{"id":9693,"date":"2021-02-07T19:49:42","date_gmt":"2021-02-07T19:49:42","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9693"},"modified":"2022-10-03T13:03:04","modified_gmt":"2022-10-03T11:03:04","slug":"titus-211-14-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/titus-211-14-2\/","title":{"rendered":"Titus 2:11-14"},"content":{"rendered":"
\n

Titus 2:11-14<\/h3>\n

blive st\u00e5ende udenfor.<\/p>\n

Lige for tiden er der i weekendavisen en meget sp\u00e6ndende interview-serie som viser det. Her bliver i alt fire mennesker interviewet, og det f\u00e6lles for dem er, at de st\u00e5r uden for den kristne kirke, uden for den bekendende tro, mens de kikker fascineret , om end kritisk, ind i dens rum.<\/p>\n

Det f\u00f8rste interview (fra den 5\/12) er med den norske psykiater Finn Sk\u00e5rderud. N\u00e5r han taler om hvordan den moderne tro ser ud, taler han b\u00e5de ud fra sine mange samtaler med mennesker og om sig selv. Den moderne tro, fastsl\u00e5r han, har ikke en helhed eller et fast orienteringspunkt at knytte til ved. Troen finder vi derimod i en uro i os, i en l\u00e6ngsel. \u0094Vi er fulde af l\u00e6ngsel, men vi f\u00e5r ikke det vi l\u00e6nges efter. Vi f\u00f8ler at vi har mistet noget vi aldrig har haft. Vi s\u00f8rger uden at vide over hvad\u0085 I vores l\u00e6ngsel er der en religi\u00f8s tone, en l\u00e6ngsel efter Gud.\u0094<\/p>\n

Men alligevel ser han sig selv og mange andre som betragtere der bliver st\u00e5ende udenfor. Den indre troserfaring, Gud som n\u00e6rv\u00e6r, som virkelighed, kan han og mange med ham ikke n\u00e5 ind til. Dertil er der al for meget tvivl og bevidsthed og fornuft i vores liv.<\/p>\n

Selv om tros lysten <\/em>, eller h\u00e5bet <\/em> om at det her skal blive til virkelighed for mig <\/em>, bestemt ogs\u00e5 er der.<\/p>\n

Tro som gave <\/strong><\/p>\n

Jeg tror at hans karakteristik af hvordan troen ofte ser ud i dag, er rigtig. Men jeg tror ogs\u00e5 at han rammer noget som er alment, som g\u00e6lder for os alle, hvad enten vores tro er vag eller fast og st\u00e6rk. Tro er nemlig altid p\u00e5 \u00e9n gang en l\u00e6ngsel, en uro, en \u00e5benhed mod noget vi ikke ved hvad er. Og s\u00e5 samtidig en gave, som det er umuligt for os at besidde og holde fast. Troens gave det er n\u00e5r vi ind i mellem ved med en indre vished, at s\u00e5dan er det, nu hviler mit liv i Gud. Troens gave er n\u00e5r vi ved os ber\u00f8rt af en gl\u00e6de, et h\u00e5b, et liv som ikke bare kommer fra os. Troens gave det er n\u00e5r vores l\u00e6ngsel p\u00e5 den ene ellen m\u00e5de bliver im\u00f8deg\u00e5et, f\u00e5r et svar. Og det vi erfarer, er alts\u00e5 at det kommer ikke fra os selv.<\/p>\n

Netop det har Johannes D\u00f8beren en st\u00e6rk bevidsthed om: Et menneske, siger han, kan ikke tage noget som helst uden at have f\u00e5et det givet fra himlen. Tro er ikke noget vi bare kan tage, tro er i sidste ende noget vi f\u00e5r givet. Troens n\u00e5de-gave, som man jo har kaldt det. Troen kender vi alts\u00e5 i f\u00f8rste omgang som l\u00e6ngsel, uro, fascination, men om det ogs\u00e5 bliver til hjertelig vished, til salige himmelske dryp, eller til et indre kildev\u00e6ld hvor det bobler af uforklarlig gl\u00e6de, det ved vi ikke. Ja det er m\u00e5ske meget sj\u00e6ldent det er s\u00e5dan det er.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan det m\u00e5ske v\u00e6re bedre, i stedet for denne st\u00e6rke trosbevidsthed, at blive st\u00e5ende i \u00f8rkenen, i sin mangel, og l\u00e6nges efter hvile, efter vand.<\/p>\n

