Tanken om Guds rige har i historien altid fyldt
\nmennesker med ut\u00e5lmodighed.
\nLukas fort\u00e6ller her, at nogle ledende j\u00f8der kom til Jesus
\nfor at f\u00e5 noget at vide om Guds rige. Hvorn\u00e5r kommer det?<\/p>\n
Deres baggrund var et land og et folk, der var besat af den romerske
\nbes\u00e6ttelsesmagt. Deres politiske og \u00f8konomiske selvbestemmelse
\nvar taget fra dem, s\u00e5 p\u00e5 den baggrund h\u00e5bede de selvf\u00f8lgelig
\np\u00e5 forandring og bedre tider, ja faktisk var det s\u00e5dan, at
\nselvom h\u00e5bet gang p\u00e5 gang blev skuffet, voksede det sig stadig
\nst\u00e6rkere.<\/p>\n
Tanken om Guds rige har ogs\u00e5 i tidens l\u00f8b f\u00e5et mennesker
\ntil at tage sagen i egen h\u00e5nd \u2013 n\u00e5r de blev mest ut\u00e5lmodige
\nog ikke syntes, at det blev til noget med verdens forbedring.<\/p>\n
Pr\u00f8v at h\u00f8re: det er fra en revolution\u00e6r klub i
\nRusland i 1840\u2019erne, hvor en festtaler sagde:<\/p>\n
\u201dEt nyt liv venter verden. Det er vor opgave at forberede millionerne
\np\u00e5 at tage imod det. Vi skal frig\u00f8re de \u00e6dle, st\u00e6rke
\nog broderlige egenskaber hos alle de hidtil undertrykte. Vi skal nedrive
\nstorbyer og hovedst\u00e6der og bruge materialerne til nye bygninger.
\nHele dette liv i lidelse og elendighed, frygt og fattigdom skal vi forvandle
\ntil et liv i overflod, gl\u00e6derigdom og lykke. Den ganske jord skal
\nvi d\u00e6kke med paladser og blomstrende haver. Her hos os skal transfigurationen
\nfinde sted, og s\u00e5 st\u00e6rkt vil den lyse, at hele verden f\u00f8lger
\nefter.\u201d ( fra Knud Hansen. Om at have mod til livet s. 238)<\/p>\n
Man kunne h\u00f8re det samme 100 \u00e5r senere i Tyskland. Forandringen
\nog det nye liv kr\u00e6vede udryddelsen af det j\u00f8diske folk og
\naf alle svage og handicappede, men s\u00e5 skulle det ny rige ogs\u00e5 tone
\nfrem.<\/p>\n
Verdenshistorien kan vise mange flere eksempler p\u00e5 menneskers
\nut\u00e5lmodighed med den verden, der skal forbedres \u2013 og vi bliver
\nved med at se eksempler p\u00e5 det. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re
\ntotalt umenneskelige og fanatiske eksempler alle sammen, men de mennesker,
\nder er mest ut\u00e5lmodige med verdens tilstand er som regel dem, der
\ner mest overbevist om deres egen rettroenhed. – Men tr\u00e6nger verden
\nda ikke til forbedring ? Er det ikke til at forst\u00e5, at mennesker
\nh\u00e5ber p\u00e5 et nyt liv og en ny og
\nbedre verden ? \u2013<\/p>\n
Og jo, det medgiver Jesus da ogs\u00e5 her i teksten. Han kan godt
\nf\u00f8lge disciplene, n\u00e5r de ind imellem \u00f8nsker den store
\nomv\u00e6ltning.<\/p>\n
Men \u2013 og pausen skal v\u00e6re lang \u2013 for Jesus vender deres
\nforestillinger om \u2013 og sender tanken om Guds rige tilbage hvor
\nden kom fra.<\/p>\n
Guds rige er ikke noget I skal vente i fremtiden, Guds rige er ikke
\nnoget, der er et andet sted end der hvor I er. Guds rige er midt i blandt
\njer. Guds rige er altid nutid.<\/p>\n
Lige f\u00f8r ved d\u00e5ben h\u00f8rte vi ogs\u00e5, at Guds
\nrige er b\u00f8rnenes: \u201dlad de sm\u00e5 b\u00f8rn komme til
\nmig, det m\u00e5 I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres\u201d.<\/p>\n
Jamen, hvis b\u00f8rn allerede er i Guds rige \u2013 og \u201duden
\nat I bliver som b\u00f8rn kommer I slet ikke ind i det\u201d \u2013 hvad
\ner det s\u00e5 overhovedet for noget: Guds rige.<\/p>\n
Og hvad har b\u00f8rn eller kan b\u00f8rn, som voksne d\u00e5rligt
\nkan. Jo, de kan v\u00e6re til stede i nuet. De kan v\u00e6re s\u00e5 optagede
\naf en leg eller et spil, at de er helt n\u00e6rv\u00e6rende i \u00f8jeblikket.
