Lad os t\u00e6nke p\u00e5 to forhold, en begivenhed,
\nen simpel begivenhed, og et udsagn, et kort og enkelt udsagn!<\/p>\n
Det f\u00f8rste er den begivenhed vi netop har h\u00f8rt om. Den
\nfinder sted p\u00e5 et bestemt tidspunkt og et bestemt sted.<\/p>\n
Der kommer en mand g\u00e5ende. Han kommer til Galil\u00e6as s\u00f8 –
\neller Genesaret s\u00f8 som den ogs\u00e5 hedder. Han har v\u00e6ret
\nuden for Galil\u00e6a. Han har v\u00e6ret blandt hedninge. Og nu kommer
\nhan tilbage til sin egn.<\/p>\n
Denne mand er kendt som helbreder. Og da han kommer til s\u00f8en,
\ner der nogle mennesker der f\u00f8rer en d\u00f8vstum hen til ham.
\nDet er en mand der ikke kan h\u00f8re og har vanskeligt ved at tale.<\/p>\n
Det er ikke bare en fysisk mangel. Det er meget mere. Det ved vi.<\/p>\n
At kunne h\u00f8re og tale, det er afg\u00f8rende hvis et menneske
\nskal kunne have f\u00e6llesskab med andre. At kunne h\u00f8re og forst\u00e5 hvad
\nandre siger, at kunne tale og give udtryk for sin opfattelse og sine
\nmeninger, at v\u00e6re forbundet med andre mennesker gennem det talte
\nsprog, det er noget grundl\u00e6ggende i livet. Det er et led i selve
\nden orden der er i livet og i verden.<\/p>\n
S\u00e5 det Jesus bliver konfronteret med, det er virkelig et menneske
\ni n\u00f8d. Det er en n\u00f8d der g\u00e5r s\u00e5 dybt som t\u00e6nkes
\nkan. Da Jesus ser den mand som bliver bragt til ham, da ser han hvordan
\nselve skaberv\u00e6rkets grundl\u00e6ggende orden kan \u00f8del\u00e6gges.<\/p>\n
Og Jesus helbreder den d\u00f8vstumme. Han helbreder ham ved sin handling
\nog ved sit ord. Med sine h\u00e6nder og med sit spyt og med sit ord
\nr\u00f8rer Jesus ved den d\u00f8vstumme. Og ber\u00f8ringen g\u00f8r
\nat den d\u00f8vstumme kan h\u00f8re og tale tydeligt og klart.<\/p>\n
Dette menneske f\u00e5r sin menneskelighed tilbage. Skabelsens orden
\ngenoprettes. Jesus heler og genopretter. Hans handlinger og hans ord
\ner nyskabende.<\/p>\n
Helbredelsen af den d\u00f8vstumme sker p\u00e5 et bestemt tidspunkt.
\nDet er blot en ganske kort stund i menneskehedens lange historie. Det
\nsker p\u00e5 et bestemt sted. Det er blot et enkelt lille sted i den
\nstore verden. Det sker for et ganske bestemt menneske. Bare et enkelt
\nmenneske blandt de uendelig mange mennesker der har levet og vil komme
\ntil at leve.<\/p>\n
Det var det ene. Det var en begivenhed. Det var noget der skete. Det
\nandet jeg t\u00e6nker p\u00e5, er et udsagn. Eller vi kan kalde det
\nforkyndelse. Vi finder udsagnet eller forkyndelsen som en indskrift.
