Det er som om barmhjertighed ikke passer ind i vores
\nverden..
\nI forhold til Jesu fort\u00e6lling af sin historie, siger vi p\u00e5 den
\nene side, at verden via den har l\u00e6rt barmhjertighed at kende som
\nen dyd.
\nVi mener at en af den vestlige verdens dybeste v\u00e6rdier er \u2013 blevet
\n– barmhjertighed.
\nHvad der er meget sandt og rigtigt i.
\nHos os fors\u00f8ger vi at tage os dem, der har hj\u00e6lp behov, og
\nvi opr\u00f8res, n\u00e5r gamle og syge svigtes.
\nDe er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de blevet vores opgave, om vi er
\ni familie med dem eller ej.
\nSamtidig er det ham, der viser barmhjertighed, der kommer i klemme.
\nNu om stunder ville man t\u00e6nke sig om en ekstra gang \u2013 det var
\nikke sikkert kroejeren ville tage imod den overfaldne \u2013 det kunne
\njo v\u00e6re han kom til at h\u00e6nge p\u00e5 ham \u2013
\nLigesom den norske kaptajn, der i sin barmhjertighedshandling kom til at
\nh\u00e6nge p\u00e5 400 b\u00e5dflygtninge, som ingen ville tage imod.
\nEller \u2013 m\u00e5ske turde ingen i dag hj\u00e6lpe den overfaldne mand,
\nfordi 15 andre bag ham kunne finde p\u00e5 at r\u00f8ve den, der hjalp.
\nOg den enkelte, der ikke kan b\u00e6re at se lidende mennesker i TV-avis efter
\nTV-avis \u2013 eller m\u00f8der lidende mennesker gennem sit arbejde, kan
\nikke komme til at ud\u00f8ve barmhjertighed,
\nfordi barmhjertigheden er lagt i stive strukturer, og formelt set vare tages
\naf andre \u2013 andre instanser og andre mennesker.
\nDet betyder ofte, at den konkrete barmhjertighed forbliver en afm\u00e6gtig
\ntilskyndelse eller impuls, men ikke til en handling.
\nHvad b\u00e5de den, der har brug for barmhjertigheden og den der f\u00f8ler
\ntrang til at ud\u00f8ve den, lider under.
\nHvis sorg er en k\u00e6rlighed, man ikke kan komme af med,
\nS\u00e5 bliver barmhjertighed ofte en opm\u00e6rksomhed, jeg ikke kan komme
\naf med.
\nJeg \u2013har-set-din-n\u00f8d, men jeg kan ikke handle.
\nLigesom p\u00e5 Jesu tid, forbliver barmhjertigheden oftest indenfor den kreds,
\nder er vores.
\nDer hvor det er naturligt for os at hj\u00e6lpe.
\nDet ligger lige for at yde hj\u00e6lp til venner og familie, der kommer i n\u00f8d
\naf forskellig art.
\nDen, der kan hj\u00e6lpe en f\u00e6lle, en ven, kommer til at f\u00f8le sig
\nst\u00f8rre.
\nNogen kalder p\u00e5 ham, og han svarer.
\nOg selve det at svare g\u00f8r en st\u00f8rre.
\nOg er det en, han kender, han yder hj\u00e6lpen, kan han ofte f\u00f8lge virkningerne
\naf sin hj\u00e6lp.
\nHan g\u00f8r med sin hj\u00e6lp en forskel.
\nMen der er nogle, der kalder p\u00e5 os, og ikke \u2013 i det mindste ikke
\nmed det samme – kalder hj\u00e6lpen frem.
\nMen kalder p\u00e5 angsten i stedet.
\nOverfald lugter. Et svagt og s\u00e5ret menneske er ynkeligt, uv\u00e6rdigt
\nog kalder p\u00e5 vores angst \u2013 dels for det ukendte og for selv at v\u00e6re
\nen ynkelig person.
\nEt barn, der ser p\u00e5 os med store bedende \u00f8jne, kan vi ikke undsl\u00e5 at
\nhj\u00e6lpe.
\nMen et bl\u00f8dende, h\u00e6rget, kroget menneske ligner m\u00e5ske ikke
\nl\u00e6ngere et menneske, s\u00e5 vi derfor heller ikke beh\u00f8ver regne
\nham for et menneske.
\nHvis han s\u00e5 oven i k\u00f8bet ikke er af vores familie eller fra vores
\nkreds, m\u00e5ske endda en fremmed,
\ner det des nemmere at sidde den appel overh\u00f8rig, som hans n\u00f8d udsender.
\nVi er bedst til at tage os af vore egne.
\nHvis vi skal g\u00e5 videre ud, kr\u00e6ver det megen overvindelse.
\nVi kan overvinde os selv, men kun hvis det er vigtigt, hvad vi forsikrer os selv
\nom at det s\u00e5 ikke er.
\nNogen er n\u00e6rmere, nogen kan bedre, og aben skal vel ikke altid ende hos
\nmig?
\nDerfor er det ogs\u00e5 blevet helt legitimt at holde med jungleloven.
\nDen, hvor den st\u00e6rkeste er helten.
\nDen, hvor den st\u00e6rke og rigtige har succes, og hvor det g\u00e5r ham som
\nhan fortjener.
\nDet er sportshelten, der kun l\u00f8ber for sig selv – til n\u00f8d for sit
\nland, vi hylder. Tarzan-typen.
\nIkke ham, der s\u00e6tter livet p\u00e5 spil for at f\u00e5 gang i fredsprocesser
\np\u00e5 Balkan, f. eks.
\nEller l\u00e6ger uden gr\u00e6nser \u2013 de regnes for at v\u00e6re ekstreme.
