{"id":9748,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9748"},"modified":"2022-10-22T15:09:05","modified_gmt":"2022-10-22T13:09:05","slug":"1-korinther-15","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/1-korinther-15\/","title":{"rendered":"1. Korinther 15"},"content":{"rendered":"
\n

Til alle tider har der v\u00e6ret mennesker som har vendt deres blik mod himlen, set m\u00e5nen og himmelbuens myriader af stjerner, og som i \u00e6refrygt, undren, begejstring har sagt til sig selv: S\u00e5 pr\u00e6gtig, s\u00e5 ufattelig er Guds himmel alts\u00e5 \u0096 hans navn er dog herligt ud over hele jorden.<\/p>\n

Og til alle tider har der v\u00e6ret mennesker som har set ud over jordens flade, set landskabets talende konturer og formationer, set hvilken mangfoldighed og planter af dyr vi har omkring os, og som er med at g\u00f8re vores verden herligt levende, bev\u00e6gende og uendelig varieret og rig.<\/p>\n

Til alle tider har der v\u00e6ret mennesker som har ladet sig henrykke af den skabte verdens herlighed, og som s\u00e5 har t\u00e6nkt: Hvad er da et menneske, m\u00e5lt imod din himmel, Gud, m\u00e5lt imod skaberv\u00e6rkets ufattelige pragt? Ja, hvad er et menneske?<\/p>\n

Salmisten som vi h\u00f8rte i indgangsl\u00e6sningen, har st\u00e5et og spurgt p\u00e5 den m\u00e5de for omkring tre tusind \u00e5r siden. Og svaret han fors\u00f8gte sig med, var at selv om mennesket p\u00e5 en m\u00e5de var det rene ingenting sat i forhold til den um\u00e5delige himmel, s\u00e5 huskede Gud det dog og drog omsorg for det. Ja selv om mennesket var lille og skr\u00f8beligt, s\u00e5 var det alligevel det \u00e6dleste og fineste Gud havde skabt. Det er kun en smule ringere end Gud, siger salmisten. Gud har kronet det med \u00e6re og herlighed, og han har indsat det som konge og hersker over sit um\u00e5delige v\u00e6rk.<\/p>\n

Mennesket st\u00e5r alts\u00e5 som hele skaberv\u00e6rkets fuldendelse og h\u00f8jdepunkt, det som er n\u00e6rmest Gud – ligesom i skabelsesberetningen i 1. Mosebog hvor mennesket som mand og kvinde skabes som det fineste og st\u00f8rste til allersidst. Mennesket har derfor ogs\u00e5 f\u00e5et overdraget det enorme ansvar p\u00e5 Guds vegne at tage sig af denne verden. Samtidig med at det selv er skr\u00f8beligt og s\u00e5rbart og netop i s\u00e5rbarheden viser sin magt.<\/p>\n

\u0094Af b\u00f8rns og sp\u00e6des mund har du grundlagt et v\u00e6rn imod dine modstandere\u0094, siger salmisten. B\u00f8rn og sp\u00e6de – det er alts\u00e5 ikke den ydre magt og fuldkommenhed som t\u00e6ller, men det v\u00e6rgel\u00f8se, s\u00e5rbare liv, der som barnet kan fejes til side som ingenting. Ja det er d\u00e9r hvor livet synes allermest skr\u00f8beligt, Guds storhed og magt mere end noget andet sted s\u00e6tter sig igennem. Det er d\u00e9r sandheden er, livets mening, og det er d\u00e9r h\u00e6vngerrigheden, ondskaben, fjenden, i sidste ende m\u00e5 give op.<\/p>\n

Alt det har digteren eller salmisten alts\u00e5 t\u00e6nkt da han for tretusind \u00e5r siden stod og s\u00e5 op imod den stjernebestr\u00f8ede nattehimmel.<\/p>\n

Det m\u00e6rkelige er at vi faktisk stadig, i dag, kan st\u00e5 under himlen, med samme undren, med samme svimlende fornemmelse og med de samme overvejelser over hvad vores liv i den store sammenh\u00e6ng er til for.<\/p>\n

