{"id":9710,"date":"2021-02-07T19:49:30","date_gmt":"2021-02-07T19:49:30","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9710"},"modified":"2022-10-24T11:40:35","modified_gmt":"2022-10-24T09:40:35","slug":"lukas-2-1-14-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2-1-14-2\/","title":{"rendered":"Lukas 2, 1-14"},"content":{"rendered":"
\n

Juleaften i Viborg Domkirke <\/strong><\/p>\n

I en nybygget kirke et sted her i landet findes der et meget stort vindue
\nover altret. I den f\u00f8rste tid efter kirkens indvielse stod dette
\nvindue med klare ruder, s\u00e5 man kunne sidde i kirken og f\u00f8lge
\nfuglene og skyerne p\u00e5 himmelen og bladene og grenene p\u00e5 tr\u00e6erne.
\nMen efterh\u00e5nden fik menigheden samlet penge sammen til det, som
\nhele tiden havde v\u00e6ret meningen: En stor glasmosaik i disse store
\nvinduer.<\/p>\n

Den store glasmosaik kom op. Og den var meget nutidig. Der var ingen
\ngenkendelige former – det var nonfigurartivt det hele, med et v\u00e6ld
\naf forskellige farver og former. Da den var f\u00e6rdig m\u00f8dtes
\nkunstneren og menigheden for at tale om hans v\u00e6rk. Der var en mand
\nfra menigheden som sagde:<\/p>\n

\u0093Jeg melder mig som en af de utilfredse. Det, jeg har imod ruden er
\nikke, at den ingenting \u0093ligner\u0094; det er snarere det modsatte: den ligner
\nalt for meget , den ligner tiden, vi lever i. Det er hele nutiden, jeg
\nhar for \u00f8je, n\u00e5r jeg nu sidder i kirken. Billedet er flimrende,
\nsplittet og spr\u00e6ngt, som tiden er det, noget samlende findes ikke,
\nharmonien mangler i billedet, som den mangler i tiden. Derfor finder
\njeg billedet forfejlet, fordi det lukker alt det ind, som vi dog helst
\nlukker ude og pr\u00f8ver p\u00e5 at glemme, mens vi er i kirke. I
\nen kirke skal der v\u00e6re fred; denne rude skaber uro. I en kirke
\nlytter vi til ordet fra det gamle Jerusalem for at mindes om det nye,
\ni en kirke \u00f8nsker vi at glemme dagen i dag og holdes oppe af budskabet
\nom riget, der kommer. Derfor! S\u00e5 vidt denne mand<\/p>\n

Og lad os g\u00e5 med stille sind, som hyrderne til barnet ind,
\nmed
\ngl\u00e6dest\u00e5rer takke Gud, for miskundhed og n\u00e5debud.<\/p>\n

S\u00e5dan sang vi. Derfor er vi kommet i kirke i dag. Ikke for at
\nh\u00f8re om alt det forvirrede og urolige, verden er s\u00e5 fyldt
\nmed, men for at h\u00f8re om freden og frelsen, som kom til jorden.
\nFor vor tid er jo s\u00e5 forvirret af \u00e9n eneste grund: fordi
\nvi mangler tro og tillid. Fordi mennesket er blevet sin egen Gud. Og
\nderfor holder vi jul f\u00f8rst i kirken, og derefter derhjemme omkring
\ndet t\u00e6ndte tr\u00e6, fordi vi har brug for at m\u00f8de noget
\nsom er rent og varmt. Noget, som kommer til os udefra. Som ikke har lod
\nog del i vores forvirring.<\/p>\n

Og det er kernen i julens budskab: At Gud sendte det bedste han havde,
\nsin egen s\u00f8n, til os. I dag er der f\u00f8dt jer en frelser
\ni Davids by, Betlehem Han er Kristus, Herren. S\u00e5dan sagde engelen
\ntil hyrderne ude p\u00e5 marken. En frelser? Hvad betyder det? Det er
\net ord, som synes s\u00e5 uh\u00e5ndterligt s\u00e5 fjernt fra vores
\ndaglige liv. Vi t\u00e6nker tit anderledes om frelsen, og bruger det
\nord om vore egne sm\u00e5 aff\u00e6rer. Som i en graffiti jeg s\u00e5 p\u00e5 en
\nmur i \u00c5rhus: \u0093Hvad ville vi g\u00f8re, hvis Jesus kom igen i
\nmorgen? Og svaret stod lige neden under: Rykke Ebbe Sand ud p\u00e5 fl\u00f8jen!<\/p>\n

