{"id":9494,"date":"2003-06-07T19:49:51","date_gmt":"2003-06-07T17:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9494"},"modified":"2025-05-07T16:16:47","modified_gmt":"2025-05-07T14:16:47","slug":"lukas-5-1-11-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-5-1-11-2\/","title":{"rendered":"Lukas 5, 1-11"},"content":{"rendered":"

5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 20. juli 2003 | Lukas 5,1-11 | J\u00f8rgen Demant |<\/span><\/b><\/h3>\n

Fort\u00e6llingen om Peters fiskedr\u00e6t har gennem den kirkelige fortolkningshistorie v\u00e6ret genstand for flere slags udl\u00e6gninger.<\/p>\n

\u00c9n af fortolkningerne opholder sig ved m\u00f8det med det hellige, den hellige. Og dette m\u00f8de finder sted ved s\u00f8en. S\u00f8en er eet af skr\u00e6k-stederne i den bibelske tradition. Sammen med Bjerget og \u00d8rkenen. P\u00e5 udsatte steder finder det hellige m\u00f8de sted. T\u00e6nk p\u00e5 stormen p\u00e5 s\u00f8en. S\u00f8en er stedet , hvor b\u00e5de det d\u00e6moniske og det guddommelige manifesterer sine kr\u00e6fter.<\/p>\n

Det andet pr\u00e6dikeemne, der melder sig med billedet af dette fisker- og f\u00e6rgelaug, er missionsvirksomheden. Dyrefiskeriet der bliver til menneskefiskeri<\/p>\n

M\u00f8det med det hellige, missionsvirksomhed er motiver, der ligger p\u00e5 spil i denne fort\u00e6lling. Jeg v\u00e6lger at se fort\u00e6llingen sammen med de to andre l\u00e6sninger til denne s\u00f8ndag, nemlig Esajas\u2019 kaldelse (Es.6,1-8) og Peters formaning til at v\u00e6re rede til lidelse og forsvar (1.Pet.1,8-15) . Og g\u00f8r man det, s\u00e5 bliver et andet motiv presserende og p\u00e5g\u00e5ende. Nemlig sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad kaldelse er.<\/p>\n

Den gammeltestamentlige fort\u00e6lling fra Esajas handler om profetens egen kaldelse. Kan man se Genezareth for sig, kan det m\u00e5ske v\u00e6re sv\u00e6rere med dette n\u00e6sten science fiction-agtige scenarium, hvor Jahve sidder p\u00e5 sin trone, if\u00f8rt det store skrud med sl\u00e6bet, der fylder hele templet. Serafer \u2013 de seksvingede v\u00e6serner omkring sig, hvis tilstedev\u00e6relse kan f\u00e5 hele paladset til at ryste. Og s\u00e5 det helligste \u00f8jeblik, hvor den ene seraf flyver fra alteret med et stykke gloende kul i en tang for at ber\u00f8re Esajas\u2019 l\u00e6ber med det: \u201dNu har dette r\u00f8rt dine l\u00e6ber \/ din skyld er fjernet, og din synd er sonet\u201d.<\/p>\n

Han ber\u00f8rte min mund. Det guddommelige ord, der r\u00f8rer menneskets l\u00e6ber. Her formidlet af en overengel \u2013 en seraf. Man v\u00e6grer sig n\u00e6sten ved at afmytologisere billedet. S\u00e5 smukt og fantastisk er det. M\u00e5ske skulle man bare forts\u00e6tte billeddannelsen. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 billedet af heltene i kristningen af danerne, klerken og senere biskop Poppo, der bar jernbyrd for at demonstrere det kristne ords magt og myndighed. Eller en kunstner, der skulle fastg\u00f8re englevinger p\u00e5 en figur, fortalte, hvor sv\u00e6rt det var at finde punktet for overgangen mellem menneskekrop og englevinger. Alts\u00e5 mellemrummet mellem \u00e5nd og krop, mellem himmel og jord. Hvor p\u00e5 kroppen begynder \u00e5nden. Hvor p\u00e5 jorden begynder himlen.<\/p>\n

