{"id":9808,"date":"2021-02-07T19:49:34","date_gmt":"2021-02-07T19:49:34","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9808"},"modified":"2022-10-17T11:11:28","modified_gmt":"2022-10-17T09:11:28","slug":"jeg-kan-godt-se-dig-men-jeg-kan-ikke-rigtig-maerke-dig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/jeg-kan-godt-se-dig-men-jeg-kan-ikke-rigtig-maerke-dig\/","title":{"rendered":"Jeg kan godt se dig, men jeg kan ikke rigtig m\u00e6rke dig!"},"content":{"rendered":"
\n

Indenfor virksomhedsledelse taler man i dag om \u0091flade strukturer‘. Hermed
\nmenes, at det gammeldags hierarki mellem leder, mellemleder, underleder
\nog dem p\u00e5 gulvet oph\u00e6ves og for den sags skyld ogs\u00e5 hierarkiet
\nmellem de forskellige faggrupper.<\/p>\n

For at f\u00e5 en god moderne virksomheds\u00e5nd m\u00e5 alle respektere
\nhinandens faglighed, lyder det, og erkende at de sammen arbejder p\u00e5 en
\nf\u00e6lles sag, nemlig virksomhedens konkurrenceevne p\u00e5 det frie
\nmarked.<\/p>\n

Hvis faggruppernes eneste m\u00e5l var, med fagforeningerne i front,
\nat k\u00e6mpe for deres egen ret, s\u00e5 ville det f\u00e6lles projekt,
\nsom virksomheden udg\u00f8r, g\u00e5 fl\u00f8jten.<\/p>\n

N\u00e5r man t\u00e6nker i flade strukturer, som man siger, er det
\ni erkendelse af, at hver is\u00e6r bidrager med noget vigtigt, s\u00e5 det
\ntil sammen g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed: alts\u00e5 produktivitet.<\/p>\n

Nu er vi kommet i kirke og ikke til foredrag om virksomhedskultur, –
\nmen evangeliet i dag handler netop om at leve <\/em> i de flade strukturer
\n– Om at give afkald p\u00e5 magten og rettighederne og istedet v\u00e6re
\nhinandens tjenere, kort og godt.<\/p>\n

Derfor sp\u00f8rger jeg nu: t\u00e6nk, hvis denne indstilling til
\nhinandens fagomr\u00e5der indenfor den moderne virksomhedskultur, kunne
\noverf\u00f8res til den daglige v\u00e6rensm\u00e5de: overfor den
\nfremmede iblandt os, overfor vores \u00e6gtef\u00e6lle, overfor vores
\nfor\u00e6ldre og alle de andre.<\/p>\n

At vi \u00e5benbart ikke automatisk lever i s\u00e5danne flade strukturer
\nvidner lovens n\u00f8dvendighed om. Og nu t\u00e6nker jeg p\u00e5 loven
\ni Det Gamle Testamente.<\/p>\n

Her st\u00e5r der igen og igen, at folket skal tage sig af den fremmede
\nindenfor byporten, og det f\u00f8lges op af p\u00e5mindelsen: \u0093husk,
\nat I engang selv var fremmede i Egypten\u0094.<\/p>\n

Og blandt de ti bud hedder det fjerde: \u0093Du skal \u00e6re din far og
\ndin mor\u0094. Noget som det \u00e5benbart er n\u00f8dvendigt at sige for
\nat det g\u00f8res.<\/p>\n

Og endelig husker nogle m\u00e5ske ogs\u00e5, hvad de lovede ved indg\u00e5elsen
\naf \u00e6gteskabet: at vi skal elske og \u00e6re og leve med vores \u00e6gtef\u00e6lle
\n– i medgang og <\/em> modgang, indtil d\u00f8den skiller os ad.<\/p>\n

Ogs\u00e5 det skal \u00e5benbart siges til os og afgives som l\u00f8fte,
\nfordi heller ikke det kommer af sig selv.<\/p>\n

