{"id":9865,"date":"2021-02-07T19:49:33","date_gmt":"2021-02-07T19:49:33","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9865"},"modified":"2022-10-21T17:56:29","modified_gmt":"2022-10-21T15:56:29","slug":"langfredag-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/langfredag-2\/","title":{"rendered":"Langfredag"},"content":{"rendered":"
\n

Langfredag er der ingen gr\u00e6nser for lidelsen og smerten. Der er ingen gr\u00e6nser for gruen, for ondskaben og menneskets bestialitet og primitivitet.
\nAlt dette uds\u00e6ttes Jesus for langfredag. Guds egen s\u00f8n bliver offer for den gr\u00e6nsel\u00f8se vold.
\nOg det gruopv\u00e6kkende er, at der findes mange langfredage.<\/p>\n

Langfredag h\u00f8rer med til det menneskelige grundvilk\u00e5r.
\nVi v\u00e9d at den gr\u00e6nsel\u00f8se vold er en del af vores verden.
\nVi v\u00e9d at den lever i bedste velg\u00e5ende.
\nDet er ikke bare noget vi har h\u00f8rt om eller l\u00e6st om.
\nI den forstand er Jesu langfredag desv\u00e6rre ikke enest\u00e5ende.<\/p>\n

N\u00e5r som helst kan vi \u00e5bne for fjernsynet og se billeder fra verdens br\u00e6ndpunkter – hvor mennesker bekriger hinanden, hvor skuddramaer og miner og bomber h\u00f8rer med til dagligdagen.
\nTerror, tilfangetagelser, gidsler, tortur.
\nVi ser civilbefolkning p\u00e5 flugt i kolde og \u00f8de bjergegne, ser udsultede mennesker, der f\u00e5r kastet en s\u00e6k korn ned p\u00e5 en st\u00f8vet vej: kvinder, b\u00f8rn – unge og gamle, de lider alle en uskyldig d\u00f8d, fordi de bor hvor de bor.
\nVi kalder det undtagelsestilstande, n\u00e5r volden har taget magten. Men desv\u00e6rre er det ikke undtagelser. Det er hverdag mange steder i verden.
\nBeirut var engang Libanons perle. Somalia kunne v\u00e6re et mekka. Betlehem en stjerne.
\nVi ser og h\u00f8rer om verdens paradoksale lidelser og vold, ser s\u00e5 meget at vi til sidst bliver immune.
\nDer er snart ikke noget, der kan komme bag p\u00e5 os p\u00e5 den front.
\nVi glemmer den virkelighed, der er bag billederne.
\nVi har l\u00e6rt at forsvare os, s\u00e5 lidelsen ikke bliver for p\u00e5g\u00e5ende.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de bilder vi os ind, at det kan lade sig g\u00f8re at tr\u00e6kke sig tilbage, at st\u00e5 som tilskuere og vaske h\u00e6nderne som Pilatus og ikke tro at vi har noget med noget at g\u00f8re.
\nMen det har vi.
\nVi er allesammen b\u00e5de ofre og b\u00f8dler i lidelsernes verden. Og det er det langfredag fort\u00e6ller os.<\/p>\n

Vi er ogs\u00e5 ofre for lidelsen og smerten og d\u00f8den – vi kan ogs\u00e5 opleve langfredage, opleve at blive forladt og svigtet og forr\u00e5dt af dem, vi troede elskede os.
\nLigesom vi ogs\u00e5 selv kan v\u00e6re dem, der svigter og forr\u00e5der, ligesom hans n\u00e6rmeste disciple gjorde det for at redde livet selv.<\/p>\n

I evangelierne bliver langfredags smerte og vold beskrevet s\u00e5 detaljeret, at vi ikke kan lade v\u00e6re med at blive inddraget i dramaet, p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de.
\nDer er plads til b\u00e5de medlidenhed og selvransagelse.
\nOg vi st\u00e5r derude p\u00e5 Golgata. Under Jesu kors. Vi er selv en del af den hujende m\u00e6ngde, hvis r\u00e5b t\u00e6nder gnisten og f\u00e5r b\u00e5let til at br\u00e6nde.
\n– Tornekrone, piskeslag, blod, sved, t\u00e5rer, skrig, h\u00e6nder, der skal nagles i korset. P\u00e6le, der skal bankes i jorden, d\u00f8dsd\u00f8mte til beskuelse.
\nDer er ikke sparet p\u00e5 effekterne i evangeliernes n\u00e6sten journalistiske beretninger. S\u00e5 detaljeret skal det \u00e5benbart beskrives for at v\u00e6kke f\u00f8lelserne til live i os. For at f\u00e5 os med. Forst\u00e5 os selv som en del af fort\u00e6llingen.<\/p>\n

