Gud er uforanderlig og kan ikke tage fejl.
\nDet er et af de billeder, vi har af Gud.
\nDet gudsbillede stammer fra et tankeunivers, der ser virkeligheden som
\ndelt i to sf\u00e6rer:
\nDels en verden, der er h\u00e6vet over tid og historie med en eviggyldig,
\nuforanderlig og ur\u00f8rlig sandhed, – og dels den verden, der indeholder
\ndet forg\u00e6ngelige og d\u00f8delige, som ikke betyder noget, netop
\nfordi det forandrer sig og i sidste ende g\u00e5r til.<\/p>\n
Selv om denne tankegang ikke er s\u00e6rlig bibelsk, ser det ud til
\nat Jesus har v\u00e6ret p\u00e5virket af den.
\nDet ser ud til, at han – indtil sit m\u00f8de med kvinden – har set
\ndet som sin opgave at frelse netop Davids hus.
\nDvs. at h\u00e6ve Davids hus fra den alt for forg\u00e6ngelige og relative
\nsf\u00e6re op til den sande, den evige verden.<\/p>\n
Men i denne historie med den kanaan\u00e6iske kvinde byttes rollerne
\nog begreberne om.
\nDet er oftest Jesus, der m\u00f8der mennesker, – men her er det ham,
\nder kommer ud for et m\u00f8de.
\nHer i gr\u00e6nseegnene mellem hans eget hus og de fremmede huse, –
\nder s\u00e6ttes virkeligheden p\u00e5 pr\u00f8ve.
\nOg det er Jesu forestillinger, der bryder sammen, mens virkeligheden
\nbliver st\u00f8rre og mere \u00e5ben af det.<\/p>\n
Noget nyt bliver til i det m\u00f8de.
\nNoget nyt i menneskers og i Guds verden.
\nNoget, der samtidigt viser, at disse to verdener ikke er to modsatte,
\nmen nu findes inden i hinanden.
\nOg findes i et sk\u00e6bnef\u00e6llesskab, der vokser i omfang.<\/p>\n
M\u00e5ske har Jesus for en stund forladt sit eget hus, fordi han
\nhar m\u00f8dt modstand ved at pr\u00f8ve at \u00e6ndre det syn p\u00e5 rent
\nog urent, som hidtil har forpestet hans eget hus.
\n(Kap. 15,1-20)
\nOg herude i gr\u00e6nseegnene f\u00e5r han det s\u00e5 bekr\u00e6ftet,
\n– det som han f\u00f8r kun har TALT om, nemlig at renhed og urenhed
\nikke er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad et menneske kan optage, men
\nhvad det giver fra sig.<\/p>\n
Den desperate kanaan\u00e6iske kvinde ved godt, hvad hun er oppe imod.
\nOg det er meget: Jesus f\u00e6rdige forestilling om egen opgave, fremmeddistance,
\nkulturel nedvurdering, k\u00f8nsm\u00e6ssig nedvurdering, s\u00e6dvane,
\nden gode tone, m. m.
\nMen fordi hendes n\u00f8d er gr\u00e6nsel\u00f8s, g\u00e5r hun
\nover alle gr\u00e6nser.
\nDet mest kostelige, hun har, hendes datter, er alvorligt syg.
\nHendes gr\u00e6nseoverskridende insisteren bev\u00e6ger Jesus og fremtvinger
\nhans reaktion.<\/p>\n
En tro, der udl\u00f8ses af menneskers m\u00f8de med ham, den tro
\nkan han ikke n\u00e6gte opfyldelse.
\nN\u00e5r br\u00f8det br\u00e6kkes i stykker til b\u00f8rnene, falder
\nder uv\u00e6gerligt smuler ned p\u00e5 gulvet.
\nDette billede, som kvinden s\u00e6tter sin n\u00f8d og sit h\u00e5b
\nind i, – v\u00e6kker en voldsom \u00e6ndring i Jesu selvforst\u00e5else
\nog i forst\u00e5elsen af hans opgave.
\nJesus kommer til at se hans eget hus` overflod – og ikke dets mangel
\n– en overflod, der g\u00f8r huset til et rigt og rummeligt hus.<\/p>\n
Det m\u00f8de og den forandring er netop det, der er karakteristisk for bibelsk
\ntankegang.
\nD\u00e9r er betydningen noget, der viser sig.
\nSandheden \u00e5benbares i den f\u00e6lles skabte virkelighed – her bliver
\nvirkeligheden til.
\nTil, som noget, der forpligter eller gl\u00e6der eller sl\u00e5r mennesker
\nmed sorg og fortvivlelse.
\nMennesker bliver modsagt og udfordret af virkeligheden, fordi virkeligheden
\nf\u00f8rst og fremmest er noget, der finder sted.
\nSandheden ligger ikke fix og f\u00e6rdig i et overjordisk, aflukket rum, men
\nbliver til i den skabte virkelighed.<\/p>\n
S\u00e5dan som m\u00f8det mellem Jesus og kvinden forl\u00f8ber, s\u00e5 er
\ndet snarere hende end Jesus, der udtrykker Guds billede.
