Det er lidt \u00e6rgerligt, at det er s\u00e5 vanskeligt at komme ind p\u00e5 og forst\u00e5 teksterne fra Johannesevangeliet, for de f\u00f8lger os alle s\u00f8ndagene mellem p\u00e5ske og pinse.<\/p>\n
Johannes har ikke jo bare sat for at fort\u00e6lle den ligefremme historie\u00a0om Jesu liv og d\u00f8d og opstandelse, men vil gerne tage sin tilh\u00f8rer\u00a0og l\u00e6ser med ind i en overvejelse og en tydning af historien. P\u00e5 den\u00a0m\u00e5de er Johannes mere inderlig og eftert\u00e6nksom end de tre\u00a0andre evangelister og hans tekster retter sig mere til hjertets forst\u00e5else\u00a0end til forstandens.<\/p>\n
Og det han gerne vil, at vi skal forst\u00e5, skriver han selv kort\u00a0til sidst i evangeliet: \u201dDette er skrevet for at I skal tro, at\u00a0Jesus er Kristus, Guds s\u00f8n, og for at I, n\u00e5r I tror, skal\u00a0have liv i hans navn.\u201d<\/p>\n
Her efter p\u00e5ske \u2013 hvor vi igen har h\u00f8rt \u2013 eller\u00a0har haft mulighed for det \u2013 om Jesu d\u00f8d og opstandelse \u2013 bliver\u00a0vi alts\u00e5 taget med ind i en overvejelse af om det budskab betyder\u00a0noget i vores liv og for vores m\u00e5de at forholde os til tilv\u00e6relsen\u00a0og til hinanden.<\/p>\n
G\u00f8r det nogen forskel overhovedet, om vi tror, at Jesus er Kristus,\u00a0Guds s\u00f8n og opst\u00e5et fra de d\u00f8de, det vil sige, tror\u00a0vi, at forandring er mulig fra d\u00f8d til liv, at livet kan blive\u00a0nyt. Hvad t\u00e6nker vi, n\u00e5r vi synger trosbekendelsen den ene\u00a0s\u00f8ndag efter den anden: \u201dp\u00e5 tredje dag opstanden fra\u00a0de d\u00f8de, siddende ved Gud faders, den alm\u00e6gtiges h\u00f8jre\u00a0h\u00e5nd, hvorfra han skal komme at d\u00f8mme levende og d\u00f8de\u201d \u2013 og\u00a0i forbindelse med enhver d\u00e5b siger, ja, det tror vi p\u00e5.<\/p>\n
Eller n\u00e5r vi hver gang vi holder altergang beder: \u201dOpstandne\u00a0herre og frelser, du som selv er til stede iblandt os med al din k\u00e6rligheds\u00a0rigdom\u201d som om vi i hvert fald tror p\u00e5, at Jesus er opst\u00e5et\u00a0fra de d\u00f8de , og at han er n\u00e6rv\u00e6rende og hos os.<\/p>\n
Men igen: hvordan kan vi i det hele taget tale om opstandelse ? \u2013 En\u00a0tidligere kollega har engang formuleret det s\u00e5dan her: \u201dOpstandelse\u00a0er ikke f\u00f8rst og fremmest en slags begivenhed, der indtr\u00e6ffer\u00a0efter vor konkrete d\u00f8d, opstandelsen er et ord for en erfaring\u00a0af overgangen fra en tilstand af d\u00f8dhed, lammelse, h\u00e5bl\u00f8shed\u00a0til en tilstand af oplivelse, h\u00e5b, gl\u00e6de og ny indsigt. Opstandelsen\u00a0er \u00e5ndens opv\u00e6kkelse i k\u00f8det, dvs. i dette personlige\u00a0og kropsligt levende liv, en n\u00e5de, der sommetider kan vederfares\u00a0os som en stor gave i k\u00e6rlighedsm\u00f8det mellem mennesker og\u00a0mellem Gud og menneske.\u201d<\/p>\n
Jeg forestiller mig, at det er den slags tanker den gamle Johannes har\u00a0siddet med, da han skrev sit evangelium \u2013og s\u00e5 tilbage. N\u00e5r\u00a0Johannes pr\u00f8ver at t\u00e6nke tilbage til Sk\u00e6rtorsdag aften,\u00a0som Johannes t\u00e6nker tilbage p\u00e5 som den aften, hvor Jesus\u00a0tog afsked med sine disciple \u2013 s\u00e5 stiller han nu alt det,\u00a0han husker sammen til en lang afskedstale. Nu bagefter kan Johannes sagtens\u00a0se en r\u00f8d tr\u00e5d i alt det, Jesus sagde, men det er opstandelsen,\u00a0der giver forst\u00e5elsen af Jesus som Guds s\u00f8n.<\/p>\n