\nIndskriften er hugget i sten. Den st\u00e5r p\u00e5 overliggeren over
\nen gammel port i den store Omayyademoske i Damaskus.<\/p>\n
Omayyademoskeen er en af de \u00e6ldste moskeer i verden. Den blev
\nbygget i begyndelsen af 700\u2019tallet, knap hundrede \u00e5r efter
\nMuhammeds d\u00f8d.<\/p>\n
Det var dog ikke en nybygning, men en ombygning. I midten af den gamle
\nby Damaskus stod der f\u00f8r arabernes ankomst en meget stor kirke
\nindviet til Johannes D\u00f8beren. Og nogle \u00e5r efter at islams
\ncentrum var blevet flyttet fra Mekka og Medina i Arabien til Damaskus
\ni Syrien, blev denne kirke ombygget til moske.<\/p>\n
Men en af de gamle porte fik lov at st\u00e5 som en del af moskeens
\nmurv\u00e6rk, og den dag i dag kan man se den gr\u00e6ske indskrift
\nover porten. Indskriften lyder: \u201dDit rige, o Kristus, er et evigt
\nrige, og dit herred\u00f8mme varer gennem alle sl\u00e6gter.\u201d<\/p>\n
Der kom engang en mand g\u00e5ende fra hedenske egne til Genesaret
\nS\u00f8, og ved den mands handling og ord kom en d\u00f8vstum til
\nat h\u00f8re og tale.<\/p>\n
Manden levede og virkede ganske kort. Han blev forst\u00f8dt fra sit
\nfolk og fra verden. Denne verdens herskere slog ham ihjel. Man han stod
\nfrem fra graven. Han levede hinsides d\u00f8den. Han blev set. Han
\nblev l\u00f8ftet til himlen. Og han fik herred\u00f8mmet over himmel
\nog jord. \u201dDit rige, o Kristus, er et evigt rige, og dit herred\u00f8mme
\nvarer gennem alle sl\u00e6gter.\u201d<\/p>\n
Hans helende og nyskabende magt, hans helende og nyskabende handlinger
\nog ord blev sat ind hvor han kom frem. Og s\u00e5dan bliver det ved
\nat ske s\u00e5 l\u00e6nge verden best\u00e5r, lige indtil alting bliver
\nfuldendt og draget ind i Guds evige herlighed. Alt er underlagt ham for
\nat Gud til sidst kan blive alt i alle.<\/p>\n
Kristus er evigt til stede. Han er Guds evige ord. Han er den evige
\nsandhed og den evige k\u00e6rlighed. Han er den samme i g\u00e5r og
\ni dag og til evig tid.<\/p>\n
Den fromme muslim stiller sig i den daglige gentagne b\u00f8n frem
\nfor Guds ansigt. \u201dB\u00f8j dig i tilbedelse og kom n\u00e6rmere
\ntil Gud!\u201d S\u00e5dan lyder det i et af de \u00e6ldste afsnit
\ni Koranen. \u201dRet hele din opm\u00e6rksomhed mod din Herre!\u201d S\u00e5dan
\nlyder det et andet sted.<\/p>\n
Det er smukt og godt. Det er enkelt og storsl\u00e5et og gribende.
\nOpfordringen lyder til alle mennesker, og som kristne kan vi ikke andet
\nend tage imod den. Men som kristne kan vi kun f\u00f8lge profetens
\nopfordring p\u00e5 \u00e9n bestemt m\u00e5de.<\/p>\n
Vi har i epistell\u00e6sningen fra Andet Korintherbrev h\u00f8rt
\nPaulus tale om herligheden i den gamle pagt. Loven kunne til syvende
\nog sidst ikke f\u00f8re til andet end dom og fortabelse og evig d\u00f8d.
\nMennesket kunne ikke blive forenet med Gud gennem loven. Loven m\u00e5tte
\ni den sidste ende skille os fra Gud. For i loven m\u00f8dte vi kun
\nGuds magt og Guds ub\u00f8nh\u00f8rlighed.<\/p>\n
Og dog var der herlighed i loven. I loven udtryktes jo Guds omsorg for
\nlivet. Og da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg, str\u00e5lede det fra hans
\nansigt fordi Herren havde talt med ham. S\u00e5dan l\u00e6ser vi i
\nAnden Mosebog.<\/p>\n
Men herligheden svandt. Og vi kom til at se en anden herlighed. Paulus
\nsiger det lidt l\u00e6ngere henne i Andet Korintherbrev – lidt efter
\ndet stykke vi har h\u00f8rt: \u201dDet der var herligt (alts\u00e5 under