\nUden at vide det giver de sig hen, s\u00e5 nuet f\u00e5r evighed.<\/p>\n
S\u00f8ren Kierkegaard bruger et billede med en, der ror i en b\u00e5d
\nfor at sige noget af det samme: \u201dDen, der roer en Baad, vender
\nRyggen mod Maalet, som han han dog arbejder til. Saaledes men den n\u00e6ste
\nDag. Naar et Menneske ved det Eviges Hj\u00e6lp lever fordybet i den
\nDag I dag, saa vender han Ryggen mod den n\u00e6ste Dag\u201d (Christelige
\nTaler, SV, 3. udg., 13, s. 74).<\/p>\n
Og f\u00f8lger vi s\u00e5 igen teksten hos Lukas, – s\u00e5 g\u00e5r
\nJesus videre i sine tanker om tid. N\u00e5r man nemlig forestiller sig
\nGuds rige\/ nyt liv som noget, der ligger i fremtid bliver det tit knyttet
\nsammen med tanken om verdens undergang. Men heller ikke her vil Jesus
\nf\u00f8lge sine samtidige i spekulationer og tolkninger af mulige og
\numulige undergangstegn.<\/p>\n
Og igen: det er ikke fordi Jesus vil lyve om de vilk\u00e5r, vi har
\nsom mennesker. Det er rigtigt, at alting kommer til en ende. Det enkelte
\nmenneskes liv har sin tid \u2013 og d\u00f8den h\u00f8rer liges\u00e5 meget
\nmed i et menneskes liv som det at spise og drikke og gifte sig og k\u00f8be
\nog s\u00e6lge og plante og bygge \u2013 og alt hvad man mere kunne
\nn\u00e6vne.<\/p>\n
Det s\u00e6rlige er, at Jesus hverken bliver ut\u00e5lmodig med hensyn
\ntil Guds rige eller panikslagen, n\u00e5r han t\u00e6nker p\u00e5 tidens
\nende. \u201dHan levede ikke for noget, der skulle komme, men for det
\nder var omkring ham, for synet af liljerne p\u00e5 marken og fuglene
\nunder himlen, for lyden af b\u00f8rn, der spillede p\u00e5 fl\u00f8jte
\neller sang klagesange, legede bryllup eller legede begravelse, for mennesker,
\nder lagde beslag p\u00e5 ham og ikke kunne lade ham v\u00e6re i fred.\u201d (Knud
\nHansen)<\/p>\n
Han levede i en befriet optagethed af det n\u00e6rv\u00e6rende \u2013 uden
\nat v\u00e6re holdt fast af fortiden \u2013 og uden at flygte ind i
\nfremtiden.<\/p>\n
Liges\u00e5 indlysende rigtigt det er, at man kun kan v\u00e6re i
\nnutid, fordi fortiden ikke er mere og fremtiden endnu ikke er her \u2013 liges\u00e5 vanskeligt
\ner det at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n
Men indimellem oplever vi det dog \u2013 ogs\u00e5 som voksne, der
\ner bevidste om tid \u2013 at vi er \u2013 og tiden st\u00e5r stille,
\nsiger vi \u2013 og \u00f8jeblikket r\u00e6kker ned i evigheden \u2013 og
\ns\u00e5 er Guds rige midt iblandt os.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n