{"id":9756,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9756"},"modified":"2022-10-06T14:35:29","modified_gmt":"2022-10-06T12:35:29","slug":"johannes-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-4\/","title":{"rendered":"Johannes 4"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Det at leve sammen kr\u00e6ver regler og forbud. Livet kr\u00e6ver<br \/>\ngr\u00e6nser for at kunne udfolde sig uden at blive destruktivt. Derfor<br \/>\ner forbud grundl\u00e6ggende gode. Det er godt at vi ikke dr\u00e6ber<br \/>\nhinanden for en bem\u00e6rkning eller et p\u00e5f\u00f8rt s\u00e5r.<br \/>\nS\u00e5 forbudet beskytter os. Det beskytter os mod det destruktive<br \/>\ni os selv og i andre.Men forbud og regler kan ogs\u00e5 g\u00e5 hen<br \/>\nog blive livs\u00f8del\u00e6ggende. For i k\u00f8lvandet p\u00e5 de<br \/>\nmange forbud og regler f\u00f8lger ford\u00f8mmelsen.<br \/>\nDen moralske ford\u00f8mmelse.<br \/>\nDen moralske ford\u00f8mmelse, n\u00e5r et menneske tr\u00e6der ved siden<br \/>\naf. Og n\u00e5r det sker, bliver forbud og love livsindskr\u00e6nkende istedet<br \/>\nfor, som de var tilt\u00e6nkt, livsfrig\u00f8rende.<br \/>\nMange forbud giver mange overtr\u00e6delser, og mange overtr\u00e6delser<br \/>\nf\u00f8rer til ford\u00f8mmelse. De f\u00f8rer til ford\u00f8mmelse<br \/>\naf dem der er anderledes, eller af dem hvor livet ikke rigtigt har lykkedes.<br \/>\nJeg tror ikke jeg beh\u00f8ver at give eksempler her, for aviserne er fulde<br \/>\naf eksempler p\u00e5 dette.<br \/>\nMen hvor regler og forbud skulle v\u00e6re\u00a0 beskyttende og s\u00e6tte<br \/>\nlivet fri, bliver de istedet til lukkethed, lukkethed omkring ens eget.<br \/>\nJa, man beskytter sig selv, ved at lukke andre ude.<\/p>\n<p>Det er det, der sker i fort\u00e6llingen om kvinden ved br\u00f8nden. Hun<br \/>\ner en fremmed i landet og hun har levet et rodet liv med mange forskellige<br \/>\nm\u00e6nd. &#8211; Og det er for meget!! For eet er at hun er fremmed, noget andet<br \/>\ner at hun s\u00e5 ikke engang kan finde ud af at leve et anst\u00e6ndigt<br \/>\nliv blandt borgere i byen&#8230; Det er for meget!!<br \/>\nDerfor er hun alene ved br\u00f8nden. For der er ingen der vil v\u00e6re<br \/>\nsammen med hende. Hun har overtr\u00e5dt f\u00e6llesskabets regler og love,<br \/>\nog er blevet lukket ude. Hun er blevet en udst\u00f8dt.<br \/>\nFolk tager afstand fra hende og vil ikke have hende i deres f\u00e6llesskab<br \/>\nl\u00e6ngere, s\u00e5 hendes muligheder for\u00a0et godt liv er forpasset,<br \/>\nfor et omd\u00f8mme mister et menneske kun een gang. \u00a0 Ja, man kan sige,<br \/>\nat hun b\u00e5de er en paria i eget milj\u00f8 og i landet, hvori hun har<br \/>\nbosat sig, for begges regler og love, de skrevne som de uskrevne, for livsf\u00f8rsel,<br \/>\nhar hun overtr\u00e5dt.<\/p>\n<p>Ved br\u00f8nden m\u00f8der hun Jesus. Han bryder hendes isolation, ved<br \/>\nat r\u00e6kke hende\u00a0noget vand. Vandet der b\u00e6rer livet i sig n\u00e5r<br \/>\ndet slukker t\u00f8rst og man kan vande sine marker, men det er ikke bare<br \/>\nH2O for der sker noget lige der. Det er som om der skabes en\u00a0forbindelse<br \/>\nfra det destruktive som hun er i, til det livsb\u00e6rende igen, da jesus<br \/>\ntaler til hende&#8230;.<\/p>\n<p>Jesus kendte godt sandheden om hende, han kendte hendes liv, men\u00a0rakte<br \/>\nalligevel h\u00e5nden frem. &#8211;\u00a0hvor ofte g\u00f8r\u00a0vi det?<br \/>\nHvor ofte t\u00f8r vi tr\u00e6de hen over mure af ford\u00f8mmelse og<br \/>\nangst som vi bygger op imellem dem og os?<br \/>\nVi\u00a0kender alle til bjergpr\u00e6dikenens ord om at det\u00a0er de forfulgte<br \/>\nder bliver salige og at vi skal elske vores fjender. Men det er sv\u00e6rt<br \/>\nat elske det fremmede, at elske det, vi ikke forst\u00e5r. Og m\u00e5ske<br \/>\ndet h\u00e6nger sammen med, at vi kun vil elske det elsk- v\u00e6rdige?