{"id":9575,"date":"2003-10-07T19:49:48","date_gmt":"2003-10-07T17:49:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9575"},"modified":"2025-05-09T09:30:55","modified_gmt":"2025-05-09T07:30:55","slug":"markus-12-28-34","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-12-28-34\/","title":{"rendered":"Markus 12, 28-34"},"content":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 19. Oktober 2003 | <\/span><\/b>Markus 12,28-34 | Erik H\u00f8egh-Andersen |<\/span><\/b><\/h3>\n

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele dit sind, og du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.<\/em>
\nDette dobbelte k\u00e6rlighedsbud er vel kristendommen i en sum. Det er hvad vores liv g\u00e5r ud p\u00e5, s\u00e5dan som Jesus formulerede det over for den lovkyndige.<\/p>\n

Men dette b\u00e5de\/og: At elske Gud med sind, sj\u00e6l og hjerte og at elske sin n\u00e6ste som sig selv. Dertil er der mange som vil sige at for dem er kristendommen alene indeholdt i det andet bud, i budet om at elske n\u00e6sten. Det er det afg\u00f8rende, siger de, som vi m\u00e5 holde fast i i dag, hvorimod Gudstroen, eller Gudsk\u00e6rligheden, snarere m\u00e5 betragtes som et mytologisk levn eller en religi\u00f8s opfattelse vi ikke p\u00e5 samme m\u00e5de kan g\u00f8re g\u00e6ldende. Alts\u00e5: Vi skal behandle hinanden ordentligt. Vi skal vise respekt over for vores medmenneske. Men det med Gud det h\u00f8rer privatsf\u00e6ren til. Det er et ord vi muligvis forbinder noget med, eller ogs\u00e5 g\u00f8r vi det ikke.<\/p>\n

Denne humanistiske, men af kristendommen farvede tankegang har jeg h\u00f8rt formuleret mange gange – af konfirmander, d\u00e5bsfor\u00e6ldre, brudefolk og mange andre jeg har m\u00f8dt.<\/p>\n

Men jeg tror, og det vil jeg s\u00e5 godt pr\u00f8ve at sige noget om, jeg tror de to bud h\u00e6nger n\u00f8je sammen. Jeg tror vores menneskesyn er dybt afh\u00e6ngig af vores gudsopfattelse. Og at det derfor egentlig heller ikke lader sig g\u00f8re at skille forholdet til Gud og forholdet til n\u00e6sten fra hinanden<\/p>\n

Allerf\u00f8rst: Kan vi overhovedet forst\u00e5 hvem vores medmenneske er – uden Gud?
\nFor det er jo klart at vi i dag har en masse biologiske og psykologiske teorier som p\u00e5 hver deres m\u00e5de beskriver mennesket. Men forst\u00e5r vi af den grund hvad mennesket er for et v\u00e6sen? Er det ikke netop kun teorier, beskrivelser som vi aldrig kunne finde p\u00e5 at bruge n\u00e5r vi ser ind i et ansigt vi holder af? Vi vil aldrig kunne sige noget afg\u00f8rende om hvem den elskede er i en biologisk teori. Der m\u00e5 vi g\u00f8re brug af et sprog som p\u00e5 en eller anden m\u00e5de vil v\u00e6re religi\u00f8st.<\/p>\n

Og man kunne jo s\u00e5 stille sig det sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan ville vi opfatte hinanden hvis vi nu forestillede os at vi ingen kristendom havde eller nogen anden religion? Hvis alle kirket\u00e5rne var j\u00e6vnet med jorden og al religi\u00f8s overlevering, ogs\u00e5 kritikken af den, var v\u00e6k.<\/p>\n

Helmut Friis, som var programmedarbejder i Danmarks Radio indtil sin d\u00f8d for nogle \u00e5r siden, skrev engang et essay med titlen \u201cGud\u201d, intet mindre, og der forestiller han sig at nogen mennesker sidder p\u00e5 m\u00e5nen, uden at vide noget om Gud eller om hvad tro og ateisme er.
\nHvordan ville deres betragtning af jorden v\u00e6re? sp\u00f8rger han.<\/p>\n

