{"id":9728,"date":"2021-02-07T19:49:37","date_gmt":"2021-02-07T19:49:37","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9728"},"modified":"2022-10-06T09:02:52","modified_gmt":"2022-10-06T07:02:52","slug":"mattaeus-2-13-23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-2-13-23\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 2, 13-23"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Enhver god historie skal have en begyndelse, et midterstykke og en afslutning.<\/p>\n<p>Og julehistorien om Jesus har i hvert fald, det ved alle, en begyndelse.<br \/>\nDet ved fra juleaften og juledag: barnets kommen-til-verden. Barnet f\u00f8des.<br \/>\nAt f\u00f8des er at komme til verden, og at komme til verden er at<br \/>\nkomme til nogen, og at komme til nogen er at gribe ind i deres liv, og<br \/>\nder opst\u00e5r forviklinger. Der opst\u00e5r nye horisonter.<br \/>\n\u0094I dag er der f\u00f8dt Jer en frelser i Davids by\u0094. Der er f\u00f8dt. Det<br \/>\ner julens budskab. Al begyndelse er begyndelse for os. Det v\u00e6re sig forelskelse,<br \/>\ndet v\u00e6re sig k\u00e6rlighed. Det v\u00e6re sig det at f\u00e5 et barn.<br \/>\nAl begyndelse er dette at blive ber\u00f8rt af noget, der kommer udefra.<\/p>\n<p>Al begyndelse er opl\u00f8ftelse. Al begyndelse er nye muligheder.<br \/>\nDerfor er begyndelsens julebudskab ogs\u00e5 \u0094Frygt ikke, thi jeg forkynder<br \/>\nJer en stor gl\u00e6de\u0094. Eller: \u0094Fred i mennesker, som har hans velbehag\u0094.<br \/>\nAl begyndelse er gl\u00e6de, fred, frygtl\u00f8shed.<\/p>\n<p>Men til enhver historie er der ogs\u00e5 en midte og en afslutning. Og det<br \/>\ner den, man ikke f\u00f8rst og fremmest h\u00f8rer om juleaften og juledag,<br \/>\nmen den h\u00f8rer man til geng\u00e6ld om 2.juledag og i dag \u0096 jules\u00f8ndag.<br \/>\nHer fort\u00e6lles om, hvordan den sande gl\u00e6de og fred bliver forfulgt<br \/>\nog sl\u00e5et ihjel. Midterdelen af historien handler altid om modstand mod<br \/>\nbegyndelsen: ondskaben, fjendskabet, om gr\u00e5d og t\u00e5rer. Al midte<br \/>\ner kamp, udholdenhed og h\u00e5b.<\/p>\n<p>I dette rum fort\u00e6lles stadigv\u00e6k den gode gamle historie<br \/>\nmed en slutning, der har en happy ending. Kampen mellem det gode og det<br \/>\nonde ender ikke med det ondes sejr, men med det godes. Det kan I h\u00f8re<br \/>\nom til P\u00e5ske, for det er her den afg\u00f8rende kamp st\u00e5r.<\/p>\n<p>Julefort\u00e6llingen rummer b\u00e5de begyndelsen, midten og enden.<br \/>\nDesv\u00e6rre f\u00e5r de f\u00e6rreste midten og afslutningen med,<br \/>\nidet de kun h\u00f8rer englesangen om \u0094frygt ikke\u0094 og \u0094fred til mennesker\u0094.<br \/>\nOg s\u00e5 bliver det ikke kun en halv historie, men den st\u00e5r<br \/>\nogs\u00e5 i fare for at blive sentimental og overfladisk.<\/p>\n<p>Men hvordan foreg\u00e5r s\u00e5 midterdelen af historien. Det er<br \/>\ndet, jules\u00f8ndag handler om. Hvad sker der, n\u00e5r det gode<br \/>\nbudskab om englene g\u00e5r ind i verden og m\u00f8der modstand? Hvad<br \/>\nsker der, n\u00e5r himmel og jord m\u00f8des? Og hvordan overvinder<br \/>\nden gode begyndelse med fred og gl\u00e6de og frygtl\u00f8shed den<br \/>\nonde verden med fjendskab og modstand?