Ogs\u00e5 selv om vi ikke mere med samme selvf\u00f8lgelighed ser Gud som den der er i det hinsides, bag ved stjernerne, og ogs\u00e5 selv om vi i dag ved meget mere om universet og planeter og stjerner og hvordan det alt sammen er opst\u00e5et, end man vidste engang.<\/p>\n

Vi ved stort set alle noget om galakser og sorte huller og big bang og om fysiske lov som relativeres eller \u00e6ndres n\u00e5r vi n\u00e5r ud i makrokosmos, i det um\u00e5delige univers. Vi ved at himlen ikke bare er et tag eller et l\u00e5g over os, som salmisten for tretusind \u00e5r siden uden videre gik ud fra, men universet er ufatteligt stort, uendeligt. Ligesom vi ogs\u00e5 i dag ved om mikroskopiske verdener, med k\u00e6rnekr\u00e6fter og elementarpartikler som ingen nogensinde med deres blotte \u00f8je vil kunne se.<\/p>\n

Det er en svimlende uoverskuelighed vi st\u00e5r over for, i det store som i det sm\u00e5, hvad de fleste naturvidenskabsfolk jo ogs\u00e5 giver udtryk for. Men midt i alt dette svimlende og ufattelige der er det mest m\u00e6rkelige og uforst\u00e5elige alligevel hvordan livet og mennesket er blevet til. Er det bare et slumpetr\u00e6f, et tilf\u00e6lde, at der er mennesker, og det er der dybest set ingen mening med? Eller er det s\u00e5dan at menneskelivet p\u00e5 en m\u00e5de har v\u00e6ret indprogrammeret fra begyndelsen, og at mennesket som en mulighed har v\u00e6ret t\u00e6nkt fra begyndelsen af?<\/p>\n

Det er s\u00e5danne svimlende sp\u00f8rgsm\u00e5l flere og flere atomfysikere, biologer, videnskabsm\u00e6nd af alle slags er begyndt at stille. S\u00e5dan forekommer det i hvert fald mig. En af dem er den danske atomfysiker Jens Martin Knudsen, der mest er kendt for sit engagement i fors\u00f8get p\u00e5 at lede efter rester af liv p\u00e5 Mars.<\/p>\n

Han siger: \u0094Om noget, s\u00e5 er jeg forbavset. Jeg er forbavset over det vidunderlige liv. Nogle af mine kolleger siger at jeg blander Vor Herre ind i det her. Men pr\u00e6sterne har jo alt p\u00e5 deres side. Livet er ufatteligt og forunderligt, det er et under\u0094\u0085\u0094Vi kan forst\u00e5 en stjerne, vi kan forst\u00e5 en planet, selv et s\u00e5kaldt sort hul og en supernova eksplosion kan vi se i fysikkens ligninger. Men livet selv <\/em> er universets st\u00f8rste g\u00e5de\u0085. Menneskelivet der med dets travlhed og leve\u00e5r kun er som et fnug i jordens lange historie. Hvad vil der ske i de n\u00e6ste tusind \u00e5r? For slet ikke at tale om den n\u00e6ste million \u00e5r? Hvad er <\/strong> mon livets rolle i universets storsl\u00e5ede udvikling, og hvad er menneskets rolle blandt milliarder af stjerner\u0085\u0094 Ja, hvad er et menneske ?\u0094 Og Jens Martin Knudsen forts\u00e6tter: \u0094De dagligdags ting vi ser omkring os, et blad, et tr\u00e6, en rose, et barn \u0096 hvordan er de dog kommet ud af den sky af st\u00f8v der engang for meget l\u00e6nge siden omgav solen? Hvordan blev grundlaget for Mozarts musik og Van Goghs farver og Tolstoi’s ord til, da jorden dannedes for milliarder af \u00e5r siden? Hvordan kan man overhovedet lade v\u00e6re med at sp\u00f8rge?\u0094<\/p>\n

Det er jo som at et ekko af den sp\u00f8rgende forundring vi m\u00f8dte i Davids salmen. N\u00e5r vi ser ind i universets stjernet\u00e5ger , hvad er da et menneske, et menneskebarn, at du tager dig af det? Hvad er vi her for, s\u00e5 skr\u00f8beligt og pr\u00e6gtigt livet er, s\u00e5 afm\u00e6gtigt og m\u00e6gtigt p\u00e5 samme tid?<\/p>\n

