{"id":9491,"date":"2003-06-07T19:49:52","date_gmt":"2003-06-07T17:49:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9491"},"modified":"2025-05-07T16:14:11","modified_gmt":"2025-05-07T14:14:11","slug":"lukas-6-36-43","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-6-36-43\/","title":{"rendered":"Lukas 6,36-43"},"content":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13. juli 2003 | Lukas 6,36-43 | Birte Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Er tilgivelse mulig?
\nKan jorden tilgive os, n\u00e5r vi \u00f8del\u00e6gger vort naturgrundlag?
\nKan mennesker i den tredje verden tilgive os?
\nKan Tjetjeniens ofre tilgive Vesten? Eller Iraks?
\nKan vi tilgive os selv?<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l som disse m\u00e5 aldrig forsvinde fra vores bevidsthed og debat, og aldrig forstumme.
\nMen hvis vi knuses under v\u00e6gten af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, bliver de til en f\u00e6lde, der lammer os og lader os forts\u00e6tte det mere og mere udbredte: \u201dg\u00e5r den, s\u00e5 g\u00e5r den\u201d.
\nDerfor m\u00e5 vi tale p\u00e5 en anden m\u00e5de om tilgivelse.<\/p>\n

Og der er dristigt at vove sig indenfor i dette rum, for der kommer talen om tilgivelse t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

Tilgivelse er en af hovedhj\u00f8rnestenene i kristendommen.
\nAlligevel eller m\u00e5ske netop derfor – er tilgivelse b\u00e5de som begreb s\u00e5 sv\u00e6r at f\u00e5 fat p\u00e5 og som handling sv\u00e6r at udf\u00f8re.
\nMeget er blevet kaldt tilgivelse som ikke var det, og meget som er er tilgivelse, kender ikke ordet \u2013 eller vil ikke kendes ved det.<\/p>\n

Megen tilgivelse har g\u00e5et i stedet for at konfrontere sig med en konflikt og pr\u00f8ve at l\u00f8se den. Man kan tilgive for meget eller for tidligt.<\/p>\n

Tilgivelse er sv\u00e6r nok, hvor det virkelig er tilgivelse og
\nintet andet, der er brug for, s\u00e5 det er vigtigt, at kunne fornemme hvad tilgivelse er, og hvad det ikke er, for at kunne tilgive.<\/p>\n

I denne store tale, Jesus holder for folket, som n\u00e6sten er en programtale for det meget alternative billede af Gud, han b\u00e6rer p\u00e5 og her b\u00e6rer frem for sine landm\u00e6nd, vender han de g\u00e6ngse billeder p\u00e5 hovedet.<\/p>\n

\u201d\u00d8je for \u00f8je og tand for tand\u201d, og ford\u00f8mmelse af den onde gerning for retf\u00e6rdighedens og fredens genoprettelses skyld.
\nS\u00e5dan var v\u00e6rdien i hans samtid og i hans samfund.
\nDet blev begrundet i GTs gamle sl\u00e6gtslove, men er et f\u00e6lles tr\u00e6k for mange kulturer verden over.
\nDet er den orden, hvor den st\u00e6rkeste h\u00e6vder sin ret.
\nHvor den st\u00e6rkes ret og ejendom h\u00e6vdes med magt,
\nog hvor hakkeordenen hindrer opr\u00f8r og uro.
\nHele denne alt for kendte eksistens, som i disse \u00e5r melder sig voldsomt p\u00e5 banen igen, hvor tilgivelsens \u00e5ndedr\u00e6t oph\u00f8rer.
\nDet er virkelig en anden verdensorden, Jesus indf\u00f8rer, n\u00e5r han beder den kr\u00e6nkede om at tilgive.
\nM\u00e5ske skal vi forestille os en sammenh\u00e6ng, hvor Jesu tilh\u00e6ngere ikke rigtigt vidste hvad han talte om, n\u00e5r han talte om tilgivelse.
\nFor dem ville tilgivelse s\u00e6tte loven og samfundets orden ud af kraft s\u00e5 samfundene ville g\u00e5 i opl\u00f8sning \u2013 som vi s\u00e5 det p\u00e5 Balkan.
\nDet vore politikere taler om, n\u00e5r de bruger de store ord, skyldes at vi \u2013 til forskel fra Jesu f\u00f8rste tilh\u00f8rere godt ved, hvad tilgivelse er.
\nEller har vidst det indtil for nylig.
\nMan m\u00e5 sige det h\u00f8jt for os selv og hinanden for at kunne klare den udfordring tilgivelse er.
\nI praksis erstattes tilgivelse ofte af fortr\u00e6ngning, af maske, af forn\u00e6gtelse.
\nN\u00e5r man pr\u00f8ver at lave sig selv om og d\u00e6mpe sin vrede i stedet for at st\u00e5 ved den.
\nEller hvor tilgivelse bruges til at udj\u00e6vne forskellen mellem godt og ondt.
\nJeg kender en familie, hvor kvinden havde s\u00e5 store luksusfordringer, at manden begik undersl\u00e6b for at d\u00e6kke hendes behov. Det blev opdaget, han fik en f\u00e6ngselsdom, og da han kom ud af f\u00e6ngslet n\u00e6gtede kvinden nogen sinde at tale om det skete, – hun havde jo tilgivet ham!<\/p>\n

