{"id":9773,"date":"2021-02-07T19:49:42","date_gmt":"2021-02-07T19:49:42","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9773"},"modified":"2022-10-03T12:44:34","modified_gmt":"2022-10-03T10:44:34","slug":"johannes-12-23-33-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-12-23-33-2\/","title":{"rendered":"Johannes 12, 23-33"},"content":{"rendered":"
\n

Johs. 12, 23-33<\/p>\n

Egentligt er kirke\u00e5ret m\u00e6rkeligt konstrueret.
\nN\u00e6ppe er det guddommelige barn f\u00f8dt til verden,
\ntilbedt af seende mennesker, udfoldet i underfuldt liv –
\nf\u00f8r det bliver en hemmelighed.
\nNoget, der m\u00e5 falde i jorden og d\u00f8.
\nSom hvedekornet.
\nNoget truet og udsat, som bevares ved at g\u00e5r under.
\nLigesom livet med dets inderste processer.
\nOg ved at g\u00e5 under, beviser det sin styrke.
\nDen orden, der dermed s\u00e6ttes for de menneskers liv, der lever med disse
\ntekster,
\ner \u00e5bningen af en st\u00f8rre virkelighed end den, vi n\u00f8jes
\nmed, af os selv.
\nDisse teksters pointe er den,
\nvi kommer f\u00f8rst til os selv, n\u00e5r vi tager hele <\/em> virkeligheden
\ntil os, uden at indskr\u00e6nke den og uden at n\u00f8jes med et redigeret,
\nselvskabt udsnit.
\nHellere klarsynethed end virkelighedsflugt.
\nHellere n\u00f8genhed end maske.
\n<\/em>Dermed indvarsler teksten fasten <\/em>, hvor kristne fra gammel
\ntid ser lidelsen og d\u00f8den i \u00f8jnene.
\nIkke for at fortr\u00e6nge det, men for at kunne modst\u00e5 det.
\nMen allerede n\u00e5r jeg bruger begrebet virkeligheden, f\u00e5r vi problemer.
\nSom om jeg eller nogen anden kan vide, hvori virkeligheden best\u00e5r.
\nHvad ingen kan \u0096 uden m\u00e5ske netop den hemmelighed, vi kalder Gud.
\nFor os, der lever forl\u00e6ns, er virkelighed det, der virker.
\nDet vi kommer til at m\u00e6rke.
\nMen hvad der virker, beror meget p\u00e5 hvilket fortegn vi bruger for vore
\nhandlinger.
\nJeg tror, meget f\u00e5 mennesker i praksis lever uden et billede af virkeligheden.
\nTo store f\u00e6lder st\u00e5r parat: dels at billedet af virkeligheden
\nbliver for sm\u00e5t.Dels at vi forveksler billedet med virkeligheden selv.
\n<\/em>Den virkelighed som er ukendt, indtil vi m\u00e6rker den.
\nMen det sk\u00e6bnesvangre er, at vort billede af virkeligheden
\nafg\u00f8r hvilken skikkelse, virkeligheden m\u00f8der os med.<\/p>\n