\nFor bibelens gud er s\u00e5 langt fra oph\u00f8jet uforanderlighed som muligt.
\nOg at Jesus lader sig bev\u00e6ge, understreger just dette.
\nGud viser sig dynamisk og lader sig bev\u00e6ge og inddrage – is\u00e6r p\u00e5 steder,
\nhvor vi ikke mener, Gud findes.
\nDer, hvor alting er tvetydigt, i usikker bev\u00e6gelse, underlagt lidelse
\nog d\u00f8d, – fjernt fra de h\u00f8je himle, hvor man ellers alene skulle
\nvente at finde Gud.
\nGud er den, der lader noget nyt bryde frem \u2013 ogs\u00e5 nyt for sig selv.
\nDet er s\u00e5dan Gud skaber igen og igen.<\/p>\n
Jesus har talt p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de til denne kvindes
\nforestillinger.
\nHun m\u00e5 have h\u00f8rt om hans ut\u00e5lmodighed over for menneskers
\nlidelser. Eller det kan v\u00e6re hans m\u00e5de at v\u00e6re til
\np\u00e5, der for hende bliver en drivkraft til at insistere p\u00e5 at
\nf\u00e5 del i den form for liv, som der er nyskabelse i.
\nNoget beder i hende og med sin b\u00f8n \u00e5bner hun Guds hjerte.
\nTil forskel fra os, der har det med f\u00f8rst at skulle vide om det
\nnytter noget, om Gud er til, om Gud bruger den slags veje, – s\u00e5 klamrer
\nhun sig til det strejf af liv, hun har m\u00f8dt i personen Jesus,
\nog derfor kraver hun at f\u00e5 del i det liv.
\nFor sin datter – og for sig selv.
\nOg ved at kr\u00e6ve det, der ikke kan kr\u00e6ves, – noget, der var
\nb\u00e5de religi\u00f8st og samfundsm\u00e6ssigt uantageligt, da
\nf\u00e5r denne skaml\u00f8se kvinde form og farve for vore \u00f8jne.
\nHun viser sig som den, der ikke opgiver, ikke er ligeglad, – den, der
\nn\u00e6gter at tilpasse sig vilk\u00e5rene, –
\nsom den livet ang\u00e5r til det yderste.
\nOg idet hun selv bliver synlig, fremkalder hun virkeligheden, – en ny
\nvirkelighed.
\nVirkeligheden \u00e6ndrer sig i og med at hun kr\u00e6vende kalder
\np\u00e5 den og udfordrer ham i hvem hun s\u00e5 livskraften gemt.
\nAf den kanaan\u00e6iske kvinde kan vi l\u00e6re skaml\u00f8shed.
\nB\u00e5de indre og ydre skaml\u00f8shed.
\nHvis vi kan komme i kontakt med den.
\nEllers m\u00e5 vi begynde med at sp\u00f8rge efter, hvad vores st\u00f8rste
\nmangel er.
\nOg desuden kan vi forts\u00e6tte med at s\u00e6tte det igennem som et krav,
\nsom vi har bundet vores liv til – vore dybeste v\u00e6rdier \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs
\naf forsigtighed, konventioner og forestillinger om, hvad der er respektabelt.
\nN\u00e5r vi skal h\u00f8re denne historie i dag, m\u00e5 det v\u00e6re,
\nfordi Gud vil v\u00e6re der, hvor vi ikke tror, han findes –
\nhan vil bev\u00e6ges i retning af vores n\u00f8d og vores krav, s\u00e5 vi
\nkan m\u00f8de ham som en magt, der giver noget fra sig i det m\u00f8de.
\nOg ikke som et stivnet billede.
\nDen enkeltes b\u00f8n og krav b\u00e6rer vi i vort hjerte for Guds ansigt,
\nmen vores f\u00e6llesb\u00f8n kunne i dag lyde s\u00e5dan:<\/p>\n
Gud, du ukendte,
\nvi s\u00f8ger dig de steder,
\ndu allerede har forladt,
\nog vi ser dig ikke,
\nn\u00e5r du st\u00e5r lige foran os.
\nOpstandne Kristus,
\ndit frav\u00e6r lader os stivne,
\nog din tilstedev\u00e6relse er overv\u00e6ldende.
\n\u00c5
\nnd p\u00e5 os
\nmed dit overflod af liv,
\ns\u00e5 at vi, hvor vi ikke kan se,
\nhar modet til at tro,
\nat vi bliver oprejst med dig.<\/p>\n
Velsignet v\u00e6re du, Kristus,
\nsom g\u00e5r med os p\u00e5 vore sorgers vej
\nog genkendes i br\u00f8dets brydelse.
\nVi priser dig med Kvinden, som f\u00f8dte dig
\nmed kvinden, som tog vare p\u00e5 dig og n\u00e6rede dig,
\nsom sk\u00e6ndtes med dig og r\u00f8rte ved dig,
\nmed kvinden som salvede dig til din d\u00f8d,
\nmed kvinden, som m\u00f8dte dig, opst\u00e5et fra de d\u00f8de,
\nmed alle dem, som elskede dig gennem \u00e5rhundreder.
\nAmen.<\/p>\n