Det er blot som om det er blevet endnu mere svimlende, jo mere vi ved om universet og livet i dets mangfoldighed og rigdom.<\/p>\n

Det har ellers i mange \u00e5r v\u00e6ret s\u00e5dan at man troede at naturvidenskaben ville g\u00f8re vores verden kold og gudl\u00f8s. Der ville ske en affortryllelse af den gudskabte verden. Det ville jo alt sammen kunne nedskrives til fysiske love og ligninger. Religion eller kristendom var kun et menneskeligt eller eksistentielt anliggende, sagde man, og havde ikke i sig selv noget med naturen eller kosmos at g\u00f8re.<\/p>\n

Men s\u00e5dan beh\u00f8ver det ikke at v\u00e6re. Tv\u00e6rtimod! De religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l melder sig netop gennem alt det vi ved, og de melder sig med en uafviselighed, med en intensitet og svimmelhed og \u00e5benhed uden lige. Vi f\u00e5r ingen sikre forklaringer, naturligvis, men i det enorme univers peges der alts\u00e5 p\u00e5 menneskelivet som g\u00e5dens og sandhedens sted.<\/p>\n

Det drejer sig alts\u00e5 om at v\u00e6re menneske og v\u00e6re det fuldt ud, men ikke noget andet end det.<\/p>\n

Til at v\u00e6re menneske h\u00f8rer det at v\u00e6re nysgerrig og kunne undres og forbavses.<\/p>\n

Til at v\u00e6re menneske h\u00f8rer det at sp\u00f8rge om mening og sandhed i vores liv.<\/p>\n

Til at v\u00e6re menneske h\u00f8rer det at v\u00e6re ansvarlig, med al den magt vi har, (vi er sat til som herskere at tage vare p\u00e5 jordens liv, hvilket er noget risikabelt al den stund vi er i stand til udslette al jordens liv) .<\/p>\n

Men med til at v\u00e6re menneske h\u00f8rer det ogs\u00e5 at v\u00e6re ydmyg og taknemmelig, s\u00e5 udsatte og afh\u00e6ngige vi ogs\u00e5 er.<\/p>\n

Vi er skabt til b\u00e5de at give og tage imod, skabt til at leve i k\u00e6rlighedens skr\u00f8belige og alligevel forunderligt st\u00e6rke magt.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 en magt der s\u00e6tter sig igennem som h\u00e6vngerrighed og vold, en magt vi kun kender alt for godt, men det er pervertering af vores liv.<\/p>\n

Det st\u00e6rkeste og sandf\u00e6rdigste kommer frem n\u00e5r vi er lige s\u00e5 v\u00e6rgel\u00f8se som barnet. \u0094Af b\u00f8rns og sp\u00e6de mund har Gud grundlagt et v\u00e6rn mod sine modstandere\u0094, siger salmisten. Eller som Jesus formulerer det i evangeliet: Vi kommer f\u00f8rst ind i Guds rige, n\u00e5r vi tager imod det som et barn: D\u00e9r hvor vi er s\u00e5 udsatte og s\u00e5rbare som barnet der ikke kan andet end at tage imod, d\u00e9r hvor vi opgiver alle forsvarsv\u00e6rker og forskansninger og giver os hen i k\u00e6rlighed, der f\u00e5r vi del i det afg\u00f8rende, i Guds rige, i det liv Gud fra begyndelsen har skabt os , eller om man vil, programmeret os til at leve i.<\/p>\n

Men fordi vi ikke mere er i stand til bare at v\u00e6re menneske, men v\u00e6re det fuldt ud. Fordi vi ikke mere er i stand til finde ind i g\u00e5den, ind i den hemmelighed et menneskeliv er. Fordi vi har valgt voldens og magtens veje, ja fordi vi p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der er afsporede og forblindede i vores liv, derfor er det at den usynlige Gud, himlens Gud, i tidens fylde viste os sit billede. Han lod sig f\u00f8de som menneske, for at vi ikke mere skulle v\u00e6re i tvivl om hvem han er, og hvad han har skabt os til. Han lod sandheden, meningen, som fra begyndelsen var t\u00e6nkt ind i skaberv\u00e6rket, blive synlig for os.<\/p>\n