Forhistorien til dagens tekst er, at nogle gr\u00e6kere spurgte disciplen
\nFilip om ikke de godt m\u00e5tte f\u00e5 lov at se <\/strong>Jesus.
\nOg Filip lader som en anden hofmarskal anmodningen g\u00e5 videre til Jesus,
\nder s\u00e5 svarer med dagens tekst om hvedekornet, der m\u00e5 d\u00f8.
\nGr\u00e6kerne gik udfra, at tingene er, hvad man kan se – og kun det.
\nHvis de alts\u00e5 fik Jesus at se, ja, s\u00e5 havde de set ham, som han
\nvar.
\nMen Jesus g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at han er meget mere, end hvad
\nder kan ses og sanses.
\nLigesom med hvedekornet. Det er jo meget mere en blot et hvedekorn. Det er
\nmeget mere, end man kan se, for \u0091dette mere‘ er skjult for \u00f8jnene.
\nMen i graven sker miraklet og hvedekornet spirer, vokser op og s\u00e6tter
\nmangefold frugt. Det er \u0091dette mere‘, Jesus kalder herligg\u00f8relse.
\nSelve ordet herligg\u00f8relse har sin rod i opfattelsen af Gud – det er
\net ord, der betegner Guds pragt og \u00e6re.
\nMan kunne m\u00e5ske sige det med et moderne ord, at Guds herlighed er hans
\nudstr\u00e5ling.
\nDet Gamle Testamente er fuld af den slags udtryk. Fx. n\u00e5r det mange steder
\nhedder, at jorden er fuld af hans herlighed.
\nDermed menes, at selvom Gud m\u00e5ske ikke er synlig, s\u00e5 virker han
\ndog i verden. Hans udstr\u00e5ling kaster glans over jorden.
\nLad os forestille os, at dronningen var til gudstjeneste her i kirken. Det
\nkan godt v\u00e6re hun sad oppe hvor det gamle orgel var, skjult for os i
\nkirken, men alene bevidstheden om hendes tilstedev\u00e6relse ville afgjort
\nkaste glans over gudstjenesten. Dronningens herlighed smitter af og str\u00e5ler
\nud i rummet om omfatter os, der er til stede.
\nNogenlunde s\u00e5dan forholder det sig ogs\u00e5 med Guds herlighed. Guds
\nherlighed kaster glans over jorden.
\nI NT sker der noget m\u00e6rkeligt med brugen af ordet \u0091herlighed‘.
\ndet kommer til at rumme et ganske anderledes billede.
\nHvedekornets og det kongelige billede s\u00e6ttes sammen,
\ns\u00e5 herligheden ikke ligner en herlighed, men f\u00f8rst af alt er
\nfornedrelse.
\nHvedekornet herligg\u00f8res i den proces, der best\u00e5r i s\u00e5ning,
\nspiring og frugts\u00e6tning. Hvedekornet ses ikke l\u00e6ngere \u0096
\ndet g\u00e5r til i processen, men lever p\u00e5 den m\u00e5de videre i en
\nanden skikkelse og som alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere kendes som det oprindelige
\nhvedekorn.
\nS\u00e5ledes herligg\u00f8res Jesus. Hans d\u00f8d er at ligne med en
\ns\u00e5ning og hans opstandelse med frugts\u00e6tningen. Derfor dette svar
\np\u00e5 foresp\u00f8rgslen om at m\u00e5tte se Jesus:
\nDet kunne godt lade sig g\u00f8re at se Jesus, men hvad der l\u00e5 bag
\nsp\u00f8rgsm\u00e5let var at m\u00e5tte se Jesus som Guds s\u00f8n.
\nOg det kunne alts\u00e5 ikke lade sig g\u00f8re, fordi dette syn er en hemmelighed,
\nligesom k\u00e6rlighed i sig selv er usynlig.
\nEn hemmelighed som kun du og jeg kan afkode ved at
\nleve den.
\nOg hengivelsens herlighed er mere end noget andet usynlig for det \u00f8je,
\nder blot ser p\u00e5.<\/p>\n

Hengivelsens herlighed er gennemg\u00e5ende i Ole Sarvigs vintersalme:<\/p>\n

Han er som liv i frugt og fr\u00f8,
\nder m\u00e5tte falde dybt og d\u00f8,
\nog f\u00e6rge livets nye \u00e5r
\nigennem vintrens larm og s\u00e5r.<\/p>\n

