{"id":9593,"date":"2003-11-07T19:49:53","date_gmt":"2003-11-07T18:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9593"},"modified":"2025-05-09T09:45:41","modified_gmt":"2025-05-09T07:45:41","slug":"markus-10-13-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-10-13-16\/","title":{"rendered":"Markus 10, 13-16"},"content":{"rendered":"

20. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 2. November 2003 | Markus 10, 13-16 |<\/span><\/b>\u00a0Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b |<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n

Til alle tider er der blevet sat gr\u00e6nser omkring det hellige. Helligsteder og offersteder, afgr\u00e6nsede omr\u00e5der hvor ritualer og optog har kunnet finde sted, hellige bjerge, hellige sten, hellige tr\u00e6er, hellige kilder, steder hvor mirakul\u00f8se begivenheder er h\u00e6ndt, templer, synagoger, moskeer, kirker. Alt sammen afg\u00e6nsede steder og omr\u00e5der og rum.<\/p>\n

Vi kender ogs\u00e5 dette at der p\u00e5 et helligt sted eller i et helligt rum er et omr\u00e5de der er s\u00e6rlig helligt. Vi kender det allerhelligste i templet i Jerusalem i det gamle Israel. Og vi har alteret og koret som en s\u00e6rlig del af rummet i vore kirker. Det er is\u00e6r tydeligt i vore gamle kirker. Vi kan ogs\u00e5 se det her i Kirke V\u00e6rl\u00f8se kirke.<\/p>\n

Hellige tider kender vi ogs\u00e5. Livet best\u00e5r af hverdage, men s\u00e5 er der ogs\u00e5 de s\u00e6rlige dage. Nogle af dem kalder vi faktisk stadigv\u00e6k \u201dhelligdage\u201d! Det er kirkens h\u00f8jtider: jul, p\u00e5ske, pinse og nogle enkelte andre helligdage i \u00e5rets l\u00f8b.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der h\u00f8jtiderne og m\u00e6rkedagene i vores liv – ikke mindst i vores familieliv. Ogs\u00e5 det er s\u00e6rlige dage. R\u00e6kken af hverdage bliver afbrudt. Vi standser op. Der er noget s\u00e6rligt p\u00e5 f\u00e6rde. Der er noget s\u00e6rligt vi skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5. Der er noget der er anderledes. Der er noget der i en eller anden forstand er helligt.<\/p>\n

Hvorfor er der gr\u00e6nser omkring det hellige? Hvorfor skal det hellige v\u00e6re noget s\u00e6rligt i forhold til alt det almindelige?<\/p>\n

Den enkleste forklaring er naturligvis at det hellige netop altid er noget s\u00e6rligt. Det hellige er forskelligt fra og anderledes end alt det andet. Vi kan ikke undv\u00e6re det hellige, men det hellige er ikke det samme som den almindelige verden og det almindelige hverdagsliv. Det findes og foreg\u00e5r i verden, men det h\u00f8rer p\u00e5 en m\u00e5de ikke til i verden.<\/p>\n

N\u00e5r vi m\u00f8der det hellige, s\u00e5 bliver vi mindet om hvad meningen med livet er. S\u00e5 henter vi kraft til at forts\u00e6tte livet. S\u00e5 forsones vi med tilv\u00e6relsens m\u00f8rke sider – med skyld og ulykke og d\u00f8d. Og n\u00e5r vi har haft ber\u00f8ring med det hellige og f\u00e5et styrke fra det, s\u00e5 kan vi vende tilbage til det almindelige liv.<\/p>\n

Men der er ogs\u00e5 en anden pointe. Det hellige holdes adskilt fra det almindelige liv fordi vi p\u00e5 en m\u00e5de ikke kan holde ud at have med det hellige at g\u00f8re hele tiden. Det er for anderledes. Det er for st\u00e6rkt. Det er for udfordrende. Fra det hellige udg\u00e5r der en kraft og en vejledning for vores liv som vi ikke kan undv\u00e6re, men som vi ogs\u00e5 er n\u00f8dt til at holde p\u00e5 afstand. Hvis vi skulle v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 hele tiden, s\u00e5 ville det blive for meget!<\/p>\n