<br \/>\nDet handler om at narre fjenden og om at holde fast i de gode dr\u00f8mme,<br \/>\nfor kan man det, s\u00e5 bliver enden god, og da er alting godt!<\/p>\n<p>Apropos denne talem\u00e5de, som vi s\u00e5 tit bruger. Og som vi jo netop<br \/>\nbruger i forbindelse med en krise, vi oplever\u0085 en modstand, vi har overvundet\u0085 et<br \/>\nuvejr, som kom ind over os\u0085N\u00e5r det er overst\u00e5et, s\u00e5 \u00e5nder<br \/>\nvi lettet op og siger: \u0094N\u00c5R ENDEN ER GOD ER ALTING GODT!\u0094<\/p>\n<p>William Shakespeare brugte det som titel p\u00e5 en komedie. Og titlen<br \/>\nkunne s\u00e5 at sige bruges p\u00e5 alle komedier, til dels ogs\u00e5 p\u00e5 tragedierne.<br \/>\nMen her er det m\u00e5ske sv\u00e6rere at se. Hvad er det for et trick,<br \/>\nShakespeare bruger for at vende det hele til det gode. Han bruger bedraget,<br \/>\nillusionen, den hvide l\u00f8gn. Som nu i den sidste komedie, Shakespeare<br \/>\nskriver, <em> &#8218;Uvejret&#8216; <\/em><\/p>\n<p>Komedien &#8218;Uvejret&#8216; ligner s\u00e5dan se evangeliefort\u00e6llingen<br \/>\ntil i dag Den handler om hertug Prospero af Milano, der er blevet fordrevet<br \/>\naf sin bror Antonio og hu har 12 \u00e5r har opholdt sig p\u00e5 en \u00f8 sammen<br \/>\nmed sin datter Miranda. Denne Prospero besidder hemmelige, okkulte kunster<br \/>\nog magisk trolddomskunst. S\u00e5ledes er han i stand til at arrangere<br \/>\net uvejr, der g\u00f8r at hans onde bror p\u00e5 sin tilbagerejse<br \/>\nfra et bryllup kuldsejler og strander p\u00e5 den \u00f8de \u00f8.<br \/>\nHer sker der mange intriger, forkl\u00e6dninger og ombytninger, alt<br \/>\nsammen for at narre fjenden i f\u00e6lden, s\u00e5 da vi er n\u00e5et<br \/>\ntil femte akt, har de rigtige f\u00e5et hinanden, ondskaben er blevet<br \/>\nafsl\u00f8ret, de fleste angrer bortset fra en enkelt. Og det er just<br \/>\nen pointe hos Shakespeare, at n\u00e6sten alle, der er blevet korrumperet<br \/>\nog bedraget ind i ondskaben, de kan ogs\u00e5 blive bedraget ind i sandheden,<br \/>\ndvs. til det sande og det \u00e6rlige liv, hvor mildheden og godhed<br \/>\nr\u00e5der. Bortset som sagt fra en enkelt. I n\u00e6sten alle dramaer<br \/>\nst\u00e5r der \u00e9n tilbage uden for., isfrossen i ondskab. Forsoningen<br \/>\nhar alts\u00e5 sine gr\u00e6nser.<br \/>\nDen intrigante og magtsyge Antonio troede, han havde sagen under kontrol, dvs.<br \/>\nbyen Milano. Men det er kun en illusion og et bedrag, han styrer sin magt p\u00e5.<br \/>\nMen Prospero genvinder sin magt og sin by \u0096 ikke ved bitter h\u00e6vn, men<br \/>\nlempeligt og listigt bedrager han dem ind i den tilgivende og genoprettende<br \/>\nk\u00e6rlighedstilstand. Ikke med ondt skal ondt fordrives, men med bedrag<br \/>\nskal bedrag fordrives.