Der kl\u00e6ber noget negativt ved et ord som faris\u00e6er.
\nNu er der talrige steder i evangelierne, hvor Jesus l\u00e6gger sig
\nud med faris\u00e6erne og de skriftkloge, s\u00e5 det er selvf\u00f8lgelig
\nikke uden grund, at vi har f\u00e5et den opfattelse, at en faris\u00e6er
\ner ikke noget positivt ord, men at \u201dfaris\u00e6er\u201d er blevet
\net sk\u00e6ldsord. For b\u00e5de Lukas og Matth\u00e6us har gjort
\nderes til at give os et indtryk af, at en faris\u00e6er er en, der g\u00f8r
\nsig til af sin fromhed. Ja, der er direkte noget hyklerisk over en faris\u00e6er.
\nSkinnet bedrager. Han giver sig ud for at v\u00e6re bedre end han er.
\nEn faris\u00e6er er fuld af fromme ord, men n\u00e5r det kommer til
\nstykket, s\u00e5 st\u00e5r det helt anderledes til. For en faris\u00e6er
\nsiger \u00e9t og g\u00f8r noget andet. Det er p\u00e5taget fromhed,
\nder slet ikke rummer det, som det giver udseende af.<\/p>\n
Nu sagde jeg f\u00f8r, at faris\u00e6er er blevet et sk\u00e6ldsord.
\nDet er da ogs\u00e5 oplagt, hvor vi helst vil placere os selv, n\u00e5r
\nvi h\u00f8rer en lignelse som denne om faris\u00e6eren og tolderen.
\nFaris\u00e6ere, det er noget, de andre er. Det er de andre, der oph\u00f8jer
\nsig selv, mens vi holder os for gode til den slags. For vi selv er jo
\nanderledes ydmyge, eller er vi nu ogs\u00e5 det ? For ydmyghed er det,
\nn\u00e5r man ikke g\u00f8r for meget v\u00e6sen af sin kristentro
\n? Eller er ydmyghed noget helt andet ?<\/p>\n
For nogle \u00e5r siden, var der en sag, der blev livligt diskuteret
\ni de danske medier. Det drejede sig om en pr\u00e6st i Den danske Folkekirke,
\nder var med til at skjule flygtninge. Flygtningene havde ved deres ankomst
\nher til landet s\u00f8gt om at f\u00e5 asyl, men de havde, efter at
\nderes sager var blevet behandlet, f\u00e5et afslag. Derfor stod de til
\nat blive udvist til en meget usikker fremtid i det land, de oprindeligt
\nvar kommet fra p\u00e5 grund af de voldsomme etniske sp\u00e6ndinger,
\nder herskede d\u00e9r. Flygtningene var nu g\u00e5et under jorden
\nog levede skjult hos danske familier, og de blev hjulpet af mange forskellige
\nborgere heriblandt den f\u00f8rn\u00e6vnte pr\u00e6st. Hvis nu pr\u00e6sten
\nbare havde gjort det; hvis nu han bare havde s\u00f8rget for mad og
\nhusly til flygtningene, og ellers var g\u00e5et stille med d\u00f8rene,
\ns\u00e5 ville ingen eller sikkert meget f\u00e5 have taget notits af
\ndet. Mange ville tilmed opfatte det som i grunden meget sympatisk, at
\npr\u00e6sten hjalp nogle, der var kommet i klemme i systemet.<\/p>\n
Nej, det der satte hele mediepostyret i gang var, at pr\u00e6sten
\nstillede sig op og sagde til journalisterne, at n\u00e5r han gjorde
\ndet, s\u00e5 var det af n\u00e6stek\u00e6rlighed. Pr\u00e6sten h\u00e6vdede,
\nat det var fordi han havde lyttet til Kristi ord om, at man skal elske
\nsin n\u00e6ste, og derfor mente han, at han m\u00e5tte hj\u00e6lpe
\nflygtningene, uanset om han br\u00f8d landets love med sine handlinger.
\nEt var, at pr\u00e6sten dermed overtr\u00e5dte landets love, det var
\nog blev en sag mellem landets domstole og ham, men noget andet var, og
\nher begyndte s\u00e5 en livlig kirkelig debat, om det ikke var forkasteligt
\nat stille sig op og p\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8re sig til af
\nbudet om n\u00e6stek\u00e6rlighed. Kunne en pr\u00e6st p\u00e5 en
\ns\u00e5dan m\u00e5de stille sig selv og sin egen fromhed over landets
\nlovgivning? Og var det som pr\u00e6sten gjorde ikke bare at fremh\u00e6ve
\nsin egen fromhed? Oph\u00f8jede han ikke bare sig selv i stedet for
\nat v\u00e6re lidt mere ydmyg?<\/p>\n
Dette ubehag ved at nogen udstiller deres egen fromhed, er noget, som
\nvi har f\u00e5et med fra Det nye Testamente. Men vi bruger det alt for
\nofte til at s\u00e6tte hinanden p\u00e5 plads, i stedet for m\u00e5ske
\nat f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 faris\u00e6eren i os selv. For hver
\neneste gang vi i hellig forargelse l\u00e6gger afstand til andre, der
\nhar vovet at \u00e5bne munden eller at g\u00f8re noget, s\u00e5 lurer
\nfaris\u00e6eren i os. Hver eneste gang vi d\u00f8mmer nogen ude i
\nkulden, mens vi luner os sammen med ligesindede inde i varmen. Ja, s\u00e5 er
\nfaris\u00e6eren d\u00e9r.<\/p>\n
Men Jesus har jo n\u00e6ppe fortalt denne lignelse, for at vi skulle
\nf\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de andres fejl og s\u00e6tte hinanden p\u00e5 plads.
\nDet ville s\u00e5 fald ligne ham d\u00e5rligt. Han har snarere fortalt
\nden, for at give os et billede p\u00e5 ydmyghed. Faris\u00e6eren i
\nlignelsen beh\u00f8ver for s\u00e5 vidt ikke Gud. Han kan det hele
\nselv, ja, hans taknemmelighed over for Gud, er jo egentligt kun p\u00e5 skr\u00f8mt.
\nDet er f\u00f8rst og fremmest sig selv, han takker, fordi han nu er
\ns\u00e5dant et godt og ordentligt menneske. Tolderen derimod, han har
\nikke noget at komme med. De h\u00e6nder, han r\u00e6kker frem, er tomme.
\nHan ved, at han i sit liv er afh\u00e6ngig af Gud. Han ved, at uden
\nGud er intet muligt. Han ved i mods\u00e6tning til faris\u00e6eren,
\nat Gud vil ham noget. Den ydmyghed, som tolderen har, kunne man med et
\nandet ord ogs\u00e5 kalde for lydh\u00f8rhed. For tolderen er lydh\u00f8r
\nover for, at Gud vil noget med ham, som tolderen ikke magter af sig selv.<\/p>\n
Denne lydh\u00f8rhed, denne ydmyghed, kan v\u00e6re mange ting.
\nMen m\u00e5ske er det slet ikke helt hen i vejret at opfatte ydmyghed,
\nsom det at l\u00e6gge \u00f8re til budet om n\u00e6stek\u00e6rligheden,
\nog s\u00e5 lade det efter fattig evne komme til udtryk i det liv, vi
\nlever med hinanden?<\/p>\n
Amen.<\/p>\n