Der findes ventetid og for-ventningstid.
\nAdventstiden er begge dele – vi b\u00e5de venter og forventer.
\nMen er der da overhovedet nogen forskel p\u00e5 de to ord? Er at vente ikke
\ndet samme som at forvente?
\nJo, netop i adventstiden kunne man godt sl\u00e5 ordene over en kam og sige,
\nat her b\u00e5de venter og forventer vi. Vi venter p\u00e5, at julen skal
\nkomme, at Gud skal b\u00f8je sig helt ned til vores jord; S\u00e5 langt
\nat han selv bliver en del af den. Og fordi vi allerede ved, hvem det er vi
\nventer p\u00e5, s\u00e5 forventer vi os alt godt af det, der skal komme.
\nVi tror, at det, at Gud b\u00f8jer sig helt ned under jorden og kommer op
\nigen af den, skabt som ethvert menneske, af jorden, b\u00e5ret i en kvindes
\nlivmoder, det betyder, at han for alvor har gjort sig til \u00e9t med os
\nog dermed sagt god for vores menneskelighed i al dens storhed og br\u00f8stf\u00e6ldighed,
\nstyrke og skr\u00f8belighed.
\nI adventstiden forener ventetid og forventningstid sig og bliver til en god
\ntid. Ventetiden fors\u00f8des af, at vi allerede ved, hvad der er, vi venter
\np\u00e5.
\nVi ved, hvad vi kan forvente, og at det er noget godt. Og det er netop pointen
\nved adventstiden: at vi ved, hvad vi venter p\u00e5 og derfor t\u00f8r vi
\nforvente os alt godt. Det g\u00f8r ventetiden rolig, vi kan vente med smil
\nog gl\u00e6de os stille.<\/p>\n
S\u00e5dan er det ikke al ventetid, der er.
\nN\u00e5r vi venter p\u00e5 noget, s\u00e5 er det tit med uro og \u00e6ngstelse.
\nEller m\u00e5ske endda med irritation, forurettelse eller vrede. Hvorfor
\nkommer det ikke, det, jeg venter p\u00e5? Eller hvorn\u00e5r kommer
\ndet?
\nVi venter p\u00e5 resultatet af unders\u00f8gelsen p\u00e5 hospitalet \u2013 er
\nvi syge eller raske?
\nVi venter p\u00e5 svar p\u00e5 det job, vi har s\u00f8gt, bliver
\nvi antaget eller kasseret ?
\nVi venter p\u00e5 k\u00e6rligheden, er der \u00e9n derude, der venter
\np\u00e5 os?
\nVi venter p\u00e5 barnet, bliver det et rask barn?
\nVi venter p\u00e5 lykken, p\u00e5 livet, p\u00e5 d\u00f8den, p\u00e5 at
\nsorgen skal g\u00e5 over, eller at gl\u00e6den skal komme.
\nVi venter p\u00e5 meningen, svaret, en forst\u00e5else.
\nVladimir og Estragon ventede p\u00e5 Godot i det skuespil, der skildrer menneskers
\nventen p\u00e5 en mening i tilv\u00e6relsen. Godot kom aldrig, de to vagabonder,
\nEstragon og Vladimir, ventede forg\u00e6ves, for det var pr\u00e6cis forfatterens
\nmening at fort\u00e6lle os tilskuere, at der ikke findes en mening med livet,
\ntilv\u00e6relsen er i sig selv meningsl\u00f8s.
\nDen uro det er at vente p\u00e5 noget, som vi ikke er sikre p\u00e5, nogensinde
\nkommer, kender de fleste. Som Vladimir og Estragon venter vi p\u00e5, at livet
\nskal g\u00e5 op. At meningen med det hele skal vise sig og alt l\u00e6gge
\nsig til rette i et smukt m\u00f8nster. Men det er en \u00e6ngstelig ventetid,
\nfor det er vores erfaring, at livet s\u00e5 ofte netop ikke g\u00e5r op.<\/p>\n
Vi er tit ut\u00e5lmodige i vores venten.
\nModerne mennesker er begyndt at synes, at det er urimeligt, at vi skal
\nvente. Der er g\u00e5et en ret i vores venten. Vi mener, at vi har
\nret til lykken, k\u00e6rligheden, barnet, gl\u00e6den, meningen.
\nVi har ikke mere tid til at vente p\u00e5, at det kommer til os eller
\nt\u00e5lmodighed til at affinde os med, at det m\u00e5ske ikke kommer
\ni den skikkelse, vi \u00f8nsker os det.
\nVi mangler gelassenhed, t\u00e5lmod. Gelassenhed forst\u00e5et som
\ndet at vente p\u00e5, at tingene kommer af sig selv. Og fordi vi mangler
\ngelassenhed, s\u00e5 bliver vi udad-farende, aggressive i vores venten.