At Jesus er kommet til os som vor frelser, det betyder for mig at se
\nto ting. For det f\u00f8rste, at Gud vil kendes ved dig og mig s\u00e5dan
\nsom vi er. Han sendte bestemt ikke Jesus til jorden, fordi jordens mennesker
\nhavde opf\u00f8rt sig godt og gjort sig fortjent til at Jesus kom.
\nJesus blev \u00f8dt fordi Gud ville fort\u00e6lle os i det tydeligste
\nog klareste sprog som t\u00e6nkes kan, at han kendes ved os. Han kendes
\ns\u00e5 meget ved os, at hans egen s\u00f8n bliver som en af os.<\/p>\n

Og derfor kendes han ikke blot ved os, han kender ogs\u00e5 vort liv
\ntil bunds. Alt det vi sukker over, det som er tungt at b\u00e6re. Det,
\nvi m\u00e5ske gr\u00e6der over, n\u00e5r vi er alene. De tunge tanker
\nder kommer til dig. Det, der frister dig til at g\u00f8re ond. Og det
\nder gl\u00e6der dig dybt og inderligt. Alt kender han. Det hele kender
\nhan til bunds, fordi han blev menneske. Han vil kendes ved os s\u00e5dan
\nsom vi er, selvom han kender os s\u00e5dan som vi er. Det er det vidunderlige
\ni julens budskab. Det rokkes ikke. Vi kan vende ryggen til Gud. Men han
\nholder fast i os.<\/p>\n

At Jesus er blevet vor frelser betyder for det andet, at vi har f\u00e5et
\nh\u00e5b. H\u00e5b har intet at g\u00f8re med optimisme eller pessimisme.
\nH\u00e5b er noget vi har eller ikke har, uanset de ydre omst\u00e6ndigheder.
\nH\u00e5b er Guds gave til os. H\u00e5bet kom til jorden julenat. Og
\ndet betyder at n\u00e5r alle vore egne muligheder er udt\u00f8mte.
\nN\u00e5r vi er kommet til gr\u00e6nsen af det, vi kan, da er h\u00e5bet
\nendnu tilbage.<\/p>\n

N\u00e5r l\u00e6gen har sagt: Vi kan ikke desv\u00e6rre ikke g\u00f8re
\nmere for dig. Vi har ikke flere behandlingsmuligheder. S\u00e5 er h\u00e5bet
\nstadig tilbage, ikke som optimisme, for der er m\u00e5ske ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig
\nmeget at bygge en s\u00e5dan optimisme p\u00e5. Men som h\u00e5b,
\nfordi h\u00e5b er tiltro til ham, der r\u00e5der for alt, for din og
\nmin ja hele verdens fremtid. H\u00e5b kommer til os, ogs\u00e5 og m\u00e5ske
\nis\u00e6r n\u00e5r det ser sortest ud. Og da kan vi f\u00f8le Guds
\nn\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 en forunder st\u00e6rk m\u00e5de. H\u00f8re
\nham hviske i vort hjerte: Jeg slipper dig ikke, og forlader dig ikke.
\nDu og jeg h\u00f8rer sammen.<\/p>\n

