\u201dMit \u00e5g er godt, og min byrde er let\u201d, siger Jesus i evangelieteksten.
\nMen hvordan kan det egentlig lade sig g\u00f8re? Hvordan kan en byrde
\nv\u00e6re let og et \u00e5g v\u00e6re godt? For dem som ikke ved det,
\nm\u00e5ske konfirmanderne, skal jeg sige at et \u00e5g er tv\u00e6rbj\u00e6lke
\nman l\u00e6gger hen over skuldrene. S\u00e5 er det muligt f.eks. at
\nb\u00e6re to tunge spande som h\u00e6nger i hver sin ende af \u00e5get.
\nMen hvordan kan det v\u00e6re godt, og hvordan kan en byrde, som jo
\nnetop er karakteriseret ved sin tyngde, v\u00e6re let?<\/p>\n
Dybest set ved vi det godt. Vi ved af erfaring at det liv som for alvor
\nvil os noget, og som m\u00f8der med opgaver og udfordringer vi n\u00e6sten
\nikke kan l\u00f8fte, s\u00e5 vi m\u00e5 investerer alle vores kr\u00e6fter,
\n– det liv er ofte mere levende, mere intenst og meningsfyldt end det
\nlette og sorgl\u00f8se liv, hvor det ikke rigtig betyder noget om vi
\ner der eller ej. Tilv\u00e6relsen kan blive ulidelig let.
\nNogen vil m\u00e5ske huske en bog af den tjekkiske forfatter Milan Kundera
\nsom netop hedder \u201dTilv\u00e6relsens ulidelige lethed\u201d. Der
\nsiger han:\u201d Den tungeste byrde er ofte et billede p\u00e5 den
\nmest intense livsfylde. Jo tungere byrden er, des n\u00e6rmere jorden
\ner vort liv, des virkeligere og sandere er det. I mods\u00e6tning hertil
\nbevirker det absolutte frav\u00e6r af byrde at mennesket bliver lettere
\nend luft, stiger til vejrs , fjerner sig fra jorden og den jordiske tilv\u00e6relse,
\ndet bliver kun halvt virkeligt, og dets bev\u00e6gelser bliver lige
\ns\u00e5 frie som betydningsl\u00f8se.\u201d
\nBogen skildrer bl.a. et menneske, Tomas, der sejler gennem livet som
\nen eventyrer. Han m\u00f8der den ene kvinde efter den anden, men han
\nt\u00f8r ikke forpligte sig. Han t\u00f8r ikke give sit liv tyngde.
\nS\u00e5 snart forholdet begynder at f\u00e5 betydning med al den alvor
\nog smerte og gl\u00e6de der er i det, s\u00e5 tr\u00e6kker han sig,
\nfor lige s\u00e5 overfladisk og legende og let at m\u00f8de en ny
\nkvinde. Men letheden ender med at blive ulidelig, og der udg\u00e5r
\nfra bogen en l\u00e6ngsel efter tyngde, alvor, efter den gl\u00e6de
\nsom findes n\u00e5r tilv\u00e6relsen er tung af betydning.<\/p>\n
Selvom vi ofte \u00f8nsker os et sorgl\u00f8st liv uden byrder,
\ns\u00e5 ved vi godt at den dybeste gl\u00e6de som giver en forunderlig
\nlethed, kun er d\u00e9r hvor vi ogs\u00e5 tager smerten og alvoren
\nog byrderne med.<\/p>\n
B\u00e6r hinandens byrder, st\u00e5r der s\u00e5ledes i vielsesritualet.
\nJohannes Johansen har i en bryllupssalme, som ofte synges, skrevet et
\nvers om det:
\nEgen byrde skal I b\u00e6re,
\ns\u00e5 den anden slipper fri.