Og det er stadig p\u00e5 den m\u00e5de, n\u00e5r lidelseshistorierne skal fort\u00e6lles. Og det accelerer. I fjernsynets sp\u00e6de dage blev alle rystet over billeder af sultende fra i Biafra.
\nMen i dag skal der bruges skrappere midler, hvis vi skal ber\u00f8res og m\u00e6rke, at den gr\u00e6nsel\u00f8se vold er virkelighed, eller kan blive virkelighed, s\u00e5l\u00e6nge mennesket regerer verden.<\/p>\n

Forleden dag var jeg inde og se en langfredagsfilm, en krigsfilm med 2\u00bd times smerte og lidelse og uskyldig d\u00f8d. Black Hawk Down<\/em> – hedder den under henvisning til de sorte amerikanske krigshelikoptere, Black Hawk, der blev skudt ned af militsfolk i Mogadishu i Somalia ved et attentat p\u00e5 Adid i 1993, et attentat som endte i et veritabelt blodbad.
\nKnap tre timer varede filmen – fra den tredje til den sjette time – som ude ved Golgata – s\u00e5 lang skal en film v\u00e6re, s\u00e5 blodig skal en film i dag v\u00e6re for at g\u00e5 i blodet p\u00e5 os, for at bore sig gennem nethinden ind til hjertet og f\u00e5 os til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og s\u00e6tte livet i perspektiv.<\/p>\n

Filmen skildrer det vi ser og h\u00f8rer om og l\u00e6ser om i aviserne. Men i biografen er vi tilstede p\u00e5 kamppladsen.
\nVi f\u00e5r paradokserne sk\u00e5ret ud i pap: – at vi, den vestlige verden s\u00e6tter kampstyrker ind og sl\u00e5r ihjel for fredens og for frihedens skyld.
\n(Aktionen, hvor Adid skulle v\u00e6re taget tilfange, og som filmen skildrer, bliver i filmen kaldt, Irene, som betyder fred).
\nOg midt i filmen skal muslimerne bede. Og vi oplever pludselig fem minutters stilhed i et ragnarok, hvor det ellers flyver rundt med granater, skyderierne oph\u00f8rer og der er bombestille i biografsalen.
\nEt k\u00e6mpe stort paradoks: menneskeb\u00f8rn, der tror p\u00e5 deres Gud, som \u00f8nsker fred, som elsker deres b\u00f8rn og vil beskytte dem mod fjenderne…Og s\u00e5 samtidigt: et stort ubarmhjertigt og n\u00e5desl\u00f8st blodbad.<\/p>\n

Det er en bibelsk film, fra begyndelsen til enden. Der er mange henvisninger til det ny testamente og til p\u00e5sken.
\nS\u00e5ledes lyder aktionens motto for de amerikanske soldater, da de g\u00e5r ind bag fjendens linjer: \u201cNobody left behind\u201d – alts\u00e5 ingen soldater skal lades tilbage, alle skal reddes ud.
\nDet er ligenelsen om de hundrede f\u00e5r. Om s\u00e5 \u00e9t f\u00e5r ud af de hundrede bliver v\u00e6k, s\u00e5 lader hyrden de 99 blive tilbage og g\u00e5r ud og leder efter dette ene f\u00e5r.
\nDet g\u00f8r de amerikanske rangere ogs\u00e5. De forbliver ikke p\u00e5 basen og plejer deres s\u00e5r efter den f\u00f8rste dags kamp. De melder sig igen til styrkerne og tager frivilligt ind i ragnarokket – Hvorfor? Hvad f\u00e5r dem til det?
\nEr de krigsliderlige? Sp\u00f8rger de sig selv. Vil de spille helte?
\nNej, der er kun \u00e9t form\u00e5l og det er at redde deres kammerater ud, siger en af personerne. For deres skyld, for deres venners skyld uds\u00e6tter de sig selv for det her.<\/p>\n

Men vi m\u00f8der \u00e9n, der er bange. Vi har ellers l\u00e6rt ham at kende som en idealist, som pr\u00f8ver at forst\u00e5 de storpolitiske perspektiver, \u00e9n som respekterer de somaliere, som de er kommet for at forsvare og befri. Han har meldt sig til styrkerne, som han siger, fordi han gerne vil g\u00f8re en forskel.
\nMen han bliver, efter de f\u00f8rste kampe, rystet og har tvivl i sit sind og vil ikke tage med igen ind i ragnarokket. Men hans ven siger: \u201cThomas, skulle vi ikke g\u00f8re en forskel?\u201d<\/p>\n

