{"id":9792,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9792"},"modified":"2022-10-22T14:22:32","modified_gmt":"2022-10-22T12:22:32","slug":"markus-4-26-32","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-4-26-32\/","title":{"rendered":"Markus 4, 26-32"},"content":{"rendered":"
\n

\u0094 Hvad magted jeg vel
\nom du ej kan held?
\ndet vokser jo medens vi sove\u0094<\/p>\n

S\u00e5dan skriver \u00c5strup i den salme vi lige har sunget : \u0094Det vokser jo medens vi sove\u0094. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 i de to lignelser, vi lige har h\u00f8rt. Kornet spirer og vokser, uden at bonden ved hvordan. Han sover og st\u00e5r op, dag og nat og pludselig en dag kan han h\u00f8ste. Han ved godt, at han har s\u00e5et, m\u00e5ske har han ogs\u00e5 g\u00f8det og vandet, men han ved ogs\u00e5 godt, at der alligevel er noget uforklarligt i v\u00e6ksten. Noget, han ikke har kunnet ordne, men som har ordnet sig helt af sig selv. Og det lillebitte sennepsfr\u00f8 bliver lagt i jorden, men det vokser op og bliver st\u00f8rre end alle andre planter, og det f\u00e5r store grene, s\u00e5 himlens fugle kan bygge rede i dets skygge. Og ingen mennesker har bestemt det eller ordnet det \u0096 det er sket helt af sig selv.<\/p>\n

Det er da to herlige lignelser! T\u00e6nk at h\u00f8re, at alting sker helt af sig selv mens vi sover p\u00e5 vores gr\u00f8nne \u00f8rer. Vi skal slet intet g\u00f8re, vi skal blot sove og st\u00e5 op, nat efter nat og dag efter dag, og s\u00e5 har alting ordnet sig helt af sig selv! Der er ingen krav, intet vi kan forspilde, intet vi kan kom til at glemme eller fors\u00f8mme, for alt sker alligevel, helt af sig selv!<\/p>\n

Tanken burde tiltale os s\u00e5 ganske gevaldigt. Hurra, hurra burde vi r\u00e5be \u0096 for hvilken frihed og sikken gave og hvilken byrde er vi ikke blevet lettet for!<\/p>\n

Men vi er mist\u00e6nksomme.<\/p>\n

Lur mig, om ikke de fleste af os, n\u00e5r vi h\u00f8rer lignelsen om sennepsfr\u00f8et og om det, der gror af sig selv uden vores hj\u00e6lp, bliver skeptiske og t\u00e6nker; kan det nu ogs\u00e5 passe? Kan det mon v\u00e6re rigtigt, at jeg ikke skal g\u00f8re et eller andet? Kan det mon alt sammen ske og gro uden min hj\u00e6lp? Nej, der m\u00e5 ligge noget bag, t\u00e6nker vi, s\u00e5 let slipper vi nok ikke. Og hvad er det helt pr\u00e6cist der sker, men vi sover?<\/p>\n

Ja, lignelser handler jo altid om noget andet end det, de giver sig ud for at handle om. De lignelser vi h\u00f8rer i dag fort\u00e6ller om kornet og om sennepsfr\u00f8et, men de handler i virkeligheden om Guds rige, som Jesus selv forklarer det: med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tils\u00e5et jorden. Og med Gudsriget er det ligesom med et sennepsfr\u00f8.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 Guds rige, der kommer helt af sig selv uden af vi skal g\u00f8re hverken fra eller til. Gud rige, salighedsriget, hvor alt er faldet i hak, hvor der ikke er brud, hvor livet er, hvad det er bestemt til at v\u00e6re, og hvor vi er, som vi var bestemt til at skulle v\u00e6re. Guds riges billede gemmer vi alle sammen dybt inde i os selv; vi ved, hvad det er, selv om vi m\u00e5ske ikke s\u00e5dan lige kan sige det. Guds rige er en paradisdr\u00f8m \u0096 og hvem dr\u00f8mmer ikke om et paradis?<\/p>\n

Og nu bliver det alts\u00e5 sagt, at dette paradis kommer helt af sig selv, at det vil vokse frem begyndende som det mindste lille fr\u00f8, men det vil blive til et livstr\u00e6, hvor fuglene, menneskene, folkeslagene, ja hele verden kan bygge rede, sl\u00e5 sig ned og finde fred.<\/p>\n

Det vokser jo, medens vi sove.<\/p>\n

Mern hvor har vi sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 det. Sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5, at Gud vil genskabe paradis, uden at vi skal g\u00f8re noget for at hj\u00e6lpe det p\u00e5 vej. Jamen, indvender vi. Vi m\u00e5 da g\u00f8re noget, <\/strong>vi m\u00e5 da pr\u00f8ve p\u00e5 at forbedre os og verden og is\u00e6r vores nabo, s\u00e5 Gudsriget f\u00e5r bedre v\u00e6kstbetingelser. Vi m\u00e5 da g\u00f8de med gode gerninger, vande med barmhjertighedens milde t\u00e5rer, luge ukrudtet v\u00e6k, s\u00e5 gudsrigetr\u00e6et kan f\u00e5 lys nok og ikke bliver forstyrret i sin v\u00e6kst af tidsler og andet skidtfolk.<\/p>\n

