{"id":9785,"date":"2021-02-07T19:49:43","date_gmt":"2021-02-07T19:49:43","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9785"},"modified":"2023-01-31T12:15:02","modified_gmt":"2023-01-31T11:15:02","slug":"job-91-12-matt-2514-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/job-91-12-matt-2514-30\/","title":{"rendered":"Job 9,1-12; Matt. 25,14-30"},"content":{"rendered":"
\n

Septuagesima, 8. 2. 2004
\n<\/span><\/b>Job 9,1-12; Matt. 25,14-30, Poul Henning Bartholin <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Vores verden har i nogle \u00e5rtier efterh\u00e5nden v\u00e6ret pr\u00e6get af et f\u00e6nomen, vi kalder for fundamentalisme. Ordet d\u00e6kker over flere betydninger, men udgangspunktet er ordet fundament eller grundlag. Fundamentalisme besk\u00e6ftiger sig med det, som er grundl\u00e6ggende og urokkeligt. Fundamentalismen tager udgangspunkt i og bygger p\u00e5 det, som ikke kan stilles i tvivl.<\/p>\n

Den fundamentalisme, vi forholder os til, er en religi\u00f8s eller en politisk fundamentalisme, og somme tider disse to i forening. Denne fundamentalisme finder, at der kun er \u00e9n sandhed i verden, som alt anden m\u00e5 bygge p\u00e5. Den er udtrykt i en bestemt tekst eller samling af tekster, der skal opfattes bogstaveligt og entydigt. S\u00e5ledes kan man tale om f.eks. en j\u00f8disk, en kristen eller en muslimsk fundamentalisme.<\/p>\n

Fundamentalismen fylder meget i vores verdensbillede, selv om det er et lille mindretal i alle tre religioner, der h\u00e6lder til den fundamentalistiske opfattelse, hvor man alts\u00e5 g\u00f8r \u00e9n tekst til grundlag for og norm for al forst\u00e5else.<\/p>\n

Mods\u00e6tningen til fundamentalismen er relativisme, der er kendetegnet ved – igen i st\u00f8rre eller mindre m\u00e5lestok – at sige, at udgangspunktet ganske godt kan v\u00e6re dette, at der kun er \u00e9n sandhed, men at denne sandhed skal fortolkes og udl\u00e6gges, og at det kan ske p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Relativismen giver plads til, at der kan t\u00e6nkes om gud ud fra de forskellige foruds\u00e6tninger, som man havde i f.eks. „Guldalderen“ i begyndelsen af 1800 tallet , og i dag.<\/p>\n

For en fundamentalist er relativismen i grunden opl\u00f8sende, for alle andre end fundamentalisten ser f.eks. p\u00e5 en bibeltekst og pr\u00f8ver at forst\u00e5 den, ved f.eks. at sp\u00f8rge om, i hvilken sammenh\u00e6ng, den er blevet skrevet, hvilke historiske begivenheder, den afspejler. Teksten forst\u00e5s som en hellig tekst, men ogs\u00e5 som en historisk tekst, der alts\u00e5 er blevet til i tidens l\u00f8b. S\u00e5ledes m\u00e5 vi se p\u00e5 teksterne som \u00e5bne for flere forskellige fortolkninger. Og hvad er fortolkninger? Jo det er m\u00e5der at h\u00f8re teksten p\u00e5, at h\u00f8re dens budskab og at anvende disse budskaber.<\/p>\n

Og det \u00e5bner for det selvf\u00f8lgeligt vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor sandheden bliver af, for er der kun \u00e9n sandhed? Eller kan der v\u00e6re flere sandheder? Hvad er mest sand, teksten eller fortolkningen?<\/p>\n

Jesus kom i et alvorlig mods\u00e6tningsforhold til de j\u00f8diske fortolkere af den hellige skrift. Fordi han rokkede ved deres gennem generationer nedarvede fortolkning af de skrifter, som vi kender som Det gamle Testamente. En r\u00f8d tr\u00e5d heri er som bekendt, at der h\u00e5bes p\u00e5 og forventes en Messias, der skal komme som en konge og frelse det j\u00f8diske folk fra undertrykkelse og uretf\u00e6rdighed og genoprette et rige, der i udstr\u00e6kning og rigdom kan m\u00e5le sig med kong Davids rige, et evigt fredsrige.<\/p>\n

