{"id":9562,"date":"2003-10-07T19:49:52","date_gmt":"2003-10-07T17:49:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9562"},"modified":"2025-05-08T15:38:30","modified_gmt":"2025-05-08T13:38:30","slug":"lukas-12-13-20-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-12-13-20-2\/","title":{"rendered":"Lukas 12, 13-20"},"content":{"rendered":"

16. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 5. Oktober 2003 | Lukas 12, 13-20 |<\/span><\/b> Birte Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Som kiler st\u00e5r den m\u00e6lkehvide dis
\nlangs kanten af alleens t\u00e6tte kroner,
\nNu bringes v\u00e5rens vildskab til forlis
\ni d\u00f8de fingerblades farvetoner.
\n\u2026\u2026\u2026\u2026 ..
\nEn solsort stj\u00e6ler r\u00f8nnes r\u00f8de b\u00e6r
\nog h\u00f8ster, hvad de ikke selv har s\u00e5et.
\nJeg r\u00f8rer ved dens lange halefjer
\nmed blikket fra en tid, der snart er g\u00e5et.<\/p>\n

Da breder den sit blanke vingefang
\nog jubler over kuldegyset.
\nden er mit efter\u00e5r, og fuglesang
\nskal overvintre i en tro p\u00e5 lyset.<\/p>\n

Jeg h\u00f8rer til, hvor livet s\u00e6tter frugt,
\njeg plukker, Gud, af h\u00f8stens modne gave.
\nOg n\u00e5r jeg ser dens kongelige flugt
\nhar jeg Dit h\u00e5b fra Paradisets have.<\/p>\n

Det l\u00e6gger Du som br\u00f8d, der lyser hvidt
\ni h\u00e5nden p\u00e5 en tr\u00e6t og sulten vandrer.
\nI br\u00f8det er der spor af \u00e5rets skridt
\nog af det h\u00e5b, som ingenting forandrer.<\/p>\n

Du d\u00e6kker bord med efter\u00e5rets h\u00f8st
\nog skiller mig fra alle mine synder.
\nLad h\u00e5bet splitte d\u00f8den i mit bryst,
\nsom solen splitter dis, n\u00e5r dag begynder.<\/p>\n

Kirken er noget gammelt, for\u00e6ldet, hvor afd\u00f8de skikke,
\nder ikke passer til tiden og byen overvinter.
\nS\u00e5dan tror jeg mange uvilk\u00e5rligt t\u00e6nker, n\u00e5r de h\u00f8rer om h\u00f8stgudstjenester.
\nEn smuk skik, m\u00e5ske, men ikke noget, der kommer ind under huden.
\nNej, lad os komme i gang og f\u00e5 begyndt p\u00e5 efter\u00e5ret med alle dens aktiviteter.
\nL\u00e6nge nok har vi v\u00e6ret bundet til den lange sommers varme og lys.
\nNu kunne det v\u00e6re rart med nogen afveksling.
\nDet er jo ikke syden, vi bor i.
\nS\u00e5dan kan man have det, – mens andre ikke kan f\u00e5 nok af varmen og lyset, m\u00e5ske is\u00e6r lyset. Og tilsvarende mener, at aktiviteterne kan vente lidt \u2013 nu var vi lige begyndt at komme i andre stemninger, som vi ikke havde kendt til i mange \u00e5r.
\nLugten af grillk\u00f8d har vakt den indre stenaldermand,
\nmange b\u00f8rn har for f\u00f8rste gang sovet ude under \u00e5ben himmel,
\nog lange samtaler har haft de lyse n\u00e6tter som mellemrum.
\nFor de fleste er s\u00e5 denne tid en overgang \u2013 og i \u00e5r har den v\u00e6ret meget markant \u2013 ogs\u00e5 selv om den er blevet trukket lidt ud.
\nNaturen har sin store rolle i overgangsspillet.
\nSmukke gyldne farver, men i sk\u00f8nheden tab, vemod og forg\u00e6ngelighed.
\nSom kiler st\u00e5r den m\u00e6lkehvide dis
\nlangs kanten af alleens t\u00e6tte kroner,
\nNu bringes v\u00e5rens vildskab til forlis
\ni d\u00f8de fingerblades farvetoner.<\/p>\n

