{"id":9521,"date":"2003-08-07T19:49:49","date_gmt":"2003-08-07T17:49:49","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9521"},"modified":"2025-04-24T10:46:37","modified_gmt":"2025-04-24T08:46:37","slug":"matthaeus-2514-30-9","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2514-30-9\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 25,14-30"},"content":{"rendered":"

\u00a09. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 17.08.2003 | Matth\u00e6us 25,14-30 | Birte Andersen |<\/strong><\/h3>\n

De tre tjenere f\u00e5r hver deres sum. De to investerer den og f\u00e5r profit af den. Den tredje graver sin sum penge ned, men afleverer den dog til Herren.<\/p>\n

Alligevel bliver han sk\u00e6ldt ud, og sandsynligvis sat fra bestillingen.\u00a0Nu handler denne lignelses pointe ikke om profit, hvad man kunne tro,\u00a0n\u00e5r man h\u00f8rer lignelsen hurtigt.\u00a0Den afg\u00f8rende forskel mellem de to tjenere og den ene ligger i\u00a0forskellen p\u00e5 vovemod.
\nNu er det ikke bare s\u00e5dan, at de to er modige og den tredje desv\u00e6rre\u00a0lidt forsagt, men s\u00e5dan er han if\u00f8lge sin natur.\u00a0Straks er vi parat til undskylde ham –\u00a0dels er ham, det er synd for – han havde jo ikke gjort noget aktivt forkert\u00a0–\u00a0og desuden er det som oftest ham vi identificerer os med.\u00a0Hvorfor skal det komme ham til skade, at han er en forsigtig natur.\u00a0Det skal det, fordi en s\u00e5dan forsagthed er mangel p\u00e5 tillid.\u00a0Tillid til at tjenerens herre har storsind.\u00a0Tillid til at herren har r\u00e5d og sind til at tabe sin investering.\u00a0Den, der ikke tror, at hans herre har r\u00e5d til at tabe sin investering,\u00a0g\u00f8r sin Herre lille.\u00a0P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r Jesus sagt, at Herren er vilje og har\u00a0r\u00e5d. Har taget sig r\u00e5d, og vil at hans tjenere skal g\u00f8re\u00a0det samme.\u00a0Han har besluttet sig til, at det er bedre at tabe i livet spil, end det\u00a0er slet ikke at spille med;\u00a0og han \u00f8nsker ikke, at hans tjenere p\u00e5 hans vegne skal v\u00e6re\u00a0mere forsigtige end han selv er.<\/p>\n

Og da slet ikke skal bruge hans p\u00e5st\u00e5ede sm\u00e5lighed\u00a0som undskyldning.\u00a0Hvad han kr\u00e6ver af sine tjenere er risikovillighed, for kun det\u00a0kan svare til livets opgaver – ellers g\u00e5r livet i st\u00e5.\u00a0Det er det sande mod: modet til at tabe –\u00a0modet til at p\u00e5drage sig skyld,
\nmodet til, n\u00e5r man bliver skyldig, s\u00e5 at v\u00e6re skyldig!\u00a0Hvad den tredje tjener opdagede var, at det var den skyld, han ville af\u00a0med, der gjorde det af med ham.\u00a0Til geng\u00e6ld: hvis du spiller, s\u00e5 bliver du skyldig.\u00a0Ingen kan leve livet som det er – fuld af valg og muligheder og fortabelser\u00a0– uden at p\u00e5drage sig skyld.\u00a0Det kan man kun ved at holde sig livet fra livet.\u00a0Enhver der lever og satser, bliver skyldig.\u00a0Det var et tilf\u00e6lde at de to f\u00f8rste tjenere ikke mistede\u00a0alt.\u00a0S\u00e5 det er naturligt at man pr\u00f8ver at undg\u00e5 skyldens\u00a0v\u00e6rste konsekvenser.\u00a0Og skyldigheden har vi en lang tradition for at det er sv\u00e6rt at\u00a0fastholde.\u00a0At se noget i \u00f8jnene – uden at blive handlingslammet af det, –\u00a0det opleves som sv\u00e6rt i vor kultur.<\/p>\n