I \u00f8rkenen <\/strong><\/p>\n

Det viser sig i interviewet med Finn Sk\u00e5rderud at han f\u00f8ler sig meget tiltrukket og tiltalt netop af \u00f8rkenlandskaber. P\u00e5 hans kontor er alle fire v\u00e6gge \u00f8rkensandsfarvede. \u00d8rkenen som er profeternes og asketernes foretrukne opholdssted, \u00f8rkenen hvor Johannes D\u00f8beren oplod sin r\u00f8st. \u0094Det er tomheden og goldheden i \u00f8rkenen som tiltaler mig\u0094, siger han, \u0094 for her stilles ingen krav. I fantastisk smukke landskaber kan vi let blive mindet om vore egne brister og egen uform\u00e5enhed. ..Men \u00f8rkenen er t\u00f8r, tom, ribbet og ren. ..\u00d8rkenen er uden behag og helt fri for stimulanser. Der hersker en stilhed, som ville skr\u00e6mme os inde i byen. \u00d8rkenen inviterer til m\u00f8det med \u00e9n selv. Her er man ensom og man ved det\u0094<\/p>\n

Alts\u00e5 \u00f8rkenen er stedet hvor vi ser vores liv usminket, s\u00e5dan som det er. I \u00f8rkenen finder vi i os, den inderste l\u00e6ngsel, det virkelige savn. I \u00f8rkenen adspredes vi ikke, men vi opn\u00e5r en koncentration om det ene, der er vigtigt i vores liv.<\/p>\n

\u00d8rkenen er i den forstand troens eller l\u00e6ngselens sted. Og vi ved at hver gang vi n\u00e5r frem, hver gang vi ser en kilde, drikker vand, er det en gave at det sker. Ja, \u00f8rkenen som et \u00e5ndeligt tilholdssted l\u00e6rer os m\u00e5ske i sidste ende den ydmyghed som skal til for at vi kan tage imod alt det der kommer fra Gud. Hvor vi skal blive mindre for at Gud med sit liv, med sin k\u00e6rlighed og gl\u00e6de, kan blive stor i os.<\/p>\n

En juleb\u00f8n <\/strong><\/p>\n

Det er i dag den sidste s\u00f8ndag inden jul. Inden vi fejrer den store gl\u00e6de for os alle, at Gud ikke mere er i sin himmel, men er kommet herned, for at m\u00f8de os her p\u00e5 vores jord. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Kan det mon blive til virkelig for os? Kan vi erfare det guddommelige n\u00e6rv\u00e6r, den himmelske gave, den dybe gl\u00e6de og fred som julenat er? Eller er vi stadig mennesker som l\u00e6nges, men som m\u00e5 blive udenfor. Udenfor krybberummet og den gl\u00e6de som findes d\u00e9r. Udenfor i \u00f8rkenen som kan v\u00e6re endel\u00f8s og gold?<\/p>\n

Denne s\u00f8ndag former sig derfor for mig at se som en b\u00f8n til Gud om at julens gl\u00e6de, julens fred, ogs\u00e5 m\u00e5 blive til livgivende gl\u00e6de og himmelsk fred i os.<\/p>\n

Og i Grundtvigs salme: \u0094Velkommen igen, Guds engle sm\u00e5\u0094 finder jeg det allersmukkeste udtryk for denne b\u00f8n.<\/p>\n

Salmen som Grundtvig fremsagde ved gudstjenesten julemorgen 1825 i Vor Frelser kirke. \u00d8jenvidner der var stede i den stuvende fulde kirke har beskrevet hvordan Grundtvig lyste da han tr\u00e5dte op p\u00e5 pr\u00e6dikestolen. \u0094Der var en forklaret glans over hans ansigt, som hos \u00e9n der har kikket ind i Paradis. Men st\u00f8rst var glansen og dybt bev\u00e6get var hans stemme, da han sluttede sin pr\u00e6diken med at sige, at han i denne julenat havde f\u00e5et en ny sang, som han nu ville meddele.\u0094<\/p>\n

Han havde f\u00e5et <\/em> den, en gave <\/em> fra oven. Men forinden var der g\u00e5et en nat hvor Grundtvig havde f\u00f8lt sig hensat til m\u00f8rket, til \u00f8rkenen, udenfor. S\u00e5dan har man forestillet sig det. Hvordan Grundtvig natten igennem vandrede endel\u00f8st, uroligt omkring sig selv. Hvordan han t\u00e6nkte p\u00e5 n\u00e6ste morgens pr\u00e6diken, p\u00e5 hyrdernes syn, p\u00e5 gl\u00e6den, p\u00e5 den barnlige fryd. Alt imens han f\u00f8lte det s\u00e5dan at gl\u00e6den var langt, langt borte fra ham. Han f\u00f8lte det mest af alt som om han stod ude p\u00e5 markerne sammen med hyrderne, i m\u00f8rket, i kulden, uden at noget som helst ville ske. Intet lys, ingen engle. Ingen gl\u00e6de, intet liv. Alting var som det altid havde v\u00e6ret. Hvad der skete i Betlehem, ville ikke blive til virkelighed i Grundtvig selv.<\/p>\n