Det ligger dybt i os mennesker at vi det meste af tiden har brug for bare at v\u00e6re almindelige mennesker der lever i verden. Vi har brug for dagligdagen og det verdslige liv.<\/p>\n

Vi har brug for alt det sm\u00e5 og n\u00e6re: arbejdet der skal g\u00f8res, m\u00e5ltiderne, samv\u00e6ret, samtalen om dagligdags ting, stilhed, leg, smil, latter, den j\u00e6vne og brogede mangfoldighed i tilv\u00e6relsen, morgenens lys, dagens virksomme liv, aftenens ro og eftertanke.<\/p>\n

Alt sammen p\u00e5 sin vis langt fra det s\u00e6rlige, det h\u00f8jtidelige, det v\u00e6ldige som vi ikke kan rumme, idealerne, visionerne, Guds ord, Guds tale, Guds ubetingede fordring, Guds velsignelse.<\/p>\n

Vi kan illustrere noget af alt dette p\u00e5 en meget konkret m\u00e5de hvis vi g\u00e5r tilbage i kulturernes og religionernes historie. Man har haft hellige steder hvor folk kom sammen for at ofre og dyrke deres guder og fejre deres fester. Og ofte var disse steder \u201dforbudte\u201d omr\u00e5der.<\/p>\n

Det bet\u00f8d at n\u00e5r man var inden for det hellige omr\u00e5de, s\u00e5 m\u00e5tte man l\u00e6gge al strid bag sig. Hvis flere stammer kom til samme sted, s\u00e5 m\u00e5tte alle stammefejder l\u00e6gges til side for en stund. Det gjaldt for eksempel Mekka i tiden f\u00f8r Muhammed. Det var i det hedenske Arabien et vigtigt sted for dyrkelse af guderne og for fred mellem \u00f8rkenstammerne. Man m\u00e5tte end ikke nedl\u00e6gge jagtbytte eller rykke planter op af jorden. Helligstedet var et billede af Paradis.<\/p>\n

Men d\u00e9r kunne man jo ikke leve! D\u00e9r kunne man komme for at hente velsignelse og skabe forsoning, men man m\u00e5tte tilbage til livet. Man m\u00e5tte tilbage til kampen for overlevelse! Det var n\u00f8dvendigt at s\u00e6tte en skarp gr\u00e6nse mellem det hellige sted og livet udenfor – for hellighedens skyld, men sandelig ogs\u00e5 for livets skyld.<\/p>\n

Det hellige m\u00e5 afgr\u00e6nses, og den der vil overskride gr\u00e6nsen m\u00e5 rustes til det. Man m\u00e5 forberedes. Man m\u00e5 indvies. Man m\u00e5 have pr\u00e6ster der som stedfortr\u00e6dere for alle andre kan g\u00e5 ind p\u00e5 det hellige omr\u00e5der. S\u00e5dan har det ogs\u00e5 altid v\u00e6ret.<\/p>\n

Se, nu har vi f\u00e5et forkundskaber, og s\u00e5 kan vi vende os til den beretning som vi har h\u00f8rt, og som vi kender s\u00e5 godt. Jesus siger til disciplene: \u201dLad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til mig. Det m\u00e5 I ikke hindre dem i. Guds rige er deres.\u201d<\/p>\n

Vi h\u00f8rer ordene hver gang vi holder d\u00e5b. Vi kender ordene s\u00e5 godt at vi let kommer til at overse deres virkelige r\u00e6kkevidde. Det er ikke for meget sagt at de ord er de mest opsigtsv\u00e6kkende og revolutionerende ord der nogensinde er blevet sagt!<\/p>\n

