{"id":9741,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9741"},"modified":"2022-10-22T15:15:48","modified_gmt":"2022-10-22T13:15:48","slug":"es-601-6-og-matt-21-12","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/es-601-6-og-matt-21-12\/","title":{"rendered":"Es. 60,1-6 og Matt.2,1-12"},"content":{"rendered":"
\n

I vores hurtige og omskiftelige verden er der hele tiden
\nnogen, der tager temperaturen p\u00e5 vores meninger om alt muligt. Der g\u00e5r n\u00e6sten
\nikke en uge, hvor man ikke bliver ringet op af et meningsm\u00e5lingsinstitut,
\nder sp\u00f8rger om ens holdning til alt mellem himmel og jord, eller
\nman bliver spurgt af et eller andet offentligt eller privat firma, hvad
\nman som kunde mener om deres produkter og service. Alt skal i disse \u00e5r
\nm\u00e5les og vurderes og analyseres.<\/p>\n

Derfor har vi hele tiden nogen ved siden af os, der kommenterer vores
\nm\u00e5de at leve p\u00e5 og tager stilling til vores holdninger. Man
\nkan af og til synes, at vi helt glemmer at leve, fordi vi indretter os
\nefter, hvad alle disse mange forskellige analyser og m\u00e5linger siger.
\nResultatet er, at vi bliver frygteligt forvirrede, for der er ikke overensstemmelse
\nimellem dem. De har nemlig udover deres oplysende side ogs\u00e5 til
\nform\u00e5l at s\u00e6lge det firma, der har bestilt m\u00e5lingerne.<\/p>\n

Hvor er „virkeligheden“ egentlig henne? Vi kan analysere alt,
\nkommentere alt eller f\u00e5 kommentarer til alt, hvad der sker. Men
\nhvad skal vi egentlig rette os efter?<\/p>\n

G\u00e5r vi et \u00f8jeblik ind p\u00e5 de moderne analyser af os
\nog vores tid, s\u00e5 er vi ved at blive temmelig orienteringsl\u00f8se.
\nVi ved snart ikke, hvad vi skal holde os til, n\u00e5r vi danner vore
\nholdninger. M\u00e5ske ikke s\u00e5 underligt, at der g\u00e5r en
\ntendens gennem hele verden til at hylde det, der var engang. Det, der
\nvar sikkert, eller i hvert fald det, som ser sikkert ud for os nu.<\/p>\n

Det er et problem for mange, at vi ikke har nogle helt bestemte opfattelser,
\nvi orienterer os efter. Og g\u00f8r vi s\u00e5 det alligevel, vil
\nvi ret hurtigt opdage, at vi har valgt det, som alle andre valgte i g\u00e5r,
\nmen som de ikke v\u00e6lger i dag. Vi er sat af, k\u00f8rt ud p\u00e5 et
\nsidespor. Eller vi kan finde, at vi p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de
\n– midt i et oplyst videnssamfund – befinder os i et uigennemtr\u00e6ngeligt
\nm\u00f8rke.<\/p>\n

N\u00e5r vi s\u00e5 h\u00f8rer de to gamle tekster, som har h\u00f8rt
\ntil denne Helligtrekongerss\u00f8ndag, siden den blev en kirkelig helligdag
\neller fest i det 2. \u00e5rhundrede, s\u00e5 sl\u00e5r det os m\u00e5ske,
\nat vi jo slet ikke er de f\u00f8rste, der ikke har kunnet finde ud
\naf at orientere os.<\/p>\n

Esajas, den gamle vise profet, stillede sig yderst kritisk overfor sit
\nfolk, fordi de ikke holdt sig til det, som var forordnet dem i Moseloven.
\nI de meget urolige politiske forhold, der herskede i Israel i 7. \u00e5rhundrede
\nf\u00f8r Kristi f\u00f8dsel, rendte folket og dets ledere efter Esajas
\nmening hid og did. De lyttede ikke til ham eller til andre profeter.
\nDet var for Esajas som om et m\u00f8rke s\u00e6nkede sig over dem.<\/p>\n

