{"id":9688,"date":"2021-02-07T19:49:39","date_gmt":"2021-02-07T19:49:39","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9688"},"modified":"2022-10-05T18:45:25","modified_gmt":"2022-10-05T16:45:25","slug":"lukas-1-67-80","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1-67-80\/","title":{"rendered":"Lukas 1, 67-80"},"content":{"rendered":"
\n

Der er et spring fra da vi sidst h\u00f8rte om Zakarias, Johannes
\nD\u00f8bers pr\u00e6stefar. Da vi forlod ham for ni m\u00e5neder
\nsiden var han blevet stum. Nu str\u00f8mmer ordene til geng\u00e6ld
\nfra ham.<\/p>\n

Dengang i marts \u0096 da Zakarias fik at vide, at hans og konens Elisabeths
\nh\u00f8jeste \u00f8nske om at f\u00e5 et barn var g\u00e5et i opfyldelse,
\nturde han ikke tro p\u00e5 det. S\u00e5 l\u00e6nge havde de dr\u00f8mt
\nog s\u00e5 mange gange havde de h\u00e5bet, at nu var Elisabeth gravid,
\nog de var blevet skuffede lige s\u00e5 mange gange. Det har gjort Zakarias
\nskeptisk og han er holdt op med at h\u00e5be \u0096 og derfor alts\u00e5,
\nda det s\u00e5 endelig bliver alvor blokerer Zakarias i sin mistro.<\/p>\n

S\u00e5 man kan godt sige, at han ogs\u00e5 har ruget i ni m\u00e5neder \u0096 og
\nnu ved drengens f\u00f8dsel g\u00e5r der hul p\u00e5 hans hinde af
\ntavshed.<\/p>\n

Selv bliver han befriet og kommer ud af den indelukkethed, som hans
\nmistro og manglende gl\u00e6de havde bragt ham i. Han f\u00f8ler virkelig,
\nat hans manglende tro er blevet tilgivet og han har selv forsonet sig
\nmed sin tilv\u00e6relse.<\/p>\n

Og p\u00e5 profetisk vis overf\u00f8rer Zakarias sin personlige erfaring
\ntil hele folket. Den befrielse han selv har oplevet skal jordens folk
\nopleve. Den gl\u00e6de, der nu fylder ham, skal alle mennesker have
\ndel i.<\/p>\n

Der findes tilgivelse i verden, s\u00e5 et menneske ikke skal blive
\nh\u00e6ngende i gammel mistro og lukkethed, og det skal alverden vide.<\/p>\n

Som han har m\u00e6rket noget nyt v\u00e6re p\u00e5 vej i sig selv,
\ner der noget nyt p\u00e5 vej i verden:<\/p>\n

\u0094solopgangen fra det h\u00f8je vil bes\u00f8ge os for at lyse for
\ndem, der sidder i m\u00f8rke og d\u00f8dens skygge, og lede vore
\nf\u00f8dder ind p\u00e5 fredens vej.\u0094<\/p>\n

Og Zakarias ser hvordan hans dreng skal f\u00e5 del i den nye bev\u00e6gelse;
\nhan skal bidrage og v\u00e6re med til at Gud og Guds rige bliver mere
\nvirkeligt i verden: lyset, skal brede sig, der er flere, der skal g\u00e5 p\u00e5 fredens
\nvej.<\/p>\n

\u0094 Drengen voksede op og blev st\u00e6rk i \u00e5nden, og han var i \u00f8rkenen
\ntil den dag, da han skulle tr\u00e6de frem for Israel\u0094, men vi h\u00f8rer
\nikke mere til Zakarias. Man kan n\u00e6sten h\u00e5be, at han ikke
\nkom til at opleve s\u00f8nnens udvikling og sk\u00e6bne.<\/p>\n

For Johannes endte p\u00e5 en ekstrem fl\u00f8j, hvor han kun havde
\nford\u00f8mmelse tilovers for verden. For mig har det altid set ud
\nsom om Johannes sind har taget pr\u00e6g og farve af \u00f8rkenen.
\nDet er blevet h\u00e5rdt og goldt. Som om han kun kan se m\u00f8rket
\nog d\u00f8den og skyggerne i verden. Verden er r\u00e5dden i Johannes \u00f8jne
\nog derfor har den kun godt af at blive \u00f8delagt, s\u00e5dan at
\nen ny og bedre verden kan komme frem.<\/p>\n

Zakarias, der p\u00e5 sin egen krop b\u00e5de havde oplevet, hvordan
\ndet er ikke at have nogle forventninger til tilv\u00e6relsen og hvilken
\nbefrielse det er igen at kunne h\u00e5be og tro. Derfor kan Zakarias \u00e5bne
\nsig for tilv\u00e6relsen. Han er blevet forsonet med sin egen ufuldkommenhed
\nog kan derfor ogs\u00e5 leve med andres \u0096 men hans s\u00f8n blev fanatiker.<\/p>\n