Vi kan tr\u00e6kke sommerstemningen l\u00e6nge,
\nmen fuglesangen er for l\u00e6ngst forstummet.
\nVi kan st\u00e5 under fugletr\u00e6kkets himmel,
\nmen vi kan ikke binde dets gl\u00e6de til os, som da fuglene byggede bo i \u00e5rets gry.
\nJa, det er rigtigt: midt i denne overgang fejrer kirken h\u00f8stgudstjeneste.
\nIkke af nostalgi eller for at fastholde minder fra landbrugssamfund.
\nMen det mindst \u00e9n gang om \u00e5ret er n\u00f8dvendigt for hvert menneske og hvert samfund at g\u00f8re op, g\u00f8re sig klart og g\u00f8re sig parat i en fundering over, hvad det er der b\u00e6rer os igennem.
\nHvad er det \u00e5rets gang signalerer: tab eller ny forventning?
\nAlt efter temperament og livssituation svarer vi forskelligt.
\nMen dette rum huser en s\u00e6rlig betydning.
\nAt h\u00f8st \u2013 uanset om den har v\u00e6ret god eller d\u00e5rlig er taknemmelighedens fest.
\nI dette rum lever den viden, at intet liv er s\u00e5 ringe, at det ikke kr\u00e6ver ens taknemmelighed.
\nVi kan have vore grunde til at v\u00e6re sorgfulde, bekymrede, bange eller opgivende, – alligevel er livet en indiskutabel gave, vi har modtaget.
\nLivets tilskikkelser og vore handlingers svar kan v\u00e6re forskellige som sol og m\u00e5ne, men livet selv er en gave, som ingen kan give sig selv.
\nOg her ved sommerens h\u00e6ld ved vi noget om hvad indholdet af den gave var.
\nOg vi m\u00f8der den med taknemmelighed.
\nM\u00e5ske er der forvirring om begrebet og holdningen taknemmelighed.
\nTaknemmelighed er ikke et krav om at glemme det smertefulde.
\nHeller ikke en opfordring til at frasige sig de tab og katastrofer, som maser sig ind vores nethinde.
\nH\u00f8stens taknemmelighed er eftertanke \u2013 at g\u00f8re sig klart hvad det var \u00e5rets blomstring gav.
\nFor alle gav det en vidunderlig sommer \u2013 for nogle var den for varm \u2013 for andre varm nok.
\nMen ellers er det meget forskelligt hvad vi h\u00f8stede.
\nMen at h\u00f8ste h\u00e6nger sammen med at g\u00f8re sig erfaringer.
\nH\u00f8stgudstjenesten er – blandt \u2013 andet \u2013 en mulighed for at ford\u00f8je det, der sker os.
\nFord\u00f8jer vi det ikke kan det blive en d\u00f8dv\u00e6gt eller en parentes.
\nMen sommerens fylde m\u00e5 ikke g\u00e5 tabt, siger taknemmeligheden.
\nM\u00e5ske kunne enhver af os bruge de kommende minutter, hvor der lyder musik \u2013 til at g\u00f8re op hvad der var det bedste, der skete mig siden for\u00e5ret \u2013 og bagefter \u2013 en ting ad gangen \u2013hvad var det v\u00e6rste?
\nMusikstykke
\nM\u00e5ske er det sv\u00e6rere end vi tror \u2013 ikke mindre n\u00f8dvendigt, men sv\u00e6rere.
\nDet kan v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6lge \u00e9n ting.
\nMen det er ikke bare det.
\nDet kan ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt at afg\u00f8re om et alvorligt tab alligevel gav en h\u00f8st, vi aldrig havde forventet \u2013 eller en gl\u00e6de kunne g\u00f8re een vemodig og mismodig \u2013 fordi den ikke kunne deles! For n\u00e5r vi t\u00e6ller h\u00f8st og resultater og erfaringer op, er det ikke ligegyldigt hvordan der t\u00e6lles.
\nEn solsort stj\u00e6ler r\u00f8nnes r\u00f8de b\u00e6r
\nog h\u00f8ster, hvad de ikke selv har s\u00e5et.
\nJeg r\u00f8rer ved dens lange halefjer
\nmed blikket fra en tid, der snart er g\u00e5et.<\/p>\n

