Det er sidste dag i kirke\u00e5ret. Tiden l\u00f8ber
\nud. Tonen bliver strengere. Der tales til voksne. Og til voksne kan man
\ntale om dommedag. Og en dommedagstekst er det. Selvom lignelsen handler
\nom et bryllup.<\/p>\n
Det m\u00e6rkelige og specielle ved evangelisten Matth\u00e6us er,
\nat flere af hans lignelser, der har festen som ramme, ender med en katastrofal
\nudgang. Noget med, at g\u00e6sten bliver smidt ud, fordi han ikke har
\ndet rigtige t\u00f8j p\u00e5. Og i dag: der skal v\u00e6re bryllup,
\nmen der er nogen, der ikke kommer med. Der er noget truende, katastrofalt.<\/p>\n
Det ligger allerede i indledningen til lignelsen: \u0094Da skal
\nhimmeriget..\u0094. Det truende ‚da‘. Noget ildevarslende i fremtiden, som
\net Damokles sv\u00e6rd over hovedet. Ikke et ‚hvis du g\u00f8r\u0085.s\u00e5‘.
\nFor s\u00e5 kan du redde dig, ved at g\u00f8re noget! Nej der er noget
\nuigenkaldeligt over dette ‚da‘. Det viser fremad \u0096 til en fremtid. Et
\nvarsel om, at noget bliver for sent. Der er ting, som ikke kan uds\u00e6ttes.
\nNoget som ikke kan laves om.<\/p>\n
Der er noget uigenkaldeligt over tilv\u00e6relsen. Det
\ner evangeliets dom: noget kan blive for sent.<\/p>\n
Det er m\u00e5ske godt at vide, at lignelsen med brudepigerne h\u00f8rer
\nsn\u00e6vert sammen med en orientalsk bryllupsscene, og ikke en dansk
\neller europ\u00e6isk. Ved et orientalsk bryllup \u0096 ogs\u00e5 den dag
\ni dag kan man opleve det ved et moderne muslimsk bryllup \u0096 foreg\u00e5r
\ndet s\u00e5dan, at g\u00e6sterne samles tidligt p\u00e5 aftenen og
\nspiser og drikker sammen, mens man venter p\u00e5 brudgommen. Han kommer
\nf\u00f8rst ved nattetide, som er h\u00f8jdepunktet og afslutningen
\np\u00e5 bryllupsfesten: brudgommens natlige indtog i sine for\u00e6ldres
\nhus. Efter en timelang venten kommer s\u00e5 endelig en halv time f\u00f8r
\nmidnat brugdommen for at hente bruden, ledsaget af sine venner i et lyshav
\naf br\u00e6ndende k\u00e6rter og modtaget af g\u00e6sterne, som g\u00e5r
\nham i m\u00f8de. I et festligt tog drager bryllupsselskabet s\u00e5 af
\nsted, igen i en flod af lys, til brudgommens fars hus, hvor vielsen og
\nen fornyet bev\u00e6rtning finder sted.<\/p>\n
N\u00e5r vi h\u00f8rer Math\u00e6us‘ fort\u00e6lling, s\u00e5 h\u00f8rer
\nvi jo ikke om bryllupsfesten \u0096 at fejre foreningen mellem brud og brudgom,
\ndet at spise og drikke sammen, talerne, dansen. Nej her er det optakten
\ntil festen, forberedelsen, og den specielle del af forberedelsen \u0096 nemlig
\nat vente p\u00e5 brudgommens komme. Og igen er det for Math\u00e6us
\nfor at understrege dette \u0094da skal himmeriget ligne ti brudepiger\u0094. Det
\ner tiden inden festen, som er vigtig. Det er her i ventetiden, at fremtiden
\nafg\u00f8res. Det er nu, det truende for sent indtr\u00e6der.<\/p>\n
Det er heller ikke brudgommen eller brudgommen, der er i centrum af
\nhistorien. Dem h\u00f8rer vi ikke om. Nej det er brudepigerne. Og de
\nskal jo ikke giftes med brudgommen. Det skal derimod bruden, som vi slet
\nikke h\u00f8rer om. Men brudepigerne skal v\u00e6re med i f\u00f8lget