Da kom det syn til ham, som vi har h\u00f8rt lidt af i dag. Han taler
\ntil folket om at rejse sig. Det skal rette sig op, se at nu bliver m\u00f8rket
\ntvunget v\u00e6k. Der kommer \u00e9n, som m\u00f8rket ikke kan f\u00e5 bugt
\nmed. Om ham skal alle folkeslag samle sig. De skal komme langvejs fra
\ntil hans lys.<\/p>\n

Esajas levede alts\u00e5 i en tid, hvor mennesker havde lige s\u00e5 sv\u00e6rt
\nved at finde ud af deres liv, som vi g\u00f8r. Han s\u00e5, at der
\ner kun \u00e9n, der kan s\u00e6tte retningen for menneskers liv, det
\ner Gud, der har givet os livet. Han er lyset, og han er det urokkelige
\nudgangspunkt.<\/p>\n

Evangelieteksten, den anden gamle tekst til denne dag, afspejler ogs\u00e5 menneskers
\ndiffuse opfattelse af, hvad de skal orientere sig efter i livet. De vise
\nm\u00e6nd er ikke n\u00e6rmere beskrevet. I virkeligheden ved vi ikke,
\nom de var konger, som den senere tradition har sagt, eller om de var
\nmagere, det vil sige stjernetydere. Alt dette er udsmykninger p\u00e5 fort\u00e6llingen,
\nsom er kommet til senere.
\nDet er for mig at se heller ikke det mest interessante. Det er til geng\u00e6ld,
\nat beretningen om de tre vise m\u00e6nd tager nogle motiver op, som
\nvi nu kender fra profeten Esajas syn, at folkeslag skal samle sig om
\nlyset, at de skal drage af sted fra deres eget til ham, for at finde
\nlyset.<\/p>\n

De vise m\u00e6nd orienterer sig efter stjernerne. Det er der en \u00e6ldgammel
\ntradition for. Nogle af de fremmeste til at tyde stjerner var babylonierne,
\nmen fra alle folkeslag i verden kender vi deres optagethed at stjernerne.
\nP\u00e5 forskellig vis har man k\u00e6det stjernes bev\u00e6gelser,
\nstjernebillederne og menneskers liv sammen. Vi kender det jo s\u00e5 godt
\nselv. Hver uge er der i blade og aviser horoskoper, og astrologien tages
\nigen af en del mere seri\u00f8st end det var tilf\u00e6ldet for \u00e5r
\ntilbage. Nyt\u00e5rstiden er ogs\u00e5 altid astrologernes tid, hvor
\nde pr\u00f8ver at f\u00e5 os til at tro, at de kan forudsige, hvad
\nder vil ske i det nye \u00e5r.<\/p>\n

Vi ved ogs\u00e5, at det kan vi ikke have megen tillid til. Det er
\nunderholdning og uskyldigt som s\u00e5dan. For de vise m\u00e6nd var
\ndet ikke underholdning. Der var det alvor. De havde en tiltro til, at
\nde igennem besk\u00e6ftigelse med stjernerne kunne finde ud af, hvordan
\nde skulle leve deres liv. De kunne ogs\u00e5 gennem stjerne forudse,
\nhvad der ville ske i fremtiden.<\/p>\n

For dem var der knyttet en forventning til enhver ny stjerne, som viste
\nsig. En ny stjerne var tegn p\u00e5 en ny konge. Stjernerne var vejvisere,
\nn\u00e5r man rejste om natten. og slutningen derfra til at g\u00f8re
\ndem til vejvisere i livet som s\u00e5dant, er naturlig.<\/p>\n

