Det er i en af Nikodemus‘ s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter, at vi l\u00e6rer ham at kende. Det er nok ikke den f\u00f8rste nat, hvor han har ligget og ikke kunnet sove – for der skal vel noget til f\u00f8r en anset j\u00f8de kunne bekvemme sig hen til kredsen omkring Jesus.<\/p>\n
Og hvad det er for tanker, der holder Nikodemus v\u00e5gen – f\u00e5r\u00a0vi ikke direkte at vide, for Nikodemus kommer ikke l\u00e6ngere end\u00a0til at sige, end at han er opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er noget\u00a0p\u00e5 f\u00e6rde omkring Jesus – at der gennem de tegn, han g\u00f8r,\u00a0kommer kr\u00e6fter til syne, der er st\u00f8rre end ham selv. De\u00a0ting, der sker omkring, ham r\u00e6kker ud over ham selv – og bliver\u00a0helbredende og tilgivende for de mennesker, Jesus m\u00f8der. Det er\u00a0noget af det, som Nikodemus har h\u00f8rt og set – han har set, at\u00a0der skete en forandring i de menneskers liv, der kom i ber\u00f8ring\u00a0med Jesus – men hans nattetanker bliver ved og ved med at vende tilbage\u00a0til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan forandring er mulig i et menneskes\u00a0liv.<\/p>\n
I det svar, Nikodernus f\u00e5r hos Jesus, bruges der ikke ordet forandring,\u00a0men den vending, at hvis et menneske ikke bliver f\u00f8dt p\u00e5 ny,\u00a0kan det ikke se Guds rige.<\/p>\n
At blive f\u00f8dt p\u00e5 ny – at f\u00e5 en ny begyndelse, ja\u00a0det var det, Nikodemus havde set ske:<\/p>\n
han havde set mennesker blive befriet,og at de havde f\u00e5et en ny\u00a0frimodighed i m\u00f8det med Jesus – og Jesus selv oplevede han ogs\u00e5 som\u00a0et befriet menneske – men alligevel vender han tilbage igen og igen til\u00a0det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l: Jamen, hvordan er det muligt? \u2013 hvordan\u00a0er en ny begyndelse mulig – hvordan kan man f\u00f8des anden gang?<\/p>\n
Det, som jeg h\u00f8rer Nikodemus sp\u00f8rge om, er ikke s\u00e5 bogstaveligt,\u00a0som det h\u00f8res – men hans spekulationer g\u00e5r ud p\u00e5,\u00a0at vi ikke kan komme fri af det, vi er. Det liv, vi allerede har levet\u00a0kan vi ikke leve om – alt det vi har sagt og t\u00e6nkt og gjort – eller\u00a0ikke gjort, det er dog det, der har formet og bestemt vores liv – og\u00a0gjort det til det, det er i dag. Hvordan skulle man kunne lade det ude\u00a0af betragtning og s\u00e5 begynde forfra?<\/p>\n
Vi fors\u00f8ger det vel indimellem – eller t\u00e6nker i hvert fald:\u00a0nu skal det v\u00e6re anderledes.<\/p>\n
Og vi kan tage alvorlige beslutninger om, at nu skal der forandring\u00a0til – fra i morgen – fra n\u00e6ste m\u00e5ned – efter sommerferien\u00a0– s\u00e5 vil jeg heller ikke l\u00e6ngere lade mig s\u00e5 nemt sl\u00e5 ud\u00a0– s\u00e5 vil jeg ikke ligge under for mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelse,\u00a0s\u00e5 vil jeg ikke mere b\u00e6re rundt p\u00e5 den \u00f8del\u00e6ggende\u00a0skyldf\u00f8lelse – eller hvad det nu er, som vi vil fors\u00f8ge\u00a0at overbevise os selv om, at nu skal alt det, der har v\u00e6ret, ikke\u00a0mere bestemme, hvad der skal komme. Fortiden skal ikke mere f\u00e5 lov\u00a0til at bestemme fremtiden. Og hvad oplever vi – hvad oplevede Nikodemus?\u00a0– at vi ikke kan komme fri af os selv – med al vores fornuft og med al\u00a0vores vilje. F\u00f8dt af k\u00f8det er k\u00f8d, siger Jesus –\u00a0og det er ikke nedvurdering – men konstatering.<\/p>\n
