Mon ikke det ville v\u00e6re s\u00e5dan, at hvis vi fik muligheden
\nfor at v\u00e6lge til eller fra i den kristne tro, s\u00e5 ville der
\nsikkert v\u00e6re mange der med det samme ville fjerne forestillingen
\nom dommedag, om en himmelsk rettergang ved tidernes ende. Den forestilling
\nsom vi jo har f\u00e5et udfoldet i dag, i m\u00e6gtigt billede hvor
\nvi ser Menneskes\u00f8nnen for os p\u00e5 Himlens trone. Rundt omkring
\nham er englene. Og foran ham samles folkeslagene for at modtage deres
\ndom. Han vil da skille dem fra hinanden, h\u00f8rer vi, som en hyrde
\nskiller f\u00e5rene fra bukkene. Og nogle vil han lede ind til evigt
\nliv hos Gud, mens andre m\u00e5 g\u00e5 bort til evig straf.<\/p>\n
Hvad skal vi egentlig med s\u00e5dan en forestilling? S\u00e5dan kan
\njeg heller ikke ind i mellem lade v\u00e6re med at sp\u00f8rge mig
\nselv. Vi ser den jo mange steder rundt omkring i landets kirker, udpenslet
\np\u00e5 de kalkede v\u00e6gge. I midten den tronende Kristus, dommeren:
\nforan de ventede folkeskarer; til h\u00f8jre for Kristus alle dem som
\ner g\u00e5et ind til den himmelske lyksalighed; og til venstre mennesker
\nsom lider alle Helvedes kvaler.<\/p>\n
Det er ofte det der sker i Helvede, er skildret med en fantasifuld
\nog en livagtighed uden lige. Man ser de onde dj\u00e6vle uds\u00e6tte
\nde fortabte for pine og tortur, og man ser til sidst, hvordan de br\u00e6nder
\nop i den evige ild. Man n\u00e6sten ikke forestille sig andet end at
\nmaleren har set ganske konkrete personer for sig, som han s\u00e5 har
\nplaceret godt og lunt i Helvedes ild.<\/p>\n
Hvad skal vi med s\u00e5dan et billede? Det har jo gennem tiden formodentlig
\ngivet anledning til masser af frygt og b\u00e6ven og angst for en kommende
\nstraf. Det har i visse perioder vitterlig v\u00e6ret med til at s\u00e6tte
\nskel imellem mennesker, s\u00e5dan at man delte verden op i frelste
\nog fortabte. Var det ikke bedre bare at sige at det er en tankegang vi
\nikke kan have med at g\u00f8re?<\/p>\n
Jeg tror man skal huske p\u00e5, at det netop er et billede, det er
\nen lignelse. Som man nok skal tage alvorligt, men ikke bogstaveligt.
\nEt billede som viser at sandhedens time findes. Det er ikke til at sige
\nhvorn\u00e5r og hvordan. Men det som er sandheden om vores liv, skal
\ni sidste ende blive \u00e5benbaret os, og vi skal se os selv som vi
\ner.<\/p>\n
Jeg indr\u00f8mmer at forestillingen om en evig straf er meget problematisk,
\nog det skal jeg nok vende tilbage til. Men selve det at der er en sandhedstime,
\nen dom, tror jeg til geng\u00e6ld ikke vi kan undv\u00e6re – ja det
\ner ganske afg\u00f8rende for vores liv.<\/p>\n
For man kan jo nemlig sp\u00f8rge: Hvordan vores liv ville tage sig
\nud, hvis der ikke var en sidste sandhed vi blev m\u00e5lt p\u00e5?
\nHvis der ikke var et himmelsk klarsyn, hvor vi skulle se ansigt til ansigt
\nhvad vi her i tilv\u00e6relsen kun dunkelt anede og forstod?