Det er det, som Esajas kaldelse ogs\u00e5 handler om. \u201dS\u00e5ledes taler Gud\u201d.
\nGuds ords br\u00e6ndende kul p\u00e5 menneskel\u00e6ber. Han skulle selv komme til at m\u00e6rke folkets dybe s\u00f8vn, de tilklistrede \u00f8jne. For l\u00e6bers ord ville r\u00f8re hjertet. Ordet \u2013 gudsordet var ikke l\u00e6ngere noget, der var p\u00e5 stentavler eller i tempelpaladser. Gudsordet ville ryste det dybeste og inderste i mennesket. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at det afstedkom vrangventhed, frafald, utroskab.<\/p>\n

S\u00e5 synes Apostelen Peter at v\u00e6re mere sikker i sin kaldelse og overbevist om ordets virkning. I hver fald s\u00e5dan som vi h\u00f8rer ham i epistelen. Her er ikke fiskerens tilbageholdenhed og skyhed, men tv\u00e6rtimod apostelen for den f\u00f8rste kirkes uforf\u00e6rdede frimodighed og g\u00e5-p\u00e5-mod: \u201dI er kaldet til at arve velsignelse\u201d. Den velsignelse der folder sig ud i livet med hinanden i medf\u00f8lelse, broderk\u00e6rlighed, barmhjertighed og ydmyghed.<\/p>\n

Hvordan forholde sig til kaldet fra Gud? Hvordan er det med Gud ord p\u00e5 menneske-tunge? Er det som et gl\u00f8dende stykke kul, som kan r\u00f8re mine l\u00e6ber med den hellige ild, det flammende ord, det br\u00e6ndende hjerte. Et ord, der drager og forskr\u00e6kker. Og som man derfor forholder sig til i n\u00e6rv\u00e6rets afstand og afstandens n\u00e6rv\u00e6r. Men i hvert fald frastand
\nEller er gudsordet som en velsignelse. Som man ikke beh\u00f8ver at frygte, ikke r\u00e6ddes for. Et ord, man tar\u2019 til sig og bliver h\u00f8j af, s\u00e5 h\u00f8j at man n\u00e6ste kan flyve. Eller rettere selv kan fiske, stille stormen p\u00e5 vandet. Ja, hvem ved m\u00e5ske g\u00e5 p\u00e5 det.
\nOrdet der kalder og forskr\u00e6kker p.d.e.s. Ordet der kalder og bliver til liv p.d.a.s.<\/p>\n

I eet af sine sene digte skriver digteren Rainer Maria Rilke:<\/p>\n

Udsat p\u00e5 hjertets bjerge. Se dog hvor lille, se:
\nordenes sidste landsby, og h\u00f8jere, men
\nstadig hvor lille, endnu en allersidste
\nf\u00f8lelsens g\u00e5rd, Kan du erkende den?<\/p>\n

Udsat p\u00e5 hjertets bjerge. Digteren sp\u00f8rger efter sk\u00e6bne. Efter liv, hvor der er sandhed og storhed. Og virkelighed? Jamen, er det ikke bare noget, man har eller arver: alts\u00e5 liv og sk\u00e6bne?
\nIkke for Rilke!
\nMan kunne f\u00e5 sk\u00e6bne? Man kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 tilegne sig den? Men den l\u00e5 der ikke ligefremt og for h\u00e5nden! Ordene gav ham sk\u00e6bne, gav ham liv. Ordene havde magi og kraft i sig. At finde det rigtige ord \u2013 ordet med vidde og pr\u00e6gnans kunne l\u00e6gge et helt landskab ud, et helt dr\u00f8mmespor ud, som han s\u00e5 kunne betr\u00e6de. Gennem ordene kom verden til live.<\/p>\n

