{"id":9892,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9892"},"modified":"2022-10-06T10:50:24","modified_gmt":"2022-10-06T08:50:24","slug":"matthaeus-1616-20","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-1616-20\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 16:16-20"},"content":{"rendered":"
\n

Der er \u00e9n, der har ment, at n\u00e5r Jesus her i dag tre gange lige efter hinanden sp\u00f8rger Peter, om han holder af Jesus, s\u00e5 er det et tegn p\u00e5 Jesu menneskelighed<\/em>. Et tegn p\u00e5, at han er ligesom os, der altid har brug for at blive bekr\u00e6ftet i, at dem, vi er forbundne med, de ogs\u00e5 virkelig holder af os. S\u00e5 er han ligesom den \u00e6gtemand, der ikke rigtig synes, at det er et godt svar fra hustruen, n\u00e5r han sp\u00f8rger hende, om hun elsker ham, at hun s\u00e5 svarer, ja, det sagde jeg jo til dig den dag for 12 \u00e5r siden, da vi blev gift, kan du ikke huske det\u2026?<\/p>\n

Det er virkeligt s\u00e5re menneskeligt at have brug for at f\u00e5 k\u00e6rligheden bekr\u00e6ftet. Det viser ogs\u00e5, at k\u00e6rligheden er en levende st\u00f8rrelse, der ikke kan behandles som almindelige fakta i tilv\u00e6relsen. 2 og 2 er fire, ja, det er et faktum, som vi ikke beh\u00f8ver at blive overbevist om igen og igen. Har vi f\u00f8rst \u00e9n gang i 1. klasse f\u00e5et sparket ind i hovedet, at s\u00e5dan er det, s\u00e5 sidder det der. Det er tegn p\u00e5 noget andet, hvis vi synes, at vi bliver n\u00f8dt til at blive ved med at sp\u00f8rge, om 2 og 2 nu ogs\u00e5 er<\/em> fire.<\/p>\n

Med k\u00e6rligheden er det noget andet. Den er noget levende, der i virkeligheden altid er ved at blive til. Man kunne sige det p\u00e5 den m\u00e5de, at k\u00e6rligheden egentlig ikke eksisterer som begreb<\/em>, men den eksisterer f\u00f8rst i det \u00f8jeblik, nogen elsker<\/em>. K\u00e6rligheden er<\/em> ikke i sig selv, den er, at<\/em> nogen elsker.<\/p>\n

At Jesus er menneskelig, ved vi godt. Vi bekender jo i troen, at han er b\u00e5de Gud og mand. Men jeg tror alligevel ikke, at hans tre sp\u00f8rgsm\u00e5l til Peter i dag bekr\u00e6fter hans menneskelighed. Jeg tror snarere, at de bekr\u00e6fter Peters <\/em>menneskelighed og Jesu guddommelighed.<\/em> Hvordan det skal forst\u00e5s, skal pr\u00e6dikenen handle om i dag.<\/p>\n

Peter havde gjort sig til forr\u00e6der. F\u00f8r p\u00e5ske havde han svoret, at han ville v\u00e6re Jesus tro til det sidste. G\u00e5 gennem ild og vand med ham. Aldrig svigte om s\u00e5 alle andre svigtede. Allerede dengang havde Jesus forudsagt, at Peter ville svigte alligevel: F\u00f8r hanen galer to gange, har du svigtet mig tre gange. Umuligt, svarede Peter. Men det var ikke umuligt. Da Jesus blev sl\u00e6bt for domstolen, tortureret og d\u00f8mt til d\u00f8den ved korsf\u00e6stelse, da blev Peters mod som vand, der h\u00e6ldes ud i sandet. Og da det trak op til, at han ville blive genkendt som \u00e9n af Jesu f\u00f8lgesvende, da blev frygten for at ende p\u00e5 korset ved siden af Jesus for stor og han ben\u00e6gtede, at han overhovedet kendte ham. Tre gange. Og s\u00e5 galede hanen. Og Peter huskede Jesu ord og inds\u00e5 hvor ussel, han var og gik udenfor og gr\u00e6d bittert.<\/p>\n

T\u00e6nk, at blive svigtet netop der, hvor man lider allermest og har st\u00f8rst brug for venner. De, der har lidt store tab, beg\u00e5et store fejl eller haft store sorger, ved, hvor pinagtigt det er n\u00e5r andre mennesker vender ryggen til \u00e9n netop der, hvor man er svagest. Og de der har pr\u00f8vet at svigte en ven i n\u00f8d – og hvem har ikke det – ved, hvor ussel man f\u00f8ler sig og hvor mange forklaringer, man er n\u00f8dt til at bygge op for at beskytte sig selv og sin egen usselhed.<\/p>\n

Begge situationer, den svigtedes og den svigtendes er almindeligt kendte menneskelige situationer. At jeg kan f\u00f8le mig svigtet, betyder ikke, at jeg er et helt s\u00e6rligt offer. At jeg svigter, g\u00f8r mig ikke til et helt s\u00e6rligt forf\u00e6rdeligt monster. Begge dele inds\u00e6tter mig bare i r\u00e6kken af ganske almindelige mennesker med ganske almindelige menneskelige erfaringer.<\/p>\n

Peter var s\u00e5re menneskelig, selvom han gerne ville v\u00e6re guddommelig i sin troskab. Men han opdagede, at han bare var et menneske, og det er sv\u00e6rt at opdage sin egen sprukne menneskelighed. Jesus havde selvf\u00f8lgelig vidst det hele tiden.<\/p>\n

