Det fort\u00e6lles at en svensk herremand engang kom i besiddelse af
\net maleri som fuldst\u00e6ndig betog ham. Det var is\u00e6r den lyskraft
\nder udstr\u00e5lede fra billedet, han ikke kunne frig\u00f8re sig
\nfra.
\nMotivet var en solopgang. Bag en bjergk\u00e6de med smukke og fine former
\nsteg morgensolen som en lysende ildkugle op mod himlens bl\u00e5. Den
\nforgyldte de snekl\u00e6dte tinder, mens bjergenes gr\u00f8nkl\u00e6dte
\nsider havde lange skygger i dunkle bl\u00e5 og violette farver. Ogs\u00e5 landsbyen
\ni dalens bund l\u00e5 i skygge. Helt fremme i forgrunden af billedet
\nstod en kvinde med to b\u00f8rn ved h\u00e5nden. De vendte ansigterne
\nmod solopgangen, s\u00e5 deres skikkelser var i flimrende modlys. Alt
\ni billedfeltet skinnede i et str\u00e5lende lyshav, og de dybe skygger
\nunderstregede kun lysets kraft.
\nMen s\u00e5 en dag skulle herremanden p\u00e5 en udenlandsrejse, og
\ndet skar ham i hjertet at han i lang tid skulle undv\u00e6re synet af
\nsit elskede billede. Han overvejede at tage det med, men dertil var billedet
\nfor stort og tungt. Pludselig fik han en id\u00e9. Han greb en skarp
\nkniv og skar den runde sol ud af l\u00e6rredet. Det var jo netop denne
\nlysende sol han holdt s\u00e5 meget af, og s\u00e5 fik det v\u00e6re
\nmed resten af billedet. Men til sin store skuffelse opdagede herremanden
\nhurtigt at taget ud af sin sammenh\u00e6ng blev den gyldne sol til en
\nd\u00f8d, gul flade. Den str\u00e5lede ikke mere, den gav ikke liv
\nfra sig, uden den verden den kastede sin str\u00e5ler p\u00e5. (Efter
\nNiels Eric Grunnet: Giv det for intet s. 38)<\/p>\n
Det forholder sig med Hellig\u00e5nden som med denne sol. Det er n\u00f8jagtig
\nlige s\u00e5 umuligt at isolere og forklare \u00c5nden, som det er
\nat tage solen ud af sin sammenh\u00e6ng. Det vil sige, selv f\u00f8lgelig
\nkan man da tale om Hellig\u00e5nden i sig selv, og det er der ganske
\ngivet mange l\u00e6rde folk som har fors\u00f8gt sig p\u00e5, men
\ndet der i reglen kommer ud af det, det er d\u00f8de og abstrakte begreber
\nder slet ikke indfanger hvad Hellig\u00e5nden er.<\/p>\n
Nej, hvad \u00e5nd er, det forst\u00e5r vi f\u00f8rst i den sammenh\u00e6ng
\nhvor \u00c5nden virker. Ligesom vi f\u00f8rst forst\u00e5r hvad solen
\nbetyder for os, n\u00e5r vi ser ud over landskabet, ser hvordan alting
\ntr\u00e6der frem for os – som nu i pinsesolens sk\u00e6rende og blide
\nlys.
