{"id":9722,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9722"},"modified":"2022-10-24T08:34:33","modified_gmt":"2022-10-24T06:34:33","slug":"mattaeus-1032-42-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1032-42-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 10,32-42"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Man siger, at julen er hjerternes fest. Vi s\u00f8ger mod de mennesker,<br \/>\nsom vi er t\u00e6t forbundne med. Vores familie, vore venner. Julen<br \/>\ner om nogen af de store h\u00f8jtider samlingspunktet for familien.<br \/>\nVi tar&#8216; tog, bil, skib og fly langvejs fra for at n\u00e5 hjem til det<br \/>\nsted, vi er rundet af, fordi vi vil v\u00e6re sammen med dem, vi fra<br \/>\nvor tidligste barndom har v\u00e6ret bundet til. Hvad enten l\u00e6ngslen<br \/>\nefter paradiset i hjemmet bliver opfyldt for et par dage og man derfor<br \/>\ngr\u00e6der af gl\u00e6de, eller den ikke bliver opfyldt, fordi barndommen<br \/>\ner er uigenkaldelig tabt, og derfor m\u00e5 gr\u00e6de af sorg. S\u00e5 er<br \/>\njulen hjerternes fest \u0096 l\u00e6ngslen efter at v\u00e6re sammen med<br \/>\ndem, man har hjerteb\u00e5nd med.<\/p>\n<p>Julen er dr\u00f8mmen om det tabte paradis. Om paradiset derhjemme.<br \/>\nDerhjemme hos moder, det er d\u00e9r, der er noget i luften. Man ved<br \/>\nikke hvad. Som for\u00e5r sk\u00f8nt skoven har mistet hvert blad.<br \/>\nDerfor skal vi hjem til jul. Hvad enten vi nu vil eller ej. Selv forh\u00e6rdede<br \/>\ntidselgemytter, der med fornuften i behold den 1. december bedyrer, at<br \/>\nden omgang ritual og tradition kun aff\u00f8der bristede illusioner<br \/>\nog gr\u00e5d og t\u00e6nders gnidsel. Selv disse forh\u00e6rdede st\u00e5r<br \/>\nnede p\u00e5 perron 4 p\u00e5 Kbh.&#8217;s baneg\u00e5rd og skal hjem til<br \/>\nKloster, Ellum og H\u00f8jst. Barnedr\u00f8mmen \u0096 hjertet s\u00f8de<br \/>\nmorgendr\u00f8m \u0096 driver \u00e9n l\u00e6ngere end ens voksne gustne<br \/>\noverl\u00e6g, og driver \u00e9n hjem, hvad enten julemorgen bliver<br \/>\ntil dans p\u00e5 modersk\u00f8d eller efterlader en med julesorg.<\/p>\n<p>Begge dele \u0096 gl\u00e6den og sorgen \u0096 er lige dele udtryk for l\u00e6ngslen<br \/>\nefter at blive set og genkendt som den man gerne ville ses som: som elsket<br \/>\nog v\u00e6rdsat. N\u00e5r vi giver hinanden julegaver og spenderer,<br \/>\ns\u00e5 det giver overtr\u00e6k i banken, er det mindet om de vise<br \/>\nm\u00e6nds overd\u00e5dige gaver til Jesus- barnet. S\u00e5dan som<br \/>\nde gav Jesus-barnet gaver, s\u00e5dan g\u00f8r vi ogs\u00e5 for at<br \/>\nforny pagten imellem os: den der f\u00e5r gaven har uendelig betydning<br \/>\nfor \u00e9n. Gaven er udtryk for livsbekr\u00e6ftelse. \u00c9n gang<br \/>\nom \u00e5ret gen-bekr\u00e6fter vi for hinanden livets dyrebarhed:<br \/>\nat vi har betydning og v\u00e6rdi og at vi ikke kan leve uden hinanden.<br \/>\nJulen er livsbekr\u00e6ftelse. En bekr\u00e6ftelse af vores k\u00e6rlighed<br \/>\ntil hinanden.<\/p>\n<p>Julens budskab er om k\u00e6rlighed, der steg herned. Om ordet der<br \/>\nblev k\u00f8d og tog bolig iblandt os. Som vi sang i den f\u00f8rste<br \/>\nsalme:<\/p>\n<p>Gud, vor Fader gav i n\u00e5de<br \/>\njulenat<br \/>\nos en skat,<br \/>\nfor at frelse os af n\u00f8den<br \/>\nsteg herned<br \/>\nk\u00e6rlighed,<br \/>\nst\u00e6rkere end d\u00f8den.<\/p>\n<p>Paulus kaldte k\u00e6rligheden for det fuldkomne b\u00e5nd. Et b\u00e5nd,<br \/>\nsom rakte l\u00e6ngere end de b\u00e5nd, vi normalt kender til, og<br \/>\nsom vi lar&#8220;os binde af.<\/p>\n<p>Jamen, er den k\u00e6rlighed Gud viser os i sin s\u00f8n julenat,<br \/>\ner det en anden k\u00e6rlighed end vi viser hinanden. Er vi bundet af<br \/>\nto slags k\u00e6rlighed. Den til Gud og den til mennesker?<\/p>\n<p>Noget kunne tyde p\u00e5, med den fort\u00e6lling, vi h\u00f8rer<br \/>\ni dag, for det er ikke julehyggens k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>\u0094Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sv\u00e6rd. Jeg er kommet<br \/>\nfor at s\u00e6tte splid.