{"id":9454,"date":"2003-05-07T19:49:48","date_gmt":"2003-05-07T17:49:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9454"},"modified":"2025-04-28T15:10:45","modified_gmt":"2025-04-28T13:10:45","slug":"johannes-1526-164","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1526-164\/","title":{"rendered":"Johannes 15,26 – 16,4"},"content":{"rendered":"

Exaudi | 1. Juni 2003 | Johannes 15,26 – 16,4 | Asta Gyldenk\u00e6rne |<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n

Mellem p\u00e5ske og pinse er pr\u00e6diketeksterne hentet fra Johannesevangeliet, hvor Jesus tager afsked med sine disciple. Jesus giver i sine afskedstaler disciplene et billede af hvem de er i forhold til ham og i forhold til verden. Han pr\u00f8ver p\u00e5 at bygge dem op.
\nHan pr\u00f8ver p\u00e5 at give dem en forst\u00e5else af hvem de selv er. S\u00e5dan s\u00e5 de vil kunne klare den modsigelse, som han ved, de vil st\u00e5 i den dag, han ikke l\u00e6ngere er hos dem.<\/p>\n

Det Jesus forbereder dem p\u00e5, er den modsigelse, de vil opleve ved at leve i verden. De vil p\u00e5 grund af deres kristus-tro v\u00e6re forandret. De vil ikke uden videre kunne vende tilbage til det, de er kommet fra. De vil m\u00e5ske endda blive forfulgt, selv af nogle som de regner for deres egne. Eller m\u00e5ske is\u00e6r af dem. For deres tro har nogle omkostninger. De vil opleve en splittelse. Mellem den verden, som de p\u00e5 grund af deres tro er blevet revet ud af, men som de ogs\u00e5 fremover stadig skal leve i. Modsigelsen vil v\u00e6re h\u00e5rd, s\u00e5 h\u00e5rd s\u00e5 de m\u00e5ske ikke magter at holde fast i og huske p\u00e5 det han har sagt til dem, fordi der i deres hverdag vil v\u00e6re s\u00e5 meget andet, der vil tale imod det og tale dem fra det.<\/p>\n

Selvsagt s\u00e5 afspejler talerne den konflikt, de f\u00f8rste kristne stod med i forhold til den j\u00f8diske tradition, men det er samtidig ogs\u00e5 en konflikt, som mange i l\u00f8bet af kristendommens historie har kunnet spejle sig i. Ikke mindst de, der gennem tiderne har \u00f8nsket at reformere eller forny den kirkelige tradition har gjort sig den erfaring, at den tradition, som de selv mente at st\u00e5 inden for og som de opfattede sig selv som en naturlig forl\u00e6ngelse af, har vendt sig imod dem og opfattede det som et frafald, hvilket s\u00e5 ofte er kommet til at betyde, at det der var ment som en fornyelse blev til et opg\u00f8r eller m\u00e5ske ligefrem f\u00f8rte til et brud.<\/p>\n

I vor tid og i vor del af verden h\u00f8rer det til sj\u00e6ldenhederne, at man blive forfulgt, fordi man bekender sig til kristendommen. Her er vilk\u00e5rene snarere, at den kristne tro m\u00e5ske mest bliver m\u00f8dt med ligegyldighed eller uforst\u00e5enhed. For hvorfor skulle det lige netop v\u00e6re kristendommen, som man skal lade sit liv fortolke af, n\u00e5r der er s\u00e5 mange andre livstydninger, der byder sig til ? For man kunne vel lige s\u00e5 godt v\u00e6re blevet det ene som det andet ? Og sandt er det, at hvis man var blevet f\u00f8dt i Indien blandt hinduer, s\u00e5 var det sandsynligvis hindu, man var blevet. Men det tilf\u00e6ldige i det, medf\u00f8rer jo ikke n\u00f8dvendigvis, at den kristne d\u00e5b, som vi nu engang er blevet d\u00f8bt med, og den kristne tro, som vi er vokset op med, at det s\u00e5 bliver uden betydning for \u00e9n. S\u00e5dan en slutning kan man ikke umiddelbart drage. Heller ikke i sit eget liv. For tro er noget man vokser ind i, og som ens liv bliver spejlet i og v\u00e6vet sammen med, s\u00e5dan s\u00e5 tro i den enkeltes liv kan blive lige s\u00e5 grundl\u00e6ggende som \u00e5ndedr\u00e6ttet er det.<\/p>\n