<\/p>\n<p>Josef narrede kong Herodes. S\u00e5dan var det tradition for i familien<br \/>\ntilbage i \u00e5rhundreder. Iflg. evangelisten Matth\u00e6us. Det h\u00f8rer<br \/>\nmed til den hellige histories akt\u00f8rer, hovedskuespillerne, at<br \/>\nde m\u00e5tte en tur til \u00c6gypten inden de kom hjem for at f\u00f8re<br \/>\nGuds plan igennem Josef blev smidt i br\u00f8nden af sine br\u00f8dre<br \/>\nog siden solgt til \u00e6gyptiske slavehandlere. Og i \u00c6gypten<br \/>\nblev han f\u00f8devareminister og redede b\u00e5de \u00c6gypten og<br \/>\nIsrael fra hungerkatastrofe. Moses blev opdraget som \u00e6gyptisk prins,<br \/>\nmen kunne imidlertid ikke holde sin nye identitet ud og m\u00e5tte tr\u00e6kke<br \/>\nsig ud i \u00f8rknen for senere at vende tilbage og hj\u00e6lpe sit<br \/>\nfolk ud ved hj\u00e6lp af trolddomskunst. Men om ad \u00c6gypten skulle<br \/>\nde for at f\u00f8re Guds plan til ende. Og s\u00e5dan ogs\u00e5 med<br \/>\nefterf\u00f8lgeren Jesus. Et godt narreri skal der til for at verden<br \/>\nfrelses fra ondskaben.<\/p>\n<p>Og s\u00e5 skal der gode dr\u00f8mme til. Der viste sig en Herrens<br \/>\nengel i en dr\u00f8m for Josef. Han til dr\u00f8mme har de nu ogs\u00e5 haft<br \/>\ni den hellige historie. Is\u00e6r n\u00e5r det kneb og der var stor<br \/>\nmodstand. T\u00e6nk p\u00e5 den gamle patriark, da han var flygtet<br \/>\nfor sin bror Esau og var undervejs til sin morbror, og ikke var meget<br \/>\nv\u00e6rd. Da lagde Jakob hovedet til stenen, og engle vandrede op og<br \/>\nned, og det var kun gode og fine ord, der blev hvisket ham i \u00f8ret<br \/>\naf de v\u00e6sener den art. Ja, s\u00e5 gode og fine var ordene, at<br \/>\nhan aldrig opgav \u00e6vred, hvor megen modstand han end m\u00f8dte.<br \/>\nOg efterkommerne arvede den evne at dr\u00f8mme store, gode dr\u00f8mme.<br \/>\nOg det blev Josefs og den hellige families frelse.<\/p>\n<p>Shakespeare lader den gode kong Prospero af Milano sige de ber\u00f8mte<br \/>\nord om det vigtige ved dr\u00f8mmen: \u0094Vi er det samme stof, som v\u00e6ver<br \/>\ndr\u00f8mme, og vort korte liv omg\u00e6rdes af en s\u00f8vn\u0094. S\u00f8vnen<br \/>\nog dr\u00f8mme er i Shakespeares verden de yderste billeder for tilv\u00e6relsens<br \/>\ninderste v\u00e6sen. Der er b\u00e5de den truende s\u00f8vn og mareridtet<br \/>\nog den gode s\u00f8vn og de fine dr\u00f8mme. De dr\u00f8mme, der<br \/>\nholder fast i det gode og det sande liv. Dr\u00f8mmen om livets v\u00e6rdighed.<br \/>\nLivet i k\u00e6rlighed og n\u00e5de.<\/p>\n<p>Som Grundtvig skrev i sit juledigt:<br \/>\nS\u00e5 dr\u00f8mme de s\u00f8dt<br \/>\nom Betlehem,<br \/>\nog er det end forblommet,<br \/>\nde dr\u00f8mme dog sandt om barnets hjem,<br \/>\nsom l\u00e5 i krybberummet;<br \/>\nde dr\u00f8mme, de lege jul med dem,<br \/>\nhvis sang de har fornummet.<\/p>\n<p>Som i Shakespeares dramaer handler det i den kristne historie om at<br \/>\nkunne holde dr\u00f8m og alvor sammen, syn og virkelighed. Holder man<br \/>\nsig kun i dr\u00f8mmenes verden, forvandles man til resignation og<br \/>\nafmagt. Holder man sig omvendt til virkeligheden, forvandles man til<br \/>\nrastl\u00f8shed og fortravlethed. I enheden mellem dr\u00f8m og alvor,<br \/>\nmellem syn og handling, da er man i stand til at blive forvandlet af<br \/>\nog forvandle livets tilskikkelser.<\/p>\n<p>Josef holdt tingene sammen. han fik dr\u00f8mmen om flugten, men han<br \/>\nfik ogs\u00e5 dr\u00f8mmen om at vende tilbage.