\nMen er byrderne for sv\u00e6re,
\nskal I st\u00e5 hinanden bi,
\nDen, som intet b\u00e6rer p\u00e5,
\nvisner som det golde str\u00e5.<\/p>\n
Alts\u00e5, n\u00e5r vi intet har at b\u00e6re p\u00e5, s\u00e5 visner
\nvi, s\u00e5 segner vi, livet bliver forf\u00e6rdelig tungt. Men den
\ngode byrde hvor vi b\u00e6rer for hinanden, f\u00e5r os ikke til at
\nvisne, men til at vokse.<\/p>\n
Selv om, selvf\u00f8lgelig er der byrder som er s\u00e5 tunge og
\ns\u00e5 massive at de sl\u00e5r benene v\u00e6k under os, og vi mister
\nvores mod. Selvf\u00f8lgelig er der byrder vi ikke \u00f8nsker for
\nnogen.<\/p>\n
Men ofte drejer det sig alts\u00e5 om at placere sig det rigtige sted
\ni forhold til byrden.<\/p>\n
Hvis jeg f.eks. ser hen p\u00e5 naboen eller alle de andre som m\u00e5ske
\nikke har helt de samme ting at sl\u00e5s med som jeg har, og jeg t\u00e6nker:
\nHvorfor skulle denne sk\u00e6bne overg\u00e5 mig, n\u00e5r nu de andre
\nhar det s\u00e5 let? Hvis jeg alts\u00e5 hele tiden sammenligner mit
\nliv med de andres, ja s\u00e5 bliver byrden ikke let, men s\u00e5 tung
\nat den n\u00e6sten ikke er til at have med at g\u00f8re.<\/p>\n
Og hvis jeg bruger al min energi p\u00e5 at slippe fri af byrden; hvis
\njeg helst vil glemme sorgen eller l\u00e6gge skylden fra mig eller besv\u00e6ret
\nmed alle dem i familien som ikke kan klare sig, ja s\u00e5 viser det
\nsig som regel at byrden, sorgen, skylden alligevel indhenter mig og bliver
\nendnu tungere at b\u00e6re end f\u00f8r.<\/p>\n
Kun n\u00e5r vi tager byrden p\u00e5 os, kan den med tiden forandres
\n, b\u00e6re frugt, styrke os og s\u00e6tte sig som lethed og gl\u00e6de
\ni vores sind.<\/p>\n
Det findes der en fin lille fort\u00e6lling om, som kommer fra \u00f8rkenen,
\nnede fra Sahara. Den vil jeg gerne genfort\u00e6lle noget af.<\/p>\n
En mand kom fra \u00f8rkenen. Han havde i dagevis flakket rundt. Han
\nvar faret vild og havde mistet alt hvad han havde med sig. Manden var
\nved at omkomme af t\u00f8rst og hede. Og nu stod han foran havet, foran
\ndet endel\u00f8se salte vand.
\nManden kastede sin udt\u00f8rrede krop ud i vandet, men i hans mund
\nmed de iturevne l\u00e6ber og den tykke og t\u00f8rre tunge br\u00e6ndte
\nden t\u00f8rst som saltvandet ikke kunne slukke. Da blev han grebet
\naf en rasende vrede. \u201dJeg kr\u00e6ver vand\u201d, skreg han, \u201djeg
\nvil leve, det har jeg ret til\u201d.
\nHan greb efter en stor sten. Hans vrede gav ham kr\u00e6fter, men ikke
\nnok til at kaste stenen op mod solen eller mod palmekronerne. Han stod
\nbare og truede og skreg mens kr\u00e6fterne forlod ham.
\nDa s\u00e5 han ved siden af de store palmer, mellem l\u00f8se sten
\nog sand, et lille ungt palmetr\u00e6 st\u00e5 d\u00e9r, lysegr\u00f8nt
\nog fuldt af h\u00e5b.
\n\u201d
\nHvorfor lever du?\u201d, skreg manden, \u201dhvorfor finder du n\u00e6ring
\nog vand, mens jeg g\u00e5r til af t\u00f8rst? Hvorfor er du ung og
\nsmuk? Hvorfor har du alt og jeg intet? Du skal ikke leve!\u201d (I parentes
\nsagt: S\u00e5dan g\u00e5r det n\u00e5r vi begynder at sammenligne
\nos med andre, s\u00e5 vender vi vores kr\u00e6fter hadefuldt mod dem
\nsom er mindre end os, i stedet for at anvende dem i vores eget liv).
\nOg med alle de kr\u00e6fter han endnu havde, pressede han da den store
\nr\u00f8de sten ned i det unge tr\u00e6s krone for at knuse det. Der
\nl\u00f8d en knasen og br\u00e6kken af grene. Og s\u00e5 blev der
\nstille.