\ntil festen.<\/p>\n
Brudepigerne er med som f\u00f8lge. Som nogen der er med som tjenere,
\nsom hj\u00e6lpere, nogen der bakker op. Og s\u00e5 naturligvis som
\nfestdeltagere i festen. Brudgommen kommer under alle omst\u00e6ndigheder \u0096 pludseligt
\nog overraskende.<\/p>\n
Lad os nu forestille os, at vi er brudepigerne. Alts\u00e5 os der er
\nher tilstede. Kirken, menigheden, sognet er brudepigerne. Un\u00e6gtelig
\nen stor flok, men alligevel. Det er jo bare et billede. Og brudepigerne
\nkender brudgommen. Det er Jesus Kristus. VI kender brudgommen, mere eller
\nmindre godt. Nogen kender ham bedre, andre ham mindre godt. Nogen kender
\nham p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, andre p\u00e5 en anden m\u00e5de.
\nMen vi kender ham. Og nu venter vi.<\/p>\n
Vi er alts\u00e5 f\u00f8r-festen. F\u00f8r-festens f\u00f8lelse,
\nstemning og tankegang. Vi er forventningens folk. Det handler om at leve
\ni forventningen, nu. Forventningens sind. Men med det truende ‚for sent‘
\nsom et Damokles-sv\u00e6rd over hovedet. De kloge lever i forventning,
\nde dumme g\u00f8r det ikke. De kloge er forventningen tro. De dumme
\nsvigter den, og derfor kommer de ikke til fest.<\/p>\n
Forventningen er et morgensk\u00e6r i sindet .Det g\u00e6lder jo om
\nsolen, at endnu f\u00f8r den har h\u00e6vet sig over horisonten og
\nskabt den nye dag, da har den t\u00e6ndt morgenr\u00f8den p\u00e5 himlen.
\nS\u00e5dan er det, n\u00e5r solen kommer. Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med
\nalt, hvad der kommer, at endnu f\u00f8r det er n\u00e5et ind i nuet
\nog \u00f8jeblikket, har det t\u00e6ndt en forventningens morgenr\u00f8de
\ni vort sind.<\/p>\n
Vort sind kan oplyses af forventningen, men det kan ikke skabe den.
\nDen er skabt af den kommende virkelighed. Noget der kommer udefra. Hvis
\nsindet selv giver sig til at t\u00e6nde lys, da bliver det ikke forventning,
\nmen dagdr\u00f8m og fantasi. Kun den virkelighed, der er en kommende
\nvirkelighed, kan skabe forventning i sindet.<\/p>\n
Som i fort\u00e6llingen er brudepigerne forventningsfulde overfor brudgommen,
\nder skal komme. De griber alle deres lamper og drager ham im\u00f8de.
\nDer er ikke den store forskel i de kloges adf\u00e6rd og de dummes.
\nDe er f\u00e6lles i deres iver, de er ogs\u00e5 f\u00e6lles i deres
\nd\u00f8sighed, da tiden tr\u00e6kker ud, og natten kommer. Forskellen
\nopst\u00e5r, da r\u00e5bet lyder: nu kommer han! Da v\u00e5gner de
\nalle og griber lamperne, og da f\u00f8rst er det, at der viser sig
\nen forskel mellem de dumme og de kloge. De sidste har olie til lamperne,
\ndet har de f\u00f8rste ikke.<\/p>\n
Forventningens morgensk\u00e6r var nok t\u00e6ndt hos dem alle, men
\ndet g\u00e6lder dette morgensk\u00e6r, som det g\u00e6lder naturens
\ndaggry, at vi kan ikke v\u00e6re tro imod det blot ved at t\u00e6nke
\np\u00e5 dagen, der kommer. Vi kan kun v\u00e6re forventningen tro ved
\nat begynde dagen, begynde den i tro p\u00e5, at det lykkes.<\/p>\n
S\u00e5dan er det med forventningens morgengry. Den kr\u00e6ver mig.