Der ville, siger han, begynde at gro undertoner frem. Den dag de med deres rumkikkert fik \u00f8je p\u00e5 den bl\u00e5 planet, jorden, ville de blive grebet af forundring. Betaget ville de begynde at dyrke den. S\u00e5 sm\u00e5t ville de betragte deres liv i den bl\u00e5 planets lys, med \u00f8jne farvet af dens m\u00e6ttede, auratiske nuancer. Jorden ville forekomme dem som et levende v\u00e6sen i forhold til den d\u00f8de m\u00e5ne – som et \u00f8je der, m\u00e5lt p\u00e5 m\u00e5nens blindhed, s\u00e5 p\u00e5 dem. Hver aften n\u00e5r solen var g\u00e5et ned, og den bl\u00e5 planet lyste i det tomme rum, ville de synge lovsange til den, ja rette deres h\u00e5b mod den. Og de ville efterh\u00e5nden opleve deres m\u00e5ne som et sted der havde bare lidt af det bl\u00e5gr\u00f8nne i sig. Den ville v\u00e6re som en svag afglans af hvordan der er p\u00e5 den bl\u00e5 planet, hvor en sten ikke bare er en sten, og et ansigt ikke bare et hudbetrukket kranie, men et billede af noget endnu mere bl\u00e5t og levende et andet sted. De ville erfare enhver gl\u00e6de de m\u00e6rkede og s\u00e5, som et gl\u00e6dens pr\u00e6ludium, i forhold til den egentlige gl\u00e6de derude i rummet. De ville f\u00f8le tyngdekraften lette, h\u00e5rene rejse sig, de ville blive lettere, gennemsigtige, bl\u00e5lige. Og da en af dem forelsker sig, forestiller Helmut Friis sig til sidst, flimrer det atmosf\u00e6risk for hans syn, han ser det bl\u00e5 i hendes \u00f8jne og siger: \u201cDu kommer fra den bl\u00e5 planet\u201d.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig er det et noget kuri\u00f8st tankeeksperiment at forestille t\u00e6nkende bevidstheder p\u00e5 m\u00e5nen der ikke kender til vores liv og forestillinger her p\u00e5 jorden. Men det som Helmuth Friis vil sige med det, er jo at vi som det naturligste oplever os selv og hinanden som spejlinger af noget st\u00f8rre. P\u00e5 m\u00e5nen er vi som sendt fra den lysende bl\u00e5 planet. Her p\u00e5 jorden er vi himmelske v\u00e6sener, b\u00f8rn af vores himmelske Far, eller vi er skabt i Guds billede – alle formuleringer som viser at vi har del i en virkelighed som er st\u00f8rre end os. Det er, siger Helmuth Friis, kun p\u00e5 et meget intellektuelt og teoretisk niveau vi kan nedskrive mennesket til at v\u00e6re en biologisk organisme, lige meget hvor kompliceret den organisme s\u00e5 er. For ansigt til ansigt oplever vi altid i det andet menneske en hellighed, noget som er os guddommeligt givet. Allerede i vores sansning f\u00e5r den anden en betydning som ikke kommer fra os.<\/p>\n

Vi kan anskue mennesket nedefra, med reducerende biologiske teorier. Vi kan p\u00e5 den m\u00e5de se det som en endda meget h\u00f8jt udviklet bevidsthed, men vi indfanger ikke ad den vej det afg\u00f8rende, det som den anden er i sig selv og for mig.
\nOg vi kan anskue mennesket fra oven, som Guds skaberv\u00e6rk, og s\u00e5 har vi et rum for at forst\u00e5 det g\u00e5defulde, det uforklarlige, det at mennesket har ansatser i sig som r\u00e6kker ud over os. S\u00e5 forst\u00e5r vi den v\u00e6rdighed selv et lille barn m\u00f8der os med og har.<\/p>\n

N\u00e5r vi st\u00e5r med en nyf\u00f8dt i vores arme, s\u00e5 ved vi det: det er et himmelsk vidunder vi st\u00e5r med, intet mindre; det er givet os, men det er ikke vores ejendom; det er noget helt i sig selv; det er Guds. Hvilket blandt andet d\u00e5ben jo udtrykker for os.<\/p>\n

Og n\u00e5r vi ser ind i den andens ansigt ved vi det: mennesket er en g\u00e5de, et dyb vi ikke kan forklare, det er et spejl for Guds uforklarlige verden.<\/p>\n

Det andet menneske er Guds, ligesom jeg er det. Og budet: du skal elske din n\u00e6ste som dig selv, det er alts\u00e5 at elske det af Gud skabte menneske. Det er at st\u00e5 over for noget som er st\u00f8rre end os, noget helligt, noget som vi ikke bare kan forf\u00f8je over og g\u00f8re med som vi vil. Det er at se Gud i den anden, og s\u00e5ledes give den anden rum for at v\u00e6re der s\u00e5dan som han eller hun er.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e6nger budene ul\u00f8seligt sammen. Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din n\u00e6ste som dig selv. Trods alle svagheder og ufuldkommenheder som vi selvf\u00f8lgelig sagtens kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i hinanden, s\u00e5 er det Guds forunderlige virkelighed vi har med at g\u00f8re i den anden som i os selv. Og derfor drejer det sig egentlig heller ikke om bare at g\u00f8re godt imod de svage, de som i manges \u00f8jne ikke rigtig er noget, men om at se den anden, hvem det s\u00e5 end er, som et af Guds mirakler som jeg skal tage vare p\u00e5 og give plads s\u00e5 godt jeg kan.<\/p>\n

Du skal elske din n\u00e6ste: det er at elske det menneske Gud m\u00f8der dig i og stiller dig over for. Og omvendt du skal elske Herren din Gud: det er vide at du er b\u00e5ret frem af hans k\u00e6rlighed, ligesom din n\u00e6ste er det. Ja den Gud du elsker, m\u00f8der dig netop i det n\u00e6rv\u00e6rende, i denne verden, i de mennesker du nu engang lever iblandt.
\nAt elske Gud uden at elske mennesket, det er luftigt dr\u00f8mmeri og ofte ogs\u00e5 at betragte som et selvsmagende f\u00f8leri.<\/p>\n

