Der vil nok v\u00e6re een iblandt os, der vil sige.
\nN\u00e5, nu skal vi h\u00f8re om et af de undere fra Jesu side. Ak
\nja, kirken og kristendommen er ikke kommet l\u00e6ngere end til tro
\np\u00e5 undere. Men vi ved bedre: Jesus bespiste ikke den store folkeskare
\nmed fem bygbr\u00f8d og to fisk. Hvordan i alverden skulle det v\u00e6re
\ng\u00e5et til? Nej, det der skete var, at de fleste i folkeskaren meget
\nfornuftigt havde haft mad med hjemmefra, men da de s\u00e5 , at den
\nlille dreng delte det han havde med, s\u00e5 blev de s\u00e5 r\u00f8rte
\nat madpakkerne kom frem \u2013 og s\u00e5 delte de allesammen.
\nBr\u00f8d og fisk, det var hvad de havde med hjemmefra, ligesom eskimodrenge
\ngerne har et stykke hvalk\u00f8d gemt i kasketten for det tilf\u00e6lde,
\nat sulten kommer over dem.
\nDe delte dog maden \u2013 og det er ogs\u00e5 et under.<\/p>\n
Eller en anden \u2013 det tror jeg om nogen af mine konfirmander ville
\nsige: Jamen, et under af den slags er gammel overtro, eller under-tro.
\nAlts\u00e5 noget der ligger under vores nutidige form for forst\u00e5else.
\nEt mirakel som overtro \/ undertro \u2013 det skal fortolkes. Udl\u00e6gges.
\nS\u00e5 vi kommer ind til kernen i betydningen af historien om Jesus
\nder m\u00e6tter tusindvis af folk med to br\u00f8d. Det handler om
\nat ville fort\u00e6lle, at Jesus var noget s\u00e6rligt.<\/p>\n
Der stikker nok en lille rationalist i os alle. Vi t\u00e6nker fornuftigt \u2013 k\u00f8ligt
\ntilbagel\u00e6net: ja, ja, det er en smuk historie. Men det er en primitiv
\nform for tro.<\/p>\n
Til det er det at sige: at tiden florerer med overtro \u2013 som ingensinde
\nf\u00f8r. Tro p\u00e5 \u00e5nder af enhver slags. Selv fjernsynet
\ntr\u00e6kker h\u00f8je seertal p\u00e5 opvisning af de s\u00e6reste \u00e5ndelige
\nforeteelser, der er langt mere fantastiske og m\u00e6rkelige end dem,
\nder foreg\u00e5r i evangeliets beretning. S\u00e5 om vi er blevet mere
\nfornuftige, det vil jeg gerne stille et stort sp\u00f8rgsm\u00e5ltegn
\nved?<\/p>\n
Og endelig: kommer vi i kirke for kun at forst\u00e5, for at fortolke
\nvort liv, for at f\u00e5 en fornuftig forklaring p\u00e5 vort liv?
\nForst\u00e5r du alt, hvad du har overv\u00e6ret ved den lige overst\u00e5ede
\nbarned\u00e5b? Forst\u00e5r vi alt i salmerne? Forst\u00e5r vi underet?
\nForst\u00e5r vi, at vi lever? Forst\u00e5r du, at du skal d\u00f8?
\nKommer vi kun for at forst\u00e5 og fortolke?
\nM\u00e5ske kommer vi her ogs\u00e5, fordi vi undres over noget. At
\nher er en spr\u00e6kke ind til en hemmelighed i vort liv, som vi ikke
\nkan s\u00e6tte p\u00e5 en fornuftig formel?
\nEr br\u00f8d og fisk at forst\u00e5 eller at opleve.?<\/p>\n
I bliver n\u00f8dt til h\u00f8re en fort\u00e6lling, som giver
\nanledning til at undres. Mere undres end forbavses. Mere undres end forst\u00e5.
\nS\u00e5 s\u00e6t dig bare tilbage i b\u00e6nken og h\u00f8r:<\/p>\n
Der var engang en kvinde. Hun var tjenestepige for to \u00e6ldre kvinder,
\nto s\u00f8stre der boede sammen. Det var p\u00e5 den norske vestkyst
\nengang i 1800-tallet. De var d\u00f8tre af en provst. Da han var d\u00f8d,
\npassede de den lille menighed. De holdt bibelm\u00f8der, hvor de sad
\nomkring bordet og l\u00e6ste af bibelen. De udlagde den for hinanden.
