{"id":9840,"date":"2021-02-07T19:49:38","date_gmt":"2021-02-07T19:49:38","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9840"},"modified":"2022-10-06T08:21:00","modified_gmt":"2022-10-06T06:21:00","slug":"lukas-1-46-55-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1-46-55-6\/","title":{"rendered":"Lukas 1, 46-55"},"content":{"rendered":"
\n

Mari\u00e6 Bebudelse, 5. s\u00f8ndag i fasten<\/p>\n

„At vi ikke skal st\u00e5 og hive i solen hver morgen for at f\u00e5 den til at st\u00e5 op \/ eller rive og fl\u00e5 i blomsterne for at f\u00e5 dem til at vokse ud af jorden\/ eller banke p\u00e5 hjertet en million gange med en hammer for at f\u00e5 det til at sl\u00e5 – det er det, der er det underlige“ (SB L\u00f8vespor s. 160).
\nS\u00e5dan pr\u00f8ver en nutidig forfatter, SB, at komme p\u00e5 sporet af den helt s\u00e6rlige kategori, som lovprisning eller lovsang er.
\nLovsang er noget, der b\u00e5de ligger bagved og forud for de m\u00e5der, vi oftest bruger at t\u00e6nke og leve i.
\nNoget meget v\u00e6sentligt ved lovsang er genopdagelsen af, at verden er god og forunderlig, –
\nat det at v\u00e6re i verden, v\u00e6re til i verden, er et gode, uanset hvor galt det ellers g\u00e5r,
\net gode som i hverdagen er gemt og glemt og overset,
\nmen et gode s\u00e5 fundamentalt og m\u00e6rkeligt p\u00e5 \u00e9n gang, at det peger hen p\u00e5 livets skaber.
\nDet er Marias lovsang, som hun efter traditionen har sunget, da hun var blevet bebudet at v\u00e6re den, der skulle l\u00e6gge krop til Guds plan,
\n– det er hendes lovsang, der g\u00f8r det n\u00f8dvendigt for os at t\u00e6nke p\u00e5 hvad lovsang er, og finde vores egen eller \u00e5bne munden for den.
\nFor at prise livets skaber, m\u00e5 et menneske ha m\u00e6rket livet.
\nHvad alts\u00e5 enhver har, der har m\u00e6rket sit hjerte sl\u00e5 og set blomsten gro.
\nAt lovsynge er at st\u00e5 ved, at noget har h\u00e6ndt mig,
\nnoget som er st\u00f8rre end mig, og f\u00f8lge sporene tilbage til den, der har sat de spor.
\nMan kan ogs\u00e5 sige, at det at lovsynge et at st\u00e5 ved at evigheden er brudt ind i livet.
\nOg ikke lade det mest fundamentale i vores tilv\u00e6relse v\u00e6re en tilf\u00e6ldighed eller noget forbig\u00e5ende.
\nAlligevel er det ikke s\u00e5 ligetil at ops\u00f8ge Gud i lovprisning.
\nEns egen angst kan forhindre en i at m\u00e6rke hjertet sl\u00e5 eller se blomsten.
\nLad v\u00e6re, at evigheden er p\u00e5 spil, men evigheden g\u00e5r om ad nuet, – og der hvor jeg i \u00f8jeblikket befinder mig, kan der v\u00e6re s\u00e5 megen lidelse, at sporene, der viser livets grund, fyger til,
\neller s\u00e5 megen st\u00f8j, at jeg ikke n\u00e5r at opfatte evigheden, n\u00e5r den r\u00f8rer ved mig.
\nN\u00e5r det er en s\u00e5dan nat, kan jeg ikke se dagen.
\nLovsang er at stole p\u00e5 dagen, n\u00e5r jeg befinder mig midt i natten.
\nAt tr\u00e6de indenfor i lovprisning, er at vende front b\u00e5de mod det herlige og det frygtelige.
\nAt vende ryggen til og flygte er ellers det, der ligger lige for.