\nMan kan ikke sige at solen frembringer noget nyt. Men den afsl\u00f8rer
\nog oplyser al den herlighed som er omkring os, s\u00e5 det kan s\u00e6tte
\nsig som en fryd i sindet. Den f\u00e5r os til at se naturen, i dens
\nfarver og nuancer, i et spil mellem m\u00f8rke og lys.<\/p>\n
Man kan vandre op igennem Ermelunden om morgenen, s\u00e5dan som nogen
\nhar gjort det her til morgen inden gudstjenesten, og man ser hvordan
\nsollyset glitrer i det nyudsprungne l\u00f8v. Det fanger blikket, og
\ndet v\u00e6kker os. Men s\u00e5 kan man g\u00e5 den samme tur igen
\nom aftenen, og da er det andre blade, andre udsigter som fanger vores
\nblik, fordi solens str\u00e5ler falder fra en anden vinkel. Det er samme
\nnatur, de samme tr\u00e6er, men i de skiftende belysninger fremst\u00e5r
\nden p\u00e5 stadig nye m\u00e5der, og vi ser fra den ene gang til den
\nanden facetter og nuancer, vi ikke havde lagt m\u00e6rke til f\u00f8r.<\/p>\n
Og igen – det er netop s\u00e5dan det er med Hellig\u00e5nden. Hellig\u00e5nden
\nforandrer ikke virkeligheden omkring os. Men viser os den i nye vinkler.
\nDen flytter os, s\u00e5 vi ser og tager imod p\u00e5 ny. Den giver
\nindsigt i dybder og nuancer vi ikke havde \u00e6nset f\u00f8r.<\/p>\n
Det kan v\u00e6re et menneske vi har kendt i \u00e5revis, vi synes
\nvi kun alt for godt ved hvordan det menneske er. Og s\u00e5 en dag krakelerer
\ndet fastl\u00e5ste billede vi har af denne person alligevel. Vi ser
\nnoget vi ikke f\u00f8r har set. Vi fornemmer en dybde vi ikke har haft \u00f8je
\nfor, og det kan da v\u00e6re som om det menneske s\u00e5 at sige tr\u00e6der
\nud af rammen og bliver levende for os, uden at det er til at forklare
\nmed en \u00e6ndret adf\u00e6rd eller en bestemt begivenhed. Den samme
\nperson, og dog er det noget nyt.<\/p>\n
Eller det kan v\u00e6re nogle ord vi har h\u00f8rt eller sunget,
\nm\u00e5ske hundreder af gange. Vi har forst\u00e5et dem, synes vi.
\nVi har m\u00e5ske ogs\u00e5 mange gange sunget hen over dem. Vi vidste
\njo hvad de bet\u00f8d. Og s\u00e5 er det at vi en dag alligevel h\u00f8rer
\ndem fra en anden vinkel, og de \u00e5bner for en betydning vi ikke havde
\nt\u00e6nkt over. De s\u00e6tter m\u00e5ske ord p\u00e5 noget som
\ner p\u00e5 spil i vores liv. De vedkommer os, s\u00e6tter sig i os,
\nlever i os som de ikke har gjort det f\u00f8r.<\/p>\n
S\u00e5dan er det med Guds \u00e5nd, den tager os s\u00e5 at sige
\nved h\u00e5nden og f\u00f8rer os rundt om hj\u00f8rner, s\u00e5 virkeligheden
\nbliver ved med at \u00e5bne sig for os, og vi bliver ikke h\u00e6ngende
\ni det vi engang har h\u00f8rt eller set. Det er \u00e5nden som g\u00f8r
\nat vi ikke bliver f\u00e6rdige med hinanden, og med dagene vi st\u00e5r
\nop til.<\/p>\n
Og det er ogs\u00e5 \u00c5nden som, n\u00e5r vi befinder os nede
\ni modl\u00f8shedens h\u00e6ngedynd og ikke kan g\u00f8re os fri,
\ns\u00e5 er det Guds \u00e5nd som os selv uafvidende insisterer, sukker
\nmed os, holder os fast, indtil en \u00e5bning viser sig, og opstigningen
\nkan begynde, s\u00e5 vi igen kan undres og f\u00e5 nye ting at se.<\/p>\n
Ja , uden Guds Hellig\u00e5nd s\u00e5 ville vi forblive p\u00e5 det
\nsamme sted, vi ville vokse fast, vi ville blive ved med at se verden
\ni eet billede, og for hver dag ville tilv\u00e6relsen forekomme os stadig
\nmere forudsigelig og banal. Og hvis ikke vi slog os til t\u00e5ls med
\nen almindelig, veltilfreds ligegyldighed, s\u00e5 ville vi til sidst
\nikke mene der var noget s\u00e6rligt at komme efter mere.<\/p>\n
Om den forskel \u00e5nden g\u00f8r, fort\u00e6ller S\u00f8ren
\nKierkegaard meget fint et sted: Forestil dig to portr\u00e6tmalere,
\nsiger han. Og den ene sagde: Jeg har rejst meget og set mig om i verden,
\nmen jeg har ikke fundet et eneste menneske, der var v\u00e6rd at male
\n– i alle de ansigter jeg m\u00f8dte, fandt jeg fejl – derfor har jeg
\nrejst forg\u00e6ves.
