{"id":9735,"date":"2021-02-07T19:49:37","date_gmt":"2021-02-07T19:49:37","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9735"},"modified":"2022-10-06T09:20:48","modified_gmt":"2022-10-06T07:20:48","slug":"davidsalme-nr-90-og-matt-65-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/davidsalme-nr-90-og-matt-65-13\/","title":{"rendered":"Davidsalme nr. 90 og Matt. 6,5-13"},"content":{"rendered":"
\n

O Gud som tiden vender
\nog styrer i din h\u00e5nd,
\nvi folder vore h\u00e6nder
\nog sukker i din \u00c5nd:
\nI Jesu Kristi navn
\nlad dette \u00e5r os v\u00e6re
\nvelsignet, til din \u00e6re
\nog vore sj\u00e6les gavn! Amen.<\/p>\n

En dag og tusind \u00e5r <\/strong><\/p>\n

Endnu engang er et \u00e5rsskifte passeret. Det giver anledning til
\nat t\u00e6nke tilbage. Og til at t\u00e6nke frem. Foran os har vi nu
\nen dag, eller i hvert fald en halv, ja vi har et \u00e5r, m\u00e5ske
\nmange \u00e5r, og vores efterkommere har m\u00e5ske hundreder, m\u00e5ske
\ntusinder af \u00e5r.<\/p>\n

En dag, her hvor vi er, med alt hvad den rummer af muligheder, erfaringer,
\ng\u00f8rem\u00e5l og krav og s\u00e5 tusind \u00e5r. Det m\u00e6rkelige
\ner jo at det er de tusind \u00e5r som blegner i et stort, luftigt, uoverskueligt
\nperspektiv, mens dagen i dag taler til os, vil os noget, og er foran
\nos fortryllende og stor. Ja n\u00e5r salmisten for \u00e5rtusinder
\nsiden skulle opregne hvad vores tider var i forhold til Guds evighed,
\ns\u00e5 m\u00e5tte han sige at et helt menneskeliv kun er ganske lidt: \u0093Det
\ner som gr\u00e6sset der gror op om morgenen; det blomstrer og gror\u0094,
\nsiger han, \u0093og om aftenen er det vissent og t\u00f8rt\u0094. \u0093Ja tusind \u00e5r
\ner i den evige Guds \u00f8jne som dagen i g\u00e5r, der er forbi som
\nen nattevagt\u0094. \u0093Hastigt g\u00e5r det\u0094, siger han ogs\u00e5, \u0093vi flyver
\nafsted .. og tilbage er kun alle vore suk, al vor m\u00f8je og slid\u0094.<\/p>\n

Alts\u00e5: det store perspektiv svinder ind og bliver til ingenting,
\nmens de enkelte dage \u00e5bner sig og bliver vigtigere end alt. \u0093Herre
\nl\u00e6r os at t\u00e6lle vore dage, s\u00e5 vi f\u00e5r visdom i
\nhjertet\u0094, lyder det derfor. Salmisten ved, at det er de enkelte dage,
\nsom giver et liv dets umistelige v\u00e6rd. Han ved hvor vigtigt det
\ner at vi m\u00e6rker os dem, at vi tager dem til os, s\u00e5 de ikke
\nbare glider forbi os som om de ingenting er.<\/p>\n

\u0093Herre, l\u00e6r os at t\u00e6lle vore dage\u0094 – det er selvsagt ikke
\nen b\u00f8n om rent numerisk at kunne holde tal p\u00e5 dagene. Det
\ner en b\u00f8n om at vi m\u00e5 have \u00f8jnene \u00e5bne og suge
\ntil os af hver enkelt dag. D\u00e9r er der visdom at hente; d\u00e9r
\ner der noget forunderligt p\u00e5 f\u00e6rde; d\u00e9r er det Guds
\ngodhed som m\u00f8der os n\u00e5r vi om morgenen begynder dagen p\u00e5 ny.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side er det alts\u00e5 s\u00e5dan at dagene, \u00e5rene, \u00e5rtusinderne
\nforsvinder og bliver ingenting, som dr\u00e5ber i evighedens hav. P\u00e5 den
\nanden side har hver dag i sig et umisteligt v\u00e6rd, en rigdom uden
\ngr\u00e6nse, en gl\u00e6de uden bund.<\/p>\n