Man kender det fra den situation, hvor ord, man har h\u00f8rt tusinde gange f\u00f8r, pludselig f\u00e5r fylde. Ordet var der i forvejen, det har lydt mange gange. Men nu er situationen til, at ordets hemmelighed kan blive til virkelighed.
\nHvorfor er det at ordene ikke bliver til virkelighed? De har jo v\u00e6ret der hele tiden. Vi \u00e6nser m\u00e5ske ikke ordenes betydning, sanser det ikke, har ikke l\u00e6rt nok p\u00e5 ordene. Det skyldes vores egen historie, vor egen tr\u00e6ghed. At vi ikke har fattet og besindet os p\u00e5 ordenes betydning. De er ikke vandret ind fra deres ydre lyd til deres indre aflejring \u2013 i vort indre.<\/p>\n

Hvordan var det nu med Peter. Den dag han h\u00f8rte de st\u00e6rke ord fra Jesu mund. Da han blev kaldet.
\nDet blev et m\u00e6rkeligt og afg\u00f8rende \u00f8jeblik i Peters liv, da der pludselig st\u00e5r en ukendt mand foran ham og siger til ham, at han skal g\u00f8re det, som han ud fra al sin viden og alle sine erfaringer v\u00e9d, det er h\u00e5bl\u00f8st at g\u00f8re: l\u00e6gge ud p\u00e5 dybet og kaste garnet ud til en dr\u00e6t.<\/p>\n

Der er kun \u00e9n s\u00edndsstemning i ham: FORG\u00c6VES. Alt synes umuligt.
\nOg s\u00e5 g\u00f8r han det alligevel. Det umulige. S\u00e5 st\u00e6rkt er ordet, han h\u00f8rer, at han m\u00e5 b\u00f8je sig for dets myndighed, at det bryder ind i hans liv. Peters liv fik retning og mening. Der blev med Jesu ord til ham lagt et spor ud \u2013 et dr\u00f8mmespor. Nogle ville kalde det en \u00e5benbaring. Andre ville sige, at det blev en sk\u00e6bnebegivenhed.<\/p>\n

Dette hellige m\u00f8de foregik ikke i templets h\u00f8jder, omgivet af serafer. Guden var selv til stede i menneske-krop og med menneske-tale. Og alligevel vakte ordet bestyrtelse og opstandelse. Fort\u00e6llingen om Peter vidner jo om det samme som med Esajas\u2019 kaldelse: en vis form for ydmyghed over for kaldet: \u201dG\u00e5 bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand\u201d. Det overv\u00e6ldende og bev\u00e6gende m\u00f8de kalder b\u00e5de p\u00e5 magt og afmagt, p\u00e5 selvf\u00f8lelse og ydmyghed, p\u00e5 storhed og fattigdom. At m\u00f8de ikke det hellige, men den hellige, s\u00e6tter en m\u00e6rkelig f\u00f8lelse og bevidsthed af n\u00e6rv\u00e6r og afstand, uforbeholden overgivenhed og forbeholden distance.<\/p>\n

Jamen hvad s\u00e5 med fiskeren, der blev apostel, og talte om kaldet til at arve velsignelse, den velsignelse hvis ord s\u00e6tter sig igennem som liv: enighed, medf\u00f8lelse, broder k\u00e6rlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Det lyder n\u00e6sten for overv\u00e6ldende til at v\u00e6re sandt: at den helliges ord s\u00e5dan lader sig leve ud. At det bliver til virkelighed.<\/p>\n