\nOg den anden portr\u00e6tmaler svarede: Jeg har ikke rejst nogen steder,
\nmen jeg har aldrig set et ansigt, som ikke havde noget der betog mig.
\nLigegyldig hvem jeg s\u00e5, fandt jeg noget i ansigtstr\u00e6kkene
\nder gjorde det til en gl\u00e6de for mig at male.
\nHvad er forskellen mellem de to? S\u00f8ren Kierkegaard svarer: Forskellen
\ner k\u00e6rlighed, eller forskellen mellem dem er \u00e5nd.<\/p>\n
Og eksemplet viser jo hvordan vi kan vandre gennem tilv\u00e6relsen
\nuden at bev\u00e6ges, uden virkelig at se. Vi synes vi m\u00f8der
\nbanalitet p\u00e5 banalitet, ingen ting er i realiteten v\u00e6rd at
\ninteresse sig for. Et liv uden \u00e5nd.
\nMens omvendt, hvor \u00e5nden virker i os, k\u00e6rlighedens og sandhedens \u00e5nd,
\nder bliver vi ikke i selvf\u00f8lgelighedernes og banaliteternes overflade,
\nmen vi bringes til at se dybden i hinanden. Vi fornemmer dybden i vores
\nord. Vi lever i en verden som ber\u00f8rer os; som har betydning og
\nv\u00e6rdi.<\/p>\n
Igen verden er den samme. Hellig\u00e5nden l\u00e6gger intet til og
\ntr\u00e6kker intet fra. Alligevel er der netop en verden til forskel
\nom \u00e5nden bev\u00e6ger os eller ej.<\/p>\n
Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 i forhold til evangeliets ord. N\u00e5r
\nJesus siger i det stykke fra Johannesevangeliet som blev l\u00e6st op,
\nat Talsmanden, Hellig\u00e5nden, vil l\u00e6re jer alt og minde jer
\nom alt, hvad jeg har sagt jer. S\u00e5 er der jo ikke tale om at \u00c5nden
\nbare skal g\u00f8re os opm\u00e6rksomme p\u00e5 Jesu ord, s\u00e5 vi
\nhusker hvad han har sagt. Men Talsmanden skal g\u00f8re dem n\u00e6rv\u00e6rende
\nfor os, s\u00e5 vi m\u00e6rker sandheden og k\u00e6rligheden som taler
\nigennem dem. Ja Hellig\u00e5nden skal vise os at det som evangeliet
\ntaler om, har med os at g\u00f8re. Gud vil os noget og virker i os,
\nlige her hvor vi er.<\/p>\n
Og det var jo det som i et volumin\u00f8st nu skete for disciplene, Det var tidligt om morgenen inden gudstjenesten i templet. Og Men l\u00e6g s\u00e5 m\u00e6rke til dette her, – det er jo ellers Og derfor tr\u00e6der Peter ogs\u00e5 frem efter pinseunderet, og D\u00e9t er Hellig\u00e5ndens gerning, ikke de s\u00e6rlige henf\u00f8rte Det er alts\u00e5 i denne sanselige, konkrete verden hvor vi har med Og jeg kan ikke se anderledes end at det er det der sker, i noget af Det er alts\u00e5 en ganske anden form for \u00e5ndelighed, end den Tv\u00e6rtimod: Guds \u00e5nd bl\u00e6ser igennem os, s\u00e5 d\u00f8rene Og det er jo ogs\u00e5 det vi m\u00e6rker og f\u00f8ler n\u00e5r Det \u00e5nder himmelsk over st\u00f8vet, Det f\u00e5r \u00c5nden os til at m\u00e6rke og se.