Og hvis vi g\u00e5r til frem Det ny Testamente, n\u00e6rmere bestemt
\ntil 2. Petersbrev sk\u00e6rpes denne dobbelthed i en n\u00e6rmest paradoksal
\nformulering. Der st\u00e5r: \u0093Tusind \u00e5r, Herre, er i dine \u00f8jne
\nsom en eneste dag\u0094 (alts\u00e5 ligesom i Davidssalmen), og s\u00e5 forts\u00e6ttes
\nder: \u0093og en dag er som tusind \u00e5r\u0094.<\/p>\n

En dag er som tusind \u00e5r – det er da en fantastisk tanke. I Guds \u00f8jne
\ner en eneste dag, s\u00e5 kort den end er, s\u00e5 fyldt af muligheder,
\ns\u00e5 fyldt af n\u00e6rv\u00e6r og liv, evigt liv, at den er som
\ntusind \u00e5r. Ja, hver dag rummer alt i sig alt hvad der skal til
\nfor at kende det liv og den rigdom som er Guds.<\/p>\n

Det ved man somme tider, men m\u00e5ske mest n\u00e5r man husker p\u00e5 at
\nder er en begr\u00e6nsning, at engang er det forbi. Det ved vi m\u00e5ske
\nbedst n\u00e5r vi overraskes og bev\u00e6ges, og dagen viser sig at
\nblive helt anderledes end vi havde forestillet os og t\u00e6nkt.<\/p>\n

\u0094Evigheden og en dag\u0094<\/strong><\/p>\n

En af det forgangne \u00e5rs smukkeste oplevelser har det for mig v\u00e6ret
\nat se den gr\u00e6ske filminstrukt\u00f8r Theo Angelopoulos‘ film \u0093Evigheden
\nog en dag\u0094. Det er en film med dr\u00f8mmende, magisk str\u00f8mmende
\nbilleder der bev\u00e6ger sig som b\u00f8lgeslag fra det evigt b\u00f8lgende
\nhav til der sker i menneskers liv. Filmen handler om en forfatter der
\nn\u00e6ste dag skal indl\u00e6gges p\u00e5 et hospital, og han regner
\nikke med at han kommer tilbage igen.<\/p>\n

Den sidste dag er s\u00e5ledes en afskedsdag, hvor han t\u00e6nker
\ntilbage p\u00e5 det liv han aldrig rigtig har v\u00e6ret til stede
\ni. D\u00e9r hvor de andres blikke lyste ham i m\u00f8de, d\u00e9r
\nhvor hans kone i stor k\u00e6rlighed s\u00f8gte at n\u00e5 ham, der
\nveg han tilbage, der unddrog han sig og gav aldrig til fulde sig selv
\n. Den sidste dag skal han bare stilf\u00e6rdigt have afviklet sit liv.
\nOg s\u00e5 f\u00f8rer den ham tilf\u00e6ldigt ud p\u00e5 en rejse
\nog ind p\u00e5 livet af et menneske, som han ikke har v\u00e6ret det
\nf\u00f8r.<\/p>\n

Der sker det at han st\u00f8der ind i en for\u00e6ldrel\u00f8s
\nalbansk flygtningedreng, og han kan <\/em> ikke forlade ham igen.
\nDa drengen beh\u00f8ver hj\u00e6lp mod det gr\u00e6ske politi og
\nden albanske mafia som vil s\u00e6lge ham, ser den aldrende forfatter
\ndet som sin opgave at bringe drengen hjem til sin familie i Albanien
\nigen.<\/p>\n

Denne sidste dag flygter han ikke – men et tilf\u00e6ldigt m\u00f8de
\nf\u00e5r lov til at besegle hans liv. S\u00e5 mange muligheder er aldrig
\nblevet grebet og brugt n\u00e5r han ser tilbage, men denne dag overgiver
\nhan sig. I m\u00f8det med drengen finder han omsider det svundne liv,
\nevighedens liv.<\/p>\n

