{"id":9824,"date":"2021-02-07T19:49:31","date_gmt":"2021-02-07T19:49:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9824"},"modified":"2022-10-24T09:31:57","modified_gmt":"2022-10-24T07:31:57","slug":"lukas-18","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-18\/","title":{"rendered":"Lukas 18"},"content":{"rendered":"
\n

Bag Jesus lidenskabelige anklager mod sine modstandere, der har dj\u00e6velen, l\u00f8gnens far, til far, – ligger to store sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvem er vores far – med andre ord, hvor h\u00f8rer vi hjemme, hvem tilh\u00f8rer vi, – h\u00f8rer vi overhovedet til? Og hvad er sandhed, sandheden om vort liv.
\nDe to store sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00e6nger sammen.
\nLidenskabeligheden, Jesus udtrykte, kom sig af det misforhold, Jesus med sine friske \u00f8jne s\u00e5 – mellem det at j\u00f8derne h\u00e6vdede, de havde en Gud, men ikke brugte ham – som Gud.
\nI stedet brugte de Gud som en streng far, hvis bud ingen turde overtr\u00e6de, og derfor holdt, – hvad ang\u00e5r det udvendige, men heller ingen for alvor regnede med, n\u00e5r det drejede sig om liv og d\u00f8d, med andre ord: hjertets tale.
\nGud var ikke den k\u00e6rlige far, som vi har f\u00e5et et radikalt udtryk for i Jesu lignelse om den fortabte s\u00f8n, men den fjerne, strenge far, hvis bud man overholder for ikke at f\u00e5 ballade, men s\u00e5 i \u00f8vrigt passede sig selv – efter egne eller sl\u00e6gtens love – n\u00e5r det kom til stykket.
\nHvad Jesus meget klart ser er, at et s\u00e5dant Gudsforhold s\u00e6tter hele virkeligheden p\u00e5 hovedet, s\u00e5 den bliver til l\u00f8gn.
\nEt s\u00e5dant billede af Gud, g\u00f8r Gud til en nidk\u00e6r stammeh\u00f8vding, der er tilfreds bare han f\u00e5r sin del af byttet og f\u00e5r fastsat de ydre rammer.
\nMens det enkelte menneske eller folket som helhed kan skalte og valte med resten, – uden at uden Gud blander sig.
\nDen egentlige del af livet f\u00e5r mennesket for sig selv.
\nMen det er l\u00f8gn – en l\u00f8gn der rammer b\u00e5de Gud og menneske.
\nFor n\u00e5r mennesket ikke forholder sig til Gud som den Gud, der har givet livet og vil noget bestemt med det, noget som kun mennesket frit kan give tilbage, s\u00e5 afsl\u00f8rer det noget om den m\u00e5de, mennesket opfatter sig selv p\u00e5.
\nVi ser ikke os selv som Jesu samtid gjorde, – men resultatet er det samme: Gud tr\u00e6nges ud i randen af vort synsfelt, hvor vi ikke regner med Gud.
\nDer hvor vi l\u00e6gger v\u00e6gten er, at vi er blevet vore egne herrer – med Gud eller uden, har vi f\u00e5et vores frihed, vi har f\u00e5et frihed til og ret til at skabe vores egen verden.
\nOg skal kun st\u00e5 til ansvar over for os selv.
\nVed at fremh\u00e6ve det gode i mennesket, og s\u00f8rge for opfyldelsen af vore behov, kan vi et \u00f8jeblik mellem borgerkrigene, der h\u00e6rger i dag, n\u00f8jes med at tro p\u00e5 en vag Gud i randen – eller et mere mellem himmel og jord, som dog ikke p\u00e5virker vore hverdag synderligt.
\nOg med friheden og retten til at skabe vores egen verden er der kommet noget b\u00e5de gr\u00e6nseoverskridende og um\u00e6tteligt over os.
\nNoget som har givet os et b\u00e5de besiddende og forbrugende forhold til de ting, vi omgiver os med, men ogs\u00e5 til vore medmennesker og til den natur, vi er en del af.
\nOg p\u00e5 det personlige plan indretter vi os med misundelsens, forurettelsens og utilfredshedens d\u00e6moner, for de g\u00f8r os trygge.
\nN\u00e5r Jesus taler s\u00e5 desperat som han g\u00f8r, skyldes det ikke bare at han ser med friske \u00f8jne, men det langt dybere,
\nat han ved, at hans samh\u00f8righed med det sted han kommer fra, med sin Gud og far,
\nkommer til at koste ham livet.
\nFordi mennesker ikke forst\u00e5r hvem Gud er, hvis ikke han l\u00e6gger krop til at vise det.
\nOg vise det, der ikke er set f\u00f8r: at Gud gir afkald p\u00e5 sin magt – for at komme i forbindelse med os.
\nDet er udadtil – over for de andre, Jesus sl\u00e5r fra sig, men det er ogs\u00e5 en desperation i forhold til Gud.