Da breder den sit blanke vingefang
\nog jubler over kuldegyset.
\nden er mit efter\u00e5r, og fuglesang
\nskal overvintre i en tro p\u00e5 lyset.<\/p>\n

De senere \u00e5r har den t\u00e6llem\u00e5de bredt sig, at lykken kun findes der hvor der er frav\u00e6r af smerte og ubehag.
\nDen rene lykke \u2013 den perfekte, hvor smerten og tab ikke blander sig.
\nOg melder tab og smerte sig alligevel, s\u00e5 kan man se bort fra, flytte eller flygte fra det og danne sig sit eget rum, hvor man er us\u00e5rlig og verdens ondskab ikke kan n\u00e5 \u00e9n.Til svarende er sorg og smerte et hul, som man ikke t\u00f8r se p\u00e5 eller lade andre f\u00f8lge sig i, – sorthed uden veje og udveje og m\u00e5ske dybest set udtryk for at man har arrangeret sit liv forkert. Hvorved det sorte bliver dobbelt sort.
\nKan h\u00e6nde\/ det er derfor mange har det ekstra sv\u00e6rt ved at tage afsked med den lyse sommer.
\nDet vigtigste udtryk for taknemmelighed, vi i dag vil n\u00e6vne, er dobbelthedens blik p\u00e5 de gaver vi samler sammen. Den port til liv Kristus \u00e5bnede med sit liv og d\u00f8d \u2013det var ikke den rene paradislykke og ikke den rene sorthed.
\nDen gl\u00e6de han r\u00e6kker os og som vi st\u00e5r i, er hvor der i gl\u00e6den er plads til sorg og tab, l\u00e6ngsel og vemod og endda v\u00e6re udelt gl\u00e6de.
\nOg den sorg han ikke kan spare os for, og som det n\u00e6sten er uundg\u00e5elig, at vi sk\u00e6rer os p\u00e5,
\nden vil han ikke lade os forbl\u00f8de af.
\nHan giver os den mulighed at se en sti under sortheden i d\u00f8dsskyggens dal.
\nHan er selv den sti, og han r\u00e6kker os sin erfaring, at selv d\u00f8d og m\u00f8rkhed og tab rummer liv og mulighed.
\nH\u00e5bet , \u201dsom ingenting forandrer\u201d er dog liv.
\nDerfor er det m\u00f8rke ikke bare et sort hul, men snarere en dal, hvorigennem en sti snor sig.
\nEn d\u00f8dsskyggedal, som vi m\u00e5 beholde vores angst for, men ogs\u00e5 vores h\u00e5b i.
\nModenhed m\u00e5 n\u00f8dvendigvis indeholde tab og sorg.
\nDenne dobbelthed er kristendommens gave og at fastholde den dobbelthed den, det er vores taknemmelighed.
\nFor s\u00e5 bliver verden som den er t\u00e6nkt i Guds tanke, og ondt og godt kommer ikke s\u00e5 langt fra hinanden at de ikke kan n\u00e5s.
\nAt det er muligt at leve med den dobbelthed, har vi egentligt ganske godt vist ogs\u00e5 i sommer, hvor vi n\u00f8d den sydlandske sommer \u2013 uden at glemme, at omkostningen betalte Frankrig og Spanien og Italien i form af brande og d\u00f8dsfald.
\nDer ville ikke blive f\u00e6rre brande i syden, hvis vi n\u00e6gtede os gl\u00e6den ved vores sommer.
\nTil geng\u00e6ld burde gl\u00e6den f\u00e5 os til at arbejde med p\u00e5 at mindske CO 2 udslippet, som har en stor skurkerolle i den sag.
\nDet g\u00f8r en forskel om vi enten nyder eller g\u00e5r til i sorg \u2013 eller om vi kan b\u00e6re dobbeltblikket, Guds blik med os.
\nFor verden og for os selv g\u00f8r det en forskel.
\nN\u00e5r vi skal give udtryk for vores h\u00f8st som det bedste og v\u00e6rste, der h\u00e6ndte os, s\u00e5 er det af stor betydning at finde ord, der d\u00e6kker.
\nMen det vigtigste kan det undertiden v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at give ord, at vi m\u00e5 ty til symboler.
\nDet digt, der i dag er gennemg\u00e5ende figur, bruger solsorten og br\u00f8det som symboler.
\nJeg h\u00f8rer til, hvor livet s\u00e6tter frugt,
\njeg plukker, Gud, af h\u00f8stens modne gave.
\nOg n\u00e5r jeg ser dens kongelige flugt (solsortens)
\nhar jeg Dit h\u00e5b fra Paradisets have.<\/p>\n