Han sagde nemlig noget andet. Han var enig i udgangspunktet, at verden er skabt af Gud Fader og at verden har vendt sig bort fra Gud i selvr\u00e5dighed. Han er ogs\u00e5 enig med den opfattelse, at loven (Moseloven) er et udtryk for det gensidige forhold mellem Gud og mennesker. Men ikke i, at en overholdelse af loven automatisk medf\u00f8rer frelse.<\/p>\n

Derfor var det v\u00e6ldigt provokerende for dem at h\u00f8re, at han tale om Guds rige, p\u00e5 den m\u00e5de, vi har h\u00f8rt om det i dag. Det vender ogs\u00e5 op og ned p\u00e5 vores forst\u00e5else, for er Guds riget ikke f\u00f8rst noget, som venter os efter dette liv?<\/p>\n

Med lignelsen, som jo henter sit materiale i en hverdag, som vi ikke deler, men som alligevel ligner vores meget, fort\u00e6ller Jesus billedligt, at Gudsriget allerede er her. Ikke i sin fylde, men det er her. Det er afg\u00f8rende, for vores m\u00e5de at forholde os til dette p\u00e5, d\u00f8mmer os.<\/p>\n

Lignelsen er ofte blevet brugt til at fort\u00e6lle os, hvordan vi skal bruge vores evner. Det handler den vist ikke f\u00f8rst og fremmest om. En talent er en m\u00f8nt, og de tre tjenere f\u00e5r en formue betroet.<\/p>\n

Det vigtige er at noget bliver betroet. Udgangspunktet for menneskelivet er, at Gud viser os tillid. Det er alts\u00e5 en anden m\u00e5de at se forholdet mellem Gud og menneske p\u00e5 end fundamentalismen. Hvad kommer f\u00f8rst? Guds henvendelse til mennesket, eller menneskets henvendelse til eller s\u00f8gen Gud? Ja, det hele drejer sig jo om Guds henvendelse til mennesket og menneskets modtagelse og forvaltning af denne henvendelse.<\/p>\n

Det er grundl\u00e6ggende for menneskers samv\u00e6r, at vi har tillid til hinanden. Forholdet mellem Gud og menneske bestemmes af at Gud henvender sig til mennesket med tillid. Han er tillidsv\u00e6kkende, og derfor kan vi h\u00f8re og tage imod det, han bringer. Han betror os noget. Han siger ikke blot noget i forbifarten. Der er ikke tale om kloge ord eller livsvisdom udtrykt i bevingede ord. Der er tale om det helt grundl\u00e6ggende, at selve livet er betroet os og er en gave og en formue, som vi skal forvalte. Det h\u00e6vdes ofte, at vi mennesker tager livet som en rettighed. Det tror jeg, man skal v\u00e6re lidt forsigtig med at h\u00e6vde. De allerfleste opfatter vist stadigv\u00e6k livet som en gave, for vi ved godt alle sammen, at vi ikke har skabt dette liv selv.<\/p>\n

Det er blevet os betroet, og vi f\u00e5r et s\u00e6rligt forhold til den, der betror os noget. Det er som at blive indviet i en hemmelighed eller i en sandhed, som indtil da, var skjult for os. Det er nok en erkendelse, som vokser for os gennem \u00e5rene. Vi bliver mere og mere ydmyge over for at vi har f\u00e5et livet, jo \u00e6ldre vi bliver og jo mere vi opdager, at det sandelig ikke var nogen selvf\u00f8lgelighed, og at det heller ikke altid var s\u00e5 let. Men s\u00e5 gl\u00e6der vi os des mere over det, som raktes til os.<\/p>\n

