I Ged\u00e4chtniskirche i Berlin – den kirke, hvor man
\nefter 2.verdenskrig lod en del af den s\u00f8nderskudte kirke blive
\nst\u00e5ende og byggede en ny kirke ved siden af – er alterpartiet og
\nudsmykningen meget markant. Da vi bes\u00f8gte kirken i ferien t\u00e6nkte
\njeg p\u00e5, hvor illustrerende alterpartiet er i forhold til Matth\u00e6usteksten
\nog de tanker, der kan afledes af den. Det med Ged\u00e4chtnis\/ihukommelse
\nhandler jo ikke alene om kirkeruinen, der er med til at holde erindringen
\nom krigen i live.<\/p>\n
Over alterbordet er der en m\u00e6gtig Kristusfigur, der sammenholder
\nbilledet fra nadverritualet af den „korsf\u00e6stede og opstandne
\nFrelser, vor Herre, Jesus Kristus.\u201d Der er efter min mening mere
\nopstandelse og himmelfart end der er korsf\u00e6stelse i fremstillingen,
\ns\u00e5 det bliver tydeligt, at ihukommelse betyder ikke alene erindring,
\nmen ogs\u00e5 afs\u00e6t til nyt liv.<\/p>\n
P\u00e5 selve alterbordet er der en r\u00e6kke kraftige, h\u00f8je
\nlys \u2013 og da jeg begyndte at t\u00e6lle dem, g\u00e6ttede jeg
\nhurtigt, at der m\u00e5tte v\u00e6re tolv lys. Og s\u00e5dan er det.<\/p>\n
Der er et lys for hver af de tolv apostle, og det var jo til dem, at
\ndet f\u00f8rste gang blev sagt: \u201dI er verdens lys. En by, der
\nligger p\u00e5 et bjerg kan ikke skjules. Man t\u00e6nder heller ikke
\net lys og s\u00e6tter det under en sk\u00e6ppe, men i en stage, s\u00e5 det
\nlyser for alle i huset.\u201d<\/p>\n
Det lyder s\u00e5 uendeligt selvf\u00f8lgeligt – og alligevel s\u00e5 overraskende.
\nHavde Jesus bare sagt: pr\u00f8v p\u00e5 at v\u00e6re verdens lys\/jordens
\nsalt eller det m\u00e5 I se at blive – havde det m\u00e5ske v\u00e6ret
\nlettere at have med at g\u00f8re – for s\u00e5 kunne vores str\u00e6bsomhed
\nf\u00e5 en plads. Men teksten handler \u00e5benbart ikke om str\u00e6bsomhed.
\nDet er tilsyneladende ikke afh\u00e6ngigt af, at vi tager os v\u00e6ldig
\nmeget sammen, at vi er lys i verden og salt i jorden.<\/p>\n
Det er nok n\u00e6rmest omvendt, s\u00e5dan som vi kan h\u00f8re
\ndet i mange af kaldelsesberetningerne i Gammel Testamente. I fort\u00e6llingen
\nom Moses, der bliver udset til at v\u00e6re den, der skal f\u00f8re
\nisraelitterne ud af \u00c6gypten – og i flere tilf\u00e6lde hvor der
\nfort\u00e6lles om kaldelse af en profet – er der en undsl\u00e5en sig:
\ns\u00e5 med ungdom, s\u00e5 med alderdom, s\u00e5 med manglende lederevner
\neller bare i al almindelighed: det m\u00e5 andre kunne g\u00f8re bedre
\nend mig.<\/p>\n
Hver gang opst\u00e5r der en vis ut\u00e5lmodighed fra Guds side,
\nfordi det aldrig havde v\u00e6ret tanken, at Moses eller profeterne
\nskulle skulle g\u00e5 alene. Gud vil g\u00e5 med dem. Han er bag dem,
\nsom den, der sender, og han er foran dem, som den, der viser vej.
\nP\u00e5 samme m\u00e5de forst\u00e5r jeg ogs\u00e5 teksten her. N\u00e5r
\ndet siges til de f\u00f8rste disciple og til alle senere: I er verdens
\nlys\/jordens salt – s\u00e5 er det heller ikke for at sige, at I er s\u00e5 og
\ns\u00e5 gode, men for at sige, at der er en bestemmelse med vores liv,
\nfor det er der med alle skabningers.<\/p>\n
Vi kan pr\u00f8ve at t\u00e6nke p\u00e5 skabelsesberetningens billeder:
\nHv\u00e6lvingen skal skille vandene, vandet skal samle sig, s\u00e5 jorden
\nkan komme til syne, planter skal s\u00e6tte fr\u00f8, tr\u00e6er
\nskal b\u00e6re frugt, sol og m\u00e5ne skal angive d\u00f8gnets og \u00e5rets
\nrytme, fiskene skal opfylde vandene – og fuglene skal blive talrige p\u00e5 jorden.
\nDer eren bestemmelse med alting, og menneskets bestemmelse er at tage
\nvare p\u00e5 det medskabte og at v\u00e6re medarbejdere p\u00e5 skaberv\u00e6rket.<\/p>\n
Og f\u00f8rst der, hvor mennesket er menneske efter dets bestemmelse
\nog v\u00e6sen som tr\u00e6et er tr\u00e6 efter sit v\u00e6sen, bliver
\nGud tydelig i verden, som ophav og oprindelse, som den, der er altings
\ngrund.<\/p>\n
Det er p\u00e5 baggrund af s\u00e5dan en forst\u00e5else, at jeg
\nh\u00f8rer Jesus sige: I er verdens lys\/jordens salt. Det er vores
\nbestemmelse: at v\u00e6re lys i verden som reflekser af Guds lys.<\/p>\n
De tolv lys p\u00e5 alteret minder os rigtignok f\u00f8rst og fremmest
\nom de tolv f\u00f8rste disciple, men hver for sig g\u00e6tter jeg
\np\u00e5, at vi har mennesker,der blev salt og lys i vores liv – som
\nmed deres liv gjorde, at tilv\u00e6relsen blev rigere og dybere, og
\nsom gjorde os taknemmelige deres liv og for vores eget liv.<\/p>\n
Endelig s\u00e5 foregriber teksten ogs\u00e5 en virkelighed,der endnu
\nkun er levende i h\u00e5b og i tro, men hvor Gud har tanker med os,
\nder r\u00e6kker ud over vores d\u00f8d.<\/p>\n
Det kan kun udfoldes i billeder og visioner, s\u00e5dan som profeten
\nEsajas gjorde det, n\u00e5r han havde syner om Jerusalems kommende herlighed: \u201dHerrens
\nbjerg skal knejse over alle h\u00f8jene og derfra skal han vise os
\nsine veje og vi vil g\u00e5 p\u00e5 hans stier\u2026.<\/p>\n
Hans folk skal smede deres sv\u00e6rd om til plovjern og deres spyd
\nom til ving\u00e5rdsknive. Folk skal ikke l\u00f8fte sv\u00e6rd mod
\nfolk og de skal ikke mere opl\u00e6res til krig. Jakobs hus, kom lad
\nos vandre i Herrens lys.\u201d (Jes.2,3a + 4b-5)<\/p>\n
Ged\u00e4chtniskirche st\u00e5r her med rette, s\u00e5 vi bliver holdt
\nfast p\u00e5 vores ansvar overfor ofre for alt menneskeligt m\u00f8rke
\ni verden,men m\u00f8rket og skyggerne skal modsiges og overvindes af
\ndet liv og det lys som Gud har har vist os i Kristus og t\u00e6ndt i
\nos. Amen.<\/p>\n