Der er mange ord og vendinger fra Bibelen, der er g\u00e5et
\nind i det almindelige sprog. Det kan v\u00e6re vendinger som den med
\nat kaste perler for svin, eller den med, at man ikke skal s\u00e6tte
\nsit lys under en sk\u00e6ppe eller en vending som den, at man skal kende
\nsin bes\u00f8gelsestid.<\/p>\n
\u201dMan skal kende sin bes\u00f8gelsestid\u201d. Man skal vide,
\nhvorn\u00e5r det afg\u00f8rende tidspunkt er. Man skal vide, hvorn\u00e5r
\ndet er, at man skal handle. Udtrykket: \u201dat kende sin bes\u00f8gelsestid\u201d,
\ner hentet fra dagens pr\u00e6diketekst i Lukasevangeliet. Det bliver
\nanvendt i en sammenh\u00e6ng, hvor Jesus netop er kommet ind i Jerusalem
\ni ugen op til p\u00e5ske, og Jesus siger det som en dom over byen Jerusalem.
\nByen skal blive j\u00e6vnet med jorden, den vil blive lagt \u00f8de.
\nFjenderne vil belejre den. Jo, det vil g\u00e5 voldsomt for sig, og
\nJesus gr\u00e6der da ogs\u00e5 over byen. Gr\u00e5den viser, at det
\nikke er en trussel, han slynger ud i forbitrelse, snarere er det en sorgfuld
\nkonstatering af, at noget ikke er, som det burde v\u00e6re. Der er et
\nmisforhold. Menneskene kendte ikke deres bes\u00f8gelsestid. De kunne
\nikke se, hvem han var, mens tid var. De \u00e6nsede ikke det gudsrige,
\nhan talte om og ville give dem adgang til.<\/p>\n
N\u00e5r vi bruger udtrykket \u201dikke at kende sin bes\u00f8gelsestid\u201d i
\ndagligsproget, l\u00f8srevet fra Bibelen, s\u00e5 klinger der noget
\nsk\u00e6bnesvangert med. For der ligger jo i det, at man har forpasset
\net afg\u00f8rende tidspunkt. Man har siddet noget overh\u00f8rigt.
\nMan fik ikke taget sig sammen. Det blev ikke til noget. Et og andet glider
\nm\u00e5ske \u00e9n af h\u00e6nde, og n\u00e5r man omsider v\u00e5gner
\nop til d\u00e5d, s\u00e5 er det for sent, for man kendte ikke sin bes\u00f8gelsestid.
\nDet har selvsagt givet stof til et v\u00e6ld af romaner og film, hvor
\ndet dramatiske plot meget ofte er bygget op omkring den kendsgerning,
\nat de involverede personer ikke i situationen ved, hvor afg\u00f8rende
\net \u00f8jeblik, de st\u00e5r i. Og netop fordi de ikke er sig bevidste
\nom \u00f8jeblikkets betydning, s\u00e5 ruller dramaet. Et drama, hvor
\nder ofte er lagt op til megen ulykkelig k\u00e6rlighed og mange forspildte
\nlivsmuligheder.<\/p>\n
Inden for kristendommen er det som om det afg\u00f8rende i hvert
\neneste livs\u00f8jeblik bliver sk\u00e6rpet. Vi f\u00e5r ikke mulighed
\nfor at sl\u00f8ve hen eller glemme, hvad der st\u00e5r p\u00e5 spil.