\nden pinsemorgen som Lukas i Apostlenes Gerninger fort\u00e6ller om.
\nDet blev n\u00e6rv\u00e6rende som det aldrig havde v\u00e6ret f\u00f8r.
\nDet var jo p\u00e5 en m\u00e5de allerede blevet til fortid for dem.
\nJesus havde<\/strong> taget dem med ind i Guds rige, men nu var<\/strong> han der ikke mere,
\nnu var det forbi. Hvad skulle de s\u00e5 egentlig? De sad tilbage med
\nfornemmelsen af uvirkelighed, tomhed, og m\u00e5ske en ubestemt forventning
\nom at noget ville ske.<\/p>\n
\nda skete det<\/strong>, det var voldsomt og lige med eet. Det var, fort\u00e6lles det,
\nsom om en v\u00e6ldig fremfarende storm fra himlen fyldte huset hvor
\nde sad, og gennemsuste dem hver og en. Som om den alm\u00e6gtige Gud
\nnu trak sit vejr igennem dem. Det var som en brand der bredte sig fra
\nden ene til den anden. Alt det de sammen med Jesus havde set og h\u00f8rt
\nom, det br\u00e6ndte nu i dem. Det var en begivenhed s\u00e5 forbavsende
\nog utrolig at de velsagtens kun tiln\u00e6rmelsesvis har haft ord til
\nat beskrive den.<\/p>\n
\np\u00e5faldende med en s\u00e5 opsigtsv\u00e6kkende begivenhed: Det
\ner ikke s\u00e5dan at der andre steder, senere, refereres til den. Det
\ner ikke s\u00e5dan at nu er det den slags oplevelser eller seancer det
\ng\u00e6lder om at iscenes\u00e6tte. Det kunne ellers v\u00e6re sp\u00e6ndende
\nnok. Korinthermenigheden fors\u00f8ger m\u00e5ske nok p\u00e5 det,
\nmen s\u00e6ttes grundigt p\u00e5 plads af Paulus .
\nHvorfor? Fordi det ikke er \u00c5nden i sig selv vi skal fokusere p\u00e5 eller
\ndyrke. Det er ikke de s\u00e6rlige \u00e5ndelige oplevelser som er
\ninteressante. Men kun det som \u00c5nden viser os<\/strong>. Alts\u00e5 igen
\nlige som med herremandens billede: Isoleret, i sig selv er solen en gul,
\nd\u00f8d klat, men dens betydning er i det den viser os.<\/p>\n
\nn\u00f8gternt og klart fort\u00e6ller han folkeskaren om hvad det
\nher betyder. De er ikke berusede, disciplene, forklarer han, heller ikke
\ni \u00e5ndelig forstand. Det er jo tidligt p\u00e5 dagen. Guds \u00e5nd
\nhar tv\u00e6rtimod givet dem et klarsyn. Han fort\u00e6ller da f\u00f8rst
\nom de gamle profetier, s\u00e5 hele historien om Jesus fra Nazareth
\nsom Gud sendte og har gjort til alles Herre, og han fort\u00e6ller om
\nd\u00e5ben og det nye liv som venter den der vender om. Han peger p\u00e5 det
\nsom har f\u00e5et betydning, p\u00e5 meningen , p\u00e5 opgaven som
\nventer i vores liv.<\/p>\n
\neller berusende oplevelser, men det at vi p\u00e5 ny forst\u00e5r meningen
\ni at vi er til. Ja Hellig\u00e5nden giver os hen til en opgave, hen
\ntil hinanden, til den virkelighed som tr\u00e6nger sig p\u00e5.<\/p>\n
\nhinanden at g\u00f8re, at Hellig\u00e5nden ud\u00f8ver sit virke.