Og Thomas er det ny testamentes tvivler, den, der ikke kan tro, uden at se. Han tror ikke l\u00e6ngere p\u00e5 forskellen. Han har jo kun set den gr\u00e6nsel\u00f8se vold. Men han ender med at tage med igen.<\/p>\n

Det er en langfredagsfilm, uden nogen p\u00e5skedag.
\nDen ender ude p\u00e5 Golgata med d\u00f8d og sorte kister i et B-52 p\u00e5 vej hjem.
\nDet er en film, som fremstiller alle aspekterne ved den gr\u00e6nsel\u00f8se vold, alle paradokserne: fascinationen og v\u00e6mmelsen, absurditeten og n\u00f8dvendigheden, undtagelsestilstanden og hverdagen.
\nOg dog kunne den historie ikke fort\u00e6lles, og en s\u00e5dan befrielseskrig ikke udk\u00e6mpes, og lidelserne ikke holdes ud og smerterne ikke b\u00e6res, hvis ikke<\/em> der var en tro p\u00e5 en opstandelse, hvis ikke<\/em> der var et h\u00e5b. En tro p\u00e5 at vi kan g\u00f8re en forskel. Men ogs\u00e5 en viden om at det har sin pris at v\u00e6rne om den forskel.
\nOg det er i den forstand Jesu langfredag er enest\u00e5ende.
\nDet er nemlig hans langfredag, hans lidelse og pine og d\u00f8d p\u00e5 korset p\u00e5 Golgata, der har gjort det muligt for os at leve med den lidelse, som er i vores verden, og som vi b\u00e5de er deltagere i og ofre for.
\nJesu pinsler, hans lidelse og uskyldige d\u00f8d var en dyrt k\u00f8bt viden om smertens forvandling.
\nHan troede, midt i lidelsen, p\u00e5, at Gud ville oprejse ham fra de d\u00f8de.
\nHan holdt det hele ude, fordi han troede, at han skulle opst\u00e5 fra de d\u00f8de.
\nDet var i den \u00e5nd han levede. Og det var i den \u00e5nd, han d\u00f8de.<\/p>\n

Johannes lader Jesus sige det ligeud.
\n\u201cDet er fuldbragt!\u201d er Jesu sidste ord p\u00e5 korset. \u201cOg han b\u00f8jede hovedet og opgav \u00e5nden.\u201d<\/p>\n

Det var fuldbragt, det han skulle. Nemlig give os viden om smertens forvandling.
\nBane vejen for os ud af lidelsen.
\nVise os, at der er en vej ud af d\u00f8den.
\nVise os, at livet ikke er absurd.
\nFort\u00e6lle os – paradokset – at vejen til livet g\u00e5r gennem d\u00f8den. At vi skal miste for at vinde.
\nAt der er noget, der skal g\u00e5 til, for at noget andet kan blive til liv.<\/p>\n

K\u00e6rligheden var fuldbragt.
\nDen var f\u00f8rt ud i livet, og det vil sige – i d\u00f8den. Det er k\u00e6rlighedens paradoks. Eller livets.
\nOg det er derfor vi ikke kan forst\u00e5 den, k\u00e6rligheden.
\nS\u00e5 gr\u00e6nsel\u00f8s er den. S\u00e5 selvoverskridende. At den giver sig selv. Opgiver sig selv. For at redde dem, den elsker.<\/p>\n

K\u00e6rligheden er gr\u00e6nsel\u00f8s. S\u00e5 gr\u00e6nsel\u00f8s er den, at den svarer den gr\u00e6nsel\u00f8se vold igen med k\u00e6rlighed.
\nDen efterlader ingen alene, lader ingen tilbage, men vender om og henter os og befrier os fra d\u00f8d og pine.
\nI den \u00e5nd skal vi udholde vores langfredag.
\nVi skal tro det vi ikke kan se: at der efter en langfredag venter en p\u00e5skedag.
\nAmen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke
\nPlatanvej 10
\nDK-5230 Odense M
\nTel.: ++ 45 – 66 12 56 78
\nemail: etg@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Langfredag er der ingen gr\u00e6nser for lidelsen og smerten. Der er ingen gr\u00e6nser for gruen, for ondskaben og menneskets bestialitet og primitivitet. Alt dette uds\u00e6ttes Jesus for langfredag. Guds egen s\u00f8n bliver offer for den gr\u00e6nsel\u00f8se vold. Og det gruopv\u00e6kkende er, at der findes mange langfredage. Langfredag h\u00f8rer med til det menneskelige grundvilk\u00e5r. Vi v\u00e9d […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9865","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9865","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9865"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9865\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14237,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9865\/revisions\/14237"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9865"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9865"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9865"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9865"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9865"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9865"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9865"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}