\nManden faldt sammen ved siden af den lille palme. Nogle kameldrivere
\nfandt ham, og det fort\u00e6lles at han overlevede.<\/p>\n
Men det lille palmetr\u00e6, det var n\u00e6sten knust og begravet
\nunder stenens last, og d\u00f8den syntes uundg\u00e5elig. Dets lysegr\u00f8nne
\nbladvifter var br\u00e6kket af, og solens varme gl\u00f8d fik det
\nhurtigt til at visne. Dets lille, sirlige stamme truede med at br\u00e6kke
\nsammen ved det mindste vindst\u00f8d.
\nDog havde manden ikke kunnet dr\u00e6be den lille palme. Han kunne s\u00e5re
\nog kv\u00e6ste den, men ikke sl\u00e5 den ihjel.
\nFor da smerten havde sn\u00f8ret sig sammen, og det i tavsheden skreg
\ni den lille palme, da gik der samtidig en f\u00f8rste lille b\u00f8lge
\naf kraft igennem den. Og s\u00e5dan vekslede det da imellem smerte og
\nkraft, ind til kraften blev st\u00f8rre end smerten.
\nTr\u00e6et fors\u00f8gte da at ryste stenen af sig. Det bad vinden
\nom at hj\u00e6lpe sig, men der var ingen hj\u00e6lp at f\u00e5. Stenen
\nblev i kronen, i hjertet af den lille palme, og den r\u00f8rte sig
\nikke.
\n\u201d
\nOpgiv det\u201d, sagde palmen til sig selv, \u201ddet er for tungt.
\nDet er din sk\u00e6bne at d\u00f8 s\u00e5 ung.\u201d
\nMen da var der en anden stemme, som sagde: \u201dNej, intet er for sv\u00e6rt.
\nDu m\u00e5 dog fors\u00f8ge det. Du m\u00e5 g\u00f8re noget!\u201d
\n\u201d
\nHvordan skal jeg g\u00f8re det?\u201d spurgte palmen. \u201dVinden
\nkan ikke hj\u00e6lpe mig, jeg st\u00e5r alene i min svaghed. Jeg kan
\nikke kaste stenen af mig.\u201d
\n\u201d
\nJamen, du skal ikke kaste stenen af dig eller fra dig,\u201d sagde den
\nanden stemme igen. \u201dDu m\u00e5 tage stenens byrde p\u00e5 dig.
\nDa vil du opleve, hvordan dine kr\u00e6fter vokser.\u201d
\nOg det unge tr\u00e6 tog i sin n\u00f8d sin byrde p\u00e5 sig og
\nsatte ikke l\u00e6ngere sine kr\u00e6fter over styr ved at blive ved
\nmed at fors\u00f8ge at kaste stenen af sig . Det tog den ind i sin
\nkrones midte. Samtidig strakte det sine lange r\u00f8dder som nu blev
\nkraftigere og st\u00e6rkere, ned i jorden for at holde fast.
\nDa skete det en dag at r\u00f8dderne var n\u00e5et s\u00e5 dybt at
\nde st\u00f8dte p\u00e5 en vand\u00e5re. Befriet sk\u00f8d en kilde
\nopad og gjorde det til et frugtbart sted at v\u00e6re.
\nOg da tr\u00e6et nu havde r\u00f8dder som strakte sig langt ned i
\njorden og d\u00e9r fandt vedvarende n\u00e6ring, begyndte det at vokse
\nopad. Det lagde brede kraftige viftegrene omkring stenen. Man kunne f\u00e5 den
\ntanke at det ligesom beskyttede stenen.
\nTr\u00e6ets stamme blev tykkere og tykkere. Og selv om de andre palmer
\np\u00e5 stranden m\u00e5tte v\u00e6re h\u00f8jere og mere yndefulde,
\ns\u00e5 var dette palmetr\u00e6 dog ubestridt det m\u00e6gtigste og
\ndet mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige.
\nDets byrde havde udfordret det, og det havde taget kampen op mod dets
\negen modl\u00f8shed. Tr\u00e6et havde vundet denne kamp. Det havde
\nfrilagt en kilde som siden slukkede t\u00f8rsten og gav liv til mange.
\nOg hvad der sikkert var det vigtigste, tr\u00e6et havde taget sin byrde
\np\u00e5 sig og l\u00f8ftet den h\u00f8jt op. Byrden l\u00e5 stadig
\ni palmens hjerte, men i dens eksistens, i dens tilv\u00e6relse, var
\nden flyttet hen p\u00e5 et sted som gjorde det muligt at b\u00e6re
\nden.<\/p>\n
Kun den byrde som vi holder uden for os selv, kan vi ikke b\u00e6re.