\nDet har de nytestamentlige domsfort\u00e6llinger gennem \u00e5rhundrederne
\nv\u00e6ret med til at minde os om. For det er og bliver betydningsfuldt
\nat kende sin bes\u00f8gelsestid.<\/p>\n
Men det kan jo v\u00e6re ubehj\u00e6lpeligt for sent, s\u00e5 barsk
\ner tidens dom, og ofte ogs\u00e5 vor egen over vort eget liv. Det kan
\nv\u00e6re en barsk og ubarmhjertig dom at f\u00e6lde over sit eget
\nliv. At man ikke kendte sin bes\u00f8gelsestid. Fordi man m\u00e5ske,
\nn\u00e5r man ser tilbage p\u00e5 sit liv, ikke kan se andet end de
\nsvigt, den k\u00e6rlighedsl\u00f8shed, det manglende n\u00e6rv\u00e6r
\nog opm\u00e6rksomhed selv over for dem, der burde have v\u00e6ret ens
\nn\u00e6rmeste. Alt det der har sat sit ubarmhjertige pr\u00e6g. Man
\nkendte ikke sin bes\u00f8gelsestid. Man lod \u00f8jeblikket glide
\naf h\u00e6nde, og en dag var det for sent.<\/p>\n
Vi s\u00f8ger i disse \u00e5r mere og mere at skabe fort\u00e6llingen
\nom os selv ved hj\u00e6lp af vort arbejde, ved hj\u00e6lp af vort familieliv
\nog hele vores livsform. Vi pr\u00f8ver at skabe os en fort\u00e6lling
\nom vort eget liv. Vi indf\u00f8rer nye traditioner, der kan samle familien
\nog vennerne. Vi s\u00f8ger oplevelser, og n\u00e5r vi holder ferie,
\nslapper vi ikke bare af, nej, vi skal ud og ops\u00f8ge noget, der
\nkan bidrage til fort\u00e6llingen om hvem, vi nu hver is\u00e6r er.
\nDet er en omfattende opgave at s\u00e6tte sig selv p\u00e5; at pr\u00f8ve
\nskabe sin egen livsfort\u00e6lling. For hvad stiller man op med alt
\ndet, man kuldsejlede med? Hvad stiller man op med alt det onde, man har
\nforvoldt eller det gode, man ikke fik gjort? Hvordan f\u00e5r man alt
\ndet, man har forspildt til at falde p\u00e5 plads i sin livsfort\u00e6lling?
\nNu ved jeg godt, at velmenende mennesker vil sige, at man skal pr\u00f8ve
\nat tilgive sig selv, eller m\u00e5ske vil de endda pr\u00f8ve at overbevise \u00e9n
\nom, at det slet ikke var ens skyld, at det blev, som det blev. Men hvem
\nkan inderst inde blive overbevist om det, n\u00e5r man nu ved, at det
\nikke er sandt?<\/p>\n
Selv om vi g\u00f8r mange fors\u00f8g, s\u00e5 er det noget n\u00e6r
\nen umulig opgave at stille sig selv at ville skabe sin egen livsfort\u00e6lling.
\nDet bliver p\u00e5 mange m\u00e5der kun en halv og ikke s\u00e6rlig
\nsandf\u00e6rdig fort\u00e6lling, n\u00e5r vi g\u00f8r fors\u00f8get.
\nS\u00e5 det er der en anden, der m\u00e5 g\u00f8re. Og det er en
\naf kristendommens vigtigste pointer, at det kun er Gud, der kan g\u00f8re
\ndet, hvis alts\u00e5 det skal v\u00e6re en sand fort\u00e6lling om
\nos. For den sande fort\u00e6lling skal jo ikke kun handle om tidens
\neller vor egen dom over vort liv, den skal ogs\u00e5 fort\u00e6lle
\nom tilgivelse, syndernes forladelse og om at n\u00e5den er til. Den
\nskal fort\u00e6lle os, at opstandelsen er til i vort liv. Nu er det
\nikke hvem som helst, der kan komme og fort\u00e6lle noget s\u00e5dant
\nom os. Det var det da heller ikke, for det var Guds egen S\u00f8n,
\nsom var et menneske, der i en s\u00e5dan grad kendte sin bes\u00f8gelsestid,
\ns\u00e5 det satte sig afg\u00f8rende spor i tiden. For i ham blev
\ntiden og evigheden f\u00f8jet sammen. I ham blev dommen og n\u00e5den
\nf\u00f8jet sammen. Det ene kan ikke l\u00e6ngere adskilles fra det
\nandet, fordi det er blevet to sider af samme sag. Jo, til al held for
\nos, kendte Guds s\u00f8n sin bes\u00f8gelsestid.<\/p>\n
Den fort\u00e6lling kan vi g\u00e5 ind i. Vi kan l\u00e6gge \u00f8re
\ntil den. Vi kan lade os forme af den. Vi kan f\u00e5 nyt livsmod af
\nden. Og det kan vi, fordi vi ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver at fortabe
\nos i vor egen brudfyldte og mangelfulde historie, men i stedet kan give
\nslip p\u00e5 den og v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende hos vort medmenneske.
\nFor det er der, vi skal v\u00e6re. For man skal kende sin bes\u00f8gelsestid.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n