Hvad g\u00f8r man, n\u00e5r man er blevet svigtet p\u00e5 det grusomste? Hvordan reagerer man overfor den, der har svigtet? Hvad bliver skuffelsen til? Bitterhed? Kulde? Eller m\u00e5ske ligefrem had? Og hvad skal der til for at genoprette tilliden, om det overhovedet er muligt? Lang tids seen den anden an, indtil han har bevist, at han er v\u00e6rd at stole p\u00e5 igen? Igen s\u00e5re menneskelige reaktioner.<\/p>\n

Men hvordan reagerer Jesus overfor Peters kolossale svigt? Han g\u00f8r noget, der i sandhed er guddommeligt<\/em>. Han hverken afviser eller kasserer Peter. Han ser ham ikke engang an. I stedet for giver han ham straks det st\u00f8rste ansvar noget menneske kan f\u00e5; ansvaret for at f\u00f8re Jesu gerninger videre p\u00e5 jorden. Ansvaret for de mennesker, der er kommet til at tro p\u00e5 ham. Ansvaret for at bygge en kirke, der kan v\u00e6re stedet, hvor Jesu ord kan forkyndes. Tre gange overdrager han det ansvar til Peter: Vogt mine lam, v\u00e6re hyrde for mine f\u00e5r, vogt mine f\u00e5r. Svaret p\u00e5 Peters tre fatale svigt er tre gange gigantiske tillidserkl\u00e6ringer. Svaret p\u00e5 det st\u00f8rste svigt er den st\u00f8rste tillid.<\/p>\n

S\u00e5dan reagerer den guddommelige. Jesu sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar til Peter er netop ikke <\/em>tegnet p\u00e5 hans menneskelighed, men tegnet p\u00e5 den guddommelige, der tilgiver, n\u00e5r vi d\u00f8mmer, tror, n\u00e5r vi svigter.<\/p>\n

Han sp\u00f8rger tre gange, og Peter ved godt hvorfor og bliver derfor bedr\u00f8vet ved det tredje sp\u00f8rgsm\u00e5l, fordi det er en p\u00e5pegning af hans svigt og en dom over den. Men han opdager ogs\u00e5, at de tre sp\u00f8rgsm\u00e5l samtidig tilgiver ham for det, han gjorde galt. Samtidig med at Jesus p\u00e5peger hans svigt genopretter han Peter i forhold til ham. De tre sp\u00f8rgsm\u00e5l er en syndsforladelse og en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring.<\/p>\n

Peters gl\u00e6de m\u00e5 have v\u00e6ret af himmelske proportioner. T\u00e6nk at modtage s\u00e5 stor<\/em> tillid og k\u00e6rlighed efter at have gjort sig s\u00e5 lidt<\/em> fortjent til den. Det er en stor gl\u00e6de at blive elsket, sk\u00f8nt man har opf\u00f8rt sig uelskv\u00e6rdigt. Den k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring og ansvarsoverdragelse som Peter modtog, gav ham faktisk styrken til at l\u00f8fte ansvaret, ogs\u00e5 da det bet\u00f8d at han m\u00e5tte give sit eget liv for det: Traditionen siger, at han under kristendomsforf\u00f8lgelserne blev korsf\u00e6stet i Rom, efter eget valg med hovedet nedad, fordi han ikke selv s\u00e5 sig v\u00e6rdig nok til at blive korsf\u00e6stet p\u00e5 samme m\u00e5de som Jesus. S\u00e5dan kan k\u00e6rligheden give os styrken til at give alt, ogs\u00e5 selve livet.<\/p>\n

Historien om Peters tre svigt og Jesu tre k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer ville aldrig v\u00e6re blevet mere end en historie, hvis den ikke ogs\u00e5 handlede om os. Og den g\u00f8r den. Den k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring og tillidserkl\u00e6ring som Jesus giver Peter, er den, vi som kristne ogs\u00e5 lever af. Vi kender selv til at love for meget og s\u00e5 svigte, og vi kender usselheden ved det helt ind i knoglerne. Men i dag har vi h\u00f8rt, at Gud b\u00e5de ser vores svigt lige i \u00f8jnene, men samtidig k\u00e6rtegner os og viser os tillid p\u00e5 ny, p\u00e5 ny, p\u00e5 ny. Det er Kierkegaard, der har sagt, at Jesus s\u00e5 p\u00e5 Peter, da han svigtede, som en mor der ser p\u00e5 sit forl\u00f8bne barn med det blik, der ved, at det er barnet, der er i den st\u00f8rste fare og har hj\u00e6lp behov. Og som hj\u00e6lper barnet ved at vise tillid og k\u00e6rlighed, igen og igen og igen.<\/p>\n

S\u00e5dan lever vi i Guds k\u00e6rlighed til os, der alt for ofte opf\u00f8rer os uelskv\u00e6rdigt overfor andre mennesker. Vi lever af hans genoprettelse af os, n\u00e5r han viser sin k\u00e6rlighed til os endnu gang og endnu en gang og endnu en gang. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Kirsten J\u00f8rgensen
\nPr\u00e6stegade 2
\nDK-5300 Kerteminde
\nTlf.: ++ 45 – 65 32 13 20
\ne-mail: kjoe@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er \u00e9n, der har ment, at n\u00e5r Jesus her i dag tre gange lige efter hinanden sp\u00f8rger Peter, om han holder af Jesus, s\u00e5 er det et tegn p\u00e5 Jesu menneskelighed. Et tegn p\u00e5, at han er ligesom os, der altid har brug for at blive bekr\u00e6ftet i, at dem, vi er forbundne med, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,433,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9892","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9892","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9892"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9892\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14060,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9892\/revisions\/14060"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9892"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9892"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9892"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9892"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9892"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9892"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9892"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}