{"id":9450,"date":"2003-05-07T19:49:51","date_gmt":"2003-05-07T17:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9450"},"modified":"2025-04-28T15:09:11","modified_gmt":"2025-04-28T13:09:11","slug":"lukas-2450-53-apostlenes-gerninger-11-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2450-53-apostlenes-gerninger-11-11\/","title":{"rendered":"Lukas 24:50-53 \/ Apostlenes Gerninger 1:1-11"},"content":{"rendered":"

Kristi Himmelfarts | 29. Mai 2003 | Lukas 24:50-53 og Apostlenes Gerninger 1:1-11 |<\/b> J\u00f8rgen Demant |<\/strong><\/h3>\n

De fleste af os kender udtrykket: \u201dat v\u00e6re i den syvende himmel\u201d:<\/p>\n

S\u00e5 kan man ikke \u00f8nske sig det bedre. At v\u00e6re i den\u00a0syvendehimmel er at v\u00e6re i en henrykkelsens tilstand. Man er rykket\u00a0ud af sig selv. Ud af den virkelighed, der sn\u00e6vrer ind, strammer\u00a0til, bliver for kort. Man er rykket hen til en verden, hvor det hele\u00a0vider sig ud, som en uendelighed af lykke, som en evighed af tid, som\u00a0en varen af godhed uden lige.<\/p>\n

M\u00e5ske nogen f\u00f8ler det i dag, fordi man har lov at str\u00e5le\u00a0af gl\u00e6de over at v\u00e6re i centrum, genstand for andres gl\u00e6de\u00a0og undren og taknemmelighed. M\u00e5ske nogen f\u00f8rst kommer til\u00a0at f\u00f8le det senere, n\u00e5r man har sat sig til bords og har\u00a0f\u00e5et et par glas vin og kan f\u00f8le sig godt tilpas midt i\u00a0familiens sk\u00f8d eller venner lag \u2013 at v\u00e6re i den syvende\u00a0himmel.<\/p>\n

At v\u00e6re i den syvende himmel er at m\u00e6rke livets uforbeholdne\u00a0gl\u00e6de, livets godhed, livets barmhjertighed.\u00a0Jeg n\u00e6vner den syvende himmels tilstand, ikke kun fordi den kunne\u00a0indfinde sig i dagens l\u00f8b. Men f\u00f8rst og fremmest fordi\u00a0vi befinder os p\u00e5 Kristi Himmelfarts dag.\u00a0Vi h\u00f8rer fort\u00e6llingen om Jesu afsked med sine disciple og\u00a0hans himmelfart. Jesu livsfort\u00e6lling er s\u00e5 at sige med himmelfarten\u00a0f\u00e6rdig. I hvert fald den jordiske livsfort\u00e6lling. Den der\u00a0begyndte ved juletid, hvor han blev f\u00f8dt i en stald i Bethlehem.\u00a0Han blev kaldt himlens konges\u00f8n. Hvad der er godt for verden kommer fra himlen. Fra juletid til p\u00e5ske\u00a0h\u00f8rer vi s\u00e5 om hans livsfort\u00e6lling p\u00e5 jorden.\u00a0Hvem han var, hvad han gjorde og hvordan han d\u00f8de og opstod. Men\u00a0der kan livsfort\u00e6llingen ikke slutte. Himlens konges\u00f8n m\u00e5 s\u00e5 at\u00a0sige tilbage, hvor han kommer fra: til himmels. Og det fejrer vi i dag.<\/p>\n

Ringen er sluttet. Om lidt bekender konfirmander denne for os jordiske\u00a0mennesker m\u00e6rkelige dag med ordene: \u2019opfaret til himmels,\u00a0siddende ved Gud Fader, den alm\u00e6gtiges h\u00f8jre h\u00e5nd.\u2019\u00a0Ringen er sluttet. Men betyder det s\u00e5, at s\u00e5 har himlen vist\u00a0sin livshistorie, og nu er d\u00f8ren lukket til den. Den viste sig\u00a0i 33 \u00e5r for et par tusind \u00e5r siden, et sted i Mellem\u00f8sten.\u00a0Og det er da en interessant historie. For historikere der vil fort\u00e6lle\u00a0om et pal\u00e6stinensisk folk i romerriget. For ark\u00e6ologer, der\u00a0vil finde det sted, hvorfra Jesus for til himmels. For samfundsforskere,\u00a0der vil udforske forholdet mellem pal\u00e6stinensere og j\u00f8der.\u00a0Det mener nogen.<\/p>\n