\nHvis vi tager den p\u00e5 os, bliver den en del af os, og vi f\u00e5r
\nm\u00e5ske en styrke vi ellers aldrig ville have haft.<\/p>\n
Og manden som i vrede og misundelse plantede stenen i palmens hjerte
\n– det fort\u00e6lles at da han h\u00f8rte historien, da forstod han
\nat han m\u00e5tte tage sin skyld p\u00e5 sig og b\u00e6re den ligesom
\npalmen bar stenen. Det havde v\u00e6ret et liv med had og vrede og tyngende
\nskyld, men da han tog det alt sammen p\u00e5 sig, blev der kaldt p\u00e5 kr\u00e6fter
\ni ham han ikke f\u00f8r havde erfaret og kendt. Han oplevede hvilken
\nstyrke k\u00e6rligheden har.<\/p>\n
Men tilbage til evangeliet: \u201dKom til mig, alle I som slider jer
\ntr\u00e6tte og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
\nTag mit \u00e5g p\u00e5 jer, for mit \u00e5g er godt, og min byrde
\ner let.\u201d
\nDer er bestemt ikke tale om at vi i kristendommen f\u00e5r anvist en
\nlivsmulighed hvor vi undg\u00e5r det besv\u00e6rlige og slidsomme liv.
\nMen hvad Jesus til geng\u00e6ld g\u00f8r g\u00e6ldende, er at vi
\naldrig st\u00e5r alene med byrderne. Vi skal ikke magte det alt sammen.
\nMen vi skal blive ved med at k\u00e6mpe, l\u00f8fte, b\u00e6re, i
\nforvisning om at Gud b\u00e6rer med n\u00e5r vores kr\u00e6fter slipper
\nop.
\nGud har givet os dette liv med alle de opgaver og udfordringer som m\u00f8der
\nos hver eneste dag. Det er ofte ganske uoverskueligt, og vi ved jo slet
\nikke hvordan det g\u00e5r n\u00e5r vi pr\u00f8ver at se l\u00e6ngere
\nfrem. Men evangeliet er alts\u00e5 en stor opfordring til at vi ikke
\ndesto mindre ufortr\u00f8dent giver os i kast med det uoverskuelige
\nliv. Vi skal ikke bare n\u00f8jes med de sm\u00e5 pytter af gl\u00e6de
\nsom vi sikkert finder p\u00e5 vejen. Vi skal tage imod eksistensen i
\nhele dens tyngde, med dens smerte og slid og alvor og den gl\u00e6de
\nsom kommer fra dybet. Vi skal som den lille palme sl\u00e5 rod og l\u00f8fte,
\ns\u00e5 rammer vi m\u00e5ske en dag en kilde som v\u00e6lder op i
\nos med liv og kraft til gl\u00e6de for andre end os.<\/p>\n
Ja, vi skal tage livtag med dette forunderligt bev\u00e6gende og besv\u00e6rlige
\nliv. Ikke i en heroisk kamp vi pined\u00f8d vil st\u00e5 alene med.
\nMen vi skal turde tage imod og b\u00e6re med hos hinanden. Og s\u00e5 vide
\nat der hvor vi risikerer os selv og giver os hen, der er der en k\u00e6rlig
\nmagt st\u00f8rre end os som b\u00e6rer med og samler os op. Ja der
\nhvor vi t\u00f8r stole p\u00e5 det, der har vi en indre fred, en hvile
\nfor vores sj\u00e6l, midt i det virksomme, slidsomme liv hvor vi til
\nfulde giver os selv.<\/p>\n
\u201dTag mit \u00e5g p\u00e5 jer og l\u00e6r af mig\u201d siger
\nJesus, \u201ds\u00e5 skal I finde hvile for jeres sj\u00e6le. For
\nmit \u00e5g er godt og min byrde er let\u201d.
\nK\u00e6rlighedens \u00e5g er p\u00e5 en gang tungt og let. Det er
\nn\u00e5r vi giver os selv til fulde, vi n\u00e5r ind til smerten og
\nden dybe fryd. Den gode hvile er ikke et helle uden for dette liv, men
\nd\u00e9r hvor vi deler liv med hinanden og med Gud. Den gode hvile
\ner d\u00e9r hvor giver os hen i tillid til k\u00e6rligheden som den
\nb\u00e6rende magt. Amen.<\/p>\n