{"id":9816,"date":"2021-02-07T19:49:35","date_gmt":"2021-02-07T19:49:35","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9816"},"modified":"2022-10-10T09:17:38","modified_gmt":"2022-10-10T07:17:38","slug":"markus-914-29-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-914-29-2\/","title":{"rendered":"Markus 9,14-29"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Markus 9,14-29 (Pr\u00e6diken i stikord)<\/p>\n<p>Troen<br \/>\nMan kan ikke bestemme om man vil tro. Tro er noget man bliver p\u00e5lagt,<br \/>\np\u00e5tvunget. Man bestemmer heller ikke selvom man vil v\u00e6re forelsket.<br \/>\nEller om man vil hade.<br \/>\nF\u00f8lelser er ikke i vor egen magt.<\/p>\n<p>I forhold til dem er mennesket som et spejl, der blot gengiver hvad og hvem<br \/>\nder spejler sig i det. Hvis vi m\u00f8der et trov\u00e6rdigt menneske, kan<br \/>\nvi ikke lade v\u00e6re med at tro p\u00e5 det. N\u00e5r vi m\u00f8der<br \/>\nGud gennem hans ord, kommer troen. Med mindre vi allerede har kastet vor k\u00e6rlighed<br \/>\np\u00e5 noget helt andet, som derfor har erobret vort hjerte og taget pladsen<br \/>\nop, s\u00e5 at andre ikke kan komme ind.<\/p>\n<p>Den stakkels far som vi h\u00f8rer om i dagens tekst er splittet. Han vil<br \/>\ngerne tro, for han tror at troen er foruds\u00e6tningen for at hans s\u00f8n<br \/>\nkan blive rask. Men han kan ikke for Jesus har ikke v\u00e6ret i stand til<br \/>\nat indgyde ham tiltro eller tillid.<\/p>\n<p>Skylden<br \/>\nDet er vanskeligt for Jesus at g\u00f8re sig trov\u00e6rdig. En ting er<br \/>\nat han kan g\u00f8re undere. Det er der jo mange der kan, ogs\u00e5 i dag.<br \/>\nHealere optr\u00e6der alle steder. Men Jesus skulle ikke blot g\u00f8re<br \/>\nhelbrede, men ogs\u00e5 tilgive synder, genoprette forholdet til Gud.<\/p>\n<p>Det var jo sl\u00e5et i stykker af sygdommen.<br \/>\nSygdom blev opfattet som straf for onde handlinger.<br \/>\nDen d\u00e6monbesatte m\u00e5tte b\u00e6re sin d\u00e6mon som straf.<br \/>\nAt han ikke selv havde valgt den, men at den var faldet over ham,<br \/>\ngjorde ingen forskel.<br \/>\nOndt er ondt og ondt skulle straffes.<\/p>\n<p>S\u00e5ledes som det efterh\u00e5nden ogs\u00e5 er ved at ske i dag.<br \/>\nF\u00e5r man kr\u00e6ft, bliver man spurgt, hvad man har gjort forkert.<br \/>\nHar man spist forkert?<br \/>\nHar man haft de forkerte oplevelser?<br \/>\nHjerteforeningerne eller hjertemafiaen sender os ud i skovene for at tr\u00e6de<br \/>\ndyr og planter ned under mottoet \u0094l\u00f8b for dit liv\u0094.<br \/>\nD\u00f8r man ikke derude af et hjerteslag, er det ens egen skyld, hvis man<br \/>\nfalder om derhjemme.<\/p>\n<p>Flere og flere l\u00e6ger stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: vil du v\u00e6re<br \/>\nsyg? Hvis ikke du vil, bliver du det ikke. Sygdom er i dag ens egen skyld.<br \/>\nDa d\u00f8deligheden er t\u00e6t p\u00e5 100% er vi s\u00e5ledes altid<br \/>\nog alle skyldige.<\/p>\n<p>Derfor er beretningen i dagens tekst s\u00e5 aktuel som nogensinde.<br \/>\nJesus ikke blot helbreder, men han tilgiver ogs\u00e5 os vor skyld og synd.<\/p>\n<p>Glemsomheden<br \/>\nTilgivelse er derfor at skylden fjernes. Den fortr\u00e6nges og glemmes.<br \/>\nGud fortr\u00e6nger den.<\/p>\n<p>Glemsel er ofte ilde h\u00f8rt. Lige fra de middelalderlige syndespejle til<br \/>\nmoderne psykiatri har man bek\u00e6mpet glemsomheden. Angsten for at lukke \u00f8jnene<br \/>\nog ikke l\u00e6ngere kunne huske, er vor kulturs kendem\u00e6rke.<br \/>\nAltzheimer en af de mest frygtede sygdomme.<\/p>\n<p>Fortr\u00e6ngningen bek\u00e6mpes med alle midler.<\/p>\n<p>Mnemoteknik, skrift og elektronik mobiliseres for at bek\u00e6mpe glemsomheden.<\/p>\n<p>Men tilgivelsen er at Han glemmer. Og n\u00e5r Han g\u00f8r det, kan vi<br \/>\nogs\u00e5.<\/p>\n<p>\u0094Glemmer du, s\u00e5 husker jeg\u0094 hedder en dansk revyvise. Havde det v\u00e6ret<br \/>\nen salme, burde den have lydt: \u0094Glemmer du, beh\u00f8ver jeg heller ikke at<br \/>\nhuske\u0094.<\/p>\n<p>Den stakkels far havde sv\u00e6rt ved at glemme. Han var som de fleste af<br \/>\nos er i kortere eller l\u00e6ngere str\u00e6k af livet: schizofren. Ikke<br \/>\nsom diagnose, men som eksistens.<\/p>\n<p>Gud er k\u00e6rlighed Gud ser alt og husker alt, men han glemmer alt andet<br \/>\nend k\u00e6rligheden.<\/p>\n<p>Mennesker, vi er lykkelige.<\/p>\n<p>Vi er b\u00e5de gennemskuet og overset. AMEN<\/p>\n<p><strong> Biskop dr. theol. Jan Lindhardt<br \/>\nPal\u00e6et<br \/>\nDK-4000 Roskilde<br \/>\nTlf.: ++ 45 &#8211; 46 38 19 20<br \/>\n<a href=\"mailto:jal@km.dk\">e-mail: jal@km.dk<\/a><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Markus 9,14-29 (Pr\u00e6diken i stikord) Troen Man kan ikke bestemme om man vil tro. Tro er noget man bliver p\u00e5lagt, p\u00e5tvunget. Man bestemmer heller ikke selvom man vil v\u00e6re forelsket. Eller om man vil hade. F\u00f8lelser er ikke i vor egen magt. I forhold til dem er mennesket som et spejl, der blot gengiver hvad [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,108,111,219,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9816","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9816","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9816"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9816\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14121,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9816\/revisions\/14121"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9816"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9816"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9816"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9816"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9816"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9816"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9816"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}