Men vi sidder her i dag hverken som historikere, ark\u00e6ologer eller\u00a0samfundsforskere og h\u00f8rer om denne livshistorie, hvis ring blev\u00a0sluttet med en himmelfart.\u00a0Vi sidder her vel, fordi den livshistorie taler til vore hjerter p\u00e5 2000 \u00e5rs\u00a0afstand. Vi sidder vel, fordi I som for\u00e6ldre har vedkendt Jer en tilknytning\u00a0til den livshistorie og derfor ladet jeres b\u00f8rn d\u00f8be: den\u00a0historie h\u00f8rer med til vores historie. Til vores kultur, Til vores\u00a0tradition. Til vores v\u00e6rdi.\u00a0Vi sidder her vel, fordi vi respekter konfirmandernes \u00f8nske om\u00a0at bekende sig til den livshistorie, fordi de p\u00e5 hver deres m\u00e5de\u00a0f\u00f8ler at kunne spejle sig i denne historie. Og det kan vi kun, fordi Jesu livshistorie fik en afslutning, der hed\u00a0himmelfart. At hans livshistoire ikke bare var knyttet til et land p\u00e5 st\u00f8rrelse\u00a0med Jylland, men med hele verden. For opfaret til himmels og siddende\u00a0ved Gud Faders den alm\u00e6gtiges h\u00f8jre h\u00e5nd, s\u00e5 kan\u00a0denne livshistorie lyse ned over hele jorden.\u00a0Den kan v\u00e6re over det hele \u2013 fra Jerusalem til Svalbard,\u00a0fra Tokyo til Paris.<\/p>\n

Siddende i himlen, s\u00e5 kan vi herefter altid selv komme i den syvende\u00a0himmel, eller komme til at sidde p\u00e5 den lyse r\u00f8de sky. Det
\ng\u00f8r vi bl.a. i b\u00f8nnen \u2013 hvor vi beder: Giv os himlen:\u00a0giv os din velsignelse. For Kristus er der sammen med Gud. Han kan bringe
\nsin syvende himmel her som den syvende himmels tegn: i evangeliet, som\u00a0vi h\u00f8rer, ved d\u00e5ben, ved konfirmationen, ved brylluppet,\u00a0ved begravelsen. Ved s\u00e5danne lejligheder m\u00e6rker vi, at jord\u00a0og himmel kommer t\u00e6t p\u00e5 hinanden. At vores livshistorie bliver\u00a0bragt sammen med Jesu livshistorie. Jesu jordiske livshistorie blev skrevet\u00a0ind i himlen som Guds historie, og derfor kan vi spejle os i den.<\/p>\n

Dette m\u00f8de mellem jord og himmel kalder vi i en velsignelse.\u00a0Da Jesus forlod jorden velsignede han disciplene. Og denne velsignelse\u00a0er blevet eet af de vigtige tegn p\u00e5 Guds tilstedev\u00e6relse\u00a0blandt os. Og som jeg sagde, s\u00e5 bliver vi velsignet livet igennem:\u00a0Det begynder med d\u00e5ben, hvor Gud velsigner os som b\u00f8rn.\u00a0Hvilken syvende himmel er det barnet f\u00e5r lov til at komme i med\u00a0d\u00e5ben? Det er den at kunne kalde sin Gud for far. Hvem kender ikke\u00a0lykken ved at v\u00e6re sammen med sin far eller for den sags skyld\u00a0mor og m\u00e6rke trygheden i for\u00e6ldres n\u00e6rv\u00e6r og\u00a0samv\u00e6r: at f\u00f8le sig hjemme, at blive b\u00e5ret af sted\u00a0i et par trygge arme, at blive fulgt af sted p\u00e5 vejen med en stor\u00a0og varm h\u00e5nd i sin, at sidde p\u00e5 skulder og have udsigt over\u00a0hele verden og t\u00e6nke: Ej, det er min verden, hvor den er stor og\u00a0dejlig! Det er velsignelse nr. 1.<\/p>\n