Hermed har jeg beskrevet, at vi p\u00e5 en m\u00e5de kan vokse ved at have f\u00e5et noget betroet. Vi opdager, at der er en eller flere, der viser og tillid. Vi bliver noget eller nogen ved at denne tillid vises os. Vi opdager igennem livet med st\u00f8rre og st\u00f8rre klarhed, at vi er noget, ja, at vi er det, er bliver sagt til os i d\u00e5ben, at vi er Guds barn.<\/p>\n

Vi opdager ogs\u00e5, at tillid og det at f\u00e5 noget betroet ogs\u00e5 kan have en anden side. Det er den tredje tjener et eksempel p\u00e5. Han lider under tilliden. Han bliver svag af den, for han er bange. Han kan ikke leve op til tilliden eller han opfatter den som en byrde. Eller m\u00e5ske er det s\u00e5dan, at han slet ikke kan se, at han f\u00e5r noget betroet.<\/p>\n

Lignelsen i dag er alts\u00e5 et billede p\u00e5, at Guds rige ikke er et fjernt sted eller engang efter dette liv. Lignelsen fort\u00e6ller os, at Guds rige er i at noget bliver os betroet, og at det skal forvaltes af os. Vi bliver vist tillid og det rejser et krav om ansvarlighed i os.<\/p>\n

Hvad er det i grunden, vi f\u00e5r betroet? F\u00f8rst og fremmest f\u00e5r vi sk\u00e6nket vores liv. Sl\u00e6gterne f\u00f8r os er b\u00e6rere af livet, vi har f\u00e5et et, og vi videref\u00f8rer det. Det g\u00f8r vi b\u00e5de hvis vi er s\u00e5 heldige at f\u00e5 lov til at f\u00f8re sl\u00e6gten videre og ved at b\u00e6re det videre, som vi f\u00e5r overleveret. Det v\u00e6re sig indsigter, fortolkninger, traditioner og ikke mindst friheden til at leve livet i ansvarlighed overfor den, der gav livet nemlig Gud og derefter vores n\u00e6ste.<\/p>\n

Hele vores verden er os betroet. Dette mylder af mennesker vi m\u00f8der hver dag er en betroet os. Det arbejde, vi har eller har haft er og var en betroet os. Den, der ansatte os, havde tillid til at vi ville forvalte til gavn for andre og ikke blot ville s\u00f8ge vores egen fordel heri. Vi har ansvaret for, hvordan verden ser ud, og hvad der sker i den. Enhver r\u00f8st er vigtig for at forme verden og g\u00f8re den til et godt og trygt sted at leve, hvor det enkelte menneske bliver betragtet som en formue og ikke en brik i et spil, der kan skiftes ud med en ny.<\/p>\n

Du har med andre ord f\u00e5et din n\u00e6ste betroet. Du skal m\u00f8de ham med tillid og vise ham tillid. Du skal altid t\u00e6nke p\u00e5, at han har ogs\u00e5 f\u00e5et sit liv sk\u00e6nket af Gud. Du har f\u00e5et din egen, din sl\u00e6gts dit folks historie betroet. Det er en del af dig. Den skal du passe p\u00e5 og forvalte og fortolke og spejle dig i, for den fort\u00e6ller dig igen om, hvilken tillid og k\u00e6rlighed, du er blevet sv\u00f8bt i.<\/p>\n

Du har f\u00e5et ordet om frelse fra synd og d\u00f8d betroet. Du m\u00f8dte det s\u00e5 v\u00e6ldigt f\u00f8rste gang i din d\u00e5b. Vi har igen oplevet det forunderlige, at b\u00f8rn er b\u00e5ret til d\u00f8befonten i dag, at familierne samles om dem og p\u00e5 den m\u00e5de tager fat p\u00e5 den opgave det er, at betro disse sm\u00e5 alt det, som livet er. I det er ordet fra Gud afg\u00f8rende. Det er grundlaget for at leve og for at kunne se sit liv som en betroet formue.<\/p>\n