\nMin koncentration. Min \u00e5rv\u00e5genhed. Min vilje: At st\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er
\nfor det som kommer. At v\u00e6re p\u00e5 forkant med den virkelighed,
\nsom kommer mig im\u00f8de. Jeg kan ikke selv skabe den virkelighed,
\nsom kommer, men jeg kan v\u00e6re parat til at tage imod den. Min indstilling,
\nmin holdning, min modtagelighed er afg\u00f8rende for, hvordan tingene
\nbliver. Man kan m\u00e5ske tale om ‚forventnings-pligt‘.<\/p>\n
Lyder ens forventning til livet noget i retning af ‚tja, m\u00e5ske‘:
\ns\u00e5dan lidt h\u00e6ngemulende og h\u00e6ng\u00f8ret: opgivende
\neller tvivlende. Ja, s\u00e5 bliver livet ogs\u00e5 derefter. Det bliver
\noverladt til kedsomhedens tomme gab, til k\u00e6ben g\u00e5r af led.<\/p>\n
Lyder ens forventning til livet i retning af ‚m\u00e5ske, m\u00e5ske‘:
\ns\u00e5dan med den bekymrede mine, og h\u00e6lden vand ud af \u00f8rerne
\nog h\u00e6nder-vridende. Ja, s\u00e5 er der ikke andet end appel til,
\nat de andre skal hj\u00e6lpe mig. Man overlades til selvmedlidenhedens
\nog offerets rolle, som kan v\u00e6re meget behagelig for \u00e9n selv,
\nmen uudholdelig for andre.<\/p>\n
Lyder ens forventning i retning af ‚Ha, m\u00e5ske‘: overlegent, hovent
\nog arrogant, som om livet skulle kunne byde p\u00e5 noget, der kunne
\noverraske og forundre mig. Ja, s\u00e5 er der ikke andet end spot og
\nh\u00e5n til overs. Afstumpede kynikere og tilbagel\u00e6nede betragtere
\naf livet fylder rigeligt i dronningeriget.<\/p>\n
Kan I ikke se brudepigerne for Jer: den h\u00e6ngemulede, den bekymrede,
\nden spottende. Det ville blive et yndigt bryllupsoptog.<\/p>\n
Men hvordan da v\u00e6re forventningen tro? Leve i forventningens morgensk\u00e6r?<\/p>\n
Det er at st\u00e5 glad og tillidsfuld, hvilende i den forvisning og
\nsige: det m\u00e5 ske. Aldrig blive skuffet eller sl\u00e5et tilbage,
\nfordi det i f\u00f8rste omgang ikke blev som man \u00f8nskede sig
\nog regnede med.. Men altid tro og h\u00e5be og sige: det m\u00e5 ske!
\nAt tro er bestandigt at forvente det glade, det lykkelige, det gode.<\/p>\n
Det er dommedag. Og dommen lyder: du er d\u00f8mt til forventning.
\nK\u00e6rnepunkt i al kristendom er dette ene: du kan forvente, at Gud
\nkommer til dig.<\/p>\n
Du ber‘ det om lidt i Fadervor: \u0094Helliget vorde dit navn, komme dit
\nrige\u0094. Hans rige komme \u0096 med godhed, retf\u00e6rdighed og barmhjertighed.<\/p>\n
Du h\u00f8rer det om lidt i nadverb\u00f8nnen: \u0094Velsignet v\u00e6re
\nhan, som kommer i Herrens navn\u0094. Og Gud spotter aldrig et menneske. G\u00f8r
\nikke nar af det. Vil altid komme din forventning i m\u00f8de. Amen<\/p>\n