T\u00e6nk p\u00e5 hvad det Jesus siger, egentlig indeb\u00e6rer! Enhver ved jo at gr\u00e6nsen til det hellige er en uflyttelig og ubrydelig gr\u00e6nse. Enhver ved at n\u00e5r vi har brug for forbindelse med det hellige, s\u00e5 m\u00e5 vi g\u00e5 ud af dagligdagen og ind i h\u00f8jtiden.<\/p>\n

Vi m\u00e5 hente velsignelse p\u00e5 et helligt sted, i templet, p\u00e5 et valfartssted – eller hvor vi ellers kan finde velsignelsen og kraften. Og vi m\u00e5 forberedes og indvies. Eller vi m\u00e5 have en hellig person til at repr\u00e6sentere os. Eller vi m\u00e5 i det mindste kende den lov som Gud har givet, og overholde den.<\/p>\n

Men Jesus siger at disse sm\u00e5 b\u00f8rn der ikke engang er s\u00e5 store at de kan g\u00e5 selv, har direkte adgang til det hellige. De har direkte adgang til Guds rige. Ja, de ejer Guds rige. \u201dGuds rige er deres.\u201d<\/p>\n

De er ikke voksne. De er ikke myndige. De er uden for love og regler. De har ikke l\u00e6rt noget om samfund og religion og traditioner. De har ikke modtaget nogen indvielse af nogen art.<\/p>\n

Det Jesus siger, det er jo: Vi beh\u00f8ver ikke s\u00e6rlige hellige steder. Vi beh\u00f8ver ikke noget tempel og ikke nogen synagoge. Vi beh\u00f8ver ikke l\u00e6re loven og de hellige skrifter at kende. Vi beh\u00f8ver ikke nogen s\u00e6rlig indvielse eller velsignelse eller godkendelse.<\/p>\n

For alene ved at v\u00e6re mennesker – s\u00e5dan som disse b\u00f8rn er mennesker – f\u00e5r vi givet alt hvad Gud har at give. Vi f\u00e5r givet Guds rige. Vi skal arve det. Det bliver virkelig vores. Det hellige har ingen gr\u00e6nser. Gud kender ingen gr\u00e6nser.<\/p>\n

Inden vi har n\u00e5et at g\u00f8re os nogen som helst tanker om hvordan vi skal finde Gud og komme i forbindelse med det hellige, har Gud forl\u00e6ngst s\u00f8rget for at omfatte alt.<\/p>\n

Han har i begyndelsen skabt Himlen og jorden, og han omfatter alt. Vi kan ikke p\u00e5 nogen mulig m\u00e5de foretage os noget som kan bringe os Gud n\u00e6rmere end vi allerede er.<\/p>\n

Og det Jesus taler om, det er ikke bare \u00e9n mulig vej til Gud. Det er den eneste vej! \u201dDen der ikke tager imod Gud rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.\u201d<\/p>\n

Der er ikke andet at g\u00f8re end at glemme alle gr\u00e6nser og kaste alle ritualer og invielser bort og nedbryde alle hellige huse og slette alle hellige steder. Det er jo alt sammen m\u00e5der hvorp\u00e5 vi tror vi kan komme ind i Guds rige. Men det nytter ikke noget. Der er kun den ene vej: at tage imod Gud rige ligesom et lille barn tager imod det som dets mor eller far giver det.<\/p>\n

Vi har s\u00e5dan set altid vidst det. \u201dHerre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud p\u00e5 himlen!\u201d S\u00e5dan siger salmisten. Vi har h\u00f8rt det. Der er ingen gr\u00e6nser. Gud s\u00e6tter ingen gr\u00e6nser.<\/p>\n

Vi har altid vidst det. Men apostlene og disciplene m\u00e5 l\u00e6re det p\u00e5 ny, og vi m\u00e5 l\u00e6re det p\u00e5 ny. \u201dG\u00e5 ud i alverden og g\u00f8r alle folkeslag til mine disciple idet I d\u00f8ber dem i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn.\u201d<\/p>\n

