{"id":9883,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9883"},"modified":"2022-10-06T10:56:13","modified_gmt":"2022-10-06T08:56:13","slug":"johannes-2019-31","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-2019-31\/","title":{"rendered":"Johannes 20:19-31"},"content":{"rendered":"
\n

Vi har i Danmark igennem det seneste \u00e5r f\u00f8rt en livlig diskussion om Gud. Har det bibelske gudsbillede og den bibelske tro p\u00e5 Gud noget at sige mennesker anno 2004? Naturvidenskaben har bibragt os en viden, som ikke var tilg\u00e6ngelig dengang Bibelen blev skrevet. Derfor mener nogen, bl.a. den nordsj\u00e6llandske sognepr\u00e6st Thorkild Grosb\u00f8ll, at det er b\u00e5de vanvid og dybt ulykkeligt i dag at ville bruge Gud som argument for noget som helst.<\/p>\n

M\u00e5ske er det derfor slet ikke nye gudstjenesteformer og sp\u00e6ndende kirkelige tiltag, der skal f\u00e5 folk til at g\u00e5 i kirke. M\u00e5ske er det slet ikke formen, men snarere indholdet i den kristne tro, der blokerer for menneskers kirkegang. Netop s\u00e5danne tanker har f.eks. den amerikanske teolog og biskop John Shelby Spong gjort sig til talsmand for. Han mener ikke at Jesus opstod fra d\u00f8de P\u00e5skemorgen, eller at hans disciple talte med ham efter hans opstandelse. Det er netop n\u00e5r vi h\u00e6vder dogmer som Jesu opstandelse, at vi skaber hindringer for at nutidsmennesker kan komme i kirken, siger Spong<\/p>\n

Hvis Spong har ret, er det sv\u00e6rt at se nogen mening i det evangelium, vi lige har h\u00f8rt. Det er en fort\u00e6llende, dramatisk beretning om Maria Magdalene, Simon Peter og Johannes som finder Jesu grav gabende tom. Den tomme grav har af og til v\u00e6ret brugt som et bevis p\u00e5 Jesu opstandelse. Men naturligvis beviser den tomme grav i sig selv intet som helst. Hverken Guds eksistens eller troens mulighed kan bevises med fornuftens argumenter.<\/p>\n

Dagens evangelium er ikke et bevis for herrens opstandelse. Men evangeliet er derimod et tvingende og bev\u00e6gende bevis p\u00e5 Maria Magdalenes p\u00e5sketro. Hun fandt i den tomme grav, i sin fortvivlelse, troen p\u00e5 Herrens opstandelse. Det er fort\u00e6llingens tro, som har givet genlyd op igennem \u00e5rhundrederne siden den f\u00f8rste p\u00e5skemorgen. Og denne tro p\u00e5 Herrens opstandelse vokser hver gang ud af vor egen tomhed og fortvivlelse n\u00f8jagtig som det skete for Maria Magdalene dengang.<\/p>\n

Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der siger: \u201dDu har \u00e9t \u00e6g, jeg har \u00e9t \u00e6g. Du giver mig dit \u00e6g, og jeg giver dig mit \u00e6g. Nu har vi hver \u00e9t \u00e6g. Du har \u00e9n ide, og jeg har \u00e9n ide. Du giver mig din ide, og jeg giver dig min ide. Nu har vi hver to ideer.\u201d<\/p>\n

Det er forskellen p\u00e5 den materialistiske og den \u00e5ndelige verden. Det er forskellen p\u00e5 st\u00f8v og \u00e5nd, som Grundtvig ville sige det. I den materialistiske verden ejer vi tingene. Vi har k\u00f8bt og betalt dem. Vi giver dem til hinanden, men ejerskabet er altid klart. Der findes kun \u00e9n ejer. Men i den \u00e5ndelige verden er det anderledes. Ideer, tanker, fort\u00e6llinger ejes af alle, der h\u00f8rer, ser og forst\u00e5r. Ideer, tanker og fort\u00e6llinger har ophavsm\u00e6nd , filosoffer og forfattere. Men de ejes ikke af ophavsmanden, filosoffen eller forfatteren. De ejes af alle, der h\u00f8rer, ser og forst\u00e5r.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om den tomme grav P\u00e5skemorgen. I dag spiller Maria Magdalene hovedrollen, men Peter har en ganske v\u00e6sentlig birolle. Han kom f\u00f8rst ind i den tomme grav. Det siges om ham og den anden discipel at de s\u00e5 og troede. Peter havde netop oplevet sin frygteligste nat, da han tre gange forn\u00e6gtede sin herre og mester i ypperstepr\u00e6stens g\u00e5rd. Der ligger en helt ny begyndelse for ham og os alle i den korte, lakoniske s\u00e6tning: De s\u00e5 og troede.<\/p>\n