\u0094<\/p>\n<p>Det skurrer i vore \u00f8rer, n\u00e5r han, der er selve k\u00e6rlighedens<br \/>\nord, der tog bolig iblandt os, siger, at han ikke er kommet for at bringe<br \/>\nfred, men sv\u00e6rd. For at volde splid mellem dem, der er knyttet<br \/>\ntil hinanden med blodets b\u00e5nd, med familielivets b\u00e5nd. Julen<br \/>\ner \u00e5benbart med dagens evangelium mere end livsbekr\u00e6ftelse:<br \/>\nbekr\u00e6ftelse af hjem og hjemlighed, familie og familietraditioner.<\/p>\n<p>Fornylig kunne man i anvis l\u00e6se om en mand, der var fra Kbh. var<br \/>\nvendt hjem til sin hjemegn i Vestjylland. Da han drejede ned ad vejen,<br \/>\nder f\u00f8rte ud til g\u00e5rden, da kom hele hans historie op i<br \/>\nham: hans oldemor, bestemor og forf\u00e6drenes historie. Den fortaltes<br \/>\nud af landskabet, tr\u00e6erne og buskene, luften og lugtene. Der h\u00f8rte<br \/>\nhan til. Og dog var der noget, som ikke h\u00f8rte hjemme d\u00e9r.<br \/>\nOg det bekr\u00e6ftedes i den pige, der gik ved siden af ham. Hun var<br \/>\nikke en del af den historie, der blev fortalt i landskabet. Oldemorens<br \/>\nh\u00e5rde slid, som sad i de krogede og r\u00f8de fingre. Bedstemorens<br \/>\nh\u00e5rdf\u00f8rhed og offervilje. Alt det kendte hun ikke. Og som<br \/>\nhan sagde: Hun er k\u00e6rligheden. Hun er valget.<\/p>\n<p>Han var blevet bundet til noget andet end f\u00f8dested, familie,<br \/>\negn og landskab. Det som er vores sk\u00e6bne. Hans bundethed var noget<br \/>\nandet. Hans k\u00e6rlighed til k\u00e6resten var et andet b\u00e5nd.<br \/>\nEt liv m\u00e5 mistes, for at et liv kan vindes. Han vidste, at der<br \/>\nvar noget der m\u00e5tte opgives, som han ikke ku&#8216; f\u00e5 med. At<br \/>\nblive bundet af en k\u00e6rlighed fra et andet menneske, at blive midtpunkt<br \/>\nfor et andet menneske., betyder jo ikke, at man opgiver arven fra det<br \/>\nderhjemmefra. For den arv sidder i ens krop som en sk\u00e6bne. Men<br \/>\nden nye k\u00e6rlighed fra det andet menneske kan betyde konflikt og<br \/>\nsplid med det liv, jeg ejer i forvejen.<\/p>\n<p>Der st\u00e5r en sp\u00e6nding mellem det, jeg f\u00e5r givet og<br \/>\ndet, jeg ejer. Mellem det nye, som kommer til mig og det gamle, som jeg<br \/>\nejer i forvejen. Den, der vil bj\u00e6rge det sidste \u0096 arven, det som<br \/>\nman ejer i forvejen, m\u00e5 miste det f\u00f8rste \u0096 det som kommer<br \/>\ntil \u00e9n, k\u00e6rligheden fra k\u00e6resten. Og omvendt.<\/p>\n<p>Julenattens k\u00e6rlighed er ogs\u00e5 et b\u00e5nd. Det bandt Jesus<br \/>\ntil mennesker. For ham var vort liv det givne liv, og himlens liv var<br \/>\ndet ejede liv. Han opgav s\u00e5 at sige det som var hans sk\u00e6bne \u0096 nemlig<br \/>\nsin gudommelighed, sin himmel. Han opgav sin guddommelige arv \u0096 den han<br \/>\nvar bestemt til, himlens liv. Og bundet af Guds k\u00e6rlighed til vort<br \/>\nhjerte gav han sig det menneskelige i vold. Han forelskede sig i mennesket,<br \/>\ni livet her p\u00e5 jorden. Han knyttede k\u00e6rlighedsb\u00e5nd<br \/>\nmed os mennesker. Han blev det givne liv for os. Himlens k\u00e6rlighed<br \/>\nblev det nye b\u00e5nd. Det k\u00e6rlighedsb\u00e5nd, hvor intet er<br \/>\nsynd, intet er d\u00f8d, men alt er k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>Det givne liv i k\u00e6rlighed er n\u00e6stek\u00e6rlighed. Det er<br \/>\nden k\u00e6rlighed, der r\u00e6kker til alle. Det er den himmelske<br \/>\nk\u00e6rlighed. Mens k\u00e6rligheden p\u00e5 jorden, den, der for<br \/>\nos h\u00f8rer det ejede liv til, er, hvad man har kaldt \u0094for-k\u00e6rlighed\u0094,<br \/>\nden vender sig ikke mod alle, men kun mod de foretrukne.<\/p>\n<p>Vi skal hjem til jul \u0096 til familien, sl\u00e6gten, hjemmet, landskabet.<br \/>\nVi er bundet af det. Det er vores sk\u00e6bne. Den har et sted vores<br \/>\nfork\u00e6rlighed. Den har velsignet os med liv, omsorg, tryghed, opdragelse.<br \/>\nDen har skubbet os i vej.