\nProvsted\u00f8trene hjalp de syge, de bragte mad til de sengeliggende.
\nTjenestepigen, de havde, var pludselig dukket op en kold aften. Hun var
\nlandet med et skib fra Frankrig ude ved kysten. Nu s\u00f8gte hun ly
\nhos dem. Hun blev en stor st\u00f8tte, b\u00e5de for provsted\u00f8trene,
\nfor s\u00e5 slap de for husarbejdet, og for menigheden, for hendes mad
\nvar meget bedre.
\nBabette \u2013 som tjenestepigen hed \u2013 vandt i lotteriet. Og hun
\nville spendere alle pengene p\u00e5 en middag for menigheden i anledning
\naf den afd\u00f8de provst 100 \u00e5rs dag.
\nProvsted\u00f8trene og menigheden var noget forfjamskede og skeptiske.
\nNaturligvis glade for jubil\u00e6et skulle holdes. Men at det skulle
\nv\u00e6r et kulinarisk storsl\u00e5et m\u00e5ltid, det ville de gerne
\nhave sig frabedt, for de levede efter provstens fortolkning af bibelen.
\nDens mening var, at man skulle leve n\u00f8jsomt og sm\u00e5t.. Puritansk
\nville nogen sige: tilbageholdende og afm\u00e5lt. For maden bet\u00f8d
\njo ikke noget. Det var det \u00e5ndelige, der var vigtigt.<\/p>\n
Da 100 \u00e5rsdagen oprandt, var alle 12 i menigheden samlede med
\nprovstens d\u00f8tre. En general og hans tante \u2013 en godsejerske
\n– var der ogs\u00e5.
\nProvstens d\u00f8tre havde indsk\u00e6rpet, at man ikke skulle tale
\nom maden, n\u00e5r den kom p\u00e5 bordet. Den bet\u00f8d intet.
\nDet var jo provstens 100 \u00e5rsdag, der var i centrum. Hvad han havde
\nbetydet.
\nHer var mere end byggr\u00f8d, klipfisk og limonade.<\/p>\n
Klipfisk havde forvandlet sig til skildpaddesuppe.
\nByggr\u00f8den til \u2019cailles en sarchophage\u2019- indbagte vagtler.
\nLimonaden til den italienske amontillado\u2026., et overfl\u00f8dighedshorn
\naf l\u00e6kkerier.<\/p>\n
Generalen holder en tale, hvor han citerer salmen vi lige har sunget
\nf\u00f8r pr\u00e6dikenen.
\n\u201d
\nMiskundhed og sandhed m\u00f8des, mine venner….Retf\u00e6rd og fryd
\nskulle kysse hinanden\u201d. Store ord. N\u00e6sten hemmelighedsfulde
\nord, som ikke er til at forst\u00e5.
\nMen s\u00e5 f\u00f8jer han til:
\n\u201d
\nVi mennesker er kortsynede. Vi ved vel, at der findes n\u00e5de i universet
\n.Men i vor menneskelige kortsynethed forestiller vi os endog den guddommelige
\nn\u00e5de som endelig. Vi b\u00e6ver da……., inden vi her i livet
\ntr\u00e6ffer vort valg. Og vi gruer, efter at have truffet det, for
\nikke at have valgt det rette. Men det \u00f8jeblik kommer, hvor vore \u00f8jne \u00e5bnes,
\nog forst\u00e5r at n\u00e5den er uendelig. Den forlanger intet andet
\naf os, end at vi skal forvente den i tillid og erkende den i taknemmelighed.
\nDen stiller ingen betingelser og udv\u00e6lger ikke nogen enkelt iblandt
\nos; den deklarerer almindelig amnesti.
