Der kom ti spedalske m\u00e6nd og r\u00e5bte efter
\nJesus: Mester, forbarm dig over os! Ti m\u00e6nd – som var stillet ens.
\nDeres elendighed var den samme. De var p\u00e5 grund af smittefaren
\nn\u00f8dt til at leve for sig selv, i \u00f8de egne, uden nogen kontakt
\nmed familie og venner. N\u00e6rmede raske mennesker sig, var det deres
\npligt at r\u00e5be „uren“, s\u00e5 man ikke risikerede at
\nm\u00f8de dem. Alligevel r\u00e5bte de, har vi h\u00f8rt, p\u00e5 lang
\nafstand Jesus an og bad ham om at forbarme sig over dem og helbrede dem.
\nTi m\u00e6nd – alle bar de spedalskhedens tydelige tegn, med vansirede
\nansigter og forkr\u00f8blede arme og ben. Alle var de stedt i den samme
\nelendighed og n\u00f8d.<\/p>\n
Og s\u00e5 sker der det at sygdommen som en morgent\u00e5ge letter
\nfra deres liv. Hvordan det sker, og hvad der egentlig er g\u00e5et for
\nsig, det ved vi ikke. Vi ved blot, som det fort\u00e6lles, at p\u00e5 deres
\nvej hen til pr\u00e6sterne bliver de rene igen. Et mirakel er sket.
\nFra at v\u00e6re som d\u00f8de, isolerede fra andre mennesker, kan
\nde nu leve blandt andre igen.
\nTi mennesker har alts\u00e5 oplevet noget ufatteligt stort. Ti mennesker
\nhar f\u00e5et sk\u00e6nket muligheden at leve p\u00e5 ny – det er
\ndet samme de st\u00e5r over for. Men kun \u00e9n af dem vender tilbage
\ntil Jesus for at takke for hvad der er sket.<\/p>\n
Hvori best\u00e5r egentlig forskellen ham og de ni andre? Hvorfor vendte
\nhan tilbage og de andre ikke? Og hvad ligger der i hans taknemmelighed?
\nFor en overfladisk betragtning kunne man jo sige at han bare var bedre
\nopdraget end de andre, at han var vant til at sige tak, det var de andre
\nikke. Men naturligvis er der andet og mere p\u00e5 spil.<\/p>\n
De ni andre – der st\u00e5r faktisk ikke det mindste om hvordan de
\nhar reageret p\u00e5 deres genvundne sundhed. De forsvinder ud af beretningen,
\nog vi h\u00f8rer ikke om dem siden.
\nMen man m\u00e5 da forestille sig at de er taget hjem til deres familie
\n, ovenud lykkelige over det rent ud sagt utrolige held de har haft. Man
\nm\u00e5 forestille sig at det de har v\u00e6ret ude for, bliver st\u00e5ende
\nsom en rystelse i deres sind, som noget stort og uforklarligt, og man
\nm\u00e5 vel regne med at de i tiden derefter har v\u00e6ret henrykte
\nover s\u00e5dan at f\u00e5 livet, friheden, sundheden givet tilbage
\nigen. Sygdommen, spedalskheden, st\u00e5r som et grumt m\u00f8rke
\nde har v\u00e6ret st\u00f8dt ud i, men nu er de kommet tilbage til
\nden verden de kender og holder af igen. Deres liv er blevet som f\u00f8r.<\/p>\n
Men for den tiende mand, samaritaneren som han jo var, ham som vendte
\ntilbage til Jesus, er livet ikke mere s\u00e5dan som det var. Den tiende
\nsom vendte tilbage, han er ikke bare blevet helbredt fra en forf\u00e6rdelig
\nsygdom og kan nu genoptage sit liv som f\u00f8r. Nej, det er som om
\nhan gennem det der er sket, har genfundet sit liv i en ny betydning.
\nDet er som om han nu ved, p\u00e5 en anderledes m\u00e5de en f\u00f8r,
\nhvad det vil sige at v\u00e6re i live, at v\u00e6re et frit menneske,
\nat sanse og se. Og han ved, at I alt det han har f\u00e5et givet, der
\nvil Gud ham noget. Han er ikke bare den heldige vinder i et anonymt lotteri
\nhvor det g\u00e5r nogen godt og andre knap s\u00e5 godt, men det er
\nGud selv som har givet ham et nyt, stort, overv\u00e6ldende, svimlende
\nliv, og nu er det s\u00e5 op til ham at tage imod det som den utrolige
\nog forpligtende gave det er.<\/p>\n
Derfor vender han tilbage med sin taknemmelighed, for at vise Giveren,
\nVor Herre, at han forst\u00e5r hvad det er han har f\u00e5et givet.