\nS\u00e5 ville vores liv v\u00e6re illusion p\u00e5 illusion, uden
\nat vi nogen sinde n\u00e5ede frem til en endegyldig sandhed. S\u00e5 ville
\nvi v\u00e6re overladt til det som var sandt og rigtigt for tiden. Og
\ntiderne skifter som bekendt. Hvad mennesker erfarede som gyldigt og moralsk
\nafg\u00f8rende for 300 \u00e5r siden, er ikke n\u00f8dvendigvis
\ndet vi l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 i dag. S\u00e5fremt der ikke
\nvar en sidste sandhed hvor alting kom til klarhed, s\u00e5 ville tilv\u00e6relsen
\ni virkeligheden v\u00e6re som \u00e9n, lang vandring i en labyrint,
\nog vi n\u00e5ede aldrig ud. For der var jo s\u00e5 ikke en sandhed,
\nen m\u00e5lestok uden for verden, uden for selv, men kun de domme og
\nmeninger vi selv skaber og g\u00e5r rundt med og g\u00f8r g\u00e6ldende
\ni forhold til hinanden.<\/p>\n
Hvad med det menneske, som et liv igennem uds\u00e6ttes for omgivelsernes
\nmisbilligelse, ford\u00f8mmelse, sm\u00e5lighed – hvis der ikke ligefrem
\ner tale om afsky og forf\u00f8lgelse. Uden en sidste sandhed, en himmelsk
\nm\u00e5lestok, s\u00e5 ville ford\u00f8mmelsen jo v\u00e6re alt,
\nhvad der var at sige om det menneskes liv. Som i H. C. Andersens historie „Hun
\nduede ikke“.
\nDen fort\u00e6ller om en vaskekone der nok indimellem tager en slurk
\nbr\u00e6ndevin for at klare at st\u00e5 og vaske fra morgen til aften
\nude i det kolde vand i b\u00e6kken, hvilket hun er n\u00f8dt til for
\nat fors\u00f8rge sig selv og sin dreng. Men omgivelsernes omkv\u00e6d,
\nmed byfogeden i spidsen, er at vaskekonen \u201dhun duer ikke\u201d.
\nHendes dreng er k\u00f8n og begavet, men hun duer ikke til noget. Og
\ndet er ogs\u00e5 hvad hendes dreng f\u00e5r at vide, da hun en dag
\ner faldet om, d\u00f8d af udmattelse. \u201dHun duede ikke!\u201d siger
\nman.
\nMen H. C. Andersen lader alligevel en anden dom lyde over hende, da drengen
\nst\u00e5r ude p\u00e5 graven sammen med gammel kone der kendt hende. „Jo,
\nhun duede“, siger konen til drengen, idet hun ser op imod himlen. „Jeg
\nsiger dig, hun duede, og Vor Herre i Himmeriges Rige siger det med, lad
\nVerden kun sige: hun duede ikke.“<\/p>\n
At der er et andet ord der bliver sagt os end denne verdens ord, at
\nder er en sandhed vi skal erfare engang, det betyder at det i sidste
\nende ikke er os som f\u00e5r ret. Ford\u00f8mmelsen, sladderen, er
\nikke det eneste et menneske skal erfare, og omvendt i sandhedens time
\nvil det blive os klart hvad vi i vores ford\u00f8mmelse, afvisning
\neller ligegyldighed gjorde os skyld i i forhold til hinanden. Uden en
\ndom, uden dette at st\u00e5 ansigt til ansigt med Vor Herre, ville vi
\nv\u00e6re hj\u00e6lpel\u00f8st overladt til os selv.<\/p>\n
Selvf\u00f8lgelig vil dommen ogs\u00e5 ramme os, selvf\u00f8lgelig
\nvil det ogs\u00e5 g\u00f8re ondt at se sit liv som det i virkeligheden
\ner og har v\u00e6ret, men det m\u00e5 ikke desto mindre v\u00e6re
\nvores h\u00e5b \u2013 b\u00e5de undertrykkerens og offerets h\u00e5b
\n– at der er et klarsyn som venter os, en renselse som g\u00f8r sindet
\nnyt, en retf\u00e6rdighed af en anden art end vores.<\/p>\n
Derfor lad os holde fast i tanken om en dom, om at sandheden vil komme
\nfor en dag. Hvorn\u00e5r og hvordan det ved vi selvf\u00f8lgelig ikke.
\nMen mon ikke det vil v\u00e6re s\u00e5dan at det vi erfarer, det vil
\np\u00e5 en gang v\u00e6re overraskende og nyt og samtidig helt enkelt,
\nindlysende og klart. S\u00e5dan er det i hvert fald i Jesu lignelse.
