{"id":9482,"date":"2003-06-07T19:49:53","date_gmt":"2003-06-07T17:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9482"},"modified":"2025-05-07T16:10:20","modified_gmt":"2025-05-07T14:10:20","slug":"lukas-14-15-24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-14-15-24\/","title":{"rendered":"Lukas 14, 15-24"},"content":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 29. Juni 2003 | Lukas 14,15-24 | J\u00f8rgen Demant |<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n

Mange har den mening, at kristendom er en ordreligion. Det handler om, at ordet forkyndes. Og at nogen h\u00f8rer. Kristendom er for \u00f8ret. \u2019Den som har \u00f8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re\u2019. Men hver gang Jesus sagde noget, s\u00e5 spurgte de altid bagefter, om de ikke kun lov at se et tegn. Mennesker vil have syn for sagn.<\/p>\n

Vi h\u00f8rer ikke altid lige godt. Straks kommer vi med undskyldninger, n\u00e5r vi h\u00f8rer noget godt. Som dem i evangelie-fort\u00e6llingen. De h\u00f8rte, men takkede nej. Vi h\u00f8rer og h\u00f8rer alligevel ikke.<\/p>\n

Og hvad der g\u00e6lder \u00f8ret, g\u00e6lder nok alle vore sanser. Nogen gange sanser vi sandt, andre gange forkert. M\u00e5ske skulle vi slet ikke stole p\u00e5 sanserne. Det er der god tradition for i vores vesterlandske kultur. Vi arvede bl.a. fra gr\u00e6kerne den opfattelse, at man skulle vare sig for sanserne, og kun stole p\u00e5 \u00e5nden. Sanserne forledte os bare. Drev os p\u00e5 afveje. Hvorimod den rene \u00e5nd, der ikke var besudlet af kroppens nedrige sanser, var den eneste tilgang til sandheden om vort liv.
\nMen s\u00e5 let g\u00e5r det ikke i den kristne opfattelse af at komme til sandheden. Vi blev skabt med vore sanser, og hvor meget vi end misforst\u00e5r og mistyder, lader v\u00e6re med at l\u00e6gge m\u00e6rke til, undg\u00e5r at sanse, s\u00e5 er vi overladt til vore sanser. Hvor gr\u00e6kerne var \u00e5ndelige, er vi kristne \u00e5ndelige materialister. \u00c5nden sidder i kroppen. V skal h\u00f8re, se, m\u00e6rke, smage og lugte, f\u00f8r vi forst\u00e5r..<\/p>\n

S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i kirken. Her h\u00f8rer vi ordet og ser alteret, her synger vi salmen og smager p\u00e5 vinen. Og lader os rive med at musikken. Men vi bruger ikke n\u00e6sen. For vi har afskaffet r\u00f8gelse i vores kirke \u2013 vi har til n\u00f8d et par stearinlys. Og dog, som \u00e9n sagde engang: det var som om lugten af kirken og al dens f\u00e6llesskab sad i t\u00f8jet p\u00e5 ham, n\u00e5r han kom hjem.<\/p>\n

Og idag, hvor de fleste mennesker har pr\u00f8vet lugten i alle andre \u00e5ndelige bagerier, og m\u00e6rket at vi efterh\u00e5nden lever i en lugtfri verden, s\u00e5 er det m\u00e5ske tid til at vende hjem. Hjem til kirken. Hjem til f\u00e6llesskabet. Her hvor det ogs\u00e5 kan v\u00e6re k\u00f8ligt, stille og roligt. Og med duften af himmerige.<\/p>\n