\nHan siger tak ikke bare for livet som s\u00e5dan, men for den godhed
\nGud har vist ham, for den underfulde k\u00e6rlighed han i sin helbredelse
\nhar erfaret.<\/p>\n
Det er for mig at se den afg\u00f8rende forskel imellem ham og de
\nandre ni. De andre beh\u00f8ver jo slet ikke at v\u00e6re nogen utaknemmelige
\nskarn s\u00e5dan som man ofte har f\u00e5et dem beskrevet. De har formodentlig
\nv\u00e6ret begejstrede eller i hvert fald overordentlig tilfredse med
\ndet som er overg\u00e5et dem.
\nForskellen best\u00e5r i om vi bare tager imod livet som en anonym gave,
\nalts\u00e5 en gave uden afsender, uden vilje og k\u00e6rlighed, og
\nsom vi derfor ogs\u00e5 efter forgodtbefindende kan gl\u00e6de os over
\neller ej. Eller om vi til fulde forst\u00e5r at livet er Guds gave,
\nen gave som der derfor fra Guds side er en mening med, og hvor vi i selve
\ngaven tager imod Guds k\u00e6rlighed, Guds vilje, Gud selv.<\/p>\n
Det g\u00f8r en forskel.<\/p>\n
Forestil jer en barnef\u00f8dselsdag. Med far og mor og s\u00f8skende
\nog bedstefor\u00e6ldre og onkler og tanter. Alle kommer de med gaver
\ntil f\u00f8dselsdagsbarnet. De bliver lagt p\u00e5 et gavebord. Og
\ns\u00e5 f\u00e5r Peter – lad os kalde ham det – f\u00f8dselsdagsbarnet,
\nlov til at pakke gaver op. Men det sker med s\u00e5dan en ut\u00e5lmodighed
\neller gr\u00e5dighed at han slet ikke ser hvem der har givet hvilke
\ngaver. Papiret rives af og kastes bort sammen med det vedlagt kort hvorp\u00e5 der
\nst\u00e5r hvem giveren er, medsamt – m\u00e5ske – nogle ord som fort\u00e6ller
\nhvad hensigten med gaven er. Men Peter er ligeglad. Der en CD han har \u00f8nsket
\nsig, og den er han lykkelig for. Der er en skjorte, og det er helt i
\norden. Der er en bog han ikke kender. Der en foldekniv som vist nok har
\nv\u00e6ret hans bedstefars, men det \u00e6nser han ikke, for en kniv
\ner vel en kniv, og denne her er flottere end de fleste.
\nPeter er godt tilfreds. Ja lykkelig, for nu at beskrive hans tilstand.
\nFine gaver har han f\u00e5et som han nok kan bruge til et eller andet.
\nMen hans gl\u00e6de g\u00e6lder gaven i sig selv, ikke den k\u00e6rlighed
\nsom er lagt i gaven. Der er m\u00e5ske s\u00f8skende som i ugevis
\nhar set frem til at give Peter en bestemt ting. Der er bedstefaderen
\nsom har gl\u00e6det sig til at se sit barnebarn med den kniv han selv
\nfik for\u00e6rende som barn. Der er omtanke og k\u00e6rlighed i hver
\naf gaverne.
\nDerfor er det ogs\u00e5 klart at Peter, selv i sin gl\u00e6de over
\nde enkelte ting, ikke helt har forst\u00e5et hvad det er han har f\u00e5et
\ngivet. For i en gave giver vi noget af os selv. Den er et udtryk for
\nvores tanke, vores k\u00e6rlighed eller vores sj\u00e6l. Selvf\u00f8lgelig
\ner der ogs\u00e5 gaver vi alene giver af pligt eller konvention eller
\nsom regul\u00e6r betaling for at v\u00e6re med til festen. Der er ikke
\nmeget personlig investering eller sj\u00e6l i dem. Men virkelige gaver
\ner fra den ene til den anden og i gaven r\u00e6kker vi noget af os selv.<\/p>\n
S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med Guds gaver.
\nDe er ganske vist anonyme i den forstand at der ikke er et kort h\u00e6ftet
\np\u00e5 pakken som klart og tydeligt fort\u00e6ller hvem giveren er.
\nMange af dem er ogs\u00e5 anonyme i den forstand at de ikke kun er til
\nmig, men til alle. Denne fantastiske morgen, med et s\u00e6regent mildt,
\ndiset sensommerlys der glitrer i tr\u00e6ernes blade og i edderkoppens
\nspind, denne morgen er jo ikke kun til mig, men en gave til os alle.<\/p>\n
Alligevel forst\u00e5r jeg f\u00f8rst til fulde hvad denne dag rummer,
\nn\u00e5r jeg tager imod den som Guds gave til mig. N\u00e5r jeg forst\u00e5r
\nat i dag vil Gud mig noget. I dag skal jeg \u00e5bne mine \u00f8jne
\nog se og sanse alt hvad der er til.<\/p>\n
Tilv\u00e6relsen, at jeg er til og de andre , er i det hele taget aldrig
\nbare et anonymt og objektivt faktum som jeg efter forgodtbefindende kan
\ngl\u00e6de mig over eller lade v\u00e6re. Nej, alting f\u00e5r jeg
\ngivet, i sm\u00e5 og store mirakler over\u00f8ser Gud mig med sin
\nk\u00e6rlighed – i sollyset, i de andres blikke, i det at jeg kan rejse
\nmig og sansende g\u00e5 omkring, i alt det vil Gud mig noget.
