{"id":9476,"date":"2003-06-07T19:49:49","date_gmt":"2003-06-07T17:49:49","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9476"},"modified":"2025-05-07T16:08:44","modified_gmt":"2025-05-07T14:08:44","slug":"lukas-16-19-31-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-16-19-31-5\/","title":{"rendered":"Lukas 16,19-31"},"content":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 22. Juni 2003 | Lukas 16,19-31 | Erik H\u00f8egh-Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er de lyse n\u00e6tters tid. Dr\u00f8mmenes tid. N\u00e5r man synger de danske sommersange, s\u00e5 er der altid noget s\u00e6rt dr\u00f8mmeagtigt over den danske sommernat. Som om naturen har taget pinsepr\u00e6dikanten Peter p\u00e5 ordet. Apostlen Peter siger i beretningen om pinseunderet: N\u00e5r Guds \u00e5nd kommer over os, da skal de unge se syner og de gamle dr\u00f8mme dr\u00f8mme. Det er det som if\u00f8lge Grundtvig netop skal ske i den lyse sommernat:<\/p>\n

I sommernattens korte svale
\nsl\u00e5r h\u00f8jt fredsskoven nattergale,
\ns\u00e5 alt, hvad Herren kalder sit,
\nm\u00e5 slumre s\u00f8dt og v\u00e5gne blidt,
\nm\u00e5 dr\u00f8mme s\u00f8dt om paradis
\nog v\u00e5gne til Vor Herres pris.<\/p>\n

Hvor dejligt at v\u00e5gne en sommermorgen, med dr\u00f8mme i os som \u00e5bner vores sind, og med en hel verden omkring os med farver og stemmer og liv som vi skal v\u00e6re med i og sanse og se. Det er dejligt at kunne sove og s\u00e5 v\u00e5gne udhvilede med nye syner og kr\u00e6fter som skal blive til liv.<\/p>\n

Men det er jo slet ikke sikkert det er s\u00e5dan vi v\u00e5gner. Det sker at ubehagelige dr\u00f8mme sl\u00e5r ned i os og kaster en m\u00f8rk skygge hen over vores liv. Det sker at natten sidder i os, ikke som s\u00f8de dr\u00f8mme, men som et knugende mareridt vi ikke kan g\u00f8re os fri af igen. Vi vil helst glemme det, men vi kan ikke f\u00e5 det ud af vores krop, ud af vores sind.<\/p>\n

Man kan godt opfatte lignelsen om den rige mand og Lazarus som s\u00e5dan en mareridtsagtig, h\u00f8jst ubehagelig dr\u00f8m den rige mand havde engang. I dr\u00f8mmen s\u00e5 han den tigger som daglig l\u00e5 ved hans port og rakte h\u00e5nden frem, uden at han reagerede. Selvf\u00f8lgelig havde han lagt m\u00e6rke til tiggeren n\u00e5r han passerede ham, men han havde alligevel ikke \u00e6nset ham som et menneske der vedkom ham. Han havde set ham s\u00e5dan som han havde set gaden med alt det skrald som ligger og flyder, og s\u00e5dan som han havde set hundene som var overalt, og som slikkede tiggerens s\u00e5r. Men et menneske der kaldte p\u00e5 ham havde han ikke set.
\nJo, han havde m\u00e5ske nok t\u00e6nkt at det var forf\u00e6rdeligt, tragisk, at et menneske bare sad d\u00e9r og r\u00e5dnede op. Men hvad skulle han g\u00f8re ved det? Manden, Lazarus hed han, var jo kun \u00e9n blandt mange fattige. Og den rige mand havde sit liv at t\u00e6nke p\u00e5, ligesom tiggeren havde sit. Han havde et par gange f\u00e5et sine tjenestefolk til fjerne tiggeren, men n\u00e6ste dag var han der igen. S\u00e5 den rige mand gik forbi ham, s\u00e5 forbi ham, han ville ikke lade sit liv forstyrre af en stakkel som ham. Hvis han begyndte at hj\u00e6lpe her, s\u00e5 var der jo ingen ende p\u00e5 hvad han m\u00e5tte bruge tid p\u00e5 og foretage sig i sit liv.<\/p>\n