\u0094Evigheden og en dag\u0094 hedder filmen. En af de gr\u00e6ske kirkef\u00e6dre
\nhar sagt, at \u0093tiden er ligesom en stige evigheden folder ud. En stige
\nsom den evige Gud stiller til min r\u00e5dighed d\u00e9r hvor jeg
\ner, p\u00e5 mit niveau. Men det er ikke s\u00e5dan at jeg kan sige
\nat nu er jeg kommet s\u00e5 og s\u00e5 langt op p\u00e5 stigen. For
\nhver dag st\u00e5r jeg ved stigens fod \u0094.<\/p>\n

Det vil sige; hver dag befinder jeg mig ved evighedens begyndelse, hver
\ndag vil Gud mig noget, og jeg st\u00e5r ved t\u00e6rsklen til hans
\nrige.<\/p>\n

Men ofte er vi, det ved vi kun alt for godt, blinde og ser ikke noget
\nsom helst. Ofte er vi s\u00e5 optaget af mange projekter og g\u00f8rem\u00e5l
\nat vi egentlig aldrig rigtig forst\u00e5r, at denne dag m\u00f8der
\nmig, forunderligt, med noget jeg ikke havde t\u00e6nkt. Og ofte indlader
\nvi os ikke for alvor, men s\u00e5 snart det g\u00e6lder, tr\u00e6der
\nvi et skridt tilbage, m\u00e5ske fordi vi ikke t\u00f8r lade os bev\u00e6ge
\nog f\u00f8res steder hen hvor vi ikke har v\u00e6ret f\u00f8r. Og
\nen dag ser vi m\u00e5ske, at det afg\u00f8rende er gledet os af h\u00e6nde.
\nVi holdt os udenfor, gav os ikke hen, vi greb ikke evighedens bev\u00e6gende
\nliv.<\/p>\n

Og derfor er det vi m\u00e5 bede: Herre l\u00e6r os at t\u00e6lle
\nvore dage, ja lad hver dag gribe fat i os. Om dagen s\u00e5 er m\u00f8rk
\neller lys, om den er tung af alvor eller den i al sin fryd l\u00f8fter
\nos op.<\/p>\n

Fadervor <\/strong><\/p>\n

Men det kr\u00e6ver naturligvis en bestemt holdning i os for at det
\nkan lade sig g\u00f8re. Det kr\u00e6ver \u00e5benhed, ydmyghed og
\nmod, s\u00e5dan at vore gamle vaner og alle vore planer og projekter
\nikke kommer til at st\u00e5 i vejen for det som m\u00f8der os fra
\ndag til dag.<\/p>\n

Og denne holdning, denne indgang, til de enkelte dage, til et nyt \u00e5r,
\nden finder man jo alts\u00e5 det allerfineste og klareste udtryk for
\ni den b\u00f8n Jesus har l\u00e6rt os, og som har vist sin slidstyrke
\n– dagligt eller i s\u00e6rlige situationer – gennem snart totusind \u00e5r.<\/p>\n

Det drejer ikke om de mange ord, siger Jesus. Det drejer om den holdning
\nsom er at finde i hjertets skjul. Jeres far i himlen ved hvad I tr\u00e6nger
\ntil, endnu f\u00f8r I beder ham om det. Og s\u00e5 lyder Fadervor,
\nden b\u00f8n som udtrykker alt hvad der er n\u00f8dvendigt for at
\nleve et menneskes liv<\/p>\n

Fader vor. Du som er i himlene. Helliget vorde dit navn. Komme dit rige.
\nSke din vilje, som i himlen s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden.<\/p>\n

I Fadervor forskydes perspektivet v\u00e6k fra os selv og hen imod
\nGud eller det som skal komme. I Fadervor \u00e5bnes horisonten. Det
\ner ikke mere vore egne, ofte selvoptagne \u00f8nsker og dr\u00f8mme
\nvi ser ind i, men vi forst\u00e5r, at de dage vi g\u00e5r ind i, er
\nGuds, og det er i dem vi skal virke og v\u00e6re. Hvad dagene bringer
\nved vi ikke. Vi ved blot at tomme er de ikke. Men hver dag vil Gud os
\nnoget. Hver dag st\u00e5r vi ved t\u00e6rsklen til hans rige. Og en
\neneste dag er jo i Guds \u00f8jne, med alt hvad den rummer, som tusind \u00e5r.
\nMen i Fadervor l\u00e6gger vi det s\u00e5 over til Gud at lade os se,
\nhvad han vil, og lade os m\u00f8de af den virkelighed, han \u00f8nsker
\nvi skal v\u00e6re i.<\/p>\n