Maria Magdalene, Peter og de andre disciple fortalte d\u00e9t videre som de havde set. Fort\u00e6lling spredte sig ud over hele verden. Den kom til Danmark i slutningen af 800 \u00e5rene. Og p\u00e5 et tidspunkt blev den folkekristendom. P\u00e5 et tidspunkt indgik den i vor f\u00e6lles erindring som danskere. Den m\u00e6gtige fort\u00e6lling om Guds kraft, der br\u00f8d d\u00f8dens m\u00f8rke blev folkeeje. Fort\u00e6llingen blev bragt videre, og den skabte tro og h\u00e5b i menneskers liv. For troen kommer af det, der h\u00f8res, siger Paulus.<\/p>\n

Martin A. Hansen foretager et sted det tankeeksperiment at opstille alle generationerne side om side helt fra dengang kristendommen kom til Danmark og frem til i dag. Hvis man p\u00e5 denne m\u00e5de stillede far ved siden af s\u00f8n og s\u00e5 fremdeles helt op til vor egen tid, s\u00e5 ville der vel st\u00e5 et sted imellem 32 og 35 mennesker ved siden af hinanden.<\/p>\n

Og hvis den allerf\u00f8rste af dem, den gamle viking dernede ved r\u00e6kkens begyndelse, ville sige noget til den sidste i r\u00e6kken, til ham som lever i dag, s\u00e5 ville han ikke forst\u00e5 ret meget af det, den gamle sagde. Ordene, sproget har forandret sig utroligt meget siden dengang. Men hvis den gamle i stedet fortalte det til sin s\u00f8n, og han igen fortalte det videre til sin s\u00f8n, s\u00e5dan at budskabet gik som en mumlen op igennem r\u00e6kkerne, s\u00e5 ville den sidste i r\u00e6kken \u2013 og det kan v\u00e6re dig eller mig – forst\u00e5 hvert et ord. S\u00e5 ville det v\u00e6re modersm\u00e5let, som vi h\u00f8rer med vor moders eller faders r\u00f8st.<\/p>\n

S\u00e5dan har tanker og ideer v\u00e6ret bragt fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt p\u00e5 en enkel, livsn\u00e6r og forst\u00e5elig m\u00e5de. S\u00e5dan har den gamle sl\u00e6gt kunnet dele sin visdom med den f\u00f8lgende sl\u00e6gt, uden at den gamle sl\u00e6gt mistede sin visdom af den grund. S\u00e5dan har den levende tradition bundet os sammen med dem, der levede f\u00f8r os. Med f\u00e6drene og m\u00f8drene. Fordi vi fik den ind med moderm\u00e6lken. Med den levende fort\u00e6lling fra mor og far til datter og s\u00f8n.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om den tomme grav har f\u00e6stet rod i generation efter generation, fordi den er blevet fortalt som en visdom, som en fort\u00e6lling, der ikke er fjernt fra os, men som lever iblandt mennesker. Lever som et h\u00e5b. H\u00e5bet om, at d\u00f8den ikke er det sidste. At Gud br\u00f8d d\u00f8dens magt.<\/p>\n