Og n\u00e5r man f\u00f8rst har vendt n\u00e6sen hjemad til kirken, s\u00e5 f\u00e5r man sans for mere. Og s\u00e5 begynder munden ogs\u00e5 at ville have sit. Og det vidste Jesus ganske udm\u00e6rket. Derfor elskede han m\u00e5ltidet. Han gik til det ene g\u00e6stebud efter det andet. Han havde n\u00e6se for selskabslivets gl\u00e6der og forn\u00f8jelser. Hvilke! F\u00e6llesskabet p\u00e5 trods af ensomheden, enheden p\u00e5 trods af forskelligheden, ligev\u00e6rdigheden p\u00e5 trods af uligev\u00e6rdigheden. Hvad handler undskyldningerne om i dagens evangelium: markerne, okserne, konen. De handler om forskellene. Og derfor vil de nok ikke til fest. De vil ikke opgive alt det, der adskiller dem fra de andre. Deres undskyldninger afsl\u00f8rer dem. De henviser netop til det, der adskiller fra de andre; det, de ejer, og som g\u00f8r dem til noget. Modsat med de g\u00e6ster der kom i stedet for – de fattige, vanf\u00f8re, blinde og lamme. De havde nemlig ingen s\u00e6rlige kendetegn, som de havde lyst til at bruge til at skille ud fra alle andre. Tv\u00e6rtimod. De havde brug for at slippe af med deres belastende kendetegn \u2013 sygdom og fattigdom \u2013 og blive lige med andre. De vidste, at her ville det intet betyde, hvem de var, for det var ikke dem, men festen det gjaldt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Og Jesus vil have selskab, koste hvad det vil! Han ved, hvad himmelske mundfulde handler om. Han ved at p\u00e5 jorden skal vi sanse himlen. M\u00e5ske havde englene hvisket ham det i \u00f8ret. For de beh\u00f8ver ikke nogen mund. De kan meddele sig direkte til hinanden. Bare den ene t\u00e6nker noget, s\u00e5 ved den anden hvad det er. De lever med hinanden i kraft af tankeoverf\u00f8rsel eller telepati.
\nMen hvis vi mennesker skal g\u00f8re os forst\u00e5elige for hinanden, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at bruge ord. Hver gang vi taler, skal vore ord blive \u2019k\u00f8d\u2019 \u2013 ord p\u00e5 l\u00e6ber, der tales og som h\u00f8res af et \u00f8re. Det blev Gud klar over, at s\u00e5dan var det fat med os mennesker, derfor sendte han sin s\u00f8n. Og s\u00f8nnen blev klar p\u00e5 endnu mere, at vi ikke kunne n\u00f8jes med at tale og h\u00f8re. Vi skulle smage. Derfor er nadveren som den er. Vi kan kun ihukomme ved hj\u00e6lp af synlige tegn: br\u00f8d og vin. Vi kan ikke klare os med ord og meninger alene. Derfor har vi en kirke. Fordi vi ikke er engle. Engle beh\u00f8ver ikke ritualer, salmer, badet og bordet, orgler og kirkeb\u00e6nke. Men det beh\u00f8ver vi mennesker. Som tegn p\u00e5 himmerige.
\nOg han satte disse himmerigstegn \u2013 d\u00e5ben, nadveren, pr\u00e6dikenen, salmesangen \u2013 som tegn for, at hvor de realiseres og virkeligg\u00f8res der er hans \u00e5nd og liv, hans k\u00e6rlighed tilstede.<\/p>\n

Inden jeg kommer til det gode m\u00e5ltid, lad mig da sige noget om det d\u00e5rlige m\u00e5ltid. Det er vi er ofte vidne til, for vores medier er faldet for m\u00e5ltidet. Engang var det et \u2019talkshow\u2019, der skulle rede seertallet, nu synes det at v\u00e6re \u2019TV-k\u00f8kken\u2019.
\nDer er to ting, der kendetegner m\u00e5ltidet i medierne: for det f\u00f8rste, at m\u00e5ltidet som tilberedes altid bliver\u2019 vurderet udfra, om det er sundt og ern\u00e6ringsrigtigt. Det bliver\u2019 alts\u00e5 bed\u00f8mt videnskabeligt. Et godt m\u00e5ltid \u2013 et gudsrigem\u00e5ltid \u2013 vurderes p\u00e5, om det skaber f\u00e6llesskab og enhed. Om jeg skal spise alene eller sammen med andre. Om m\u00e5ltidet bringer liv og lyst eller kedsomhed og tristhed.
\nDet andet, der er pudsigt ved m\u00e5ltidet, som man f\u00e5r pr\u00e6senteret i medierne: vi ser alle ingredienserne, forberedelserne og til sidst, inden udsendelsen lukker, s\u00e5 f\u00e5r vi opskriften, mens kameraet panorerer hen over sk\u00e6rmen med en tallerken p\u00e5 bordet. Uden mennesker. Der er ikke nogen g\u00e6ster, ingen der nyder m\u00e5ltidet, ingen ord. Kun tavshed. \u2026Det gode m\u00e5ltid \u2013 gudsrigets m\u00e5ltid \u2013 er nydelse for v\u00e6rt og g\u00e6st, hvor der tales og les.
\nJeg tror, vi alle har en fornemmelse af, hvad et godt m\u00e5ltid er. Og at denne fornemmelse stammer fra en kristen forst\u00e5else af m\u00e5ltidet. Alts\u00e5 af Jesu mening med at sidde til bords og spise og drikke himmelske mundfulde.<\/p>\n

