{"id":9716,"date":"2021-02-07T19:49:39","date_gmt":"2021-02-07T19:49:39","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9716"},"modified":"2022-10-06T07:18:57","modified_gmt":"2022-10-06T05:18:57","slug":"allehelgensdag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/allehelgensdag\/","title":{"rendered":"Allehelgensdag"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">Her juledag v\u00e5gner vi en smule groggy op \u0096 naturligvis p\u00e5 den<br \/>\nfede m\u00e5de, som man siger \u0096 men alligevel: groggy. Og n\u00e6ppe<br \/>\nhar vi sl\u00e5et \u00f8jnene op f\u00f8r vi f\u00e5r dagens overskrifter<br \/>\nlige i hovedet: i begyndelsen var ordet. Okay, t\u00e6nker vi \u0096 fair<br \/>\nnok. God pointe, men hvad betyder det egentlig? Vi skulle jo egentlig<br \/>\nsidde og vegetere og l\u00e6se Set &amp; Sket og \u00c5ret i billeder.Men nu f\u00e5r vi i stedet denne Johannes med al hans snak om ord.<br \/>\nI g\u00e5r, derimod, fik vi julen i billeder. Vi s\u00e5 nogle billeder,<br \/>\nder viste, at Guds s\u00f8n kom til verden: med krybbe og det hele.<br \/>\nJulefort\u00e6llingen som vi kender den er som at se et lysbillede-show<br \/>\nog genkalde sig stemningen: duften, atmosf\u00e6ren fra dengang. Ja,<br \/>\nhele julen, og ikke bare julefort\u00e6llingen er som at bev\u00e6ge<br \/>\nsig ind i et kendt univers, som genopst\u00e5r til lejligheden, og som<br \/>\nm\u00e5ske hens\u00e6tter os i nostalgi.<\/p>\n<p>Anderledes med Johannes. Han kan ikke dv\u00e6le ved fortiden og det<br \/>\ner der flere grunde til: for det f\u00f8rste frygter han, at det med<br \/>\nJesus skal blive gamle nyheder; ja det var det m\u00e5ske allerede ved<br \/>\nat blive, da han skrev sit evangelium. Det var blevet fortid, noget,<br \/>\nman kan vende tilbage til. Men ikke l\u00e6ngere en nyhed. For det andet,<br \/>\ns\u00e5 er Johannes meget optaget af, hvordan det der med Jesus mon<br \/>\ng\u00e5r i sp\u00e6nd med den kultur, han selv levede i og var en del<br \/>\naf. Hos Johannes kan vi alts\u00e5 ikke flygte ind i et eventyrligt<br \/>\nunivers med engle og hyrder og det hele; nej vi skal ikke ind i universet,<br \/>\nvi skal ud af det der lukkede univers: krybbeuniverset, Tolkien-universet<br \/>\nog Harry Potter universet \u0096 ikke fordi der er noget som helst galt med<br \/>\ndisse eventyrlige universer og myter; men hvad betyder det, n\u00e5r<br \/>\nvirkeligheden og hverdagen melder sig? Var det en flugt \u0096 et \u00f8jebliks<br \/>\nn\u00e6rv\u00e6r og varme, men ellers intet? N\u00e6ppe. Noget afg\u00f8rende<br \/>\ner p\u00e5 spil, men hvad betyder det? Det er Johannes tvunget til at<br \/>\nfinde ud af. Og det er m\u00e5ske derfor, hans evangelium bliver det<br \/>\nl\u00e6ngste af alle fire evangelier: ord, ord og ord. Jeg h\u00f8rte<br \/>\nengang en ekspert, der over-introducerede et musikstykke og derfor smadrede<br \/>\ndet noget s\u00e5 eftertrykkeligt \u0096 oplevelsen stod ikke til at redde.<br \/>\nLigesom n\u00e5r man tvinger en forfatter til at fort\u00e6lle en masse<br \/>\nom, hvad meningen er med den bog, han har skrevet.<\/p>\n<p>Man kan selvf\u00f8lgelig altid sp\u00f8rge, om Johannes g\u00f8r<br \/>\ndet samme. Jeg tror dog ikke, man beh\u00f8ver at f\u00f8le sig tvunget<br \/>\ntil at v\u00e6lge mellem barnet i krybben og Johannes&#8216; ORD. Pointen<br \/>\ner netop, at det er to sider af samme sag. S\u00e5 ord skal der til<br \/>\nfor Johannes \u0096 og derfor udmeldingen fra f\u00f8rste linje: I begyndelsen<br \/>\nvar ORDET. Hvad ellers? vil Johannes sige. Johannes vil ikke n\u00f8jes<br \/>\nmed at vise lysbilleder \u0096 han vil forst\u00e5. Lad os pr\u00f8ve at<br \/>\nf\u00f8lge ham: <em>Ordet <\/em>betyder for Johannes Guds evige visdom<br \/>\nog kraft. Og n\u00e5r det lille barn, der bliver f\u00f8dt julenat<br \/>\ner identisk med det ord, s\u00e5 betyder det, at det lille barn er gud.