N\u00e5r man bragte et lille barn til d\u00e5ben, blev dette barn en del af den fort\u00e6lling, fordi barnet fik del i opstandelsesh\u00e5bet. Og n\u00e5r man m\u00e5tte tage afsked med et k\u00e6rt menneske, som d\u00f8den rev bort, da levede fort\u00e6llingen som et h\u00e5b om, at den d\u00f8d, vore \u00f8jne ser som det sidste, netop ikke er det sidste, men kun det n\u00e6stsidste, fordi der er et liv, der r\u00e6kker ud over den kolde d\u00f8d. Og det hele tager sin begyndelse i det, disciplene og martia Magdalene oplever i og uden for den tomme grav P\u00e5skemorgen. Fort\u00e6llingen er blevet bragt videre fordi den r\u00f8rer ved de dybeste lag i et menneskes liv.<\/p>\n

Og ved denne gudstjeneste sidder vi som den 35. generation for at synge vor gl\u00e6de og vor tak ud til Gud, livets giver og d\u00f8dens besejrer, fordi opstandelsesh\u00e5bet ikke kun er en fort\u00e6lling om, hvad der skete med Jesu legeme den morgen for de mange \u00e5r siden i klippegaven uden for Jerusalem. Det er en fort\u00e6lling om os. Om vort liv. Det er en fort\u00e6lling der vedr\u00f8rer dig og mig. Fordi Jesu Kristi opstandelse er vores h\u00e5b.<\/p>\n

Der er en sammenh\u00e6ng mellem det, der skete den morgen, og det, der sker med os. Som han opstod skal vi opst\u00e5. Men det er ikke kun en fort\u00e6lling og et h\u00e5b om, at nu bliver de d\u00f8de levende igen. S\u00e5 var der m\u00e5ske ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig meget at gl\u00e6de sig over. For d\u00f8den er nu en gang vore vilk\u00e5r. D\u00f8den kan komme som en frygtelig fjende. Som en kold kendsgerning, der alt for tidligt skiller os fra hinanden. D\u00f8den kan skabe sorg og savn s\u00e5 dybt at det g\u00f8r ondt. Men d\u00f8den kan ogs\u00e5 komme som en udfrielse af smerte og lidelse. Som noget, vi takker for og beder om.<\/p>\n

Sl\u00e6gt skal f\u00f8lge sl\u00e6gters gang. Det er nu en gang livets vilk\u00e5r. Og t\u00e6nk blot en gang den tanke igennem at d\u00f8den ikke fandtes, at alle allerede nu skulle leve evigt. Det ville der ikke v\u00e6re megen gl\u00e6de ved. Og hvor skulle vi ogs\u00e5 v\u00e6re henne alle sammen? Alle sl\u00e6gterne fra verdens skabelse og indtil denne dag. Nej, hvis opstandelse blot bet\u00f8d at de d\u00f8de bliver levende igen, s\u00e5 ville gl\u00e6den og velsignelsen v\u00e6re til at overse.<\/p>\n

P\u00e5skens h\u00e5b om opstandelse for os menneske betyder at der venter os noget nyt. Noget, vi endnu ikke kender. Noget, vi kan h\u00e5be og tro p\u00e5. En ny himmel og en ny jord. Opstandelsesh\u00e5bet er som en livline fra denne verden til Guds evige rige. Opstandelsen er som forholdet mellem l\u00f8get og for\u00e5rsblomsten. Blomsten kommer fra l\u00f8get, men blomsten er alligevel noget andet end l\u00f8get. Det kan enhver se, som har \u00f8jne i hovedet.<\/p>\n

Jesu opstandelse er den f\u00f8rste. P\u00e5skemorgen sprang den f\u00f8rste p\u00e5skelilje ud i fuldt flor. Og siden markerer kiste efter kiste, urne efter urne, at engang vil den nye verdens mark st\u00e5 d\u00e6kket med blomstrende p\u00e5skeliljer s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker. En gang skal vi leve evigt i Guds evige rige. P\u00e5skeblomst en dr\u00e5be st\u00e6rk, drak jeg af dit gyldne b\u00e6ger, og som ved et underv\u00e6rk den mig styrker, vederkv\u00e6ger.<\/p>\n