<\/p>\n<p>Jeg sagde, at enhver historie har en begyndelse, en midte og en afslutning.<br \/>\nF\u00e5r man ikke midterdelen med af julehistorien, s\u00e5 f\u00e5r<br \/>\nman ikke farligheden og dramaet med. Den farlighed og det drama, der<br \/>\nligger skjult i begyndelsens ord om \u0094frygt ikke\u0094 og \u0094fred p\u00e5 jorden\u0094.<br \/>\nDe bliver farlige, s\u00e5 snart de f\u00e5r k\u00f8d og blod i verden,<br \/>\nder er blevet bedraget af den vilje, der kun vil sig selv, af den magt,<br \/>\nder nedbryder. Det bliver farligt den dag, hvor man ikke g\u00e5r p\u00e5 kompromis<br \/>\nmed den herodianske magt, der hvor man ikke g\u00e5r blot viger uden<br \/>\nom og t\u00e6nker, at det g\u00e5r nok altsammen. Det blive farligt<br \/>\nden dag, man opgiver den tilv\u00e6nnede fredsommelighed, der n\u00f8jes<br \/>\nmed den mindste f\u00e6llesn\u00e6vner af liv. Det bliver farligt den,<br \/>\nhvor den magelige overkommelighed bliver ryddet af vejen af den sande<br \/>\nfred og frygtl\u00f8shed.<\/p>\n<p>At im\u00f8deg\u00e5 den korrumperende og undergravende magt kr\u00e6ver<br \/>\nstor snilde og iscenes\u00e6ttelse. Og dertil det gode syn og den store<br \/>\ndr\u00f8m. Vi kender vel ogs\u00e5 alle, n\u00e5r vi t\u00e6nker<br \/>\nefter, et menneske eller to, om hvem det hedder, at de gik kongebud.<br \/>\nDet er det menneske, der havde ladet englens ord om frygtl\u00f8shed<br \/>\nog fred tage bolig i sig. Som holdt dr\u00f8mmen h\u00f8jt, og i<br \/>\nden tilspidsede situation, hvor den barske virkelighed tr\u00e6ngte<br \/>\nsig p\u00e5 og uvejret var st\u00f8rst ikke trak sig tilbage eller<br \/>\nblev tr\u00e6t af at narre fjenden.<\/p>\n<p>Af de mennesker kan vi roligt regne med, a n\u00e5r enden er god, da<br \/>\ner alting godt.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<p align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Demant<br \/>\nHjortek\u00e6rsvej<br \/>\n74<br \/>\nDK-45 88 40 Lyngby<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 45 88 40 75<br \/>\nemail: <a href=\"mailto:j.demant@wanadoo.dk\">j.demant@wanadoo.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Enhver god historie skal have en begyndelse, et midterstykke og en afslutning. Og julehistorien om Jesus har i hvert fald, det ved alle, en begyndelse. Det ved fra juleaften og juledag: barnets kommen-til-verden. Barnet f\u00f8des. At f\u00f8des er at komme til verden, og at komme til verden er at komme til nogen, og at komme [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,648,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9728","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9728"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14024,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9728\/revisions\/14024"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9728"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9728"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9728"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9728"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9728"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9728"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}