<br \/>\nDet var ikke alene en provokation at sige s\u00e5dan i Johannes&#8216; samtid<br \/>\n&#8211; det var n\u00e6rmest en latterlighed. Gud, forst\u00e5et som den<br \/>\nmajest\u00e6tiske og altets verdenshersker kunne ikke v\u00e6re et<br \/>\nmenneske, og s\u00e5 samtidig bevare sin trov\u00e6rdighed. Og s\u00e5dan<br \/>\nvil vi vel ogs\u00e5 sige i dag: skal man <em>partout <\/em>have en gud,<br \/>\ns\u00e5 skal han alts\u00e5 have sk\u00e6g og gammel og sidde oppe<br \/>\ni skyen.<\/p>\n<p>Men det m\u00e6rkelige er, at de billeder, vi ser juleaften \u0096 det eventyr,<br \/>\nsom vi s\u00e5 gerne ser og genser, det har intet med gud som en gammel<br \/>\nbedstefar at g\u00f8re. Og d\u00e9t er meget underligt. Men denne<br \/>\nunderlige oplevelse \u0096 juleoplevelsen \u0096 er ikke mere end en anelse om,<br \/>\nat noget h\u00e9r kan lade sige g\u00f8re, som kun kan lade sig g\u00f8re<br \/>\np\u00e5 film eller i teatret \u0096 som en oplevelse, som event ligefrem.<br \/>\nKun i det \u00f8jeblik, hvor barnets f\u00f8dsel og englenes jublen<br \/>\ngenkaldes, kun d\u00e9r aner vi julegl\u00e6den \u0096 som en gl\u00e6de,<br \/>\nder ikke kan fastholdes og som vi knap nok kan s\u00e6tte ord p\u00e5.<\/p>\n<p>Men Johannes s\u00e6tter ord p\u00e5: Helt pr\u00e6cist siger han<br \/>\nalts\u00e5, at det evige ord blev k\u00f8d og tog bolig i blandt os.<br \/>\nJohannes vil dermed udfylde kl\u00f8ften mellem myte og virkelighed,<br \/>\ns\u00e5 det med Jesus ikke bliver st\u00e5ende som en myte, vi kan<br \/>\nbev\u00e6ge os ind i, som i et kuri\u00f8st landskab, og d\u00e9r<br \/>\ntr\u00f8ste os og lune os for en tid, inden vi igen m\u00e5 g\u00e5 ud<br \/>\ni den k\u00f8lige og h\u00e5rde hverdag. Ja, Johannes viser lige pr\u00e6cis,<br \/>\nhvad der m\u00e5 v\u00e6re <em>konsekvensen <\/em> af julen: For det<br \/>\ngl\u00e6delige budskab er jo, at Gud kommer til os i tiden og rummet \u0096 d\u00e9r<br \/>\nhvor vor hytte er lav, og hvor der kun er armod, som Grundtvig digter.<br \/>\nAlts\u00e5 er det det paradoksale sammenst\u00f8d mellem det evige<br \/>\nog det timelige, det handler om for Johannes. Han vil undg\u00e5, at<br \/>\nJulens budskab ender som en skueret p\u00e5 julefrokost-bordet, eller<br \/>\nsom en ret, som man kun nyder den ene gang om \u00e5ret.<\/p>\n<p>Det ville v\u00e6re fatalt, for der er tale om, at timeligheden, dvs.<br \/>\nvores liv i <em>alle <\/em>dens afskygninger erkl\u00e6res for autentisk<br \/>\naf den store giver. Julen er derfor en fest for hverdagen \u0096 og det er<br \/>\njo ogs\u00e5 netop paradoksalt at tale om hverdagens fest.<\/p>\n<p>Det er derfor Johannes m\u00e5 opfinde et sprog \u0096 eller m\u00e5ske<br \/>\nsnarere en maskine, der kan forarbejde julens budskab. Johannes-prologen<br \/>\ner en s\u00e5dan maskine. Den spytter i \u00e9t v\u00e6k paradokser<br \/>\nud, og den er programmeret til at v\u00e6re selvk\u00f8rende. Det<br \/>\nkan v\u00e6re lidt sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvad Johannes mere konkret<br \/>\nmener, men det er m\u00e5ske netop pointen. Vi vil nemlig gerne opl\u00f8se<br \/>\nparadokser: vi vil gerne underl\u00e6gge os verden, hinanden og vores<br \/>\negen bevidsthed. Vi vil gerne kende spillereglerne og udstikke kriterier<br \/>\nfor, hvad der kan kaldes autentisk og normalt. Men netop paradoksets<br \/>\nsprog vil fastholde det, der \u00e5benbarer sig for os \u0096 som vi ikke<br \/>\nbesidder eller kan bem\u00e6gtige os.<\/p>\n<p>Digteren S\u00f8ren Ulrik Thomsen stiller skarpt p\u00e5 det sprog<br \/>\ni digtet &#8218;Lissabon&#8216; (Nye digte, s. 34), der lyder:<\/p>\n<p>Er jeg rejst for at m\u00f8de Mennesket \u0096 eller en gud?<br \/>\nFor at m\u00f8de<br \/>\nGud og et menneske.<br \/>\nMen det kan jeg ikke diskutere med dig,<br \/>\nelegante gamle herre p\u00e5 cafeen,<br \/>\nhvor jeg drikker min m\u00e6lkethe<br \/>\nhen under aften.<br \/>\nFor jeg kommer fra et land,<br \/>\nhvor man lytter til vinterens stive storm<br \/>\nog til orkanen bag sin tinding.<br \/>\nOg jeg taler et sprog,<br \/>\nhvor gud betyder menneske og menneske gud.