Hvem kan huske, hvordan det var i danseskolen at v\u00e6re en af de sidste, der blev budt op, eller endnu v\u00e6rre, hvis l\u00e6reren n\u00e6rmest p\u00e5lagde en anden at byde en op. Eller i gymnastiktimerne, n\u00e5r der skulle dannes hold, og man stod der p\u00e5 r\u00e6kke, og anf\u00f8rerne skulle v\u00e6lge ud, og man bad og bad: tag mig, tag mig, og s\u00e5 m\u00e5ske blev den sidste, der ikke engang blev valgt, men bare fordelt. Jeg skulle m\u00e5ske have spurgt: hvem kan ikke huske det ? Og p\u00e5 samme m\u00e5de husker I formodentlig ogs\u00e5, hvor saligt det var at blive valgt som en af de f\u00f8rste, hvor lettet man kunne v\u00e6re, og hvor man m\u00e5ske kroede sig lidt og s\u00e5 overb\u00e6rende p\u00e5 dem, der
\nstadig stod og trippede. N\u00e5r vi kan genkalde os den\u00a0fornemmelse og det g\u00e6tter jeg p\u00e5, at de fleste kan siger det\u00a0noget om, hvor vigtigt det er for et menneskebarn at f\u00f8le sig\u00a0fundet og udvalgt. Og det handler evangelieteksten til i dag\u00a0da ogs\u00e5 om. Jesus var efter de ledende j\u00f8ders mening ikke\u00a0ret god til at v\u00e6lge omgangskreds. Han valgte i deres \u00f8jne\u00a0de\u00a0forkerte at s\u00e6tte sig til bords sammen med. De begyndte at\u00a0give ondt af sig, fort\u00e6ller Lukas. Jesus spiste jo ogs\u00e5\u00a0sammen de ledende j\u00f8der, s\u00e5 der er for ham ikke tale om at\u00a0v\u00e6lge den ene gruppe frem for den anden, men det er, som\u00a0om j\u00f8derne mener, at der g\u00e5r noget fra dem eller at der ogs\u00e5\u00a0falder forargelse tilbage p\u00e5 dem, n\u00e5r Jesus tager imod\u00a0syndere og spiser sammen med dem.<\/p>\n
I det j\u00f8diske samfund var det vigtigt at kende sin plads, b\u00e5de\u00a0ved gudstjenesten og ved festlige sammenkomster. Ve den,\u00a0der vovede sig l\u00e6ngere frem, end han havde anseelse til.\u00a0Det blev ham aldrig tilgivet. Og ve den, der blev anbragt for\u00a0lavt, han m\u00e5tte f\u00f8le sig forurettet, m\u00e5tte forbande\u00a0sit liv og\u00a0hade sine omgivelser. S\u00e5dan skrives der om det j\u00f8diske\u00a0samfund, hvor placeringen ligefrem havde en\u00a0sk\u00e6bnesvanger betydning men helt fremmed kan det vel\u00a0ikke siges at v\u00e6re hos os – og stadigv\u00e6k.<\/p>\n
Men i den situation er det s\u00e5, at Jesus fort\u00e6ller de to\u00a0sm\u00e5\u00a0lignelser om f\u00e5ret og m\u00f8nten, der blev v\u00e6k og fundet\u00a0igen og\u00a0blev b\u00e5ret hjem som noget s\u00e6rligt og udvalgt. Og det g\u00e5r\u00a0igen, at gl\u00e6den og festen f\u00e5r en stor plads: en gl\u00e6de\u00a0over, at\u00a0nu er f\u00e6llesskabet igen helt; en gl\u00e6de over at dem, der h\u00f8rer\u00a0sammen, er sammen. Det var jo Guds vilje fra begyndelsen,\u00a0hvor Gud havde sin gl\u00e6de over det, han havde skabt og\u00a0gerne ville give mennesker del i sin gl\u00e6de over den verden,\u00a0han elskede.<\/p>\n