P\u00e5 et islamkursus s\u00e5 jeg for et par \u00e5r siden en engelsk
\nfilm, der p\u00e5 sin m\u00e5de gendigter historien om Zakarias og
\nJohannes. Filmen hedder \u0094My son, the fanatic\u0094, Min s\u00f8n, fanatikeren.
\nI filmen m\u00f8der vi en godhjertet muslim, der pr\u00f8ver at g\u00f8re
\ntilv\u00e6relsen s\u00e5 god som mulig for kone og barn, og ogs\u00e5 for
\nde mennesker, han kommer i kontakt med. Han er taxachauff\u00f8r og
\nl\u00e6rer det engelske samfund at kende b\u00e5de p\u00e5 forsiden
\nog p\u00e5 bagsiden, s\u00e5 at sige, men han er god til at se det
\nenkelte menneske bag ved b\u00e5de religi\u00f8se og sociale facader.
\nHan er ikke blind for sine egne fejl og har derfor forst\u00e5else overfor
\nandre.<\/p>\n

P\u00e5 s\u00f8nnens vegne arbejder han for, at drengen b\u00e5de
\nskal have en god uddannelse og helst ogs\u00e5 en engelsk pige. Selv
\npasser faderen fredagsb\u00f8nnen, men tillemper i \u00f8vrigt de
\nmuslimske regler til det engelske samfund. S\u00f8nnen derimod l\u00e6gger
\nafstand til det samfund, som han synes er ford\u00e6rvet og ugudeligt \u0096 og
\nbliver fanatisk i sit fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 fastere rammer
\nog former p\u00e5 b\u00e5de familieliv og samfundsforhold. Han forbander
\nfaderen og hans forsonlige holdning.<\/p>\n

Faderen kommer ud af filmen med sin menneskelighed i behold, og jeg
\nkan godt f\u00e5 ham til at ligne Zakarias, ligesom jeg kan f\u00e5 den
\nfanatiske s\u00f8n til at ligne Johannes.<\/p>\n

Johannes styrke er, at han har mod nok til at kritisere konkret umoral
\nog dobbeltmoral og ugudelighed i al almindelighed.<\/p>\n

Hans svaghed er, at han ikke kan tilgive og at han mener, at man m\u00e5 lave
\nen total udrensning af r\u00e5ddenskaben f\u00f8r noget nyt kan f\u00e5 plads.<\/p>\n

Han pegede p\u00e5 fredens vej, men gik ikke selv p\u00e5 den. Han
\npegede p\u00e5 lyset, men blev selv i m\u00f8rket.<\/p>\n

Han pr\u00e6dikede Guds barmhjertighed, men kunne ikke selv v\u00e6re
\nbarmhjertig.<\/p>\n

Det er ikke helt rigtigt, hvad jeg siger, for Johannes kom faktisk ogs\u00e5 selv
\ni tvivl \u0096 i tvivl om sit projekt \u0096 i tvivl om, at han havde ret.<\/p>\n

S\u00e5 hvis Johannes havde f\u00e5et lov til at leve var hans pr\u00e6dikener
\nm\u00e5ske blevet mindre ford\u00f8mmende.<\/p>\n

M\u00e5ske havde han kunnet se, at det afg\u00f8rende nye, som han
\ngerne ville bane vej for netop rummer en tilgivelse, s\u00e5 man kan
\nvove sig ud af m\u00f8rket \u0096 ud i lyset, hvor vores svagheder rigtignok
\nkommer for en dag, men hvor vi ikke bliver forkastede af den grund.<\/p>\n

For det lys, der skinner p\u00e5 os er et n\u00e5digt lys.<\/p>\n

Der er velsignelse i det lys, s\u00e5 der kan vi v\u00e6re.<\/p>\n

Der er n\u00e5de i det lys, og derfor kan vi v\u00e6re som dem, vi
\ner \u0096 i det lys.<\/p>\n

Der er fred i det lys, s\u00e5 vi kan tro og h\u00e5be, at vel er
\nm\u00f8rket ikke afskaffet og v\u00e6k, men lyset er st\u00e6rkere.
\nAmen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er et spring fra da vi sidst h\u00f8rte om Zakarias, Johannes D\u00f8bers pr\u00e6stefar. Da vi forlod ham for ni m\u00e5neder siden var han blevet stum. Nu str\u00f8mmer ordene til geng\u00e6ld fra ham. Dengang i marts \u0096 da Zakarias fik at vide, at hans og konens Elisabeths h\u00f8jeste \u00f8nske om at f\u00e5 et barn var […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,262,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9688","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9688"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13981,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9688\/revisions\/13981"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9688"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9688"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9688"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9688"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9688"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9688"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}