<\/p>\n<p>Men med julens k\u00e6rlighed bindes vi til Jesu hjerte og til det<br \/>\nevige liv, som dette hjerte ejer. Derved bliver det evige liv for os<br \/>\ndet givne liv, og vil jeg bjerge det ejede liv med dets fork\u00e6rlighed,<br \/>\nda er jeg ikke det givne v\u00e6rd, men m\u00e5 miste det.<\/p>\n<p>Det har sin parallel i den unge mand, der kunne blive mere bundet til<br \/>\nbarndomshjemmet, at han kunne miste sin k\u00e6reste, fordi det givne<br \/>\nliv fra hende blev skudt til side for det ejede. Den, der redder sit<br \/>\nliv, skal miste det, og den, der har mistet liv p\u00e5 grund af mig,<br \/>\nskal redde det.<\/p>\n<p>VI holder barned\u00e5b i dag. Hvad m\u00e5 man ikke t\u00e6nke:<br \/>\ner det virkelig meningen, at barnet indpodes i Kristus, at det liv kan<br \/>\nblive en farlighed for for\u00e6ldrene. At det kan komme til konflikt.<br \/>\nTil opg\u00f8r. Det er jo n\u00e6sten kristen overgreb p\u00e5 familie.<\/p>\n<p>Ja, i en eller anden forstand er det. Men det er for at redde den d\u00f8btes<br \/>\nfrihed.<\/p>\n<p>Hvad er da kristen frihed?:<br \/>\nFrihed best\u00e5r i at have et andet hjem end familiehjemmet, nemlig kirkens<br \/>\nhjem. Herfra dette hjem sendes vi altid ud i verden. Hjemmet er nemlig til<br \/>\nfor at s\u00e6tte fri.<\/p>\n<p>D\u00e5bsbarnet har ligesom os andre f\u00e5et at vide i d\u00e5ben,<br \/>\nat hun f\u00f8rst og fremmest er Guds barn og dern\u00e6st for\u00e6ldrenes.<br \/>\nOg det forpligter for\u00e6ldrene til dagligt at indsk\u00e6rpe for<br \/>\nsig selv, at de har b\u00f8rnene til l\u00e5ns som en gave.<\/p>\n<p>Deri best\u00e5r den kristne ansvarlighed: at opelske sit barn til<br \/>\nat kunne st\u00e5 p\u00e5 egne ben med myndighed og ansvar. Det vil<br \/>\nsige til at kunne tage vare p\u00e5 det liv, som kalder p\u00e5 k\u00e6rlighed,<br \/>\nbarmhjertighed og retf\u00e6rdighed.<\/p>\n<p>R\u00e6kker ens k\u00e6rlighedsb\u00e5nd ikke l\u00e6ngere end til<br \/>\nfamilie, sl\u00e6gt og sted, da bliver vi kun os selv nok. Vi holder<br \/>\nos til det, vi ejer. Julens historie fort\u00e6ller om et liv, der gives<br \/>\nfra Gud, for at sejre over det, vi ejer som mennesker.<\/p>\n<p>Det lyder som det dr\u00e6bende krav, som tab af al menneskelig frihed,<br \/>\nmen k\u00e6rlighed er det, for i himlen og p\u00e5 jorden g\u00e6lder<br \/>\ndet, at den, der mister sit ejede liv, d\u00f8r ikke, men lever af<br \/>\nk\u00e6rlighedens n\u00e5de, og deri er der ikke gr\u00e5d, men gl\u00e6de.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<p align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Demant<br \/>\nHjortek\u00e6rsvej<br \/>\n74<br \/>\nDK-45 88 40 Lyngby<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 45 88 40 75<br \/>\n<a href=\"mailto:j.demant@wanadoo.dk\">email: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Man siger, at julen er hjerternes fest. Vi s\u00f8ger mod de mennesker, som vi er t\u00e6t forbundne med. Vores familie, vore venner. Julen er om nogen af de store h\u00f8jtider samlingspunktet for familien. Vi tar&#8216; tog, bil, skib og fly langvejs fra for at n\u00e5 hjem til det sted, vi er rundet af, fordi vi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,412,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9722","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9722","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9722"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9722\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14308,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9722\/revisions\/14308"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9722"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9722"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9722"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9722"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9722"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9722"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9722"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}