Det l\u00e6gger Du som br\u00f8d, der lyser hvidt
\ni h\u00e5nden p\u00e5 en tr\u00e6t og sulten vandrer.
\nI br\u00f8det er der spor af \u00e5rets skridt
\nog af det h\u00e5b, som ingenting forandrer.<\/p>\n

(Efter Jens Simonsen: Lyset kommer til tiden. Salmer)
\nSolsortens vintergrynten og blanke, sorte flugt bringer bud fra Paradisets have.
\nOg bringer et h\u00e5b, som ingenting forandrer og dog er et h\u00e5b.
\nDet h\u00e5b er nu lagt som et br\u00f8d p\u00e5 alteret.
\nDet har spor af \u00e5rets gang, – br\u00f8det
\ner selv det b\u00e5de simpel og uendelige komplicerede resultat af h\u00f8sten.
\nOg b\u00e6rer spor af kemiske processer, meget regn og for lidt regn, h\u00e5rde h\u00e6nder og bl\u00f8de, maskiner og s\u00e6kke, og tillige noget mere lagt ned i det hele, – noget, som vi i taknemmelighed kalder Guds nyskabelse.
\nFor den, der vandrer, og som alt for hurtigt glemmer sommeren, er br\u00f8det et p\u00e5tr\u00e6ngende minde.
\nEn k\u00e6rlighedsgave, som vil indg\u00e5 i vores liv og krop.
\nmed et h\u00e5b, der splitter d\u00f8den i vort bryst
\n– og lader efter\u00e5ret m\u00f8de os med forventning \u2013
\n– selv midt i tabet af sommeren.<\/p>\n

Du d\u00e6kker bord med efter\u00e5rets h\u00f8st
\nog skiller mig fra alle mine synder.
\nLad h\u00e5bet splitte d\u00f8den i mit bryst,
\nsom solen splitter dis, n\u00e5r dag begynder.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrerin Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

16. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 5. Oktober 2003 | Lukas 12, 13-20 | Birte Andersen | Som kiler st\u00e5r den m\u00e6lkehvide dis langs kanten af alleens t\u00e6tte kroner, Nu bringes v\u00e5rens vildskab til forlis i d\u00f8de fingerblades farvetoner. \u2026\u2026\u2026\u2026 .. En solsort stj\u00e6ler r\u00f8nnes r\u00f8de b\u00e6r og h\u00f8ster, hvad de ikke selv har s\u00e5et. Jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11940,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,1047,108,111,400,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9562","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birte-andersen-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9562","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9562"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9562\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23757,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9562\/revisions\/23757"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11940"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9562"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9562"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9562"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9562"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}