Desv\u00e6rre har der hos Lukas sneget sig en moraliserende\u00a0pointe ind, som ikke passer ind i billedet. Billedet siger ikke\u00a0noget om, at f\u00e5ret og m\u00f8nten omvender sig f\u00e5ret kunne\u00a0til\u00a0n\u00f8d pr\u00f8ve at finde tilbage til flokken, men m\u00f8nten\u00a0kan nu\u00a0virkelig ikke slev finde tilbage til pungen. Og der st\u00e5r faktisk,\u00a0at det var en f\u00e5reejer og en kvinde s\u00e5 meget at om at g\u00f8re\u00a0at finde den savnede, at de ikke helmer, f\u00f8r de har fundet\u00a0f\u00e5ret og m\u00f8nten, der var blevet v\u00e6k.<\/p>\n
Det, der er p\u00e5 f\u00e6rde fra Jesu side, er da ogs\u00e5 langt\u00a0snarere\u00a0at f\u00e5 sagt, at der er forhold i dit liv, som du ikke kan opn\u00e5,\u00a0hvor meget du s\u00e5 end anstrenger dig: at blive fundet, at h\u00f8re\u00a0hjemme et sted, at v\u00e6re elsket og holdt af, at nogen savner\u00a0dig og g\u00f8r sig umage med dig. Der er grundl\u00e6ggende forhold\u00a0i tilv\u00e6relsen, der omslutter os, og som bliver givet til os uden\u00a0betingelser og forbehold.<\/p>\n
Den forst\u00e5else f\u00e5r jeg st\u00f8tte til hos evangelisten\u00a0Matth\u00e6us,\u00a0for han slutter lignelsen om det mistede f\u00e5r med Jesusord,\u00a0der siger: S\u00e5ledes er det jeres himmelske faders vilje, at ikke\u00a0en eneste af disse sm\u00e5 skal g\u00e5 fortabt. Derudfra m\u00e5 vi\u00a0tro, at\u00a0der er en mening med hver eneste en af os, at vi er holdt\u00a0oppe af virkelighed, der ligger bag alle forskellene. Den\u00a0virkelighed overser vi s\u00e5 tit, fordi vi h\u00e6fter os ved forskellene,\u00a0n\u00e5r vi sammenligner os med andre. Enten falder jeg selv\u00a0igennem og synes, at de andre er b\u00e5de bedre og dygtigere\u00a0end jeg selv er, eller de andre falder igennem, fordi jeg\u00a0synes, at jeg er bedre og klogere end dem.<\/p>\n
Hvorfor var det, at jeg som barn kunne kro mig lidt over, at\u00a0jeg blev valgt p\u00e5 holdet f\u00f8r andre? Hvorfor var det, at\u00a0jeg som\u00a0barn kunne tigge: tag mig, tag mig bare for ikke at blive valgt\u00a0som den sidste ? Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at se, at\u00a0f\u00e6llesskabet mellem mennesker er det mest afg\u00f8rende?\u00a0Hvorfor kv\u00e6ldes det mest betydningsfulde igen og igen af\u00a0det mindre betydningsfulde? Hvorfor synes vi, at det er s\u00e5\u00a0n\u00f8dvendigt at holde \u00f8je med hinanden og vogte p\u00e5 vores\u00a0anseelse i stedet for at lade os gribe af den f\u00e6lles gl\u00e6de?\u00a0Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at se, at der bag ved alle de forskelle,\u00a0der er til at se: sociale, religi\u00f8se, etnisk ogs\u00e5 er et
\nmenneske\u00a0som en selv? Et menneske, der gerne vil findes og f\u00f8le sig\u00a0set og udvalgt.<\/p>\n
Det er sv\u00e6rt, men vi kan da i hvert fald \u00f8ve os i at se\u00a0p\u00e5 os\u00a0selv og se p\u00e5 andre som Gud ser p\u00e5 os: Som nogle han\u00a0gerne vil have hos sig. Amen.<\/p>\n