\nDer er i virkeligheden ikke s\u00e5 langt til dyrets v\u00e6ren, siger vi,,
\n– vi kan lige s\u00e5 godt indr\u00f8mme det.
\nSamtidig med at det er menneskets \u00e5nd, der har givet os tekniske muligheder
\ntil at v\u00e6re langt v\u00e6rre end dyr.<\/p>\n
Barmhjertighedsv\u00e6rdien er m\u00e5ske hos os en kapital, men d\u00f8d
\nkapital, s\u00e5 l\u00e6nge det er jungleloven vi f\u00f8lger.
\nN\u00e5r barmhjertighed stivner hersker d\u00f8den \u2013 uanset
\nhvor livlige vi ser ud
\nKristendom er det ikke.
\nKristendommens hovedperson er ikke er supermenneske, der vinder over
\nalle de andre i livets konkurrence.<\/p>\n
Kristendommens hovedperson er uendelig svag.
\nSelv fremmed p\u00e5 jorden med ukendt mandlig herkomst
\nEn pilgrim, der ikke havde det sted, hvorp\u00e5 han kunne st\u00f8tte
\nsit hoved.
\nHjeml\u00f8s og forfulgt.
\nI det ultimative fornedrelse p\u00e5 korset kl\u00e6dt n\u00f8gen \u2013 frataget
\nsin identitet.
\nS\u00e5 hans identitet til geng\u00e6ld var at se for dem, der var
\nvidner.
\nB\u00e5de gudss\u00f8n og menneskes\u00f8n.
\nDet var ikke hans s\u00f8stre og br\u00f8dre, han d\u00f8de af
\nk\u00e6rlighed til, men dem, der forfulgte ham.
\nHan satte sig i deres sted, som forfulgte ham.
\nHan tvang med sin k\u00e6rlighed hjertet op p\u00e5 den Gud, der indtil
\nda havde v\u00e6ret Israels stammegud op og viste at s\u00e5vel Guds
\nsom menneskets sande v\u00e6sen er s\u00e5rbarhed.
\nHan gjorde sig til Guds s\u00f8n samtidig med at han var sit folks
\ns\u00f8n.
\nHan lod sig s\u00e5 at sige adoptere af Gud og Gud udvidede billedet
\naf sig selv ved at tage ham til sig som det sande menneske.
\nOg Guds gjorde barmhjertighed til sin k\u00e6rlighedsvilje.
\nGud overvandt sig selv, da Jesus gjorde ham til far.
\nS\u00e5 Gud ikke l\u00e6ngere er begr\u00e6nset til at v\u00e6re
\neet folks, men kan g\u00f8re enhver af os til s\u00f8n og datter.
\nHerefter er det ikke l\u00e6ngere blodsb\u00e5nd, stammef\u00e6llesskaber
\nog klaner, der afg\u00f8r hvem vore br\u00f8dre og s\u00f8stre
\ner, – hvem vi kan yde barmhjertighed.
\nDen fremmede og den, der har hj\u00e6lp behov, bor nu i Gud hjerte.
\nI vores logik er det stadig det selvf\u00f8lgelige, at det er os, der
\nskal overvinde os selv.
\nHvad der falder os sv\u00e6rt \u2013 dyr er vi ikke, men guder heller
\nikke.
\nDet sandt menneskelige er evnen til at s\u00e6tte sig i en andens sted.
\nDet bl\u00f8de punkt, der v\u00e6kkes n\u00e5r hjertet taler frit.
\nHvad det sj\u00e6ldent g\u00f8r.
\nDet er vores n\u00f8d.
\nVores fejl er sj\u00e6ldent svaghed, men den styrke, vi tror vi kan
\ntage p\u00e5 os som et skjold.
\nAl kultur stammer fra at bryde konkurrencens tvang.
\nVores sande lykke er at vi er skabt i Guds billede som uendeligt s\u00e5rbare
\nv\u00e6sener.
\nMen en svaghed, som vi ikke lader os blive hj\u00e6lpel\u00f8se nok
\ntil at st\u00e5 ved.
\nDen rolle, Kristus tager p\u00e5 sig, er han bliver den barmhjertige
\nsamaritaner for os.
\nDen overvindelse, vi ikke selv kan foretage, g\u00f8r han.
\nHan bryder ind i vort hjerte med den styrke svagheden giver ham og forbinder
\nos med Guds hjerte.
\nHan forbinder ikke f\u00f8rst og fremmest vore s\u00e5r, – dem har
\nvi rigeligt plastre til at tild\u00e6kke: underholdning og hj\u00e6lpesystemer,
\nmen han sl\u00e5r d\u00f8ren ind til vores hjerte, og tager bolig
\ni det.
\nS\u00e5 hjertets d\u00f8r kan vedblive med at st\u00e5 \u00e5ben.
\nNok til at vores n\u00e6ste kan g\u00e5 ind og ud.
\nHans kraft til at s\u00e6tte sig i vores sted, lader han blive vores.
\nDen k\u00e6rlighed som barmhjertighed er, viser sig hinsides given og
\ntagen \u2013 den er Guds overskud.
\nMen vi ser det i svagheden.
\nGuds har svaghed for os. N\u00e5r vi viser svaghed for den, der beh\u00f8ver
\ndet, m\u00f8der vi Guds svaghed. Det er vores styrke.<\/p>\n
Jeg er aldrig f\u00e5et hans ansigt at se,
\nEndnu mindre r\u00f8rt ved hans s\u00e5r.
\nJeg har bare skimtet et smil
\nOver mytens t\u00e6tteste vildnis
\nen regnbues bl\u00f8de smil
\ngennem t\u00e5rerne: lys af lys.
\n– Og der tales om mange boliger
\ni et stort forbarmelseshus Anna Greta Wide: \u201dDikter\u201d s. 119<\/p>\n