Det fort\u00e6ller os, at disse vise m\u00e6nd gennem deres tradition
\nog s\u00f8gen efter mening, fandt frem til det, der er det egentlige
\nlys: Kristus. Deres egen tro og deres m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5 og
\nat v\u00e6re folk p\u00e5, ledte dem p\u00e5 vej. De blev vist videre
\nend det, de havde fundet var deres livsgrundlag, fordi de blev ved med
\nat s\u00f8ge i det.<\/p>\n

Derfor kan vi tage det meget afslappet, n\u00e5r vor tid beklages.
\nDet er ganske rigtigt, at vi lever i en tid, hvor alting skifter meget
\nhurtigt. Det er lige fra indslagene i en radioavis, til hastigheden af
\nklipningen i film og kravet om, hvor hurtigt en ny regering eller virksomhedsleder
\nskal levere resultater. Vi er nok ofte ut\u00e5lmodige og er selv med
\ntil at presse tempoet op.<\/p>\n

Lad os dog ogs\u00e5 se positivt p\u00e5 det og styrke den s\u00f8gen
\ni alt dette, som kan styrkes. Der er \u00f8nsker om at finde vej, og
\nfordi der er mange veje, er der meget , der bliver afpr\u00f8vet. Lad
\nos ikke beklage det. Lad os hellere tage ved l\u00e6re og hver is\u00e6r
\nblande os i det og v\u00e6re med til p\u00e5 den store markedsplads
\nat r\u00e5be op om, at vi kender et budskab om en vej i livet, der f\u00f8res
\nud af verdens og sindets m\u00f8rke til lyset.<\/p>\n

For det er jo s\u00e5dan, at vi blandt alt det, der er en hj\u00e6lp
\ntil at finde vej i livet, finder noget, der er langt mere enkelt og solidt
\nend andet. Det er en modsigelse, som erfaringen er den bedste dommer
\nover, at et menneske, der befinder sig i m\u00f8rke og ikke kan orientere
\nsig selv skal finde ud af og skaffe lys. Det kender vi alt for mange
\nmenneskelige tragedier til at vide, at det kan ingen mennesker.<\/p>\n

Vi ved jo s\u00e5 godt, at intet menneske er selvberoende i grunden.
\nVi ved godt, at intet menneske kan skabe sig sit liv. Vi forveksler ofte
\ndette, n\u00e5r vi ser og erfarer, at vi i mange tilf\u00e6lde kan
\nv\u00e6re yderst heldige med at udforme en del af vores livsvej.<\/p>\n

I dag kan de fleste unge v\u00e6re med til at forme deres arbejdsliv.
\nOg dog er det en sandhed med store modifikationer. Det er kun de st\u00e6rkeste
\nog heldigste, der kan det. Men der er en tendens til, at redskaber fra
\net omr\u00e5de flytter med over i andre omr\u00e5der, hvor de ikke
\ner s\u00e5 brugbare. Derfor ser vi at instrumenter fra karriereplanl\u00e6gning
\nog virksomhedsudvikling tages i anvendelse i det private og personlige
\nliv. Det menneske, som tager dette i anvendelse i fuldt m\u00e5l, ender
\naltid med at komme til kort og ender i et m\u00f8rke. Af \u00e9n
\nbestemt grund: at man ikke kan g\u00f8re sine medmennesker til brikker
\ni s\u00e5dan et spil, uden at det ender i at fratage dem deres menneskelighed.<\/p>\n

Da bliver det s\u00f8gende og planl\u00e6ggende menneske ensomt og
\nform\u00f8rket. Det er g\u00e5et op for ganske mange i disse \u00e5r.
\nDet er der heller ikke grund til at beklage. Det er vel baggrunden for,
\nat vi p\u00e5 alle omr\u00e5der i dag taler om, hvad der er vores v\u00e6rdier.<\/p>\n