At Peter med ordet lod sig d\u00f8be ved Genezareth s\u00f8 er der nok ingen tvivl om \u2013 her blev hans bane \u00e6ndret. Her blev han kaldet. Her blev han ber\u00f8rt af et ord, der gav ham en ny horisont. Guds-rige-horisont. Og ikke nok med det. Han blev sat til at v\u00e6re gesandt for dette ord. Men hvordan nu skelne mellem mellem det ord, han blev ber\u00f8rt af selv, og det ord han skal ber\u00f8re andre med? Det blev ikke nogen let opgave for menneskefiskeren Peter eller for nogen siden. Horisontudvielsen \u2013 at man befandt sig i gudsriget \u2013 kunne enten f\u00f8re til overmod, selvforherliggelse og guddommeligg\u00f8relse af sig selv. Man kunne komme til at g\u00e5 p\u00e5 vandet og tro at man var gud selv. Og det kan jo v\u00e6re ganske fint, bare det ikke udstr\u00e6kker sig i for lang tid. Jesus er fisken, vi er de sm\u00e5 fisk. Peter er klippen, som bliver til menneskefisker, ikke klippen.<\/p>\n

Fisk fra Genezareth-s\u00f8en blev eet af kirkens f\u00f8rste tegn. Kristus er fisken, vi er sm\u00e5fiskene. Og det g\u00e6lder om at holde sig for \u00f8je, at der er forskel.
\nDer findes i Skt. Godards-katedralen i Hildesheim et ber\u00f8mt St. Albans alter. Her ser man Johs. D\u00f8beren salve Jesus til Messias og d\u00f8be ham Til venstre er der en engel i m\u00f8rkt t\u00f8j, og til h\u00f8je en engel i lyst t\u00f8j. Jesus er afbilledet med Jordanflodens vand omkring sig, og flodens konturer er som fisk. \u00c9n af de sm\u00e5 fisk er selvf\u00f8lgelig Simon Peter, der i dag bliver fanget af ordet.<\/p>\n

Vi m\u00e5 som kirke holde fast i dette billede. Ikke mindst n\u00e5r vi giver os ud som menneskefiskere, at der forskel p\u00e5 Jesus, der fangede med sit ord, og det ord, som Peter fanger ind med. Jesus er fisken og vi er sm\u00e5fiskene.<\/p>\n

Det f\u00f8rste tegn i kirkens historie \u2013 fisken, forvandlede til andre tegn og symboler. Som man satte p\u00e5 kirkens v\u00e6gge og i vinduerne. De var sammen med selve kirkebygningen og de andre ydre tegn og handlinger i kirkerummet: bibelen p\u00e5 alteret, som der l\u00e6ses op af, d\u00e5ben, nadveren, trosbekendelsen
\nmed til at understrege og g\u00f8re klart for enhver, der kommer her, hvem der er fisken. Hvem der er frelser og hvem der bliver frelst. At kunne skelne mellem fisken og sm\u00e5fiskene kan v\u00e6re gavnligt alle dage, b\u00e5de de dage hvor troens afmagt er tydeligst, men ogs\u00e5 de dage, hvor selvf\u00f8lelsen og overmodet tager overh\u00e5nd<\/p>\n

At ta\u2019 med ud og fisk\u2019\u2026.kan v\u00e6re en h\u00f8jst vidunderlig og risikabel aff\u00e6re.<\/p>\n

\n

Pfarrer J\u00f8rgen Demant
\nHjortek\u00e6rsvej 74
\nDK-45 88 40 Lyngby
\nTel.: ++ 45 – 45 88 40 75
\nemail: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 20. juli 2003 | Lukas 5,1-11 | J\u00f8rgen Demant | Fort\u00e6llingen om Peters fiskedr\u00e6t har gennem den kirkelige fortolkningshistorie v\u00e6ret genstand for flere slags udl\u00e6gninger. \u00c9n af fortolkningerne opholder sig ved m\u00f8det med det hellige, den hellige. Og dette m\u00f8de finder sted ved s\u00f8en. S\u00f8en er eet af skr\u00e6k-stederne i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8529,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,437,255,727,157,120,853,108,111,1039,434,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9494","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-5-so-n-trinitatis","category-andachten-und-kurzpredigten","category-archiv","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jorgen-demant","category-kapitel-05-chapter-05-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9494","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9494"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9494\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23625,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9494\/revisions\/23625"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8529"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9494"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9494"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9494"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9494"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9494"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9494"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9494"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}