\nSe! det som vi har valgt sk\u00e6nkes os, og det, som vi har afsl\u00e5et
\nbliver os tildel. Ja, det som vi har forkastet, r\u00e6kkes os indtil
\noverflod. Thi miskundhed og sandhed m\u00f8des, retf\u00e6rd og fryd
\nskulle kysse hinanden\u201d<\/p>\n
Vi er kortsynede mennesker: vi tror, at alt i vort liv kommer an p\u00e5 at
\nv\u00e6lge det rigtige. Det kommer an p\u00e5 vores indstilling, vores
\nmening, vores holdning, vores valg. Ikke bare valg af arbejde og karriere,
\nkammerater og venner, men ogs\u00e5 valg af livsstil, m\u00e5de at
\nleve p\u00e5.
\nDet havde generalen til fulde levet op til: han havde valgt noget vigtigt
\nfra i sin unge dage. han var kommet til tops i det milit\u00e6re system \u2013 og
\nblevet general. Og s\u00e5 erkender han i sin sene alder kortsynetheden.
\nErkender, at det vigtigste i livet det var blevet givet ham: Det var
\nkommet til ham som gaver. Som miskundhed.<\/p>\n
Miskundhed er dette – ikke at regne een noget til last. Dette \u2013 ikke
\nat skulle s\u00f8rge for noget. Alt gives een. Tilregnes een. Som mad,
\nder s\u00e6ttes p\u00e5 et bord og r\u00e6kkes een. Som vin af den
\nbedste slags, der sk\u00e6nkes i glasset.<\/p>\n
Kortsynetheden. Menigheden. De 12 samt provsted\u00f8trene. De havde
\nmed alderen f\u00e5et et kortsynet blik p\u00e5 tilv\u00e6relsen.
\nDe l\u00e6ste i bibelen og udlagde den s\u00e5 godt de kunne, men de
\nhadede hinanden for et godt ord.
\nDe l\u00e6ste om n\u00e6stek\u00e6rlighed, om det venlige lag, om
\nn\u00e6rhed og overb\u00e6renhed. Og de kunne servere den ene modbydelighed
\nefter den anden. Nid og nag om sm\u00e5ting kunne de ikke glemme.
\nDe holdt s\u00e5 at sige fast i h\u00e5ndmadderne. Melmaden og limonaden.
\nHeldigvis fik de den aften smag for maden og vinen, der str\u00f8mmede
\ntil dem i overflod. Og da de gik hjem, dansede de rundt om br\u00f8nden
\ni g\u00e5rden som sm\u00e5 b\u00f8rn og velsignede hinanden. Der
\nskete et under. Et mirakel. De lo ad hinanden. Grinede af hinanden, s\u00e5 t\u00e5rerne
\ntrillede ned ad kinderne.
\n….\u201dDu sn\u00f8d mig p\u00e5 det t\u00f8mmer, din gl. rakker\u201d….Og
\ns\u00e5 kn\u00e6kkede han sammen af grin…\u201dJa, det gjorde jeg,
\nelskede bror\u201d, og de tog hinanden om halsen og kyssede hinanden.
\nMiskundhed og sandhed m\u00f8des, retf\u00e6rd og fryd…
\nDe havde en mening og en holdning, da de kom. Det er bare h\u00e5ndmadder
\ndet hele. Og de oplevede et lille mirakel, et stort under. De kom kortsynede
\nog gik langsynede derfra.<\/p>\n
Kortsynethed som tilbageholdenhed. Altid kun at komme med sine h\u00e5ndmadder
\nmed leverpostej og spegep\u00f8lse og mene, at s\u00e5 er der ikke
\nmere: ingen \u2019cailles en sarchophages\u2019, ingen amontillado.
\nKortsynethed som forventningsl\u00f8shed: der er ikke mere at tro p\u00e5.
\nDer kommer nok ikke mere ud af det her.
\nKortsynethed som forsigtighed. Ikke at ville se det store, ikke at ville
\novergive sig til det store. Kun se manglen og underskuddet, og ikke storheden
\nog overskuddet og velsignelsen i tilv\u00e6relsen.
\nKortsynethed som bogholderi. At man holder regnskab med sig selv og andre.