Det sker at det pludselig g\u00e5r op for os hvordan tingene h\u00e6nger sammen. Det sker at et klarsyn sl\u00e5r ned i os, og vi ved med det samme hvor blinde og t\u00e5belige vi har v\u00e6ret. Det sker at vi med eet ved at vi har svigtet, og at vi ikke kan g\u00f8re det godt igen.
\nDet kan v\u00e6re at vi p\u00e5 samme m\u00e5de som den rige mand dag efter dag er g\u00e5et forbi et menneske som om vi ikke s\u00e5 det. Og s\u00e5 en dag er det der ikke mere. M\u00e5ske var det ikke ligefrem vores opgave at se og hj\u00e6lpe. Men det var \u00e5benbart heller nogen andres. Og vi ved at vi med vores uopm\u00e6rksomhed og seen v\u00e6k har v\u00e6ret med til at opbygge en mur af ligegyldighed og kulde imellem det ensomme menneske og os.
\nEller det kan v\u00e6re et menneske vi faktisk har haft en del med at g\u00f8re. Men vi holdt ikke kontakten, vi ringede m\u00e5ske \u00e9n gang, men s\u00e5 heller ikke mere, fordi det var for besv\u00e6rligt, og det var m\u00e5ske heller ikke i situationen videre givende. S\u00e5 der gik m\u00e5neder og der gik \u00e5r, imens det med tiden blev mere og mere unaturligt og pinligt for os tage kontakt, fordi vi burde have gjort det for l\u00e6ngst. Og en dag f\u00e5r vi at vide at vores bekendte eller ven er forsumpet. Der var ingen der ringede. Ingen der kom. Der var ingen der for alvor f\u00f8lte at det vedkom dem. Den slags historier kender de fleste af os vist p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de til.<\/p>\n

Og s\u00e5 er det vi m\u00e5ske i et ubarmhjertigt klarsyn ser hvordan vores liv er blevet. Hvordan vi passer vores eget, arbejde, fritid, m\u00e5ske familie og venner. Mens vi i \u00f8vrigt omg\u00e6rder os med en dyne af ligegyldighed. Og m\u00e5ske forst\u00e5r vi at n\u00e5r vores medf\u00f8lelse og medleven i andres liv ikke er der, s\u00e5 er vi i virkeligheden ogs\u00e5 i f\u00e6rd med at isolere os selv. S\u00e5 er der m\u00e5ske i sidste ende heller ikke nogen som vil os noget, som lever med i vores liv, som f\u00f8ler med os, men vi har installeret os i en verden, hvor vi bare g\u00e5r forbi hinanden, uden at standse, uden at lade os involvere, uden at se.<\/p>\n

For den rige mand viste klarsynet sig i en mareridtsagtig dr\u00f8m. Han s\u00e5 ikke kun Lazarus\u2019 bedende blik, mens han selv var p\u00e5 vej til alt det hans liv var fyldt af, endel\u00f8se receptioner og overd\u00e5dige fester, pr\u00e6gtige begivenheder. Nej, han s\u00e5 i en sum hvordan hans liv havde v\u00e6ret, egoistisk, selvspejlende, han havde badet sig i de andres beundring og var selv gledet i eet med rigdommens pragt, men det var et liv uden det vi som mennesker lever af, uden k\u00e6rlighed, uden oprigtigt n\u00e6rv\u00e6r, uden medf\u00f8lelse. Og – under evighedens synsvinkel – hvad var det hele s\u00e5 egentlig v\u00e6rd?
\nHan s\u00e5 da i et syn sig selv i d\u00f8dsriget som den fattige, som den t\u00f8rstende, som den der ingen ting havde, og som alle de andre blinde og udeltagende gik forbi.
\nHan vidste at der var intet at g\u00f8re mere. Han vidste at det var for sent. Mellem ham og Lazarus var der nu en dyb afgrund, og Lazarus sad p\u00e5 anden side i Abrahams sk\u00f8d. Lazarus hvilede nu i den k\u00e6rlighed som, n\u00e5r det kommer til stykket, er det eneste som t\u00e6ller i vores liv.<\/p>\n

Og kl\u00f8ften imellem dem, det var den rige mand p\u00e5 det rene med, havde han selv v\u00e6ret med til grave. For hver dags kynisme, fejhed, og ligegyldighed var kl\u00f8ften blevet dybere. Og nu var den ikke mere til at passere. Lazarus sad ved den kilde vi skal leve af, men ikke engang en dr\u00e5be p\u00e5 fingeren kunne han bringe den t\u00f8rstende rige mand.<\/p>\n