Denne t\u00e6tte sammenh\u00e6ng og sammenv\u00e6vning ligger ogs\u00e5 i de ord, som Jesus siger til sine disciple, ordene om at Hellig\u00e5nden, sandhedens \u00e5nd skal vidne om ham over for disciplene, ligesom disciplene selv skal vidne om ham, for de har jo kendt ham fra begyndelsen af, som han siger. Han har v\u00e6ret med i deres liv l\u00e6nge. De har allerede en historie sammen. Det er ikke noget nyt bekendtskab. De har fulgtes ad i lang tid, og nu er de n\u00e5et dertil, hvor han om ganske kort tid vil forlade dem, og derfor er det, at han pr\u00f8ver at give dem et billede af hvem, de er i forhold til ham, men ogs\u00e5 i forhold til den verden, der omgiver dem.<\/p>\n

F\u00f8r kaldte ham dem sine tjenere, men nu kalder han dem for sine vidner, ja, ligefrem for sine venner. Noget af det s\u00e6rlige ved et venskab er netop det, at man har fulgtes ad og v\u00e6ret vidner til de omskiftelser, der m\u00e5tte have v\u00e6ret i hinandens liv. Man har kendt hinanden, delt fortrolighed og m\u00e5ske hjulpet hinanden i et v\u00e6ld af afg\u00f8rende situationer. S\u00e5 t\u00e6t og s\u00e5 fortroligt et b\u00e5nd knytter Jesus til sine disciple, til sine venner, mellem dem og ham, den korsf\u00e6stede og opstandne selv, og det er dette t\u00e6tte b\u00e5nd, de skal finde deres forankring i, n\u00e5r de m\u00f8der modsigelsen. N\u00e5r de st\u00e5r i den uundg\u00e5elig splittelse mellem hvad de oplever og m\u00f8der i deres dagligdag og s\u00e5 deres tro.<\/p>\n

I en af de forordnede indledninger til nadverritualet i Den danske Folkekirke henvender pr\u00e6sten sig til menigheden med ordene : \u201dK\u00e6re Kristi venner\u201d. Det er ikke s\u00e6rligt almindeligt, at denne indledning bliver anvendt. Hvorfor man ikke h\u00f8rer det s\u00e5 ofte, det kan man undre sig over, men der kunne meget vel v\u00e6re fordi nogle ville mene, at der vil melde sig en vis forlegenhed hos menigheden, hvis man tog denne indledning i brug : \u201dK\u00e6re Kristi venner\u201d. Men hvorfor dog ikke ? For som menighed har vi jo netop del i de fortrolige og n\u00e6re venskabsb\u00e5nd, som Kristus knytter til sin menighed. Det skal jo ikke opfattes som selvovervurdering eller selvtilstr\u00e6kkelighed at blive kaldt for Kristi venner, for det er jo ham, der er hovedpersonen og ikke os, men det er jo alene en p\u00e5mindelse om, at alle d\u00f8bte har f\u00e5et noget s\u00e6rligt ved at have del i det t\u00e6tte b\u00e5nd til Kristus selv.<\/p>\n

Det kunne vi m\u00e5ske ofte have brug for at blive mindet om – at vi er Kristi venner. Brug for at blive mindet om, at s\u00e5 h\u00f8jt har han sat os. S\u00e5 t\u00e6t har han knyttet sig til os. Som den sande ven, han er, kender han os, som dem vi er. Det kommer vi nemt til at glemme. Vi tror, at vi er overladt til os selv og vor egen str\u00e6ben efter en vellykket tilv\u00e6relse. Vi er tilb\u00f8jelige til at glemme, at der ogs\u00e5 midt i vor tids modsigelse og ensomhed, lyder et ord, der forbinder os med Kristi liv, d\u00f8d og opstandelse. Et ord om et guddommeligt b\u00e5nd, der er knyttet til os som et venskabsb\u00e5nd.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Asta Gyldenk\u00e6rne
\nSkovkirkevej 21
\nDK-3630 J\u00e6rgerspris
\nTel: ++ 45 – 47 53 00 33
\nE-mail: agy@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Exaudi | 1. Juni 2003 | Johannes 15,26 – 16,4 | Asta Gyldenk\u00e6rne | Mellem p\u00e5ske og pinse er pr\u00e6diketeksterne hentet fra Johannesevangeliet, hvor Jesus tager afsked med sine disciple. Jesus giver i sine afskedstaler disciplene et billede af hvem de er i forhold til ham og i forhold til verden. Han pr\u00f8ver p\u00e5 at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13207,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,1059,157,853,108,111,377,347,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9454","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-asta-gyldenkaerne","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-exaudi","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9454","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9454"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9454\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23551,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9454\/revisions\/23551"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9454"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9454"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9454"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9454"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9454"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9454"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9454"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}