\nVi farer ud og vil tage selv. Vi rager til os.
\nNogen har bildt os ind, at vi ikke skal vente, men selv skal skabe livet,
\nat vi selv skal smede vores lykke og derfor sveder vi angstens sved i
\nvores livs esse, for hvad nu hvis det ikke lykkes os??
\nNogen har haft held til at plante den tanke i os, at vores verden er
\ntom, og at vi selv skal s\u00f8rge for at fylde noget i den. S\u00e5 hvis
\ndu ikke selv g\u00e5r ud og skaffer dig lykken, s\u00e5 f\u00e5r du
\nden ikke. Der er ikke noget derude at vente p\u00e5, siger de. Den,
\nder bare venter, er en nar, ham g\u00e5r livet forbi, mens vi atter
\nfarer ad sted for at indhente det og rage det til os.
\nDe, der ikke kan klare den most, resignerer. De magter ikke det store
\nsmedearbejde med livets lykke og giver op i resignation.
\nAt rage til sig og at resignere er lige slemt.<\/p>\n
De, der pr\u00e6diker, at verden er tom og at mening er noget, du skal
\nbidrage med selv, de pr\u00e6diker Fandens sag. For det er dj\u00e6velsk
\nat bilde mennesker ind, at vi selv skal give fylde i vores liv og at
\nvi ikke kan vente sig andet godt end det, vi selv skaber. Hvilken byrde
\ner det ikke at l\u00e6gge p\u00e5 vores skuldre?!
\nOg det er en l\u00f8gn.<\/p>\n
Adventstiden siger det modsatte. Den siger, at tiden er fuld af noget,
\nder kommer til os af sig selv.
\nDu er ikke, hvad du selv producerer – du er, hvad du modtager.
\nDu er, hvad der kommer til dig.
\nKristendommen s\u00e6tter en streg over vores foretagsomhed, den modsiger
\nkampen om tilv\u00e6relsen ved at sige til os, at det, det drejer sig
\nom er at modtage og give det videre, du selv har modtaget.
\nDet er alt og alt nok.
\nOg du har rigeligt at g\u00f8re i dit liv med at g\u00f8re d\u00e9t.
\nI adventstiden venter vi p\u00e5 den Gud, der kommer helt af sig selv.
\nDen Gud, der er k\u00e6rlighed og accept af os, og Han kommer helt af
\nsig selv. Hele \u00e5ret har vi m\u00e5ske slidt os tr\u00e6tte med
\nden tunge byrde det er at tro, at vi skal skabe livet. Men nu er adventstiden
\nher, og det viser sig, at det hele kommer af sig selv. Adventstiden er
\nat finde hvile i en forventning om, at alt bliver godt. Ogs\u00e5 selvom
\nvi m\u00e5ske ser tilbage p\u00e5 et \u00e5r, der blev fyldt med skuffelser
\nog savn. Adventstiden er at forvente, at der altid er noget mere end
\nvores skuffelser og afsavn. Der er altid mere i vente. Isen lukker sig
\nikke \u2013 advent er en v\u00e5ge i isen – en \u00e5bning, hvor der
\ner liv.<\/p>\n
Der er dem, der mener at kristendommens vigtigste bud er dem, der st\u00e5r
\ni Moselovens ti bud. Hvis vi overholder dem, er vi gode nok.
\nS\u00e5dan er det ikke.
\nKristendommens vigtigste bud, som det lyder i adventstiden, er gener\u00f8sitet.
\nAt v\u00e6re gener\u00f8s er at have \u00e5bne h\u00e6nder. At v\u00e6re \u00f8dsel
\nmed sit.
\nHvad skal der til for at kunne v\u00e6re gener\u00f8s?
\nDer skal en bestemt forventning til, nemlig den, at der ikke er sammenh\u00e6ng
\nmellem det, man har og det, man giver ud. At v\u00e6re gener\u00f8s er at
\nv\u00e6re overbevist om, at ens h\u00e6nder altid er fulde, fordi man altid
\nf\u00e5r givet.
\nGener\u00f8sitet er det modsatte af b\u00e5de gr\u00e5dighed og gerrighed.
\nI gr\u00e5dighed rager man til sig. I gerrighed holder man fast fordi man
\ner bange for at der ikke kommer mere.
\nAt v\u00e6re gener\u00f8s er at v\u00e6re overbevist om, at man altid f\u00e5r.<\/p>\n
Adventstiden er gener\u00f8sitetens tid. Mens vi t\u00e6ller vores
\nkroner i den dyre december, s\u00e5 lyder det her i huset, at vi altid
\nkan forvente, at der er rigeligt af det, vi virkelig lever af, og at
\ndet kommer af sig selv.
\nSe, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende p\u00e5 et \u00e6sel.
\nVi venter med h\u00e6nderne i ro og forventer os alt godt.<\/p>\n