S\u00e5dan lever det trodsige, glade h\u00e5b med frygt og stor gl\u00e6de iblandt os. Det er som en livline, der r\u00e6kker ud over d\u00f8den og forbinder os med det, vi ikke kan se, men kun h\u00e5be og tro. Forbinder os med Guds evige rige. En gang skal vi alle d\u00f8. Men d\u00f8den kan komme til os ogs\u00e5 f\u00f8r vi d\u00f8r bort fra denne verden. Det er d\u00f8d, n\u00e5r samtalen og gl\u00e6den forstummer imellem mennesker. Det er d\u00f8d, n\u00e5r for\u00e6ldre og b\u00f8rn kommer s\u00e5 langt p\u00e5 afstand af hinanden, at de ikke l\u00e6ngere kan tale sammen og forst\u00e5 hinanden. Det er d\u00f8d, n\u00e5r gr\u00e5digheden efter penge skaber uvenskab imellem gamle venner. Det er d\u00f8d, n\u00e5r vi overgiver os til den kolde, kyniske magt. Livets sejr over d\u00f8den rammer lige midt ind i vores liv med hinanden.<\/p>\n

P\u00e5skens opstandelsestro udruster os til at k\u00e6mpe med h\u00e5bet og troen som v\u00e5ben imod al d\u00f8d og d\u00f8dbideri. For d\u00f8den er ikke det sidste. D\u00f8den er kun det n\u00e6stsidste. Derfor skal vi finde vor plads i den lange r\u00e6kke af mennesker, der bringer fort\u00e6llingen videre som en mumlen fra menneske til menneske fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt.<\/p>\n

Den norske teolog Notto Thelle fort\u00e6ller at han en gang i Japan talte med et menneske, han betegner som enkelt og \u00e6delt. Han havde aldrig sat sine ben i en kirke, men han talte om Kristus. \u201dKristus\u201d, sagde han med gl\u00f8d i blikket. \u201dEt menneske, som elskede s\u00e5 helt, kunne ikke blive gammel. Han m\u00e5tte d\u00f8 ung. Men s\u00e5 fik han da ogs\u00e5 en fantastisk opstandelse!\u201d<\/p>\n

Da Thelle derefter sagde, at det var vanskeligt at leve troen ud i det daglige, at det var sv\u00e6rt at f\u00f8lge Jesus i hans uforbeholdne k\u00e6rlighed, lydighed og offer, svarede det enkle, \u00e6dle menneske s\u00e5dan: \u201dmen var det ikke derfor, vi kom til verden? Fik du ikke livet for at give det bort?\u201d Og det kom fra hjertet. Det var ikke en from bel\u00e6ring, men en gammel mands visdom.<\/p>\n

Vi beh\u00f8ver hverken at bekymre os for Gud eller for hans kirke. Gud vil leve evigt, og kirken vil leve s\u00e5 l\u00e6nge den jord best\u00e5r. Derfor holder kirken ogs\u00e5 til vore diskussioner om Gud. Men fort\u00e6llingen, ordet om ham, der br\u00f8d d\u00f8dens magt, skal bringes fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt. For ellers forsvinder den fort\u00e6lling fra vort folk. Og dermed ber\u00f8ves de kommende sl\u00e6gter en gl\u00e6de og en tro, som jeg for mit vedkommende ikke kunne leve foruden. Det skal fort\u00e6lles for livets skyld. Kristus er opstanden. Gl\u00e6delig p\u00e5ske. Amen.<\/p>\n

Biskop Karsten Nissen
\nDomkirkestr\u00e6de 1
\nDK-8800 Viborg
\nTel.: ++ 45 – 86 62 09 11
\nE-mail: kn@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har i Danmark igennem det seneste \u00e5r f\u00f8rt en livlig diskussion om Gud. Har det bibelske gudsbillede og den bibelske tro p\u00e5 Gud noget at sige mennesker anno 2004? Naturvidenskaben har bibragt os en viden, som ikke var tilg\u00e6ngelig dengang Bibelen blev skrevet. Derfor mener nogen, bl.a. den nordsj\u00e6llandske sognepr\u00e6st Thorkild Grosb\u00f8ll, at det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,108,111,299,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9883","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9883","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9883"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9883\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14064,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9883\/revisions\/14064"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9883"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9883"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9883"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9883"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9883"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9883"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9883"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}