\nDer er det bestemt ikke spidsfindigheder der bliver foreholdt skarerne
\nforan den tronende menneskes\u00f8n. Det er tv\u00e6rtimod s\u00e5 enkelt
\nog ligetil som t\u00e6nkes kan.
\nJeg var sulten, og I gav mig at spise.
\nJeg var t\u00f8rstig, og I gav mig at drikke.
\nJeg var fremmed, og I tog jer af mig.
\nJeg var n\u00f8gen, og I gav mig kl\u00e6der.
\nJeg var syg, og I s\u00e5 til mig.
\nJeg var i f\u00e6ngsel, og I bes\u00f8gte mig.
\nDet er ikke noget som kr\u00e6ver en s\u00e6rlig fromhed eller uddannelse
\neller indsigt. Det er ikke s\u00e5dan at man kan sige: Det havde jeg
\nikke forstand p\u00e5, eller det var der ingen der havde fortalt mig.<\/p>\n
Men det overrasker dem alligevel, for de havde ikke t\u00e6nkt sig
\ndet s\u00e5dan. At Gud havde v\u00e6ret dem s\u00e5 n\u00e6r, at
\nsandheden havde v\u00e6ret s\u00e5 indlysende og klar.<\/p>\n
Det som lignelsen viser er jo at det afg\u00f8rende i livet ikke er
\net bestemt religi\u00f8st sindelag eller en s\u00e6rlig viden, men
\nblot det at vi faktisk tager imod og er til stede hos det menneske som
\nhar brug for vores hj\u00e6lp.
\nS\u00e5 enkelt er det. Vi forr\u00e5der det vi er skabt til, hvis vi
\ng\u00e5r forbi det menneske som har brug for vores hj\u00e6lp, eller
\nhvis vi i virkeligheden aldrig rigtig \u00e5bner os for andre og tager
\ndem ind i vores liv. Mens omvendt : Det er i virkeligheden at tage imod
\nGuds liv og n\u00e5de, n\u00e5r vi er til for hinanden; n\u00e5r vi
\nsidder hos den ensomme; tager imod den fremmede; n\u00e5r vi giver den
\nanden noget os selv.<\/p>\n
S\u00e5dan stilles vi alts\u00e5 i et valg: Vi kan tage imod hinanden,
\nog da er det Gud selv vi har med at g\u00f8re, og vi kan g\u00e5 forbi
\nhinanden og lade som ingenting, og da er det i sidste ende ikke kun et
\nmenneske, men Guds k\u00e6rlighed , Guds n\u00e5de, vi ikke vil have
\nmed at g\u00f8re. Og det er dybest set en fortabelse i sig selv .Der
\ner at lukke sig selv ude fra f\u00e6llesskab med Gud. At g\u00e5 forbi
\nden fremmede, den hj\u00e6lpel\u00f8se, det er at miste det afg\u00f8rende,
\nfor s\u00e5 vi bliver fremmede ikke bare for hinanden, men ogs\u00e5 for
\ndet vi er skabt til. Vi bev\u00e6ger v\u00e6k fra det som er sandheden
\neller meningen i vores liv. Vi forbliver i det m\u00f8rke som kommer
\nfra os selv.<\/p>\n
S\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de kan og skal vi naturligvis tale om
\nfortabelse. P\u00e5 den m\u00e5de at der er muligheder for k\u00e6rlighed,
\nder er n\u00e5des\u00f8jeblikke, som vi ikke vil tage imod. Og de
\nforsvinder da som i flammer. Vi mister dem for evigt.<\/p>\n
Hvad jeg ikke kan have med at g\u00f8re, er til geng\u00e6ld at fortabelsen
\nses som en tilstand vi i al evighed vil v\u00e6re overladt til. For
\ndet kolliderer med altafg\u00f8rende tanke i kristendommen at Gud aldrig
\nvil opgive det menneske han engang har skabt og som altid h\u00f8rer
\nham til. Gud er k\u00e6rlighed, og han vil i sin k\u00e6rlighed altid
\nkunne hente os tilbage fra den goldhed eller det umenneskelige m\u00f8rke
\nvi er havnet i. Det er jo i \u00f8vrigt hvad vi bekender i trosbekendelsens
\nord, n\u00e5r vi siger at Kristus er \u201dnedfaret til d\u00f8dsriget\u201d eller
\ner \u201dnedfaret til helvede\u201d, \u201dog p\u00e5 tredje dag
\nopstanden fra de d\u00f8de\u201d. Der er i de ord en p\u00e5stand
\nom at intet menneske for evigt vil v\u00e6re overladt til m\u00f8rket,
\nmen om vi tager imod Kristi k\u00e6rlighed, vil der altid v\u00e6re
\nvej fra m\u00f8rket tilbage til lyset hos Gud igen. Vi kan fortabe
\nos selv, vi kan forspilde vores liv p\u00e5 mange m\u00e5der, men frelsens
\nmulighed, det at der en guddommelig k\u00e6rlighed som bliver ved med
\nat ville os noget, det fortaber vi ikke.<\/p>\n
Men selvf\u00f8lgelig: Det kan v\u00e6re vi ikke vil have med k\u00e6rligheden,
\nhave med det der m\u00f8der os i andre at g\u00f8re, og da er vi
\nfrygteligt overladt til os selv.