Som jeg sagde: Jesus elskede et godt m\u00e5ltid mad. Pga. f\u00e6llesskabet. Et gammelt fyndord siger: \u201dDet er g\u00e6stens mund, der g\u00f8r vinen god\u201d. At spise vil sige at spise sammen med andre. Den oplevelse vi har af m\u00e5ltidet, er en oplevelse af venskab, gl\u00e6de og n\u00e6rv\u00e6r. M\u00e5ltid binder sammen. Ja, s\u00e5 meget sammen, at vi ind imellem bliver indspiste. Men hellere v\u00e6re indspiste end udenfor.
\nOg indspistheden har fra Jesu tid betydet to ting: at man fik del i v\u00e6rtens liv og personlighed. Som v\u00e6rten sagde den sidste aften til vennerne: til ihukommelse. Han er i vores nadver ikke direkte tilstede, men han erstattet sig selv med br\u00f8det og vinen. Det er som om br\u00f8det markerer det i hans v\u00e6rk, som er tilstede, n\u00e5r vi gentager det i vores eget liv, handlinger, som vi kan g\u00f8re, og som Gud g\u00f8r til sine. Br\u00f8det udtrykker ogs\u00e5, at den som var levende, nu i stedet kendes p\u00e5 det, vi – s\u00e5dan som han gjorde dengang \u2013 kan give videre. N\u00e5r vi sidder ved bordet, tager vi jo heller ikke f\u00f8rst, men giver det videre. Vi lader sidemanden f\u00e5 f\u00f8rst.<\/p>\n

Og vinen er den fra naturen kultiverede bearbejdede vindrue, der er i stand til at forvandle sj\u00e6l og krop. Hvor br\u00f8det s\u00e5ledes erstatter Jesu handling, og vi kan give den videre, s\u00e5 erstatter vinen blodet, der f\u00e5r handlingen til at blive til liv. Vinen forvandler os. Med vinen indg\u00e5r vi i et stofskifte. Vi f\u00e5r saft og kraft i kraft af vinen.
\nJamen, vil nogen m\u00e5ske sige: det er da ikke det store f\u00e6llesskab, man oplever ved alterskranken. Og den smule br\u00f8d og vin efterlader ikke den stor forvandling i sj\u00e6l og krop. Nej, det er nok sandt. Men nadveren er ogs\u00e5 et billede, et tegn, et symbol. Nadveren kan ikke skabe f\u00e6llesskabet, men alene afspejle det, hvor det allerede er til stede. Ved nadveren bliver vi m.a.o. bekr\u00e6ftet i hvad det gode m\u00e5ltid er, det som vi oplever n\u00e5r vi indtager m\u00e5ltider sammen med familien, kammeraterne og vennerne.
\nVi kender b\u00e5de det selskab, hvorfra man gik trist og uglad hjem, med en fornemmelse af uforl\u00f8sthed og ensomhed. Vi havde fornemmelsen af adskillelse og frav\u00e6r. Men vi kender ogs\u00e5 det modsatte: det gode gilde, hvor tiden stod stille, hvor stemningen var h\u00f8j, og man m\u00e6rkede \u00e5nden flyve h\u00f8jt, ordene str\u00f8mme frit og venligt frem og tilbage mellem mig og de andre \u2013 og s\u00e5 g\u00e5r man lettet hjem. Man f\u00f8lte man var en anden, at der blev sagt ord, som normalt ikke blev sagt. Man m\u00e6rkede at alle havde eet i sinde, som om man kiggede i den samme retning. Eller var s\u00f8skende.
\nSe det kommer der ud af himmelske mundfulde.<\/p>\n

\n

Pfarrer J\u00f8rgen Demant
\nHjortek\u00e6rsvej 74
\nDK-45 88 40 Lyngby
\nTel.: ++ 45 – 45 88 40 75
\nemail: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 29. Juni 2003 | Lukas 14,15-24 | J\u00f8rgen Demant | Mange har den mening, at kristendom er en ordreligion. Det handler om, at ordet forkyndes. Og at nogen h\u00f8rer. Kristendom er for \u00f8ret. \u2019Den som har \u00f8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re\u2019. Men hver gang Jesus sagde noget, s\u00e5 spurgte […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8529,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,409,727,157,853,108,111,1039,413,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9482","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jorgen-demant","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9482","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9482"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9482\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23618,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9482\/revisions\/23618"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8529"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9482"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9482"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9482"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9482"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9482"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9482"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9482"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}