\nOg liges\u00e5 afg\u00f8rende \u00c5nden er for os, lige s\u00e5 umuligt
\ner det at skille den ud og gribe den i sig selv. Ja, det f\u00f8rer
\ni sidste ende til en pervertering af livet hvis vi fors\u00f8ger p\u00e5 det.<\/p>\n
\nden \u00e5ndelige, religi\u00f8se s\u00f8gen vores tid er s\u00e5 rig
\np\u00e5. Jeg h\u00f8rte p\u00e5 et tidspunkt nogle religi\u00f8st
\nsindene , „New Age“ inspirerede folk, forklare, hvor meget
\nvigtigere det var at s\u00e6tte sig ned og t\u00e6nke gode tanker,
\nend at g\u00e5 ind til den nabo som led i sin ensomhed. Det drejede
\nsig, sagde de, om at blive eet med en altomfattende k\u00e6rlig bevidsthed,
\nmen alts\u00e5 p\u00e5 bekostning af det konkrete menneske vi ellers
\nkunne have haft med at g\u00f8re.<\/p>\n
\nvi m\u00f8der i Bibelens tale om \u00e5nd. \u00c5nden er netop ikke
\nnoget vi skal sv\u00e6lge i eller dyrke i sig selv. Det bliver til selvsmageri.
\nDet f\u00f8rer os ind i et rum hvor vi til syvende og sidst ikke h\u00f8rer
\nandet end et ekko af os selv. Og \u00c5nden – den er naturligvis slet
\nikke min tjener i et projekt hvor det g\u00e6lder om at g\u00f8re
\ndet godt for mig selv.<\/p>\n
\nsl\u00e5s op ud til den virkelighed som er uden for os. \u00c5nden
\nviser os en verden, herlig, dyb og kr\u00e6vende, slet ikke til at blive
\nf\u00e6rdig med. En verden hvor der er nok at fryde sig over og nok
\nat tage fat p\u00e5. En verden hvor der i det der m\u00f8der os, i
\ndet vi har med at g\u00f8re, er nok af mening i at v\u00e6re til .<\/p>\n
\nvi synger de pragtfulde pinsesalmer, som bedre end noget andet giver
\nos fornemmelse af hvad \u00e5nd og pinse er for noget.
\nDet er det jo ikke s\u00e5dan at, n\u00e5r vi har sunget „I al
\nsin glans nu str\u00e5ler solen“, s\u00e5 t\u00e6nker vi: Uha
\n, nu m\u00e5 vi huske det med \u00c5nden, det er sandelig ogs\u00e5 vigtigt,
\nder er noget d\u00e9r.
\nNej, men salmen, ordene og tonerne i forening, g\u00f8r at vi f\u00f8ler
\nos overgivet til denne verden som vi kender, p\u00e5 ny. Den er himmelsk
\nog hjemlig p\u00e5 samme tid. Det er vores verden, s\u00e5 velbekendt,
\nse b\u00e6kken! som l\u00f8ber ved vores fod. Og s\u00e5 er det lige
\ns\u00e5 fuldt Guds paradis som \u00e5bner sig for os lige her hvor
\nvi er.<\/p>\n
\ndet vifter hjemlig gennem l\u00f8vet,
\ndet lufter liflig under sky,
\nfra Paradis, opladt p\u00e5 ny,
\nog yndig risler ved vor fod
\ni engen b\u00e6k af livets flod.<\/p>\n
\nOg det er jo kun en lykke at \u00c5nden bl\u00e6ser os ud af os selv,
\ns\u00e5 vi ankommer til hinanden, til denne virkelighed, til Guds herlighed
\nigen. Gl\u00e6delig pinse. Amen.<\/p>\n
\n