Hvorfor giver det ikke bare sig selv? Hvorfor sker det ikke helt automatisk
\nat vi modtager den fremmede og respekterer vores for\u00e6ldre og elsker
\nog \u00e6rer vores \u00e6gtef\u00e6lle? Hvorfor skal det siges til
\nos?<\/p>\n

Hvorfor skal man p\u00e5 lederkursus for at l\u00e6re at respektere
\nde andre p\u00e5 virksomheden, og hvorfor skal man g\u00e5 i kirke
\nog l\u00e6se i Bibelen for at l\u00e6re, at vi skal vogte vores bror?<\/p>\n

Af den simple grund, som vi ogs\u00e5 finder i Bibelen, at sandheden
\nom mennesket er, at der i os ligger et grundl\u00e6ggende og fundamentalt
\nbeg\u00e6r til at f\u00f8re os selv frem og v\u00e6re den st\u00f8rste,
\nden bedste – og gerne p\u00e5 andres bekostning.<\/p>\n

Og nu er vi godt inde i dagens evangelium og i de \u00f8vrige tekster
\nder er l\u00e6st ved denne f\u00f8rste s\u00f8ndag i fasten: – Disciplene
\nstrides om, hvem af dem, der er den st\u00f8rste. Og Kain sl\u00e5r
\nsin bror Abel ihjel af misundelse over at Herren tog imod dennes offergave
\n– og endelig i Jakobsbrevet bliver det sl\u00e5et fast, at vi fristes
\nog lokkes og drages af vores eget beg\u00e6r. Og d\u00e9t beg\u00e6r
\ns\u00e6tter synd i verden, siger apostlen Jakob, og n\u00e5r synden
\ner vokset op, f\u00f8der den d\u00f8d!<\/p>\n

Fastetiden s\u00e6tter fokus p\u00e5 det, der har og tager magten
\nover os. Og fastetidens traditionelle opfordring til mennesket var tidligere
\n– som en forberedelse p\u00e5 den forest\u00e5ende p\u00e5ske – at
\ngive afkald p\u00e5 den magt og det beg\u00e6r, der netop er en hindring
\nfor at vi kan v\u00e6re hinandens tjenere, som Kristus var det for os
\n– og viste os med p\u00e5skebegivenheden.<\/p>\n

Vi opfordres til – is\u00e6r i fastetiden – at k\u00e6mpe imod at ville <\/em> magten.
\nDet her handler som sagt om de flade strukturer.<\/p>\n

Og vi skal i fastetiden ogs\u00e5 bevidstg\u00f8res om ikke at lade
\nos <\/em> undertrykke af magten.<\/p>\n

Det at faste, helt konkret alts\u00e5 at give afkald p\u00e5 k\u00f8det,
\ngjorde man jo for at manifestere, at det basale beg\u00e6r efter mad
\nikke skulle regere ens liv.<\/p>\n

M\u00e5ske skulle vi, der ikke vil faste p\u00e5 den gamle middelalderlige
\nfacon, bruge anledningen til at t\u00e6nke over, hvad det er der har
\nmagten over vores liv, hvad det er der styrer vores liv og s\u00e5 g\u00f8re
\net stille fors\u00f8g p\u00e5 ikke at lade sig styre og undertrykke
\nog friste af det.<\/p>\n

Det beh\u00f8vede jo ikke v\u00e6re maden eller r\u00f8dvinen eller
\nlivsnydelsen. Sandsynligheden for at det ogs\u00e5 er det er dog stor.<\/p>\n

Men det kunne jo ogs\u00e5 i vores arbejdsliderlige kultur v\u00e6re
\n– ja, netop arbejdet, arbejdspresset, pr\u00e6stationsr\u00e6set, stress,
\nbeg\u00e6ret efter statussymboler og materialitet og alt det, der f\u00f8lger
\nmed i k\u00f8lvandet – m\u00e5ske er det det, der styrer vores liv
\ni dag.<\/p>\n