<br \/>\nFor Gud er det anderledes. Han elsker\u00a0ikke kun det elskv\u00e6rdige,<br \/>\nmen lige s\u00e5 ofte det som endnu ikke er, noget som VI endnu ikke er, men<br \/>\nsom kan skabes hos os, n\u00e5r vi tror hans k\u00e6rlighed, \u00a0og derfor<br \/>\nkunne\u00a0Luther\u00a0om synderne sige: &#8222;s\u00e5ledes blir synderne<br \/>\nsmukke fordi de elskes, de elskes ikke, fordi de er smukke&#8220;<br \/>\nDet er der meget begyndelse og liv i, at vide at jeg er elsket &#8211; ikke for det<br \/>\njeg g\u00f8r, men p\u00e5 trods af det jeg g\u00f8r. Og pigen adles, som<br \/>\nvi alle g\u00f8r i troen,\u00a0som den konge vi netop har hyldet f\u00f8dslen<br \/>\naf, fordi vi hele tiden f\u00e5r en\u00a0chance for at rejse os\u00a0igen.<br \/>\nDet er det\u00a0hele evangeliet handler om. At der ikke findes nogen udst\u00f8dte,<br \/>\nat der ikke findes nogen forkerte, kun konger rigtige, elskelige mennesker.\u00a0For<br \/>\nder er altid en\u00a0anden historie.\u00a0 Og det vender hele vores gode moralske<br \/>\nopfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, vigtigt og uvigtigt p\u00e5 hovedet.<br \/>\nFor de sidste skal blive de f\u00f8rste, og det er s\u00e5 forargeligt,<br \/>\nog\u00a0s\u00e5 sv\u00e6rt \u00a0\u00a0for vi mennesker har s\u00e5 travlt<br \/>\nmed at dele alting op i systemer, i regler og i love, i rigtigt og forkert,<br \/>\nat vi tror det er det hele livet handler om. At s\u00e5dan som vi indretter<br \/>\nos p\u00e5 det samfundsm\u00e6ssige plan, s\u00e5dan skal vi ogs\u00e5 indrette<br \/>\nos p\u00e5 det menneskelige plan.<br \/>\nVi er n\u00f8jsomme med vores tilgivelse, vi er n\u00f8jsomme med vores<br \/>\nk\u00e6rlighed.<br \/>\nMen nu hvor vi er i Hellig 3 Kongers tiden og i bogstaveligste forstand skal<br \/>\nvandre med julens budskab, s\u00e5 skal vi huske at det st\u00f8rste bud<br \/>\ni loven er at elske gud og elske sin n\u00e6ste som sig selv.<br \/>\nFor Gud er \u00f8dsel.<br \/>\nI sin k\u00e6rlighed og i sin tilgivelse.<br \/>\nOg det er den vi lever af&#8230;.og pga, den \u00f8dselhed, skal vi elske vores<br \/>\nn\u00e6ste. Uanset race og hudfarve, sociale status\u00a0&#8230;.og religion.<br \/>\nEt m\u00f8de med et andet menneske blir f\u00f8rst ligev\u00e6rdigt n\u00e5r<br \/>\nvi kan det.<br \/>\ns\u00e5 enkelt er det.<br \/>\nOg s\u00e5 kan vi godt glemme os selv lidt, og m\u00e5ske\u00a0ogs\u00e5\u00a0 avisen<br \/>\nlidt, for at tone fordommene, skuffelserne, bitterheden og ford\u00f8mmelsen,<br \/>\nindelukketheden i regler og forbud lidt ned, og istedet tage lidt af Guds \u00f8dselhed<br \/>\nog sprede p\u00e5 hinanden.<br \/>\nFor vi lever af Guds k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 af hinandens tilgivelse.<br \/>\nAmen<\/p>\n<p><strong>sognepr\u00e6st Kristine Stricker Hestbech<br \/>\nM\u00f8llevej 1<br \/>\nKongsted<br \/>\nDK-4683 R\u00f8nnede<br \/>\nTel.: ++ 45 \u0096 56 71 11 56<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:kshe@km.dk\">kshe@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det at leve sammen kr\u00e6ver regler og forbud. Livet kr\u00e6ver gr\u00e6nser for at kunne udfolde sig uden at blive destruktivt. Derfor er forbud grundl\u00e6ggende gode. Det er godt at vi ikke dr\u00e6ber hinanden for en bem\u00e6rkning eller et p\u00e5f\u00f8rt s\u00e5r. S\u00e5 forbudet beskytter os. Det beskytter os mod det destruktive i os selv og i [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,108,111,237,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9756","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9756","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9756"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9756\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14080,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9756\/revisions\/14080"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9756"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9756"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9756"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9756"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9756"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9756"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9756"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}