Derfor er det aldrig enten eller. Aldrig enten Gud eller mennesket vi elsker. Det er b\u00e5de og. Det er i samme k\u00e6rlighed vi elsker Gud i det n\u00e6reste og elsker vores n\u00e6ste som det helliggjorte, gudskabte menneske han altid er.
\nAt elske Gud og min n\u00e6ste, det er at give sig hen til et fort\u00e6ttet n\u00e6rv\u00e6r, til en virkelighed st\u00f8rre end os hvor det egentlig ikke er til at skille Gud og menneske ad.<\/p>\n

Og intet sted bliver det tydeligere end i Kristus, i Jesus fra Nazareth, der i evangelierne udr\u00e5bes som Guds enb\u00e5rne S\u00f8n. Hvem er han? Hvad mener I om Kristus? s\u00e5dan lyder sp\u00f8rgsm\u00e5let til sidst i dagens tekst. Er han Davids s\u00f8n, dvs. er han af Davids sl\u00e6gt og i den forstand et menneske som os? Eller er han kong Davids Herre, alts\u00e5 Gud, er han Guds manifestation, Guds S\u00f8n? Svaret er selvf\u00f8lgelig, at han er b\u00e5de og. B\u00e5de menneske og Gud.
\nHan er ikke kun af himmelsk herkomst som vi er det, ikke kun skabt i Guds billede, som vi. Han er Guds lysende og klare billede, alt det Gud nok ser som en mulighed i os alle, men som kun i Kristus er fuldendt og helt. Han er p\u00e5 en gang Guds \u00e5benbaring, Guds ansigt, og samtidig menneske, mere menneskelig end nogen af os.<\/p>\n

Derfor sker der ogs\u00e5 det at Guds n\u00e6rv\u00e6r, Guds k\u00e6rlighed, bliver tydeligere end noget andet sted. Og man ser hvordan de mennesker han m\u00f8der, kommer til sig selv og bliver til levende personer som de ikke har v\u00e6ret det f\u00f8r. Man ser at plagede, nedb\u00f8jede mennesker rejser sig op, med v\u00e6rdighed , frie, himmelske som aldrig f\u00f8r. Som om de ikke f\u00f8r har vidst hvem de er, men nu ved de det.<\/p>\n

Jesus omgiver sig f\u00f8rst og fremmest med mennesker som p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er holdt nede eller holdt udenfor, men i lyset fra oven, i k\u00e6rlighedens lys, vokser de, til deres sande st\u00f8rrelse. De kan nu leve og v\u00e6re til som dem de er. Nu ved de gennem m\u00f8det med ham at deres liv er dyrebart, forunderligt givet dem af Gud. Nu ved de at de, trods alt andet, trods synd og skam og elendighed, at de hver dag i Guds k\u00e6rlighed har g\u00f8re med noget stort.
\nI Guds k\u00e6rlighed ser de mere end f\u00f8r. De ser at de og hver eneste af os er Guds.<\/p>\n

At elske Gud eller elske n\u00e6sten – det bliver aldrig til et alternativ, eller til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om det ene eller det andet, d\u00e9r hvor Kristus er. For den enkelte anden ses altid i lyset fra Gud, og Gud ses i den anden. Guds rige er derfor heller ikke s\u00e5dan, siger Jesus, at man kan pege p\u00e5 det og sige: h\u00e9r er det eller d\u00e9r! Men Guds rige er midt iblandt jer. I det rige, her blandt alle de andre, skal I i lyset af Guds k\u00e6rlighed leve og v\u00e6re, elske og se.<\/p>\n

S\u00e5: Elsk din n\u00e6ste, og da er du hos Gud. Og elsk din Gud, alt hvad han i sin k\u00e6rlighed giver dig, og da er du hos din n\u00e6ste. P\u00e5 dette dobbelte bud hviler, siger Jesus, hele loven og profeterne. Alt hvad der i sandhed er sagt og skrevet bygger p\u00e5 det. Amen.<\/p>\n

\n

Pfarrer Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemarsvej 40
\nDK-2820 Gentofte
\nTel. ++ 45 – 39 65 43 87
\ne.mail: erha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 19. Oktober 2003 | Markus 12,28-34 | Erik H\u00f8egh-Andersen | Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele dit sind, og du skal elske din n\u00e6ste som dig selv. Dette dobbelte k\u00e6rlighedsbud er vel kristendommen i en sum. Det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13427,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,539,1,727,157,853,108,111,114,1060,592,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9575","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-18-so-n-trinitatis","category-aktuelle","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-erik-hoegh-andersen","category-kapitel-12-chapter-12-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9575","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9575"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9575\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23822,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9575\/revisions\/23822"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9575"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9575"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9575"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9575"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9575"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9575"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9575"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}