S\u00e5dan et mareridt vil vi helst ryste af os igen. Vi vil helst kunne sige : Det var kun en dr\u00f8m. Og det er det jo ogs\u00e5, en h\u00f8jst ubehagelig dr\u00f8m. Men derfor kan der alligevel godt v\u00e6re sandhed i den. En sandhed som vi ikke bare kan glemme, men som bliver ved med at forstyrre os.
\nOg den rige mand havde alts\u00e5 i dr\u00f8mmen set sandheden om sin egen kortsynede, egoistiske m\u00e5de at leve p\u00e5. Han havde set hvordan han havde installeret sig i et helvede, i et d\u00f8dsrige, og nu var der ingen vej tilbage til k\u00e6rligheden, til de levendes land igen.<\/p>\n

Men s\u00e5 er der et m\u00e6rkeligt tr\u00e6k i lignelsen eller dr\u00f8mmen som vi skal have med. Der sker nemlig det at den rige mand i sidste \u00f8jeblik faktisk bliver grebet af medf\u00f8lelse. Med ham selv var det for sent, det vidste han. Men hvad med hans fem br\u00f8dre? De var jo p\u00e5 mange m\u00e5der som ham selv. M\u00e5ske de kunne n\u00e5 at besinde sig. I hvert fald beder den rige mand i dr\u00f8mmen Abraham om sende Lazarus til hans br\u00f8dre for at advare dem, at de ikke skal blive liges\u00e5 kortsynede og kyniske eller selviske som han selv.<\/p>\n

Men Abraham vil ikke hj\u00e6lpe ham: \u201dDe har Moses og profeterne\u201d, siger han, \u201ddem kan de h\u00f8re\u201d. Men den rige mand ved at det ikke hj\u00e6lper. De fem br\u00f8dre har h\u00f8rt de gamle profeter s\u00e5 tit, Moses, Esajas, Jeremias. Men til ingen nytte. Kun hvis der kommer \u00e9n til dem fra de d\u00f8de, vil de lade sig omvende, siger han. Og Abraham svarer til sidst, at hvis det ikke har hjulpet, og hvis de ikke i \u00f8vrigt har kunnet l\u00e6re hvad livet drejer sig om, s\u00e5 hj\u00e6lper det heller hvis man sender \u00e9n fra de d\u00f8de.<\/p>\n

Og her kan man s\u00e5 forestille sig at den rige mand er v\u00e5gnet. Det er et frygteligt syn han har haft. Et mareridt som har boret sin brod i ham s\u00e5 det ikke er til at ryste af sig. Det \u00e5bner bestemt ikke sindet, s\u00e5dan som de s\u00f8de dr\u00f8mme g\u00f8r. Tv\u00e6rtimod: Det lammer os. Det sp\u00e6rrer os inde i det d\u00f8dsrige vi har v\u00e6ret med til at skabe. Det fort\u00e6ller os med n\u00e5desl\u00f8s konsekvens at som vi har s\u00e5et, skal vi h\u00f8ste.<\/p>\n

Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er jo s\u00e5: Er det virkelig kristendom? Det kan godt v\u00e6re der er noget sandt i s\u00e5dan et syn. Men er det det Jesus vil fort\u00e6lle os? Er det evangeliet?
\nHertil m\u00e5 man ganske bestemt svare: Nej, det er ikke evangeliet. Det er ikke kristendom. Isoleret betragtet er lignelsen om den rige mand og Lazarus en ukristelig historie. Det er formodentlig en vandrehistorie som de j\u00f8diske faris\u00e6ere allerede har kendt.<\/p>\n

Men den er alligevel lagt Jesus i munden. Om han selv har brugt den, og hvordan det er sket, er ikke til at vide. Men n\u00e5r vi h\u00f8rer den, m\u00e5 vi under alle omst\u00e6ndigheder medt\u00e6nke at det er Jesus selv der st\u00e5r som fort\u00e6lleren. Han er den der er opst\u00e5et fra d\u00f8de og bringer os et budskab, vi ikke m\u00e5 overh\u00f8re. Han er den der ved at vi er uforbederlige som den rige mand og hans br\u00f8dre, samtidig med at han fort\u00e6ller om en k\u00e6rlighed som holder ud med os, og som ingen mur eller afgrund kan holde tilbage.<\/p>\n

Ja historien om Jesus, som vi kender den fra evangelierne, det er historien om en k\u00e6rlighed som s\u00e6tter hen over alle de afstande vi kender og ser og er med til at skabe i vores liv. Jesus er den der p\u00e5 Guds vegne kaster sin rigdom bort, for at g\u00e5 til den fattige og l\u00e6ge hans s\u00e5r og stille hans sult og t\u00f8rst. Og Jesus er den der ikke lader noget menneske, rig eller fattig, blive i den k\u00e6rlighedsl\u00f8se verden det har placeret sig i.<\/p>\n