Den mest \u00e5benlyse fejltagelse er at tro at tilgivelse
\nfjerner skyld.
\nNogen har forbrudt sig og har derved p\u00e5draget sig skyld.
\nTilgivelse er s\u00e5 f\u00f8lgelig fjernelse af skyld, lyder logikken.
\nMen det er ikke det, der ligger i tilgivelse.<\/p>\n

Tilgivelse er tv\u00e6rtimod at se den fulde sandhed i \u00f8jnene.
\nHele skylden, min egen, din, verdens og Guds skyld med, og v\u00e6re i stand til at udholde denne sandhed, fordi Gud har blandet sig ind i den verden. (Bent Falk s. 64)<\/p>\n

Tilgivelsen frig\u00f8r os fra at holde skylden undertrykt.
\nVi bliver frie til at v\u00e6re skyldige.
\nOg den frihed kommer fra det grundm\u00f8nster af livet, der blev skrevet om, da Kristus lagde krop til at \u00e6ndre grundm\u00f8nstret fra hakkeordens lov til n\u00e5dens.
\nHvor k\u00e6rlighed g\u00e5r foran retf\u00e6rdighed.
\nMed store ord siger vi, at vi er blevet borgere i et tilgivet univers John Taylor s. 162.
\nOg at v\u00e6re sat fri til at v\u00e6re skyldig er at v\u00e6re ansvarlig og holde den anden ansvarlig.
\nDvs det er intet mindre end menneskev\u00e6rdet, der er p\u00e5 spil. Kun den, der holdes ansvarlig, kan man regne med.
\nKun den, der ingen evne har eller er lammet i den, er uden skyld \u2013 af helt forskellige grunde.<\/p>\n

At tiltr\u00e6de tilgivelsens vej mod en anden, som har forbrudt sig mod mig betyder at holde fast i ham, jeg er vred p\u00e5.
\nI en st\u00e5en ved hvad der er os imellem.
\nDet best\u00e5r ikke i at give afkald p\u00e5 min vrede, f\u00f8r vreden har haft sin tid.
\nTilgivelse er at undergive mig f\u00e6llesskab med den, jeg tilgiver.
\nNetop ham eller hende, jeg er vred p\u00e5, h\u00f8rer til min verden.
\nFortiden er ikke glemt, sket er sket og er blevet en del af historien om dig og mig.
\nMen vi kan begge begive os ind p\u00e5 en vej, hvor det der st\u00e5r imellem os er som glemt.
\nDet betyder at der sl\u00e5s en bro hen over den afgrund af skyld som best\u00e5r. \u201dJeg ved at du er skyldig og du ved det, alligevel h\u00f8rer vi igen sammen i den form for liv, hvor man er n\u00f8dvendige og til for hinanden\u201d. (Bent Falk s. 96)
\nDerfor er tilgivelse heller ikke at lade fortiden v\u00e6re glemt.
\nAt tilgive er at lade det passerede betyde, hvad det betyder, men ikke lade det definere fremtiden.<\/p>\n