For Jesus elskede livet, og hadede sit liv \u0096 som sit eget,
\nsom det han havde for sig selv.
\nIllustreret med hvedekornet.
\nKunne et s\u00e5dant hvedekorn elske sit liv, ville det betyde, at det n\u00e6gtede
\nat lade sig s\u00e5;
\nog hvis det alligevel lykkedes at putte det ned i jorden, ville det n\u00e6gte
\nat spire, fordi det netop kun elskede sit liv som hvedekorn.
\nEt hvedekorn, der derimod elsker livet, opgiver sit liv, for at nyt og mere
\nmangfoldigt liv kan spire frem.
\nSom Jesus.
\nHavde Jesus elsket sit <\/strong> liv, havde han aldrig givet sig hen
\ntil sine fjender, men st\u00e6digt k\u00e6mpet for at beskytte det. Det ville
\nsikkert have indeb\u00e5ret, at han nedtonede sin rolle som Guds s\u00f8n,
\nfor det var netop udtalelserne om dette, der gav n\u00e6ring til d\u00f8dsdommen.
\nHan ville heller ikke have ofret s\u00e5 meget tid p\u00e5 syndere og fortabte,
\nfor det var den forargelse, der bar ved til b\u00e5let. Mao.: havde Jesus
\nelsket sit liv, ville han ikke have v\u00e6ret Kristus.
\nOg selvom han var blevet henrettet alligevel, havde det ikke gjort nogen forskel
\nfor os.
\nFor s\u00e5 havde s\u00e5ningen af hans legeme intet nyt liv f\u00f8rt
\nmed sig.
\nMen Jesus elskede Livet som s\u00e5dan <\/em> og var parat til at s\u00e6tte
\nsit eget p\u00e5 spil for dette langt mere overordnede princip. Ganske som
\net hvedekorn elsker Livet og derfor er villig til at opgive sig selv for at
\nLivet kan forts\u00e6tte.
\nOg det var hvad han gjorde:
\nudt\u00f8mte sin kraft i vores verden. For at vi og verden kan leve.
\nDet kom der nyt liv ud af, som ikke, var set f\u00f8r.
\nFra da af er vi hans kerner.<\/p>\n

Han gror af jegets hjerterod.
\nhan er dit liv, Du er hans blod<\/p>\n

Og skal livet ikke standse ved os og udd\u00f8, m\u00e5 ogs\u00e5 vi
\ngi slip p\u00e5 det og lade det falde \u0096
\nsom det hvedekorn det er.<\/p>\n

N\u00e5r verden st\u00e5r \u0096 som vi genkender den, er det nemmere at
\ngive slip.<\/p>\n

N\u00e5r verden falder, og vi bliver mere end usikre p\u00e5 vores
\nforbindelse med virkeligheden og ikke kan genkende det, vi troede p\u00e5 som
\nanst\u00e6ndigt og rigtigt \u0096 hverken i udl\u00e6ndingepolitik eller
\ni sp\u00f8rgsm\u00e5l om ven eller fjende eller i m\u00e5let for
\nhvilken vej vi skal g\u00e5,
\ns\u00e5 klamrer vi os til det, vi har og har mindst af alt lyst til at give
\nslip.
\nAlligevel er det det, hvedekornets livsproces kr\u00e6ver.
\nDen kr\u00e6ver at vi hengiver os til det ukendte.
\nIkke ufornuftigt, ikke ukritisk, men hengiver os.
\nSom kerner, der ved, hvor vores rod er, kan vi hengive os.
\nIkke af egen magt.
\nmen fordi Kristus er kraften i vores hengivelse.
\nN\u00e5r vi falder, falder vi i ham.<\/p>\n

Det g\u00f8r ikke faldet mindre, men det giver mening i meningsl\u00f8sheden.
\nDet er i faldet og tabet, livet er tydeligst.
\nDet er m\u00e6rkeligt og <\/strong> virkeligt.<\/p>\n

De, som har mistet alt, som I,
\ndem vil jeg tage bolig i
\nusynlig for alverdens sind
\nog bie der p\u00e5 sommervind. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Johs. 12, 23-33 Egentligt er kirke\u00e5ret m\u00e6rkeligt konstrueret. N\u00e6ppe er det guddommelige barn f\u00f8dt til verden, tilbedt af seende mennesker, udfoldet i underfuldt liv – f\u00f8r det bliver en hemmelighed. Noget, der m\u00e5 falde i jorden og d\u00f8. Som hvedekornet. Noget truet og udsat, som bevares ved at g\u00e5r under. Ligesom livet med dets inderste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,108,111,693,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9773","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9773","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9773"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9773\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13870,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9773\/revisions\/13870"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9773"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9773"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9773"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9773"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9773"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9773"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9773"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}