\nLivet er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, for det meste da, godt i sig
\nselv, men dets s\u00e6rlige karakter, det det forlanger af mig, forst\u00e5r
\njeg egentligt f\u00f8rst n\u00e5r jeg tager det til mig som Guds gode
\ngave, og n\u00e5r jeg nysgerrigt pakker det op og \u00e5bner mig for
\ndets rigdom og k\u00e6rlighed fra dag til dag.<\/p>\n
For s\u00e5dan er det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5. Gaver skal bruges.
\nDe skal ikke bare blive liggende p\u00e5 gavebordet eller l\u00e6gges
\ntil side og gemmes hen. Og derfor siger Jesus til samaritaneren, da han
\ntaget imod hans tak: \u201dRejs dig op og g\u00e5 herfra!\u201d S\u00e5dan
\nsiger Jesus faktisk altid p\u00e5
\nden ene eller anden m\u00e5de til alle dem han f\u00e5r med at g\u00f8re.
\nRejs dig, tag din b\u00e5re, g\u00e5 hjem og synd ikke mere, g\u00e5 herfra
\n, g\u00e5 bort med fred. S\u00e5dan sendes vi altid tilbage til det
\nliv vi hver is\u00e6r har f\u00e5et givet. Vi skal opleve, se, v\u00e6re
\ntil for hinanden. Vi m\u00e5 ikke lade dagene glide forbi os som om
\nde ingenting er. Gaven skal bruges.<\/p>\n
Men i vores holdning til gaven er vores taknemmelig af betydning. Ikke
\nfordi Gud beh\u00f8ver den, eller fordi Guds fortsatte godhed p\u00e5 nogen
\nm\u00e5de skulle v\u00e6re afh\u00e6ngig af om vi siger tak eller
\nej. Guds gaver er suver\u00e6ne, det er k\u00e6rlighedsgaver som gener\u00f8st
\n– om end ikke altid helt ligeligt – tilflyder os alle. Nej vores taknemmelighed
\ner vigtig som et udtryk for at vi faktisk er p\u00e5 h\u00f8jde med
\nliv vi f\u00e5r givet. Vi synker s\u00e5 nemt ned i en tilstand hvor
\nlivet bare er der – som noget selvf\u00f8lgeligt, som lys eller m\u00f8rke,
\ni gl\u00e6de eller sorg. Somme tider \u00e6nser vi i vores d\u00f8s
\nknap nok dagenes s\u00e6rlige karakter.<\/p>\n
Men vores liv er mere end det, det er en gave hvor Gud vil os noget,
\nogs\u00e5 selv om det forekommer os uoverskueligt og sv\u00e6rt. Og
\ntaknemmeligheden viser at det der sker, ikke bare er stumme og tomme
\nbegivenheder, men Gud udfordrer os, taler til os i det vi kommer ud for,
\nja i hver dag, m\u00f8rk eller lys, er der mening som det er op til
\nos at gribe fat i og holde fast.<\/p>\n
En s\u00e5dan holdning kalder Jesus for tro. \u201cDin tro har frelst
\ndig\u201d siger han til samaritaneren. Troen ser Guds n\u00e6rv\u00e6r
\nog k\u00e6rlighed i det der m\u00f8der os. Og i troens taknemmelighed
\ner den \u00e5benhed der skal til for at vi til fulde tager imod gaven
\nog er p\u00e5 h\u00f8jde med det liv vi har f\u00e5et givet. Samaritaneren
\nst\u00e5r derfor som et fornemt eksempel p\u00e5 et menneske der ser
\nsig selv, ser tilv\u00e6relsen i det rette perspektiv. Alting har vi
\nf\u00e5et givet, et altoverv\u00e6ldende, forunderligt, svimlende,
\nmen ogs\u00e5 kr\u00e6vende liv. Der er ingen selvf\u00f8lgelighed
\ni det. Det er en gave, vi har f\u00e5et givet, en k\u00e6rlighedsgave,
\nog den kan vi i sagens natur ikke forholde os til p\u00e5 anden m\u00e5de
\nend i taknemmelighed og tro.<\/p>\n
Og hvis vi glemmer at det er s\u00e5dan det er. – Ja s\u00e5 er det
\nvi i b\u00f8n og salmesang, ja i det hele taget n\u00e5r vi g\u00e5r
\ni kirke, huskes p\u00e5 at det er s\u00e5dan. I gudstjenesten l\u00f8ftes
\nvi s\u00e5 at sige p\u00e5 plads. Vi bringes derhen hvor vi ser vores
\nliv og sk\u00e6bne som noget Gud har lagt sit liv og sin k\u00e6rlighed
\ni. Vi bringes i lovsangens forundring og \u00e5benhed p\u00e5 h\u00f8jde
\nmed det liv vi har f\u00e5et givet. Amen.<\/p>\n