Men nej, siger Jesus, – det kommer af sig selv.<\/p>\n

Det er forargeligt for mennesket, at noget s\u00e5 godt og storsl\u00e5et som gudsriget skulle kunne komme helt af sig selv. For vi mener i vid udstr\u00e6kning, at det er os selv, der ordner alting. Og hvis vi ikke ordner, s\u00e5 sker der ingenting.<\/p>\n

M\u00e5ske s\u00e5rer det ogs\u00e5 vores forf\u00e6ngelighed. Her g\u00e5r vi rundt i vores egen fortr\u00e6ffelighed og gl\u00e6der os, n\u00e5r vi f\u00e5r udrettet noget. Vi l\u00e6gger os tilfredse til at sove ved tanken om det og det, vi fik gjort i dag, af vores gode hjerte. Det st\u00f8der os lidt, at Vorherre ikke skulle have brug for os til at vande lidt, g\u00f8de lidt og luge lidt i Hans bed, s\u00e5 Gudsriget kan s\u00e6ttes lidt frem i v\u00e6kst. Vi har s\u00e5 megen god vilje, og hvis gudsriget s\u00e5 m\u00e5ske kunne komme lidt f\u00f8r?<\/p>\n

Men s\u00e5dan er det ikke. Gudsriget er Vorherres v\u00e6rk, ikke vores, og det kommer, n\u00e5r han bestemmer det og vi m\u00e5 vente.<\/p>\n

Hvis vi kan komme over vores forf\u00e6ngelighed og vores trang til at ville ordne s\u00e5 meget, s\u00e5 vil vi kunne se, hvilken kolossal gave, der er i disse ord om gudsriget. T\u00e6nk, at f\u00e5 et l\u00f8fte om at noget s\u00e5 stort skal komme engang, uanset hvad vi g\u00f8r eller ikke g\u00f8r. T\u00e6nk, at det ikke afh\u00e6nger af os, om al verdens lidelse og smerte en dag skal h\u00f8re helt op, men at Gud har bestemt, at s\u00e5dan skal det blive, n\u00e5r tiden er inde Alt hvad vi skal g\u00f8re er at vente og tro, at s\u00e5dan bliver det ogs\u00e5.<\/p>\n

Der er en dansk teolog, der engang har sagt, at tro er kapitulation.
\nTro er at lade v\u00e6re.
\nTro er at overgive sig og holde op med at tro, at man selv kan ordne alting bedst.<\/p>\n

Tro er stole p\u00e5, at Gud ordner alting til det bedste. Tro er tillid til at Gud faktisk lader gudsriget vokse frem, s\u00e5 vi kan sidde i dets skygge og hvile eller bygge rede i dets grene og finde tryghed der. Tro er at holde op med at ville kontrollere vores eget og de andres liv og lade Gud ha‘ kontrollen. Han har den nemlig alligevel, uanset hvad vi kan bilde os ind \u0096 det opdager vi, n\u00e5r vi finder ud af, at vores liv ikke blev, som vi ville det, men som Gud ville det, p\u00e5 ondt og godt.<\/p>\n

De gamle sagde: \u0094Gud i vold\u0094: Det betyder at lade Gud ha‘ roret for sig selv. Hvis vi lader Gud styre Gudsrigets komme, s\u00e5 f\u00e5r vi til geng\u00e6ld frie h\u00e6nder til at tage os af vores ganske almindelige hverdagslige pligter. G\u00f8re vores daglige arbejde og passe de opgaver, vi har overfor n\u00e6sten, uden at bilde os ind, at vi derved g\u00f8r andet end hvad vi er skyldige at g\u00f8re. Vi er ikke gudsrigets bygmestre, vi er bare ydmyge medarbejdere p\u00e5 hans skabelse.<\/p>\n

Forventningen om at det skal ske, n\u00e5r Gud vil det, kan g\u00f8re vores ventetid frugtbar. Vi kan frimodigt leve og passe det, vi har f\u00e5et af Vorherre, fylde med h\u00e6derligt virke vor dag, hj\u00e6lpe og v\u00e6rne om den, der er svag. Og n\u00e5r vi engang skal d\u00f8, s\u00e5 ved vi, at vi skal l\u00e6gges i jorden og blive til jord og akse. Men det er vi kun i en ventetid, indtil opstandelsens dag, den dag da Guds rige ikke kun er n\u00e6r, men er <\/strong> kommet, og hvor vi kan sidde i livstr\u00e6ets skygge for evigt.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Kirsten J\u00f8rgensen,
\nPr\u00e6stegade 2,
\n5300 Kerteminde
\ntlf.65321320
\ne-mail: kjoe@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u0094 Hvad magted jeg vel om du ej kan held? det vokser jo medens vi sove\u0094 S\u00e5dan skriver \u00c5strup i den salme vi lige har sunget : \u0094Det vokser jo medens vi sove\u0094. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 i de to lignelser, vi lige har h\u00f8rt. Kornet spirer og vokser, uden at bonden ved hvordan. Han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,108,111,149,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9792","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9792","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9792"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9792\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14286,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9792\/revisions\/14286"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9792"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9792"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9792"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9792"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9792"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9792"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9792"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}