Men lignelsen fort\u00e6ller jo p\u00e5 en helt afg\u00f8rende m\u00e5de, at det er ikke nok at tage imod. Det modtagne skal anvendes. De gjorde de to at de tre. De turde l\u00f8be denne risiko, som der naturligvis er ved at f\u00e5 noget betroet. Den risiko, som straks v\u00e6kker ansvarligheden i os. For det betroede kan jo mistes. S\u00e5 st\u00e5r vi med et ansvar overfor den, der betroede os det. Vi kan risikere at skulle erstatte det betroede.<\/p>\n

De to af de tre, tog imod den betroede formue og gjorde den st\u00f8rre. Det er ikke et billede p\u00e5 deres forretningstalent, men p\u00e5 at det af Gud betroede liv skal bruges. Livet kan ikke leves i en osteklokke. Det liv, den historie, det sted, vi har f\u00e5et, kan ikke og m\u00e5 ikke holdes krampagtigt beskyttet, for s\u00e5 g\u00e5r det til.<\/p>\n

Andre m\u00e5 for mig gerne have deres meninger og holdninger. Men der er m\u00e5ske grund til at pege p\u00e5, at fundamentalismen i disse \u00e5r antager mange ansigter, et af dem er, at vi skal beskytte os mod alt det, som kommer ude fra, og at vi skal beskytte os mod alt nyt.<\/p>\n

Det er ikke alt ude fra, der er godt. Det er ikke alt nyt, der er godt. Det v\u00e6re sig langt fra. Men opgaven er ikke, at f\u00f8lge den tredje tjener og grave vores formue ned i h\u00e5b om at overleve, den dag, hvor der skal g\u00f8res regnskab.<\/p>\n

Nej, opgaven er at bruge det betroede til at fremme det, der var giverens intention. Nemlig at bringe ordet om Jesu d\u00f8d og opstandelse til alle der lever, s\u00e5 de kan se deres liv i det lys.<\/p>\n

Hvad sker der, hvis vi ikke t\u00f8r anvende vores liv? Hvis vi ikke t\u00f8r s\u00e6tte det p\u00e5 spil i livet med naboen, kollegaen ja s\u00e5m\u00e6nd familien? Vi g\u00e5r til som mennesker! Hvad sker der, hvis vi ikke t\u00f8r bruge ordet og kirkeinstitutionen og lade det fortolke p\u00e5 mange m\u00e5der? Det g\u00e5r til og bliver ganske ligegyldigt!<\/p>\n

Lignelsen fort\u00e6ller os, at livet skal leves, at ordet skal tales og h\u00f8res og tales igen og igen. Der, hvor det sker er Guds rige.<\/p>\n

Da Jesus modsagde sin tids fundamentalisme endte det med domf\u00e6ldelse, lidelse, og d\u00f8d og opstandelse. Dermed led alle former for fundamentalisme et endeligt. Livet skal leves, ordet skal forkyndes og h\u00f8res, det skal siges ind i nye sammenh\u00e6nge og ind i nye tider. Ikke som de blev sagt engang, men s\u00e5dan at de r\u00e6kker livet og livsmuligheder videre og lader disse se i lyset af, at det er Guds grundl\u00e6ggende tillid til os, der b\u00e6rer vores liv. Amen.<\/p>\n

Provst Poul Henning Bartholin
\nSelskovvej 42
\nDK-3400 Hiller\u00f8d
\nTel.: ++ 45 – 48 24 90 50
\ne-mail: phb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Septuagesima, 8. 2. 2004 Job 9,1-12; Matt. 25,14-30, Poul Henning Bartholin Vores verden har i nogle \u00e5rtier efterh\u00e5nden v\u00e6ret pr\u00e6get af et f\u00e6nomen, vi kalder for fundamentalisme. Ordet d\u00e6kker over flere betydninger, men udgangspunktet er ordet fundament eller grundlag. Fundamentalisme besk\u00e6ftiger sig med det, som er grundl\u00e6ggende og urokkeligt. Fundamentalismen tager udgangspunkt i og bygger […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7521,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,118,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9785","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-25-chapter-25","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9785","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9785"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9785\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16259,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9785\/revisions\/16259"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7521"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9785"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9785"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9785"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9785"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9785"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9785"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9785"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}