Det er jo hvad evangeliet i det centrale vil fort\u00e6lle.<\/p>\n

I Jesus kan vi nu se hvem Gud er og hvem vi er. Ikke i en n\u00f8je fastlagt form. K\u00e6rlighedens liv kan og skal altid varieres alt efter hvor man er og hvem man er. Men i Kristus ser vi mere klart end noget andet sted k\u00e6rlighedens p\u00e5 \u00e9n gang skr\u00f8belige og forunderlige st\u00e6rke magt. Vi ser en k\u00e6rlighed som ikke forskanser sig, men v\u00e6rgel\u00f8st som barnet g\u00e5r ind i d\u00f8den og dermed fratager d\u00f8den dens magt. Vi ser en k\u00e6rlighed som g\u00f8r livet nyt for os, og som henter os tilbage til det liv vi skabt til at leve i.<\/p>\n

Det er ikke en k\u00e6rlighed som bare er blevet til p\u00e5 et bestemt tidspunkt i historien, det er en k\u00e6rlighed Gud har haft i sig som tanke, som dr\u00f8m fra begyndelsen af. Kristus har alts\u00e5 s\u00e5 at sige v\u00e6ret hos Gud fra begyndelsen. Det skal vi h\u00f8re om til sidst i dag i en meget flot hymne fra Kolossenserbrevet.<\/p>\n

Kristus er den usynlige Guds billede,
\nal skabnings f\u00f8rstef\u00f8dte.
\nI ham blev alting skabt
\ni himlene og p\u00e5 jorden,
\ndet synlige og det usynlige,
\ntroner og herskere,
\nmagter og myndigheder.
\nVed ham og til ham er alting skabt.
\nHan er forud for alt,
\nog alt best\u00e5r ved ham.<\/p>\n

I ham besluttede Gud at samle al fylde.<\/p>\n

Ved ham har Gud bestemt at forsone alt med sig.
\nHan er hoved for legemet, kirken.<\/p>\n

Det er en fantastiske hymne. Den st\u00e5r p\u00e5 en m\u00e5de som et poetisk, svimlende, g\u00e5defuldt svar p\u00e5 alle de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som f\u00e5r det til svimle for os.<\/p>\n

Hvad er et menneskeliv sat i forhold til det uendelige univers? Hvorfor er vi er her? Hvor er sandheden henne? Er vi bare en tilf\u00e6ldighed i materiens kaos, eller indg\u00e5r vi Guds matematik? Er vi med som en dr\u00f8m eller mulighed i Guds tanke fra begyndelsen af?<\/p>\n

Kolossenserbrevets svar er at i Kristus ser vi den dr\u00f8m som har v\u00e6ret energien, drivkraften i Guds skabelse fra begyndelse af. Kristus som p\u00e5 \u00e9n gang er et billede af den usynlige Gud, og det menneske al skabelse og alts\u00e5 hele universets udvikling peger frem imod.<\/p>\n

Kristus hvis magt er skr\u00f8belig som barnets og alligevel st\u00e6rkere end alt. Alt best\u00e5r ved ham. Han skal v\u00e6re hoved for legemet, for vores liv med hinanden. Sj\u00e6len i vort f\u00e6llesskab, i kirken.<\/p>\n

At v\u00e6re et kristent menneske er stadig at sp\u00f8rge og undres og lytte og finde svar i ham. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemarsvej 40
\nDK-2820 Gentofte
\nTel. ++ 45 – 39 65 43 87
\ne.mail: erha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Til alle tider har der v\u00e6ret mennesker som har vendt deres blik mod himlen, set m\u00e5nen og himmelbuens myriader af stjerner, og som i \u00e6refrygt, undren, begejstring har sagt til sig selv: S\u00e5 pr\u00e6gtig, s\u00e5 ufattelig er Guds himmel alts\u00e5 \u0096 hans navn er dog herligt ud over hele jorden. Og til alle tider har […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[42,727,108,111,295,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9748","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-1-korinther","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9748"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9748\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14300,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9748\/revisions\/14300"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9748"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9748"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9748"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9748"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9748"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9748"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}