\nloven), har jo i dette tilf\u00e6lde ingen herlighed sammenlignet med
\nden alt overv\u00e6ldende herlighed. For n\u00e5r det der forsvandt,
\nhavde sin herlighed, s\u00e5 skal det der bliver ved med at best\u00e5,
\nhave endnu st\u00f8rre herlighed.\u201d<\/p>\n
S\u00e5dan er det med alt hvad der kommer fra Gud. Det bliver st\u00f8rre
\nog st\u00f8rre. Gud overskrider sig selv. Gud giver mere og mere. Det
\nbliver til alt overv\u00e6ldende herlighed.<\/p>\n
Vi kom til at se en endnu st\u00f8rre herlighed end israelitterne
\ns\u00e5. Ikke en herlighed i magt og v\u00e6lde. Men en herlighed hvor
\nder ikke burde findes herlighed. En herlighed i fattigdom og ringhed
\nog magtesl\u00f8shed. En herlighed i det menneske der ikke vil andet
\nend helbrede og skabe nyt. En herlighed i det menneske der giver sig
\nselv helt. En herlighed der lyser os i m\u00f8de fra et m\u00f8rkt
\nog blodigt kors. \u201dVi s\u00e5 hans herlighed, som den enb\u00e5rne
\nhar den fra Faderen fuld af n\u00e5de og sandhed.\u201d<\/p>\n
Vi b\u00f8jer os i tilbedelse og kommer n\u00e6rmere til ham der
\nkom os n\u00e6r og bliver ved med at komme os n\u00e6r. Vi retter hele
\nvores opm\u00e6rksomhed mod ham. Vi beder sammen med ham og i hans navn.<\/p>\n
Ordet som Jesus siger til den d\u00f8vstumme: \u201dEffata! Luk dig
\nop!\u201d blev i gammel tid sagt til d\u00e5bskandidaten eller d\u00e5bsbarnet
\nsom indledning til d\u00e5ben.<\/p>\n
Meningen er jo klar nok. Det menneske der skulle d\u00f8bes, skulle
\nkunne h\u00f8re, ikke blot h\u00f8re almindelighed, men h\u00f8re
\nnoget bestemt, nemlig Guds ord. \u00d8ret skulle \u00e5bnes for det
\nvigtigste af alle ord.<\/p>\n
Vi h\u00f8rer Guds ord, og troen kommer af det der h\u00f8res –
\nsiger Paulus. Hvad vil det egentlig sige at h\u00f8re, i denne forstand?<\/p>\n
Det vil sige at tage imod uden forbehold, uden bet\u00e6nkning, uden
\nsp\u00f8rgsm\u00e5l, uden vurdering. Det er n\u00e6sten ut\u00e6nkeligt
\nfor os moderne mennesker. Vi har jo l\u00e6rt at tage forbehold. Vi
\nhar l\u00e6rt at stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vi har l\u00e6rt
\nat tage stilling og vurdere alt hvad vi h\u00f8rer, inden vi eventuelt
\nf\u00e6ster lid til det og handler efter det.<\/p>\n
Men s\u00e5dan kan man ikke h\u00f8re Guds ord!<\/p>\n
Al sand forkyndelse begynder med dette: \u201dH\u00f8r!\u201d \u201dH\u00f8r,
\nIsrael, Herren vor Gud, Herren er \u00e9n!\u201d Og det skal tages
\ni helt enkel og bogstavelig forstand:<\/p>\n
H\u00f8r Jesu ord! H\u00f8r om hans handlinger! H\u00f8r om de
\nstore hellige begivenheder! Lad ordene ramme dine sanser og g\u00e5 gennem
\ndine sanser! Lad ordene bev\u00e6ge dit hjerte! Lad ordene n\u00e6re
\nog udvide din fantasi! Lad ordene lede din tanke! Lad netop disse ord,
\nevangeliets ord, v\u00e6re grundm\u00f8nstret og grundrytmen i dit
\nsind og i din tanke og i dine handlinger og i dit liv!<\/p>\n
Uden disse ord, det m\u00f8nster, den rytme bliver alting dunkelt
\nog uklart og kaotisk. Med det grundm\u00f8nster og med den grundrytme
\nf\u00e5r alting den allerdybeste og st\u00e6rkeste betydning. Du kan
\nleve og \u00e5nde frit, og hvordan din livsvej end former sig, s\u00e5 vil
\ndet v\u00e6re en vej til Gud.<\/p>\n
Det er jo det der m\u00e5let: at vi skal st\u00e5 for Guds ansigt
\nog se Gud ansigt til ansigt. Vi skal h\u00f8re og h\u00f8re for at
\nvi til sidst kan se og se. Amen.<\/p>\n