\nVi kender flugten fra dagdr\u00f8mme eller via stoffer eller ideer,
\nmen det er ogs\u00e5 flugt i at bruge lovsang til at holde lovsangen p\u00e5 afstand:
\nat s\u00e6tte et glansbillede op af virkeligheden, der g\u00f8r den mindre end den frygtelige og vidunderlige verden, Gud m\u00f8der os med.
\nIs\u00e6r fra kirkelig side, kan der undertiden forekomme for mange positive, rigtige, ord, som man tror er lovsang, fordi de gentagende formler bekr\u00e6fter en orden, vi har brug for at h\u00f8re.
\nMen lovsang skal ikke bare h\u00f8res af vores vante bevidsthed, men af hele det store billede af hvad verden og mennesket er,
\nog derfor kan svaret ikke v\u00e6re stort nok.
\nN\u00e5r „det g\u00e5r nok alt sammen“ eller underholdning eller rastl\u00f8s foretagsomhed st\u00f8jer som det g\u00f8r i \u00f8jeblikkets samfund, s\u00e5 ser den sande lovsang m\u00e5ske ikke ud som det vi kalder lovsang.
\nAt give foruroligelsen og forargelse og angsten ord, at afs\u00f8ge angstens hulrum, kan ikke sj\u00e6ldent v\u00e6re mere<\/em>lovsang end mange salmer og hymner.
\nEn klagesang er ofte mere lovsang end de paradisdr\u00f8mme, der ligger os p\u00e5 tungen.
\nAt beskrive natten indefra er at kalde p\u00e5 dagen.
\n<\/strong> Hvis<\/em>der ligger os noget p\u00e5 tungen – det er jo ikke givet, at man vil f\u00f8lge sporene tilbage og give Gud \u00e6ren for blomstens v\u00e6kst og hjertets slag.
\nEnten fordi natten virker for lang og m\u00f8rk, eller fordi jeg anser mig selv for at v\u00e6re min egen herre, der ingen skylder noget.
\nI sidste tilf\u00e6lde: at jeg ingen skylder: s\u00e5 m\u00e5 jeg ogs\u00e5 selv b\u00e6re synet af den \u00f8delagte verden, hvor de hovmodige og m\u00e6gtige regerer, hvor mennesket sulter – uden udsigt til m\u00e6ttelse. Uden at vide om jeg bliver den n\u00e6ste der rammes af magtbrynde eller sult.
\nHvad enten natten er s\u00e5 lang, at vi glemmer hvordan dagen ser ud,
\neller har v\u00e6nnet os til gr\u00e5lyset og kalder det dag,
\ns\u00e5 skal der ofte noget helt ekstraordin\u00e6rt<\/em> til,
\nf\u00f8r vi ser vort liv og vores verden – b\u00e5de som den er og som den kan blive.
\nEn s\u00e5dan ekstraordin\u00e6r begivenhed var Marias m\u00f8de med englen.
\nHvad der fandt sted ved det m\u00f8de, er en hemmelighed mellem Gud og menneske, men efter det vidste Maria sig udvalgt af Gud.
\nFrygteligt og frydefuldt vidste Maria fra det \u00f8jeblik, at ikke blot havde Gud givet hende livet, men han fordrede det ogs\u00e5 af hende.
\nHun svarede Gud, s\u00e5 hans verden, der er st\u00f8rre end noget menneske, tog bolig i hendes kvindekrop.
\nNoget vidste hun i forvejen om Gud, – hun vidste hvorfra hun kom.
\nNu gav hun plads til noget, hun ikke<\/em> kendte.
\nNoget hun endnu<\/em> ikke havde erfaret. og om ikke hun selv, s\u00e5 den menneskehed, hun stiller sig foran, for skal erfare:<\/p>\n

Han har styrtet de m\u00e6gtige fra tronen,
\nog han har oph\u00f8jet de ringe,
\nsultende har han m\u00e6ttet med gode gaver.<\/em><\/p>\n

