{"id":9797,"date":"2021-02-07T19:49:34","date_gmt":"2021-02-07T19:49:34","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9797"},"modified":"2022-10-13T16:58:00","modified_gmt":"2022-10-13T14:58:00","slug":"johannes-16-16-22","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-16-16-22\/","title":{"rendered":"Johannes 16, 16-22"},"content":{"rendered":"
\n

Der er opbrud i luften i dag. Fastelavns s\u00f8ndag st\u00e5r som en port i kirke\u00e5ret, for nu bev\u00e6ger vi os mod p\u00e5ske \u0096 40 dage skal vi v\u00e6re undervejs inden vi n\u00e5r frem til Jerusalem med alt hvad p\u00e5skens fort\u00e6lling rummer af nederlag og sejr , af sorg og gl\u00e6de, af ensomhed og f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Jesu ord: Se, vi drager op til Jerusalem s\u00e6tter bev\u00e6gelsen i gang \u0096 og Jesus g\u00f8r sig tanker om, hvad der ligger foran. Han ser \u00e5benbart sig selv i et billede fra de profetier, han kendte fra Gammeltestamente, fra profeten Esajas bog: \u0094foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, en man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser han bar.<\/p>\n

Han blev straffet, for at vi kunne f\u00e5 fred, ved hans s\u00e5r blev vi helbredt\u0094.<\/p>\n

Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re billeder fra nogle salmer Jesus husker: \u0094jeg er en orm, ikke en mand, en sk\u00e6ndsel for mennesker, foragtet af folk\u0085alle der ser mig, spotter mig\u0085.. men lovpris Herren, for han viste ikke foragt og afsky \u0085. De, der s\u00f8ger Herren, skal lovprise ham og de skal f\u00e5 nyt mod for evigt \u0094<\/p>\n

S\u00e5 jo, Jesus har en forestilling om, hvad der venter ham. For enden af vejen er der lidelse og d\u00f8d.<\/p>\n

Set s\u00e5dan er det hvad der venter os alle for enden af vores livsvej \u0096 men er det det vi skal h\u00f8re som det vigtigste i teksten til i dag ? \u0096 memento mori: husk at du skal d\u00f8.<\/p>\n

Med liges\u00e5 god grund kunne man sige: husk at du skal leve. Livet er ikke bare en forberedelse til d\u00f8den. Ja indimellem kan man f\u00e5 den fornemmelse, at nogen mener, at tilv\u00e6relsen her er en pr\u00f8ve, som man skal igennem for at kunne leve et mere egentligt liv. Eller den m\u00e5de vi uds\u00e6tter mange ting p\u00e5, s\u00e5dan som vi nogle gange sjusker med vores liv \u0096 og fors\u00f8mmer at v\u00e6re opm\u00e6rksomme og n\u00e6rv\u00e6rende, kan f\u00e5 det til at se ud som om vi betragter vores liv som en generalpr\u00f8ve, der l\u00e6gger op til premieren, hvor det virkelig g\u00e6lder.<\/p>\n

Men det er jo ikke rigtigt. Tilv\u00e6relsen kan ikke uds\u00e6ttes \u0096 s\u00e5 er den allerede g\u00e5et tabt. Vi skal holde op med at tale om det virkelige liv og s\u00e5 liv, der er endnu mere virkeligt.<\/p>\n

Det kan godt ske, at kirkens budskab mange gange er blevet h\u00f8rt s\u00e5dan \u0096 ogs\u00e5 sagt s\u00e5dan \u0096 og derfor har megen forkyndelse f\u00e5et en lettere truende, moraliserende karakter \u0096 men n\u00e5r vi f\u00f8lger teksten i dag \u0096 viser eksemplet, at Jesus hverken er grebet af panik eller bare har valgt at give op overfor udsigten til lidelse og d\u00f8d.<\/p>\n

Disciplene forstod ikke noget af det han sagde: enten fordi de ville s\u00e6tte betingelserne for hvordan livet sammen med Jesus skulle v\u00e6re \u0096 uden modgang og uden d\u00f8d \u0096 eller ogs\u00e5 forstod de ganske enkelt ikke, at det var sig selv Jesus talte om. \u0096 Som vi ogs\u00e5 helst skubber den tanke fra os at det v\u00e6rste skulle ramme os eller vores n\u00e6rmeste.<\/p>\n

Men Jesus kan rumme b\u00e5de tanken om livet og d\u00f8den. Han v\u00e6lger livet samtidig med at han ser d\u00f8den i \u00f8jnene. Han v\u00e6lger det liv, der er lige foran ham med de krav, der stilles fra de mennesker, der m\u00f8der ham. Tanken om d\u00f8den lammer ikke hans handlekraft, men g\u00f8r den m\u00e5ske endda st\u00e6rkere. Han kan v\u00e6re opm\u00e6rksom og vise omsorg og helbrede den blinde mand, han kommer forbi p\u00e5 vejen \u0096 og som beder om hj\u00e6lp.<\/p>\n

Jesus g\u00e5r helt klart hverken udenom andres liv eller sit eget liv \u0096 og derfor bliver livet til.<\/p>\n

Livets vej g\u00e5r gennem forst\u00e5else og hengivelse \u0096 s\u00e5 et andet menneske f\u00e5r livsmod og nyt syn.<\/p>\n

S\u00e5dan som det fort\u00e6lles om dem, der s\u00e5 den blinde, der blev helbredt. Alle dem der s\u00e5 ham der p\u00e5 vejen fik gl\u00e6de af hans nye syn \u0096 ja det bredte sig og blev til gl\u00e6de for mange.<\/p>\n

Fastetiden \u0096 vejen herfra til p\u00e5ske \u0096 kan huske os p\u00e5 vores egen livsvej \u0096 g\u00f8re os mindre frygtsomme \u0096 mere opm\u00e6rksomme \u0096 mere levende.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Pastorin Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.:++45 \u009639655272
\ne-mail: sa@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er opbrud i luften i dag. Fastelavns s\u00f8ndag st\u00e5r som en port i kirke\u00e5ret, for nu bev\u00e6ger vi os mod p\u00e5ske \u0096 40 dage skal vi v\u00e6re undervejs inden vi n\u00e5r frem til Jerusalem med alt hvad p\u00e5skens fort\u00e6lling rummer af nederlag og sejr , af sorg og gl\u00e6de, af ensomhed og f\u00e6llesskab. Jesu […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,108,111,726,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9797","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9797"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14172,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9797\/revisions\/14172"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9797"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9797"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9797"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9797"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}