Grundtvig var mistr\u00f8stig og nedtrykt. P\u00e5 sine egne vegne og ikke mindst p\u00e5 kirkens. Rundt omkring sig s\u00e5 han en kirke som var groet fast i tankespind. Kun hvad fornuften og de l\u00e6rte sagde, havde det afg\u00f8rende ord. Hvad der talte til hjertet, til f\u00f8lelsen, til fantasien var der ingen som regnede med. Derfor var der heller ingen syner og ingen virkelig gl\u00e6de i den danske kirke. Der var kun en hensygnende og trangbrystet kristendom som var ved at g\u00e5 til at mangel p\u00e5 gl\u00e6de og liv.<\/p>\n

S\u00e5dan har Grundtvig rastl\u00f8st, forpint vandret op og ned ad gulvet. Ind i mellem har han kastet et blik ud af vinduet, op mod den m\u00f8rke himmel med dens myriader af tindrende stjerner.<\/p>\n

Og s\u00e5 er det med \u00e9t at noget sker. Grundtvig st\u00e5r igen ved vinduet og ser op imod himlens lysende og tindrende stjerner. Da er det som om stjernerne bliver levende for hans \u00f8jne. Han ser dem som engle der som solstr\u00e5ler danser fra himlen ned til jordens m\u00f8rke. Lysende og livssalige engle. Grundtvig har set hvad hyrderne s\u00e5 p\u00e5 marken julenat. Og han s\u00e6tter sig ned og skriver:<\/p>\n

\u0094Velkommen igen, Guds engle sm\u00e5,
\nfra h\u00f8je Himmel-sale,
\nmed dejlige solskinskl\u00e6der p\u00e5
\ni jordens skyggedale!
\nTrods klingrende frost godt \u00e5r I sp\u00e5
\nfor fugl og s\u00e6d i dvale.\u0094<\/p>\n

Midt i mistr\u00f8stigheden, i m\u00f8rket og kulden, har englene alligevel vist sig for Grundtvig. Han har h\u00f8rt dem synge. Han har set ind i deres himmelske glans. Himlen har \u00e5bnet sig. Der er noget som er vakt til live igen. Et h\u00e5b. Et hjerteslag. En barnlig dr\u00f8m om fuglesang og sommer.<\/p>\n

Og Grundtvig ser for sig, hvordan englene kommer med himmelgl\u00e6de til mennesker som er stedt i fattigdom og \u00e5ndeligt armod. Og han ser dem synge for b\u00f8rnene. B\u00f8rnene med de bl\u00e5 \u00f8jne, som spejler himlens dyb. Og han ser at b\u00f8rnene dr\u00f8mmende f\u00f8lger englene p\u00e5 vej \u0096 til Betlehem, til et himmelsk land. Og Grundtvig selv f\u00f8lger som den voksne med. Hvad han ser, skriver han om. Og da natten er omme, har han skrevet en vidunderlig salme om hvad vi m\u00e5ske som en himmelsk gave kan komme til at se.<\/p>\n

Men vi ved det ikke. Vi kan ikke selv mane det frem. Det m\u00e5 komme til os som en gave himlens engle bringer os her i vort jordiske liv. Og salmen slutter derfor med denne b\u00f8n til sidst. En b\u00f8n fra sorgens sted, fra \u00f8rkenen, fra vores l\u00e6ngsel:<\/p>\n

O, m\u00e5tte vi kun den gl\u00e6de se,
\nf\u00f8r vore \u00f8jne lukkes!
\nDa skal som en barnemoders ve,
\nvor smerte s\u00f8dt bortvugges.
\nVor Fader i Himlen! Lad det ske,
\nlad julesorgen slukkes!<\/p>\n

Lad det v\u00e6re vores b\u00f8n \u0096 her den sidste s\u00f8ndag inden det bliver jul. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\n<\/strong>Prins Valdemars Vej 40
\n<\/strong>Dk-2820 Gentofte.
\n<\/strong>Tel: ++45 \u0096 39 65 43 87
\n<\/strong>E-mail: erha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Titus 2:11-14 blive st\u00e5ende udenfor. Lige for tiden er der i weekendavisen en meget sp\u00e6ndende interview-serie som viser det. Her bliver i alt fire mennesker interviewet, og det f\u00e6lles for dem er, at de st\u00e5r uden for den kristne kirke, uden for den bekendende tro, mens de kikker fascineret , om end kritisk, ind i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[52,2,727,108,111,647,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9693","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-titus","category-at","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-titus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9693","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9693"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9693\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13878,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9693\/revisions\/13878"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9693"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9693"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9693"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9693"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9693"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9693"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9693"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}