Jeg bryder mig ikke meget om den diskussion, for en v\u00e6rdi er noget
\nman fasts\u00e6tter i en handel. Jeg vil hellere tale om, hvad der er
\ndet b\u00e6rende menneskesyn i vores kultur. Deri kan vi finde en ledestjerne
\nfor b\u00e5de vores personlige liv og vores arbejdsliv.<\/p>\n

I en s\u00e5 mangfoldig kultur som vores, er der ikke \u00e9t men
\nmange syn p\u00e5 mennesket. Det er de politiske ideologiers baggrund.
\nAlligevel er der dog et grundl\u00e6ggende syn, som vi kan finde i de
\nmange lag af historie og traditioner, vi bygger p\u00e5. Det kommer
\nselvf\u00f8lgelig fra kristendommen, og det er det ene af de b\u00e6rende
\nelementer der g\u00e5r igennem alle julens fort\u00e6llinger og beretninger.<\/p>\n

De to elementer er fort\u00e6llingen om, at lyset er kommet til verden
\ni Jesus Kristus. Kommet i et menneske, der ogs\u00e5 er Gud, og at han
\ner ledestjernen i alle menneskers liv. Han er ikke kun for j\u00f8der,
\nhan er ogs\u00e5 for de hedenske vise m\u00e6nd, han er for alle. Det
\nandet b\u00e6rende element er netop dette, at han er for alle, og at
\nhan l\u00f8fter os ud af det m\u00f8rke, vi kommer i, hvis vores
\nverden kun best\u00e5r af \u00e9t menneske, nemlig os selv.<\/p>\n

Menneskelivet er kendetegnet ved afh\u00e6ngighed. I m\u00f8det mellem
\nto eller flere opst\u00e5r lyset. Vi er budbringere, vi leder efter
\nlyset for os selv, men bringer det samtidig til hinanden.<\/p>\n

Der er en gammel legende, som jeg gerne vil slutte min pr\u00e6diken
\nmed i dag. Den fort\u00e6ller, at der ikke kun var tre vise m\u00e6nd
\nmen fire. Den ene kom bare ikke med. I parentes bem\u00e6rket, s\u00e5 pr\u00f8v
\nengang at g\u00e5 op p\u00e5 galleriet og find det store billede af
\nde vise m\u00e6nd, der finder Jesus i Betlehem. Er der ikke en fjerde
\nvismand helt ude til venstre i billedet?<\/p>\n

Legenden om den fjerde vismand fort\u00e6ller, at da han s\u00e5 den
\nny stjerne, solgte han f\u00f8rst alt, hvad han ejede og k\u00f8bte
\ntre kostbare sten. En bl\u00e5 safir, en r\u00f8d rubin og en hvid
\nperle. Det skulle v\u00e6re hans gaver ti den nye konges\u00f8n.<\/p>\n

Lige da han skulle af sted, udbr\u00f8d der sygdom i hans by, og han
\nm\u00e5tte blive for at hj\u00e6lpe. Han glemte helt, at han skulle
\nhave v\u00e6ret af sted. Han solgte endda den bl\u00e5 safir for at
\nf\u00e5 r\u00e5d til at k\u00f8be mad til de syge.<\/p>\n

Da han var f\u00e6rdig med dette, var de andre tre vise m\u00e6nd
\nfor l\u00e6ngst over alle bjerge. Den fjerde vismand m\u00e5tte derfor
\nrejse alene. Han n\u00e5ede frem til Betlehem og blev der vidne til
\nden store tragedie, at kong Herodes af frygt for den nye konge havde
\nsl\u00e5et alle drengeb\u00f8rn under to \u00e5r ihjel i Betlehem.
\nDen vise mand solgte den r\u00f8de rubin for at f\u00e5 penge til
\nat kunne hj\u00e6lpe de mange familier, som havde brug herfor.<\/p>\n