Jesus taler ikke om \u00e9t folk eller bestemte folkeslag, men alle folkeslag. Han taler ikke om kirker og pr\u00e6ster og systemer og ordninger. Han taler alene om d\u00e5ben: at du f\u00e5r Guds rige og Guds kraft alene fordi du er et menneske. \u201dHan tog dem i favn og lagde h\u00e6nderne p\u00e5 dem og velsignede dem.\u201d S\u00e5 enkelt var det, og s\u00e5 enkelt er det.<\/p>\n

Og hvad er der s\u00e5 sket ved det? Har vi taget imod Guds rige? Har Gud taget sin verden i besiddelse? Ja, Gud har taget sin verden i besiddelse. Men nej, vi har glemt hvad det handler om. Vi har glemt tanken om det hellige. Vi regner bare med at verden er vores verden.<\/p>\n

Gr\u00e6nsen mellem det hellige og det almindelige blev brudt ned af Jesus, men med tiden skete der det at det hellige n\u00e6sten helt forsvandt fra verden. I vores del af verden har vi f\u00e5et lagt en enorm afstand til Gud. Og hele pointen er jo pr\u00e6cis det modsatte!<\/p>\n

Det Jesus forkynder, det betyder jo at nu er det helliges gr\u00e6nse flyttet helt ud til verdens gr\u00e6nse. Gr\u00e6nsen g\u00e5r ikke gennem verden, men uden om verden. Nu er alting helligt. Nu omfatter Gud alt. Nu lever vi med Gud og for Gud hele tiden og overalt. Nu er der ikke noget der er s\u00e5 sm\u00e5t og s\u00e5 dagligdags at det er ligegyldigt for Gud. Nu er vi uendelig velsignede og uendelig ansvarlige. Det er n\u00e6sten ikke til at b\u00e6re!<\/p>\n

Det er ikke til at b\u00e6re – men det er ikke desto mindre det evangeliet g\u00e5r ud p\u00e5.<\/p>\n

Vi kommer hele tiden til at reducere evangeliet. Vi g\u00f8r det til noget mindre end det er. Syndernes forladelse. Tilsagnet om Guds k\u00e6rlighed. At vi f\u00e5r Jesu Far i Himlen til vores Far i Himlen. Det er alt sammen rigtigt. Men det er for lidt.<\/p>\n

Evangeliet er en forvandling af hele vores virkelighed. Alting er anderledes. Alle steder er hellige steder. Alle tider er hellige tider. Alle mennesker er Guds mennesker. Alting er under Guds herred\u00f8mme, i og ved Kristus.<\/p>\n

Vi har h\u00f8rt det i dagens epistel: \u201dVed ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt best\u00e5r ved ham. … Han er begyndelsen, den f\u00f8rstef\u00f8dte af de d\u00f8de, for at han i alle ting skulle v\u00e6re den f\u00f8rste. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig.\u201d Hvis ikke det er en helt anden virkelighed end verden nogensinde f\u00f8r har kendt, s\u00e5 ved jeg ikke hvad det er! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b
\nKnud Hjorts\u00f8vej 26
\nDK-3500 V\u00e6rl\u00f8se
\nTel.: ++ 45 – 44 48 06 04
\ne-mail: jukd@vaerloesesogn.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

20. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 2. November 2003 | Markus 10, 13-16 |\u00a0Jan Ulrik Dyrkj\u00f8b | Til alle tider er der blevet sat gr\u00e6nser omkring det hellige. Helligsteder og offersteder, afgr\u00e6nsede omr\u00e5der hvor ritualer og optog har kunnet finde sted, hellige bjerge, hellige sten, hellige tr\u00e6er, hellige kilder, steder hvor mirakul\u00f8se begivenheder er h\u00e6ndt, templer, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,541,727,157,853,108,111,1042,734,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9593","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-20-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-ulrik-dyrkjob","category-kapitel-10-chapter-10-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9593"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23832,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9593\/revisions\/23832"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9593"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9593"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9593"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9593"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9593"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9593"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}