Og s\u00e5 beder vi:
\nGiv os i dag <\/em> vort daglige br\u00f8d.<\/p>\n

Det er i dag det g\u00e6lder. Vi kan t\u00e6nke nok s\u00e5 langt
\nfrem, og det skal vi visse sammenh\u00e6nge ogs\u00e5. Men det er i
\ndag Gud taler til mig og kr\u00e6ver mig. Det er i dag Gud sk\u00e6nker
\nos det der skal til for at vi kan leve vores liv.<\/p>\n

Og forlad os vor skyld.<\/p>\n

En b\u00f8n om at det m\u00e5 blive s\u00e5dan at alt det ugjorte,
\nalt det vi ikke turde binde an med, og alt det vi forvoldte af ondt,
\nat det m\u00e5 blive s\u00e5dan at det ikke binder os og g\u00f8r
\nos ufrie, s\u00e5 vi hindres i at tr\u00e6de ud i den verden som ligger
\nforan os, \u00e5ben og ny.<\/p>\n

Som vi ogs\u00e5 forlader vore skyldnere<\/p>\n

Dvs. – s\u00e5 vi ogs\u00e5 g\u00f8r hinanden frie, s\u00e5 vi
\nser hinanden og m\u00f8der hinanden p\u00e5 ny.<\/p>\n

Og frels os fra det onde.<\/p>\n

Vi ved at det onde kan hjems\u00f8ge os, og vi l\u00e5ses fast i
\nhadets og misundelsens onde og bitre liv. Herre frels os fra alt hvad
\nder er ondt.<\/p>\n

For at det m\u00e5 blive synligt for os og for andre, at Guds er riget
\nog magten og \u00e6ren i al evighed.<\/p>\n

Det er den evige, \u00e5bne horisont i Fadervor. Det er den indgang,
\nden portal, som f\u00f8rer ind i det nye \u00e5r. Ja ind i hver ny
\ndag vi om morgenen st\u00e5r over for. Fadervor s\u00e6tter os ind
\ni det rette forhold imellem tid og evighed, imellem os og vor himmelske
\nFader, som dag for dag sk\u00e6nker os det daglige br\u00f8d.<\/p>\n

Vi vender os imod himlens Gud for tage imod alt hvad der er hans. Der
\ner i det en dyb og uforklarlig tryghed trods al verdens bekymring og
\nn\u00f8d. Ja det er som om Guds himmel allerede er omkring os, selv
\nom vores tilv\u00e6relse er s\u00e5 jordisk besv\u00e6rlig som t\u00e6nkes
\nkan.<\/p>\n

Vi ved ikke hvad vi kommer ud for i dag, i morgen og i de n\u00e6ste
\nmange \u00e5r. Men vi ved at har vi en fremtid, s\u00e5 m\u00f8der
\nGud os i den.<\/p>\n

Gud som er fra evighed til evighed, og som er hos os med evighedens
\nliv hver eneste dag. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemars
\nVej 40
\nDk-2820 Gentofte.
\nTel: ++45 \u0096 39 65 43 87
\nEmail: erha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

O Gud som tiden vender og styrer i din h\u00e5nd, vi folder vore h\u00e6nder og sukker i din \u00c5nd: I Jesu Kristi navn lad dette \u00e5r os v\u00e6re velsignet, til din \u00e6re og vore sj\u00e6les gavn! Amen. En dag og tusind \u00e5r Endnu engang er et \u00e5rsskifte passeret. Det giver anledning til at t\u00e6nke tilbage. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,362,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9735","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9735","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9735"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9735\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14027,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9735\/revisions\/14027"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9735"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9735"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9735"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9735"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9735"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9735"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9735"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}