\nSelma Lagerl\u00f8f har engang fortalt en legende om det, som jeg til
\nsidst vil referere.<\/p>\n
Den fort\u00e6ller at en engel engang fik befaling til at hente en
\naf de ford\u00f8mte op til himlen. Englen f\u00f3r ned i d\u00f8dsrigets
\nm\u00f8rke og slog sine arme om en kvinde og l\u00f8ftede hende op.
\nMen der skete s\u00e5 det at nogle af de andre ford\u00f8mte samtidig
\ngreb fat i hende der skulle frelses, for at de kunne blive b\u00e5ret
\nmed op i paradiset. Trods de mange som hang ved, l\u00f8ftede englen
\nsig op og steg s\u00e5 let som ingenting. Det var som om den slet ikke
\ntyngedes af byrden. Men da den ford\u00f8mte blev klar over hvor mange
\nder fulgte med, gav hun sig til at slide sig l\u00f8s fra dem. Hun
\nalene ville op i Guds himmel. Hun greb fat i deres h\u00e6nder og l\u00f8snede
\nderes tag, s\u00e5 den ene efter den anden faldt tilbage i afgrunden.
\nDa skete der for englen det m\u00e6rkelige, at byrden blev tungere og
\ntungere at b\u00e6re , jo f\u00e6rre der blev at b\u00e6re p\u00e5.
\nOg da det til sidst lykkedes kvinden at vriste den sidste fra sig, var
\ndet som byrden af kvinden alene blev s\u00e5 tung at englen ikke mere
\nkunne b\u00e6re hende, og han m\u00e5tte lade hende falde.<\/p>\n
At ville have med Gud at g\u00f8re, at lade sig frelse ind i hans
\nrige, h\u00e6nger alts\u00e5 ul\u00f8seligt sammen med ogs\u00e5 at
\nville have med de andre g\u00f8re. At tage imod hans k\u00e6rlighed
\ner ogs\u00e5 at tage imod det der m\u00f8der os i de andre. Det er
\nat ville dele sit liv, sin gl\u00e6de med den anden. Det ville kvinden
\ni legenden ikke, og derfor ville hun ogs\u00e5 komme til at b\u00e6re
\nhelvedes ensomhed i sig, uagtet hun stod midt i det himmelske paradis.
\nDen egentlige fortabelse for hende var ikke at hun styrtede tilbage i
\nafgrunden igen, men at det eneste hun br\u00f8d sig om var hendes egen
\nperson.<\/p>\n
Som sagt: Om sandhedens time, om dommens dag, kan vi kun tale i billeder,
\nlegender, lignelser . Men det som i det alt sammen st\u00e5r tilbage
\nmed evangeliets klarhed, m\u00e5 v\u00e6re at d\u00e9r hvor vi st\u00e5r
\nover for sandheden, over for dommeren, d\u00e9r er der ogs\u00e5 en
\nk\u00e6rlighed som stadig vil os noget og som aldrig vil slippe os helt.
\nMen det er en k\u00e6rlighed vi selv m\u00e5 tage imod. Og i Guds k\u00e6rlighed
\ner der ikke kun plads til mig selv, men de andre er der ogs\u00e5. Amen.<\/p>\n