Hvorfor s\u00e5 tilgive, n\u00e5r der ER meget at v\u00e6re vred over.
\nJo \u2013 for at ikke bare den anden, men ogs\u00e5 jeg kan blive menneske.
\nFordi tilgivelse at give det videre, du modtager.
\nOg kan du ikke holde fast p\u00e5 den der g\u00f8r dig uret, kan du heller ikke m\u00e6rke hvordan Gud holder dig fast.
\nDet er ikke dig, der skaber tilgivelsens rum, – det skabte ham, der udtalte disse ord.
\nMen din skylds tilgivelse aktiveres i det \u00f8jeblik, du tilgiver ham, der forbr\u00f8d sig mod dig og dine.
\nDet er Gud, der er p\u00e5 f\u00e6rde n\u00e5r vi tilgiver.
\nDen handling virkeligg\u00f8r Guds gave til os.
\nDen k\u00e6rlighed som vil liv udover retf\u00e6rdighed og rimelighed.
\nN\u00e5r vi taler om tilgivelse, taler vi ofte om genoprettelse.
\nOg mener eller h\u00e5ber m\u00e5ske \u2013 ubevidst – at genoprettelse betyder at forholdet skal v\u00e6re som f\u00f8r.
\nHvad det IKKE kan \u2013 hvor en alvorlig br\u00f8de er sket.
\nDen, der er skyldig, f\u00f8ler sig sat udenfor, sat af sporet, lammet, i tvivl om orienteringen i sit liv, isoleret.
\nOg dr\u00f8mmer om at kommer hjem.<\/p>\n

Men der er ikke noget land, et hjem eller en Gud at vende hjem til.
\nDet tabte er d\u00f8dt, – tilbagevending umulig.
\nMen tilgivelsen er, at der kaldes til nyt liv, et andet sted, i en fremmed verden.
\nTilgivelse er ikke hjemkomst, men udkald.
\nDu er sat p\u00e5 sporet igen, du er der hvor du skal v\u00e6re \u2013 om det s\u00e5 er i et fremmed land.
\nDu skal noget der er vigtigere end din skyld. ML KFPT nr83<\/p>\n

Kan en blind lede en blind, sp\u00f8rger Jesus \u2013 for at sk\u00e6re det ud i pap.
\nJa, i kraft af tilgivelsens rige, s\u00e5 kan en blind lede en blind!
\nJa, siden Jesus \u00e6ndrede verden findes der den skikkelse, der hedder den blinde vejviser.
\nDen, som modtager tilgivelse h\u00f8rer en kaldelyd, der g\u00f8r at han kan f\u00e6rdes i de ukendte zoner \u2013 selv om han er blind.
\nOver for Gud er enhver af os blinde og ingen har v\u00e6ret i fremmed land og ukendte zoner.
\nMen at gennemvandre disse ukendte zoner og vide at det er der vi skal v\u00e6re, understreger at vi er kaldt p\u00e5.
\nEt kald som er nok til at holde os i live og vise vej
\nAmen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13. juli 2003 | Lukas 6,36-43 | Birte Andersen | Er tilgivelse mulig? Kan jorden tilgive os, n\u00e5r vi \u00f8del\u00e6gger vort naturgrundlag? Kan mennesker i den tredje verden tilgive os? Kan Tjetjeniens ofre tilgive Vesten? Eller Iraks? Kan vi tilgive os selv? Sp\u00f8rgsm\u00e5l som disse m\u00e5 aldrig forsvinde fra vores […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,426,727,157,853,1047,756,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9491","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-kapitel-06-chapter-06-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9491","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9491"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9491\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23623,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9491\/revisions\/23623"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9491"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9491"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9491"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9491"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9491"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9491"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9491"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}