Lastekataloger kan der vel altid skrives. Fristelserne er mange.<\/p>\n

Men i dag siger Jesus direkte til os i evangeliet, at vi skal v\u00e6rne
\nos mod denne beg\u00e6rlige m\u00e5de at ville indtage verden p\u00e5.<\/p>\n

\u0093S\u00e5dan skal det ikke v\u00e6re iblandt jer\u0094, siger han. \u0093I skal
\nikke lade jer undertrykke af noget, I har ingen grund til at lade jer
\nstyre af jeres beg\u00e6r, – disciplene skal kort og godt v\u00e6re
\nhinandens tjenere.<\/p>\n

Og vi kan tilf\u00f8je: s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re
\nmellem os. Vi skal opfatte os selv som hinandens tjenere. Vi skal v\u00e6re \u00e9n,
\nder giver.<\/p>\n

Og det er jo ogs\u00e5, hvad vi i bund og grund gerne vil, give: Kain
\nville give Gud en offergave. Det var derfor han blev skuffet, da Gud
\nikke tog imod den af en grund vi ikke kender.<\/p>\n

Og disciplene ville gerne give Jesus det, at de virkelig troede ham,
\nog derfor gerne ville v\u00e6re hos ham, s\u00e5 t\u00e6t som muligt,
\nhelst ved hans h\u00f8jre og venstre side.<\/p>\n

Kristendommen fremh\u00e6ver tjenerrollen, fordi den er Guds lignelse
\np\u00e5 k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Tjeneren er den, der gl\u00e6der den anden, som opfylder den andens
\nbehov, som g\u00f8r livet godt for den anden.<\/p>\n

Men den der h\u00e5ner svagheden, vil nok sp\u00f8rge mistroisk til
\nhvorfor man p\u00e5 denne omvendte m\u00e5de skal g\u00f8re sig st\u00e6rk
\n– s\u00e5 man kan d\u00e6mpe beg\u00e6ret i sig – for at blive svag,
\nfor at blive en svag tjener. Kan det virkelig v\u00e6re den sande m\u00e5de
\nat v\u00e6re menneske p\u00e5?<\/p>\n

Ja, kristendommen siger det. Det at v\u00e6re hinandens tjenere er
\nden sande m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5. Af den grund, at
\nden livsindstilling, som de flade strukturer er udtryk for, f\u00f8rer
\nliv med sig.<\/p>\n

Den er givende, produktiv, skabende, dynamisk, forl\u00f8sende, genererende.
\nDen giver fremtid. \u00c5benhed. H\u00e5b. Tjeneren vil det gode. Vil
\nikke sig selv og sin egen ret, men vil det gode for den andens skyld.<\/p>\n

Det her er ikke en utopi. Kristendommen er ikke utopi og fjern fra virkeligheden,
\nselvom vi m\u00e5ske tvivler p\u00e5, om det skulle kunne praktiseres,
\nm\u00e5ske netop fordi vi kender os selv som vi er.<\/p>\n

Kristendommen giver sit klare svar og siger, at mulighedsbetingelsen
\nfor denne v\u00e6ren i verden og leven med hinanden, er k\u00e6rlighed.
\nOg den er Gud garant for.<\/p>\n

Det er kun med k\u00e6rlighed i ryggen at vi kan give og tjene og b\u00e6re
\nover med og ikke t\u00e6nke p\u00e5 vores ret.<\/p>\n

Og den k\u00e6rlighed er ikke noget vi bare har. Den s\u00e6tter sig
\nigennem, n\u00e5r vi tror p\u00e5 den. Eller n\u00e5r vi tror, s\u00e5 s\u00e6tter
\nden sig igennem.<\/p>\n