Vi h\u00f8rer alts\u00e5 i lignelsen om den rige mand og Lazarus om de afgrunde vi selv har v\u00e6ret med til at skabe, og som vi ikke selv er i stand til at bygge bro over igen. Men samtidig v\u00e6kker fort\u00e6lleren, alts\u00e5 Jesus, en dr\u00f8m i os om en k\u00e6rlighed som r\u00e6kker hen over alle de kl\u00f8fter vi ser. Ja vendt tilbage fra de d\u00f8de, forst\u00e5r vi at her i Kristus er en k\u00e6rlighed som ogs\u00e5 sl\u00e5r bro hen over den afgrund som d\u00f8den er.<\/p>\n

Det er kristendom. Det er evangeliet. At der er en himmelsk k\u00e6rlighed som ikke vil vide af at det er for sent, og som n\u00e5r os, ogs\u00e5 n\u00e5r vi som den rige mand er havnet i helvedes kval. Der er en k\u00e6rlighed som bliver ved med at kalde p\u00e5 os, p\u00e5 vores tro, og n\u00e5r tro og k\u00e6rlighed m\u00f8des er der sl\u00e5et en bro ud over afgrunden , en bro som f\u00f8rer fra d\u00f8dningehjem til de levendes land.<\/p>\n

Derfor skal vi ikke g\u00e5 til i den frygt som nattens mareridt eller de ubehagelig klarsyn s\u00e6tter i os. Men vi skal sove og st\u00e5 op om morgenen i tillid til at hvor Guds k\u00e6rlighed er, er der intet fundamentalt at frygte. Vi h\u00f8rer om det i den sidste l\u00e6sning i dag. \u201dGud er k\u00e6rlighed\u201d, st\u00e5r der, \u201dog den der bliver i k\u00e6rligheden , bliver i Gud, og Gud bliver i ham.\u201d Og videre: \u201dK\u00e6rligheden kendes p\u00e5 at vi har frimodighed p\u00e5 dommens dag. For frygt findes ikke i k\u00e6rligheden, frygt er forbundet med straf, men den fuldendte k\u00e6rlighed fordriver frygten\u201d.<\/p>\n

Evangeliet planter i os en levende og virksom dr\u00f8m om Guds k\u00e6rlighed som aldrig bare lader os blive der hvor vi er. Og n\u00e5r den dr\u00f8m lever i os, s\u00e5 er der en ny verden som \u00e5bner sig, en modgift, s\u00e5 vi ikke lammes af mareridtets n\u00e5desl\u00f8se klarsyn og, af den tomhed som bliver til frygt.<\/p>\n

S\u00e5 ved vi, at k\u00e6rligheden altid vil kunne indhente os, vi ved at Gud opgiver os ikke, og der vil altid v\u00e6re muligheder vi ikke har set, der vil altid, hvis vi vil bev\u00e6ge os og g\u00e5 med ,v\u00e6re en bro foran os som f\u00f8rer til det andet menneske, til de levendes land.<\/p>\n

Med den dr\u00f8m siddende i os skal vi slumre s\u00f8dt og v\u00e5gne blidt, og s\u00e5 i \u00f8vrigt med \u00e5bent sind, med alt hvad vi har i os, og alt hvad vi har at give, v\u00e6re stede her hvor vi er, og blandt dem vi m\u00f8der p\u00e5 vores vej. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemarsvej 40
\nDK-2820 Gentofte
\nTel. ++ 45 – 39 65 43 87
\ne.mail: erha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 22. Juni 2003 | Lukas 16,19-31 | Erik H\u00f8egh-Andersen | Det er de lyse n\u00e6tters tid. Dr\u00f8mmenes tid. N\u00e5r man synger de danske sommersange, s\u00e5 er der altid noget s\u00e6rt dr\u00f8mmeagtigt over den danske sommernat. Som om naturen har taget pinsepr\u00e6dikanten Peter p\u00e5 ordet. Apostlen Peter siger i beretningen om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7721,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,1060,590,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9476","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-erik-hoegh-andersen","category-kapitel-16-chapter-16-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9476"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23617,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9476\/revisions\/23617"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7721"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9476"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9476"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9476"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9476"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}