<br \/>\nOg p\u00e5 dette sprog er<br \/>\ndigtet skrevet:<br \/>\nMed det m\u00e5 det st\u00e5 og falde.<\/p>\n<p>Det sprog, der tales, har alts\u00e5 sin helt egen rationalitet, sin<br \/>\nhelt egen logik. Det er beskyttet mod vores egne forventninger og forestillinger.<br \/>\nDet st\u00e5r og falder ikke med vores tilslutning eller afvisning.<br \/>\nMen hvorfor er det s\u00e5 vigtigt med denne s\u00e6rlige logik? Det<br \/>\ner det, fordi vi dermed forhindres i at bem\u00e6gtige os budskabet<br \/>\nog g\u00f8re det til noget andet, end det selv h\u00e6vder at v\u00e6re.<\/p>\n<p>Men begynder vi s\u00e5 til geng\u00e6ld at fylde vores liv p\u00e5 den<br \/>\nmaskine \u0096 dvs. at se vores hele liv i lyset af det paradoks, s\u00e5 sker<br \/>\nder ting og sager: for lige s\u00e5 lidt, evighedens komme i k\u00f8d<br \/>\nst\u00e5r og falder med vores tilslutning, lige s\u00e5 meget har det<br \/>\nat g\u00f8re med det liv, der er vores: for n\u00e5r gud beslutter<br \/>\nsig for at v\u00e6re her, s\u00e5 velsignes det liv, der er vores \u0096 ogs\u00e5 d\u00e9r,<br \/>\nhvor vi ikke synes, det lykkes \u0096 ja, det er netop det tvetydige liv,<br \/>\nder med sikkerhed ikke altid lykkes, der velsignes. Vores forestilling<br \/>\nom, hvad det vil sige at v\u00e6re et helst\u00f8bt menneske, at v\u00e6re<br \/>\nhel, begr\u00e6nser sig til som oftest til en forestilling om et liv,<br \/>\nder lykkes. Men nu h\u00e6vdes det, at det tvetydige h\u00f8rer med<br \/>\ntil helheden; at der til det at v\u00e6re et helt menneske h\u00f8rer<br \/>\nen erfaring af at v\u00e6re aldeles u-harmonisk.<\/p>\n<p>N\u00e5r det giver mening at tale om Johannes-prologen som en maskine;<br \/>\nat benytte et koldt og uf\u00f8lsomt sprog om en tekst, der ogs\u00e5 rummer<br \/>\nen ufatteligt poetisk kraft, s\u00e5 h\u00e6nger det sammen med, at<br \/>\nevangeliet ikke kan reduceres til vores f\u00f8lelser og tanker om<br \/>\nlivet \u0096 tv\u00e6rtimod er alle disse tanker og f\u00f8lelser omfattet<br \/>\naf budskabet om, at gud har bes\u00f8gt alle, der sidder i lave hytter.<\/p>\n<p>Vi synes m\u00e5ske, det var elskv\u00e6rdigt gjort af den gamle \u0096 men<br \/>\ns\u00e5 misforst\u00e5r vi hele pointen: nemlig, at VI dermed er blevet<br \/>\nelskv\u00e6rdige. En h\u00f8jst uventet status, som vi passende kan<br \/>\nminde hinanden om.<\/p>\n<p>Johannes er ikke i tvivl: det var ikke bare en and, det med barnet i<br \/>\nkrybben. Og det er det, han r\u00e5ber ud som alle tiders kiosk-basker<br \/>\nher juledag.<\/p>\n<p>Gl\u00e6delig jul!<\/p>\n<p>Amen<\/p>\n<p align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st Lars Bruun<br \/>\nSophus Bauditz Vej 38<br \/>\nDK-2920 Charlottenlund<br \/>\nTlf.: ++ 45 &#8211; 39 64 43 44<br \/>\n<a href=\"mailto:lkb@km.dk\">E-mail: lkb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Her juledag v\u00e5gner vi en smule groggy op \u0096 naturligvis p\u00e5 den fede m\u00e5de, som man siger \u0096 men alligevel: groggy. Og n\u00e6ppe har vi sl\u00e5et \u00f8jnene op f\u00f8r vi f\u00e5r dagens overskrifter lige i hovedet: i begyndelsen var ordet. Okay, t\u00e6nker vi \u0096 fair nok. God pointe, men hvad betyder det egentlig? Vi skulle [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9716","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9716","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9716"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9716\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13996,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9716\/revisions\/13996"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9716"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9716"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9716"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9716"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9716"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9716"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9716"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}