Det virker nemmere at foretage en overspringshandling og fortabe sig\u00a0i skyldf\u00f8lelsen.\u00a0Men skyldf\u00f8lelse kan ofte v\u00e6re en flugt fra at fastholde\u00a0skylden.\u00a0S\u00e5 flyttes focus fra handlingen til det indre, til motivet\u00a0og jeget.\u00a0Det bliver ansvaret ikke l\u00f8ftet af.\u00a0At se skylden i \u00f8jnene, st\u00e5 ved de svigt eller forkerte valg,\u00a0som n\u00f8dvendigvis kommer til at h\u00f8re med til ethvert menneskes\u00a0livshistorie, er um\u00e5deligt sv\u00e6rt.\u00a0Et fornemt eksempel blev vist i TV, en svensk udsendelse.\u00a0Gro Harlem Bruntland, engang Norges statsminister, nu p\u00e5 toppost\u00a0i WHO, blev interviewet i anledning af at hendes erindringer blev udgivet.\u00a0Et kapitel er viet omst\u00e6ndighederne og tankerne omkring hendes s\u00f8ns\u00a0selvmord.\u00a0Han var psykisk syg, og sp\u00f8rgsm\u00e5let om hun kunne have forhindret\u00a0denne ulykke, kom ikke op.\u00a0Men hun kunne da heller ikke ha` gjort mere, mente intervieweren.\u00a0Jo, det kunne hun, svarede hun.\u00a0Hun kunne have gjort mere. Hun havde lyttet til de forkerte, til dem,\u00a0der beroligede, og fulgte deres r\u00e5d, –\u00a0hun kunne have v\u00e6ret mere sammen med ham,\u00a0hun kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 have v\u00e6ret mere kr\u00e6vende\u00a0ang. behandling i det, hun synes var rigtigt.\u00a0Hun havde holdt sig tilbage,\u00a0netop fordi hun b\u00e5de var statsminister og l\u00e6ge,\u00a0og ikke ville g\u00e5 ind p\u00e5 kollegers omr\u00e5de.\u00a0Men det var hendes s\u00f8n, det drejede sig om –\u00a0og den kamp havde ingen andre kunnet k\u00e6mpe, – det havde v\u00e6ret\u00a0hendes ansvar.\u00a0Og som hun sad der og talte, var det tydeligt, at ingen skyldf\u00f8lelse\u00a0lammede hende, men at skylden – den bar hun med sig som en del af hendes\u00a0historie.\u00a0Og hendes fortsatte historie var den at p\u00e5tage sig endnu en stor\u00a0opgave i WHO – for verdens b\u00f8rn skyld –\u00a0p\u00e5 et tidspunkt, hvor hun ellers havde t\u00e6nkt at f\u00e5 tid\u00a0til sig selv og slikke s\u00e5rene efter s\u00f8nnens d\u00f8d, og\u00a0g\u00e5 p\u00e5 pension.\u00a0Nu havde hun s\u00e5 valgt at tage det ansvar, ingen andre kunne l\u00f8fte\u00a0s\u00e5 godt som hun – fordi hun i forvejen havde s\u00e5 megen indsigt\u00a0– s\u00e5 mange talenter.\u00a0Og s\u00e5dan er det besv\u00e6rlige og udfordrende ved at st\u00e5\u00a0i kristendommens historie og dens lys:\u00a0at vi har det fulde ansvar og m\u00e5 b\u00e6re valgets konsekvenser:\u00a0dommen – selv.\u00a0Vi kan ikke skyde andre instanser ind mellem os og Guds liv, – ingen moralske\u00a0regler, der m\u00e5 opfyldes.<\/p>\n

Ingen systemer, der kan garantere den rigtige vej,\u00a0ingen nemme l\u00f8sninger og genveje.\u00a0Ingen dr\u00f8mme om at kunne udskyde valgene til n\u00e6ste uge, eller\u00a0lade andre – h\u00f8jerest\u00e5ende personer eller instanser – det\u00a0v\u00e6re sig kirkelige eller myndighedspersoner – tage dem for mig.\u00a0Og grunden til at den fulde afg\u00f8relse er vor egen, at vi er blevet\u00a0sat fri til at kunne tage de afg\u00f8relser, vi kommer ud for.\u00a0Vi skal ikke frelse os selv med de handlinger, vi g\u00f8r.\u00a0Frelst det er vi allerede, vi har f\u00e5et r\u00e5d, vi har f\u00e5et\u00a0flere talenter end vi kan n\u00e5 at bruge og derfor skal vi tage os\u00a0r\u00e5d til at satse dem, s\u00e5 det billede, vi viser af os – og\u00a0af Gud – kan blive s\u00e5 stort som overhovedet muligt.\u00a0Fordi vi har befrielsen bag os og opgaverne foran os, er det muligt at\u00a0l\u00f8fte det ansvar vi hver is\u00e6r har.\u00a0Vi kan hj\u00e6lpe hinanden med at se hvordan det ser ud,\u00a0men l\u00f8fte det, det kan kun du og jeg.\u00a0En moderne t\u00e6nker, Levinas, har fokuseret p\u00e5 hvad det er,\u00a0der i s\u00e6rlig grad, i praksis, kalder p\u00e5 vores ansvar.\u00a0Hans tanke er at det er den appel, der udg\u00e5r fra et andet menneskes\u00a0ansigt.<\/p>\n

Et andet menneskes n\u00f8gne ansigt.\u00a0For der er det s\u00e6rlige ved ansigtet, at det er sj\u00e6lens spejl\u00a0og derfor v\u00e6grer sig mod at blive en maske.\u00a0Ansigtet har ikke nogen yderside.\u00a0Det udtrykker hvad hjertet er fuldt af, selv hos den, der har l\u00e6rt\u00a0at beherske sig.\u00a0S\u00e5 udtrykker det beherskelse.\u00a0Derfor er det ikke muligt at se ind i et andet menneskes ansigt neutralt,\u00a0– det p\u00e5virker altid f\u00f8r vi opdager det.\u00a0Og dette kald, er fremdriften i vort ansvar og de valg, vi tager.\u00a0Et andet menneskets ansigt er s\u00e5 st\u00e6rkt et udtryk for liv,\u00a0at det er billede p\u00e5 en helhed, en st\u00f8rre helhed en den jeg\u00a0i \u00f8jeblikket har for \u00f8je.\u00a0Et andet menneskes ansigt er derfor et kald til at g\u00e5 ud over sig\u00a0selv, tage vare p\u00e5 en st\u00f8rre verden end min egen. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrerin Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a09. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 17.08.2003 | Matth\u00e6us 25,14-30 | Birte Andersen | De tre tjenere f\u00e5r hver deres sum. De to investerer den og f\u00e5r profit af den. Den tredje graver sin sum penge ned, men afleverer den dog til Herren. Alligevel bliver han sk\u00e6ldt ud, og sandsynligvis sat fra bestillingen.\u00a0Nu handler denne lignelses […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12894,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,468,727,157,853,1047,118,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9521","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-9-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9521"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23293,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9521\/revisions\/23293"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12894"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9521"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9521"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9521"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9521"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}