Nr. 2 er vi allerede midt i. Eller ved optakten til. Om lidt g\u00e5r\u00a0konfirmander frem for alteret, de fremsiger trosbekendelsen, bliver velsignet\u00a0med ordene: \u2019Gud styrke din tro og give dig h\u00e5b\u2019. Vi\u00a0beder om, at I nu m\u00e5 tro s\u00e5 meget p\u00e5 livet og dets\u00a0muligheder, at I t\u00f8r g\u00e5 selv. At Jeres h\u00e5b om livets\u00a0rigdom og sk\u00f8nhed ikke m\u00e5 blive taget fra Jer. At blive\u00a0velsignet ved konfirmationen er at kunne holde fast i Guds l\u00f8fte\u00a0om en lys og \u00e5ben fremtid.<\/p>\n

At blive velsignet er at blive fulgt p\u00e5 vej. Og en dag m\u00f8der\u00a0man m\u00e5ske den, man kan f\u00f8lges med p\u00e5 vejen til d\u00f8den\u00a0skiller.\u00a0Ved brylluppet kalder vi velsignelsen ned over den overgang i livet,\u00a0hvor vi g\u00e5r fra at v\u00e6re alene og til at v\u00e6re to. En\u00a0velsignelse der m\u00e6rkes p\u00e5 krop og sj\u00e6l: dette at v\u00e6re\u00a0to forelskede, der g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. Det at v\u00e6re\u00a0to kroppe der d\u00e6kker for hinanden . Dette at v\u00e6re forbundet\u00a0med hinanden i et sk\u00e6bne f\u00e6llesskab om b\u00f8rn, familie,\u00a0arbejde. Med alt hvad det indeb\u00e6rer af lyse og gode dage og alle\u00a0de dage, hvor man har lyst til at l\u00f8be fra det hele. Velsignelse i parforholdet kommer ikke altid af den k\u00e6rlighed,\u00a0man har, men hvor man i f\u00e6llesskab l\u00e6rer den at kende. Romantisk\u00a0k\u00e6rlighed \u2013 at v\u00e6re p\u00e5 den lyser\u00f8de sky \u2013 den\u00a0oplever man, men man lever ikke af den. Man lever af den k\u00e6rlighed,\u00a0som uddybes og vokser Den k\u00e6rlighed, man l\u00e6rer at kende gennem\u00a0levet liv. Indtil d\u00f8den s\u00e6tter et skel mellem den k\u00e6rlighed,\u00a0der vakte s\u00e5 megen velsignelse, at man slet ikke kan forestille\u00a0sig et liv uden den anden, bliver til den k\u00e6rlighedens sorg, som\u00a0jo netop kommer af, at man elskede meget.<\/p>\n

Vi fejrer Kristi himmelfart for at erindre hinanden om velsignelserne\u00a0i vores liv. Kristus velsigner os fra sin syvende himmel. Han lader sin\u00a0sol og himmel lyse ned over os med godhed, k\u00e6rlighed og barmhjertighed.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer J\u00f8rgen Demant
\nHjortek\u00e6rsvej 74
\nDK-45 88 40 Lyngby
\nTel.: ++ 45 – 45 88 40 75
\nemail: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kristi Himmelfarts | 29. Mai 2003 | Lukas 24:50-53 og Apostlenes Gerninger 1:1-11 | J\u00f8rgen Demant | De fleste af os kender udtrykket: \u201dat v\u00e6re i den syvende himmel\u201d: S\u00e5 kan man ikke \u00f8nske sig det bedre. At v\u00e6re i den\u00a0syvendehimmel er at v\u00e6re i en henrykkelsens tilstand. Man er rykket\u00a0ud af sig selv. Ud […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6253,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,40,727,157,853,1039,381,319,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9450","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-apostelgeschichte","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-jorgen-demant","category-kapitel-01-chapter-01-apostelgeschichte","category-kapitel-24-chapter-24","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9450","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9450"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9450\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23550,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9450\/revisions\/23550"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9450"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9450"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9450"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9450"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9450"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9450"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9450"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}