\nHan f\u00f8ler at Gud er g\u00e5et i sin egen f\u00e6lde og har gjort ham, Jesus til offer. Den indsigt, han k\u00e6mper for at vinde, i de dele af bibelen, vi h\u00f8rer i fasten – op mod p\u00e5ske, er den frivilligt at ville g\u00f8re sig selv til et udtryk for Guds plan – samtidig med at han \u00e6ndrer planen, s\u00e5 den i yderste fald kommer til at koste ham selv livet, men til geng\u00e6ld redder verdens liv. S\u00e5 Jesus fra at v\u00e6re et viljel\u00f8st offer bliver det sande offer: Guds liv, der hengiver sig til den verden der ikke forst\u00e5r ham.
\nEn gave, der \u00e5benbarer det vi ikke kan t\u00e5le eller t\u00e5le at h\u00f8re, at Gud ikke er en magt, vi kan betale tribut til, men en k\u00e6rlighedspartner.
\nDer, hvor Jesus er i p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt, er lidelsen i ikke at blive forst\u00e5et –
\nVi som lever p\u00e5 den anden side af den f\u00f8rste p\u00e5ske har mulighed for at se, at Gud ikke er svag , fordi vore tanker om ham er svage, men fordi han har gjort sig svag.
\nHvad Jesus her er ved at vinde klarhed over er, at den egentlige styrke er den at g\u00f8re sig svag, at frav\u00e6lge den magter vi ellers dyrker: n\u00f8dvendighed, afstand, overlevelse.
\nAlt det magtfulde i hans eget v\u00e6sen, der konkurrerer med vores selvh\u00e6vden og manifestering ofrer Gud.
\nHan t\u00f8mmer sig for al tvang og magt i \u00e9n stor hengivelse, som kan blive meget traumatisk for ham.
\nFor hvis vi ikke modtager den k\u00e6rlighed, g\u00e5r han under!
\nMen med Jesus som sin viljes udtryk kan han ikke andet end tigge om k\u00e6rlighed, – fordi han selv er ren k\u00e6rlighed.
\nN\u00e5r vi vender os om og giver os til at svare ham, betyder det ikke, at vore liv bliver probleml\u00f8se lykkeparadis – han tager ikke de kors fra os, vi b\u00e6rer, – det kan han ikke, hans styrke er blevet forvandlet til k\u00e6rlighed, men vores chance er, at han ikke lader os i fred nogensinde med vort billede af gud til husbehov eller den fjerne gud.
\nHvad han g\u00f8r er at l\u00e6nke sig til vort liv og sk\u00e6bne, s\u00e5 vi kan tage del i det, der m\u00f8der os. Og lade andre billeder af Gud vokse frem.
\nDen gr\u00e6ske forfatter Nikos Kazantzakis s billede af Gud,
\nkommer den sandhed, som Jesus taler om, n\u00e6rmere:
\nMin Gud er ikke alm\u00e6gtig.
\nHan k\u00e6mper, er i fare i hvert \u00f8jeblik, sitrer, snubler sammen med hvert levende v\u00e6sen, skriger.
\nMin Gud er ikke algod.
\nhan er fuld af h\u00e5rdhed, vild retf\u00e6rdighed, og
\nhan tager af ubarmhjertigheden.
\nHan er en kraft som rummer alt. Den f\u00f8der alt, elsker alt, tilintetg\u00f8r alt.
\nMin Gud er ikke alvidende. Hans hjerne er en harve af lys om m\u00f8rke, og han fors\u00f8ger at vikle den ind i k\u00f8dets labyrinter.
\nK\u00f8dets labyrinter – det er vores liv. Vore krop, vores historie.
\nI den lever Gud.
\nOg derfor kan vi ikke forbruge de andre – det ville v\u00e6re at st\u00f8de Gud fra os og understrege det traumatiske ved Guds k\u00e6rlighed.
\nN\u00e5r Gud ikke holder sig for sig selv, men lever mellem og i vore liv, s\u00e5 er vi kun mennesker, n\u00e5r vi lever i dyb afh\u00e6ngighed af hinanden, v\u00e6vet sammen i hinandens sk\u00e6bne og v\u00e6ren til. Vi vil vide, hvor vi h\u00f8rer til, skal vi se i retning af de andre.
\nFra den styrke, som best\u00e5r i at st\u00e5 ved sin svaghed, ved vi hvor Gud er.
\nGud har uendelig svaghed for os.
\nDerfor kan vi h\u00f8re hjemme der.
\nAmen<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bag Jesus lidenskabelige anklager mod sine modstandere, der har dj\u00e6velen, l\u00f8gnens far, til far, – ligger to store sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvem er vores far – med andre ord, hvor h\u00f8rer vi hjemme, hvem tilh\u00f8rer vi, – h\u00f8rer vi overhovedet til? Og hvad er sandhed, sandheden om vort liv. De to store sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00e6nger sammen. Lidenskabeligheden, Jesus […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,141,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9824","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9824","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9824"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9824\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14327,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9824\/revisions\/14327"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9824"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9824"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9824"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9824"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9824"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9824"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9824"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}