Den vise mand fik f\u00e6rten af, at Josef var flygtet med Maria og
\nJesus til \u00c6gypten. Han s\u00f8gte derfor at rejse derned, men
\nhan m\u00f8dte hele tiden nogen, der havde brug for hans hj\u00e6lp,
\ns\u00e5 heller ikke i \u00c6gypten fandt han Jesus-barnet.<\/p>\n

Mange \u00e5r efter, var han stadig p\u00e5 vej hen for at finde den
\nkonge, stjernen havde vist vej til. Han kom da til Jerusalem, lige da
\nhele byen kr\u00e6vede, at Jesus blev korsf\u00e6stet. Den vise mand
\nblev forf\u00e6rdet og ville hindre det. Han solgte sin hvide perle
\nfor at kunne l\u00f8sk\u00f8be Jesus. Han skyndte sig ti Golgata,
\nmen endnu engang m\u00f8dte han et menneske, som havde brug for hans
\nhj\u00e6lp. Det var en ung pige, der var p\u00e5 flugt fra nogle m\u00e6nd,
\nder ville s\u00e6lge hende som slavinde. Han k\u00f8bte hende fri.
\nNu havde han ikke flere af sine tre gaver i behold, og han kom ud ti
\nGolgata netop da Jesus d\u00f8de p\u00e5 korset. Det hele var for
\nsent!<\/p>\n

Ved Jesu d\u00f8d spaltede templets forh\u00e6ng i to, klippen, hvor
\nGolgata l\u00e5, revnede, og en sten herfra ramte den fjerde vismand
\ni panden, og han faldt om, men i en dr\u00f8m s\u00e5 han, at konges\u00f8nnen,
\nder var blevet f\u00f8dt i Betlehem havde modtaget hans kostbare gaver.
\nFor den bl\u00e5 safir, den r\u00f8de rubin og den hvide perle funklede
\ni Jesu tornekrone.<\/p>\n

Ja, s\u00e5 vidt legenden. Den er om noget en fort\u00e6lling om,
\nparallelt med teksterne fra Esajas og Matt\u00e6us-evangeliet, at lyset
\ner kommet til verden i Jesus Kristus, og at vi skal lede efter ham i
\ndet n\u00e6re. Han er der, hvor vi har et menneskesyn, der byder os
\nat tage os af hinanden, der byder os at m\u00f8de den anden i \u00f8jenh\u00f8jde
\nog hj\u00e6lpe ham. Derved giver vi vores gaver til Kristus. Og de gaver
\ndem b\u00e6rer han med i sin lidelse og opstandelse.<\/p>\n

S\u00e5 har Grundtvig jo fuldst\u00e6ndig ret, n\u00e5r han slutter „Dejlig
\ner den himmel bl\u00e5“ med versene:<\/p>\n

Stjernen ledte vise m\u00e6nd
\nTil vor Herre Kristus hen;
\nVi har og en ledestjerne,
\nOg n\u00e5r vi den f\u00f8lger gerne,
\nKommer vi til Jesus Krist.<\/p>\n

Denne stjerne lys og mild,
\nSom kan aldrig lede vild,
\nEr hans guddoms-ord det klare,
\nSom han os lod \u00e5benbar
\nTil at lyse for vor fod.
\nAmen<\/p>\n

 <\/p>\n

Propst Poul Henning Bartholin
\nSelsvovvej 42
\nDK-4200 Hiller\u00f8d
\nTlf.: ++ 45 – 48 24 90 50
\nE-mail: phb@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I vores hurtige og omskiftelige verden er der hele tiden nogen, der tager temperaturen p\u00e5 vores meninger om alt muligt. Der g\u00e5r n\u00e6sten ikke en uge, hvor man ikke bliver ringet op af et meningsm\u00e5lingsinstitut, der sp\u00f8rger om ens holdning til alt mellem himmel og jord, eller man bliver spurgt af et eller andet offentligt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,648,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9741","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9741","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9741"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9741\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14305,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9741\/revisions\/14305"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9741"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9741"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9741"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9741"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9741"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9741"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9741"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}