Vi skal ikke g\u00f8re noget bestemt eller v\u00e6re s\u00e6rligt
\nbarmhjertige og gode for at blive frelst. Vi kan og vi skal kun \u00e9t:
\nstole p\u00e5 Gud. Have tillid til ham, som kom til os Julenat. Jorden
\ner endnu varm af hans krop. Han er vor frelser. Det g\u00e6lder ikke
\nom at samle nok karma i en r\u00e6kke liv efter hinanden for til sidst
\nat gave fortjent sin egen frelse. Der g\u00e6lder ikke om selv at blive
\nguddommelig. Det g\u00e6lder kun dette ene: At stole p\u00e5 Gud. At
\nholde fast i tilliden til ham. At lade ham v\u00e6re ham v\u00e6re
\nnr. 1 i vort liv. Og er Gud for os, hvem, kan da v\u00e6re imod os.
\nLad komme hvad komme skal. H\u00e5bet mister vi ikke.<\/p>\n

Der er nogle, som jeg i aften is\u00e6r gerne vil \u00f8nske en gl\u00e6delig
\nJul. Og det er jer, som denne jul savner \u00e9n, som I har mistet
\nsiden sidste Jul. Det kan v\u00e6re tungt n\u00e5r minderne kommer.
\nN\u00e5r der er s\u00e5 meget, I gerne ville dele med ham eller hende
\nsom nu er borte. Glem da ikke h\u00e5bet. At Jesus Kristus er vor frelser
\nbetyder ogs\u00e5, at d\u00f8den ikke kan skille os fra Gud. Vi h\u00f8rer
\nham til i livet og i d\u00f8den. Og vi har lov til at sige enkelt og \u00e6gte
\ntil hinanden: Vore d\u00f8de har det godt hos Gud. Og engang skal vi
\nm\u00f8des igen.<\/p>\n

Det er den ro, vi har brug for, og som vi finder jer i kirken. Der er
\ns\u00e5 meget der forvirrer os, og g\u00f8r os bange for fremtiden.
\nDet er underligt at det er s\u00e5dan. Aldrig har vi haft det mere trygt
\nend i disse \u00e5r. Vi er faktisk et af verdens rigeste lande, og har
\nv\u00e6nnet os til en levestandard som h\u00f8rer til blandt de allerh\u00f8jeste
\ni verden. Bortset fra orkaner fra tid til anden, er vi forsk\u00e5net
\nfor de store naturkatastrofer som kan l\u00e6gge andre omr\u00e5der
\naf verden i ruiner.<\/p>\n

Vi lever i fred med vore naboer. Vi skal ikke frygte angreb ude fra.
\nVi har p\u00e5 trods af megen kritik et af verdens mest velfungerende
\nsundhedssystemer med praktiserende l\u00e6ger, hospitaler og klinikker.
\nVi har en sociallovgivning som mange lande misunder os. Kort sagt vi
\nlever i s\u00e5 gode og trygge k\u00e5r, at det n\u00e6sten ikke kan
\nbeskrives.<\/p>\n

Alligevel er vi bange. Alligevel er vi forvirrede. Alligevel ligger
\nfrygten for fremtidens katastrofe lige under overfladen i vort p\u00e6ne
\nvelfungerende samfund. Juleevangeliet fort\u00e6ller os, at vi skal
\nleve uden frygt. \u0093Frygt ikke\u0094 sagde hyrderne. Lev dit liv uden frygt.
\nFortiden kan du l\u00e6gge ind under Guds tilgivelse. Fremtiden kan
\ndu l\u00e6gge ind under h\u00e5bet. Nutiden kan du \u00e5bne dig imod.
\nFrygt ikke. Gl\u00e6delig Jul. Amen.<\/p>\n

Biskop Karsten Nissen
\nDomkirkestr\u00e6de 1
\nDK-8800 Viborg
\nTlf.: ++ 45 86 62 09 11
\nE-mail: kn@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juleaften i Viborg Domkirke I en nybygget kirke et sted her i landet findes der et meget stort vindue over altret. I den f\u00f8rste tid efter kirkens indvielse stod dette vindue med klare ruder, s\u00e5 man kunne sidde i kirken og f\u00f8lge fuglene og skyerne p\u00e5 himmelen og bladene og grenene p\u00e5 tr\u00e6erne. Men efterh\u00e5nden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,636,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9710","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9710","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9710"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9710\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14354,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9710\/revisions\/14354"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9710"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9710"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9710"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9710"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9710"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9710"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}