En vision om verden, som b\u00e5de er opfyldt og s\u00e5 langt fra opfyldt.
\nLovsangen rummer et m\u00e6gtigt billede af verden:
\nalle virkelighedens spr\u00e6kker og smerter og s\u00e5r bliver synlige, men ogs\u00e5 en hel verden.
\nOg n\u00e5r lovsangen f\u00e5r ord eller udtryk foregribes<\/em> denne hele verden, som vi ellers kun oplever stykkevis og delt.
\nLovsangens kategori er en skabende bekr\u00e6ftelse af, at Guds verden kan tage bolig i mit liv og i dit, og i den verden, hvor alt for mange storm\u00e6nd endnu sidder p\u00e5 tronen.
\nLovsang er b\u00e5de b\u00f8n og b\u00f8nh\u00f8relse
\nSom en solist stiller Maria sig foran sit kor og synger det, koret endnu ikke er i stand til at synge.
\nMen uden korets flerstemmighed og baggrund, har solisten ikke kraft<\/em> til at lade sin stemme lyde.
\nBlandt koret er der mennesker, der synger, fordi de andre synger, endnu sidder de selv i natten,
\nmen i det store billede, kan de f\u00f8lge de andre, som synger.
\nOg de store ord, som ellers generer os for at give udtryk, falder os bedre i munden, n\u00e5r solisten har pr\u00f8vet dem af, og vi blot beh\u00f8ver at blive en tone i helheden.
\nSolisten – Marias lovsang er en invitation til os til at synge som hun.
\nHun f\u00e5r sin kraft fra det, hun b\u00e6rer i sig, som hun endnu ikke kender, hun gennemlever en v\u00e6ldig pr\u00f8velse – for at give rum til ham, hvis k\u00e6rlighed det er at n\u00e5 ud i alle pr\u00f8velsens hulrum.
\nFor Guds ansigt er hun solist, – set fra koret side er hun en vej, vi osse kan g\u00e5.
\nMaria gik vejen f\u00f8rst, men alligevel erfarede hun ikke andet end enhver af os kan erfare
\nGud tager bolig i vort liv: han giver os livet,
\nhan fordrer det af os – i k\u00e6rlighed – og han er k\u00e6rlighedens beat, der hvor vi bliver stumme,
\nhan er styrken i vort svar.
\nMaria viste at efter hende er ethvert menneske udvalgt.
\nSe, du har fundet n\u00e5de for Gud, hans kraft skal overskygge dig – han skal leve og gro hos dig – i dit liv<\/em>.
\nEn af os; den rum\u00e6nske fortatter Cabriela Melinescu
\nsvare Guds med sin lovsang<\/p>\n

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l er st\u00e6rkere end alle,
\ndet synger hele tiden i mit hoved:
\nHvad er et menneske?
\nHvad er det? <\/em><\/p>\n

Hjertet buldrer som en tromme.
\nUkendte v\u00e6sener flyver i luftens greb.
\nEn bro, oph\u00e6ngt i himlen
\ner dette sp\u00f8rgsm\u00e5l om menneskets skib. <\/em><\/p>\n

Jeg ved kun, at jeg br\u00e6nder med et st\u00e6rkt lys
\nog undertiden er jeg bange for at slukkes.
\nP\u00e5 trods af jeg har set og ved at jorden er
\nen evigt br\u00e6ndende lampe for en usynlig ild. <\/em><\/p>\n

Om natten, i m\u00f8rkets sk\u00f8d
\nkom den anden verden ind i denne verden,
\nda h\u00f8rer jeg gennem mig et ejendommeligt sus.
\nJeg er din ild og kulde.
\nDu er mit lys. <\/em><\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mari\u00e6 Bebudelse, 5. s\u00f8ndag i fasten „At vi ikke skal st\u00e5 og hive i solen hver morgen for at f\u00e5 den til at st\u00e5 op \/ eller rive og fl\u00e5 i blomsterne for at f\u00e5 dem til at vokse ud af jorden\/ eller banke p\u00e5 hjertet en million gange med en hammer for at f\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,262,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9840","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9840","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9840"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9840\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14001,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9840\/revisions\/14001"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9840"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9840"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9840"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9840"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9840"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9840"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9840"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}