Det er troen p\u00e5 opstandelsen, der s\u00e6tter skel mellem f\u00f8r\u00a0og efter \u2013 som i teksten her, hvor det handler om b\u00f8n.<\/p>\n
For hvordan skulle man kunne bede, hvis ikke det var udfra h\u00e5bet\u00a0om, at der er en at henvende sig til. N\u00e5r s\u00e5 mange klager\u00a0over, at det er sv\u00e6rt at bede, eller n\u00e5r mange helt er holdt\u00a0op med at bede, er det vel udfra en fornemmelse af at bede ud i den tomme\u00a0luft. N\u00e5r fornemmelsen af, at den eller det, vi retter b\u00f8nnen\u00a0til ikke rigtig har nogen virkelighed for os, ja s\u00e5 ebber b\u00f8nnen\u00a0vel langsomt ud. Eller hvis det, vi har erfaret gennem vores liv, har\u00a0l\u00e6rt os, at vi ikke fik, hvad vi inderligt l\u00e6ngtes efter\u00a0og h\u00e5bede p\u00e5, jamen hvad nytter det s\u00e5 ogs\u00e5 at\u00a0bede ?<\/p>\n
For mig er det p\u00e5faldende, hvordan Johannes vil betone, at Jesus\u00a0netop i afskedssituationen, hvor han skal skilles fra disciplene, l\u00e6gger\u00a0s\u00e5 stor v\u00e6gt p\u00e5 b\u00f8nnen, at det netop bliver\u00a0en understregning af, at b\u00f8n binder og knytter mennesker sammen\u00a0og forbinder Gud og mennesker.<\/p>\n
S\u00e5 er b\u00f8n m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget et sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00a0om at f\u00e5 \u00f8nsker omfyldt, som det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00a0om at v\u00e6re i forbindelse med hinanden. Der er m\u00e5ske en grund\u00a0til, at det menneske, der har f\u00e5et alle sine \u00f8nsker opfyldt\u00a0og ikke beh\u00f8ver at bede nogen om noget, kommer til at f\u00f8le\u00a0sig alene. Eller det menneske, der ikke vil bede nogen om noget for at\u00a0bevare sin uafh\u00e6ngighed, kan blive s\u00e5 uafh\u00e6ngigt, at\u00a0det bliver ensomt.<\/p>\n
Men det vender ogs\u00e5 den anden vej rundt. Den, der ikke bliver\u00a0bedt om noget, kan ogs\u00e5 blive ensom, for det er jo at blive behandlet\u00a0som en, der ikke har noget at give. Det g\u00e6lder mellem mennesker\u00a0og det g\u00e6lder mellem Gud og mennesker.<\/p>\n
B\u00f8n binder os alts\u00e5 sammen, b\u00f8n kan blive samtale\u00a0og blive en ny n\u00e6rhed, hvor vi vil noget med hinanden, som Gud\u00a0vil noget med os.<\/p>\n
Og i Jesus har Gud f\u00e5et ansigt og navn, s\u00e5 vi netop kan\u00a0henvende os og bede i Jesu navn og ikke ud i den tomme luft.<\/p>\n
Det liv, vi ser i Jesus, kan vi derfor se som Guds forsikring eller\u00a0bekr\u00e6ftelse til os om hans im\u00f8dekommenhed og \u00f8nske\u00a0om at genetablere forbindelse, der hvor den bliver afbrudt.<\/p>\n
For at understrege det yderligere foresl\u00e5r jeg, at vi skulle synge:<\/p>\n
Nu st\u00e5r sj\u00e6len op af d\u00f8de, for os lyser Kristus nu,\u00a0daglig\u00a0kan vi Herren m\u00f8de, kommende hans r\u00f8st i hu\u2026.\u00a0Du er\u00a0med os alle dage, n\u00e5r vi dig p\u00e5 ordet tage,\u00a0Som det lever d\u00f8d\u00a0til trods,\u00a0Som det lyder, sagt til os.<\/p>\n
Og det er s\u00e5dan, det er: vi kan kaldes til live, kaldes til besindelse\u00a0p\u00e5 os selv i m\u00f8det med Kristi ord og liv.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n