Jamen …, siger Nikodemus. Der mangler tro, siger Jesus. For et eller\u00a0andet sted s\u00e5 er det s\u00e5dan, at man kan holde sig troen fra
\nlivet med sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nikodemus er i traditionen ofte blevet\u00a0fremstillet som den sympatisk sp\u00f8rgende – og det er heller ikke
\nforkert – men der kan komme et tidspunkt, hvor man sp\u00f8rger sig\u00a0v\u00e6k fra sandheden – hvor sp\u00f8rgsm\u00e5lene bliver en slags\u00a0sk\u00e6rm, s\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene i sig selv er med til\u00a0at bevare en afstand til det, der sp\u00f8rges om. Jeg har et lidt\u00a0pudsigt eksempel p\u00e5 det fra en tur til Erfurt. Der er en smuk og\u00a0ber\u00f8mt og gammel tr\u00e6bro i Erfurt, og da vi var der, skulle\u00a0vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 se den og ville sp\u00f8rge os frem\u00a0til den. Vi spurgte og spurgte – uden at kunne finde den, der er nemlig\u00a0huse p\u00e5 begge sider af broen \u2013 s\u00e5 umiddelbart ser den\u00a0ikke ud som en bro. S\u00e5 vi spurgte stadigv\u00e6k, da vi stod p\u00e5 den\u00a0– og s\u00e5 var der jo ingen, der kunne hj\u00e6lpe os.<\/p>\n
Et mere tragisk – men sikkert for alle bekendt eksempel \u2013 er situationen,\u00a0hvor konen bliver ved at sp\u00f8rge manden, om han nu ogs\u00e5 elsker\u00a0hende. Lige meget hvor meget han forsikrer hende, at han elsker hende,\u00a0bliver hun ved med at sp\u00f8rge, jamen elsker du mig nu ogs\u00e5 rigtigt\u00a0– . Sat p\u00e5 spidsen: man kan sp\u00f8rge k\u00e6rligheden v\u00e6k\u00a0og tr\u00e6theden frem – for den anden kan g\u00f8res helt magtesl\u00f8s\u00a0i fors\u00f8gene p\u00e5 at g\u00f8re sine ord trov\u00e6rdige,\u00a0n\u00e5r den, der sp\u00f8rger ikke h\u00f8rer, det der siges –\u00a0og ikke ser, det som er.<\/p>\n
Nikodemus\u2019 sp\u00f8rgen ligner p\u00e5 den m\u00e5de megen\u00a0nutidig religi\u00f8s sp\u00f8rgen – for indimellem kan man have\u00a0fornemmelsen af, at den megen sp\u00f8rgen i sig selv er et forsvar\u00a0for en form for immunitet – en holden sig selv uden for – en angst m\u00e5ske\u00a0for at blive udsat for det uregerlige liv.<\/p>\n
Historien om Nikodemus bliver ikke fortalt f\u00e6rdig. Johannes fort\u00e6ller\u00a0om ham et par gange mere – en gang, da han forsvarer Jesus overfor r\u00e5det,\u00a0og s\u00e5 er han ogs\u00e5 med ved gravl\u00e6ggelsen,og da er der\u00a0igen nat Vi f\u00e5r alts\u00e5 ikke at vide, om Nikodernus s\u00e5 at
\nsige bliver i m\u00f8rket, der i sig selv ogs\u00e5 har en slags beskyttelse.\u00a0I natten kan man ikke s\u00e5 godt ses og slipper for at tr\u00e6de\u00a0s\u00e5 tydeligt frem.<\/p>\n
M\u00e5ske er det endda det klogeste – men det har aldrig v\u00e6ret\u00a0Guds tanke med os – derfor sender han ogs\u00e5 stadig sin \u00e5nd,\u00a0der som en vind kan feje os ud af natten og han sender stadig sit lys\u00a0ind i vores m\u00f8rke, s\u00e5 det spr\u00e6kker og vi genvinder\u00a0syn og sans og bliver levende igen. Amen.<\/p>\n