\nMan kan ikke f\u00e5 fortr\u00e6delighederne p\u00e5 afstand. Men
\nde er lige p\u00e5 nethinden. Hvad han gjorde forkert. Hvad hun sagde
\naf ondt imod mig. Ikke at kunne glemme livets fortr\u00e6deligheder,
\nmen st\u00e6digt holde p\u00e5 sit eget: min sandhed, min ret.
\nDet gode m\u00e5ltid f\u00e5r een til at glemme. Til at fortr\u00e6nge.
\nTil at skubbe i baggrunden. Det bliver uvigtigt. For nu er der noget
\nder vigtigere: det vi har f\u00e6lles. Det vi kan se sammen.
\nM\u00e5ltidet og m\u00e5ltidsf\u00e6llesskabet byder p\u00e5 en sandhed,
\nder er st\u00f8rre end min egen sandhed. M\u00e5ltidet gir\u2019 generel
\namnesti.<\/p>\n
Tjenestepigen Babette arrangerede et m\u00e5ltid, som fik englene til
\nat synge.
\nSom s\u00f8strene sagde efter g\u00e6stebudet, selvom de ikke til
\nden troede det muligt: \u201dI denne vor sk\u00f8nne verden er alt
\nmuligt.\u201d<\/p>\n
Det er muligt at opleve underet, miraklet. Det er muligt, at liv kommer
\ntil een. At det lykkeligste, fineste og bedste i liv, det kommer til
\neen som ved et veld\u00e6kket bord med den bedste mad og drikke. Det
\ner muligt at opleve, at gr\u00e6nser nedbrydes mellem mennesker og man
\nm\u00e6rker f\u00e6llesskab og sammenhold p\u00e5 tv\u00e6rs af forskelle.<\/p>\n
Gud havde en tjenestedreng \u2013 Jesus \u2013 der elskede m\u00e5ltider,
\nhvor englene kom til at synge. Vi h\u00f8rer i NT om det ene underfulde
\nm\u00e5ltid efter det andet som det idag.
\nM\u00e5ltider der gav oplevelser af mirakler og undere som hos Babette: \u201dat
\ni denne vor sk\u00f8nne verden er alt muligt\u201d. Jesus kaldte m\u00e5ltidsf\u00e6llesskaberne
\nfor gudsriges m\u00e5ltider, for her var gudsriget. Som generalen sagde:
\nmiskundhed og sandhed m\u00f8des. Retf\u00e6rd og fryd kysser hinanden.
\nMen de kortsynede br\u00f8d sig ikke om disse m\u00e5ltidsf\u00e6llesskaber,
\nhvor Jesus spiste med enhver, de v\u00e6rste elementer. Og selvom de
\nsad til bords med ham og oplevede k\u00e6rlighedsf\u00e6llesskabet,
\ns\u00e5 forr\u00e5dte og svigtede de det lange syn til fordel for det
\nkorte syn.<\/p>\n
De s\u00f8mmede ham til et kors og han, som havde levet som den v\u00e6rgel\u00f8se,
\nd\u00f8de som den v\u00e6rgel\u00f8se, og r\u00e5bte: min Gud,
\nmin Gud, hvorfor har du forladt mig?<\/p>\n
S\u00e5 skulle man jo have troet, at dermed var den sag afgjort. De
\nkortsynede vandt over den langsynede. Det var den ikke.
\nNadverbordet st\u00e5r d\u00e6kker heroppe. Det er tegn p\u00e5, at
\nde kortsynede kom til kort. At gudsriget med m\u00e5ltidsf\u00e6llesskabet
\nikke blev udryddet. Det sidste var ikke, at Gud lod Jesus i stikken,
\nmen at Gud gav ham ret.
\nS\u00e5dan som Jesus sagde ved det sidste store m\u00e5ltid, det kom
\ntil at g\u00e6lde efter hans d\u00f8d. Ja, han lod m\u00e5ltidet
\ng\u00e5 videre. Og hver gang vi samles ved nadveren mindes vi om, at
\ni denne vor verden er alt muligt: Det mirakul\u00f8se er, at Gud sidder
\ntil bords med os, der har forr\u00e5dt hans k\u00e6rlighed og ladt
\nham og hinanden i stikken.<\/p>\n
Br\u00f8d er amnesti.
\nBr\u00f8d er under.
\nBr\u00f8d er gave.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n