Den er kraften, der virker tro. Ikke som noget statisk, som vi enten
\nhar eller ikke har. For det er jo ikke tilf\u00e6ldigt, at Jesus siger
\ntil Simon Peter: \u0093N\u00e5r du engang omvender dig, s\u00e5 styrk dine
\nbr\u00f8dre!\u0094 Alts\u00e5: n\u00e5r du en dag, eller den dag eller
\ni det \u00f8jeblik du tror p\u00e5, at jeg er den k\u00e6rlighed,
\nder har bedt for dig og banet vejen for dig, s\u00e5 skal du v\u00e6re
\ntjener og styrke din br\u00f8dre.<\/p>\n

Kristendommens p\u00e5stand er, at den k\u00e6rlighed, der er kraftfuld
\ni sin svaghed er Gud.<\/p>\n

Gud er identisk med den k\u00e6rlighed, der viser sin kraft i svagheden.<\/p>\n

Og Gud havde \u00e5benbart en svaghed for os mennesker, siden han ofrede
\ns\u00e5 meget for vores skyld.<\/p>\n

En svaghed, som netop fik ham til at give afkald p\u00e5 sig selv og
\nblive som en tjener.<\/p>\n

Og gennem denne omvendelse, fra at v\u00e6re den oph\u00f8jede Gud
\ntil at v\u00e6re den ydmygede Guds s\u00f8n, satte k\u00e6rlighedens
\nkraft sig igennem og sejrede over alt det, der ender med d\u00f8d og
\ntilintetg\u00f8relse, lukning, fallit og konkurs.<\/p>\n

Jesu historie, hans liv og hans d\u00f8d og opstandelse er en lignelse
\nom svaghedens sejr. Det endte ikke med kors og en lukket grav, men med
\nopstandelse og lys og liv og h\u00e5b for alle.<\/p>\n

Det f\u00e5r disciplene ogs\u00e5 at vide i dag. Nok skal de v\u00e6re
\ntjenere i verden, men en dag skal de sidde med til bords og v\u00e6re
\nsom dem, der lader sig tjene. De skal sidde p\u00e5 troner og d\u00f8mme
\nIsraels tolv stammer. De skal sejre.<\/p>\n

Det er ganske vist et mytisk billede, som ikke kan sige os s\u00e5 meget
\ni dag, – men det er selve oph\u00f8jelsen vi skal gl\u00e6de os til.<\/p>\n

Det er den \u0093livets sejrskrans\u0094 som apostlen Jakob talte om, som vi skal
\nf\u00e5, n\u00e5r vi har holdt pr\u00f8velserne ud.<\/p>\n

Svagheden tilintetg\u00f8r ikke sig selv, den bliver ikke til intet
\n– men den bliver til alt.<\/p>\n

Det ender med opfyldelse og m\u00e6thed og nydelse og gl\u00e6de.
\nDet ender med et stort festm\u00e5ltid, hvor vi sidder til h\u00f8jbords
\n–<\/p>\n

Indtil da m\u00e5 vi gl\u00e6de os over det bord, der d\u00e6kkes
\ntil os her, og styrkes af br\u00f8det og vinen, s\u00e5 vi ved hans
\nk\u00e6rligheds kraft kan tro og vende om og fors\u00f8ge at leve
\ni flade strukturer som hinandens tjenere.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke
\nPlatanvej 10
\nDK-5230 Odense M
\nTel.: ++ 45 – 66 12 56 78
\nemail: etg@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indenfor virksomhedsledelse taler man i dag om \u0091flade strukturer‘. Hermed menes, at det gammeldags hierarki mellem leder, mellemleder, underleder og dem p\u00e5 gulvet oph\u00e6ves og for den sags skyld ogs\u00e5 hierarkiet mellem de forskellige faggrupper. For at f\u00e5 en god moderne virksomheds\u00e5nd m\u00e5 alle respektere hinandens faglighed, lyder det, og erkende at de sammen arbejder […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,296,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9808","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigt-ohne-spez-bibelstelle","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9808","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9808"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9808\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14201,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9808\/revisions\/14201"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9808"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9808"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9808"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9808"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9808"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9808"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9808"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}