{"id":9898,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9898"},"modified":"2022-10-22T15:10:48","modified_gmt":"2022-10-22T13:10:48","slug":"markus-214-22-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-214-22-2\/","title":{"rendered":"Markus 2,14-22"},"content":{"rendered":"
\n

Vi m\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de leve med tvetydigheden. Leve med at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re anderledes. At det kan ses fra en anden vinkel. At vi ikke kan f\u00e5 klare svar, \u00e9ntydige svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens mange sp\u00f8rgsm\u00e5l.
\nDe vigtige ting i livet kan ikke bare siges ligeud – s\u00e5dan som j\u00f8derne pr\u00f8ver at f\u00e5 Jesus til at sige det i dag. \u201cSig os ligeud om du er Kristus.\u201d
\nDe afg\u00f8rende ting i livet kan ikke siges p\u00e5 en s\u00e5dan \u00e9ntydig m\u00e5de, for s\u00e5 mister de den dybde, den dimension, der netop g\u00f8r dem til det afg\u00f8rende, det essentielle.<\/p>\n

Men ikke desto mindre kan man vel godt tage sig selv i at t\u00e6nke, at det dog ville v\u00e6re rart, hvis det hele var lidt mere enkelt og ikke s\u00e5 sammensat.
\nOg der gives da ogs\u00e5 mange eksempler p\u00e5 i historiens l\u00f8b, at denne trang er blevet virkeliggjort – i form af entydige virkelighedsbeskrivelser.
\nIndenfor det politiske udm\u00f8nter den entydige tankegang i totalit\u00e6re regimer.
\nIndenfor religionen udm\u00f8nter den entydige tankegang i fundamentalistiske leveregler.
\nMen ogs\u00e5 indenfor vores moderne s\u00e5kaldt frie verden m\u00f8der vi ogs\u00e5 entydigheden, n\u00e5r der f.eks. fokuseres s\u00e5 meget p\u00e5 \u00e5rsagssammenh\u00e6ngen mellem din egen sunde eller usunde levevis, b\u00e5de fysisk og psykisk, og s\u00e5 det liv, du f\u00e5r ud af det. – Det bliver fremstillet som om det hele var s\u00e5re enkelt, og at det bare er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at spise \u00f8kologiske guler\u00f8dder og ikke leve i stress.<\/p>\n

Men denne entydige beskrivelse af samfundet eller af det religi\u00f8se eller af det gode liv ender n\u00e6sten altid i undertrykkelse og ford\u00f8mmelser, selvford\u00f8mmelse ikke mindst, og i tillukning og stagnerer i mangel p\u00e5 nyt\u00e6nkning.<\/p>\n

En forfatter som Milan Kundera, som har oplevet sit land, Tjekkoslovakiet, bliver invaderet af entydighed i form af marxistisk ideologi, har brugt hele sit forfatterskab til at vise, hvor farligt det er at l\u00e6gge en fast fortolkning ned over menneskets mangfoldige verden.
\nKundera har i sine romaner beskrevet, hvad entydigheden har haft af menneskelige omkostninger: angst for at tr\u00e6de ved siden af, at sige for meget, at blive misforst\u00e5et, blive beskyldt for forr\u00e6dderi, ekskluderet.<\/p>\n

I fort\u00e6llingen i dag bliver det illustreret rigtig godt. Der st\u00e5r netop, at de sl\u00e5r ring om Jesus mens de insisterer p\u00e5, at han skal sige lige ud hvem han er.
\nFor de to ting h\u00e6nger sammen. Vil man have entydigheden serveret, s\u00e5 sl\u00e5r man en ring om sandheden. S\u00e5 lukker man den inde i sin egen sandhed.
\nOg det er ogs\u00e5 det de pr\u00f8ver p\u00e5, dem som omringer ham med sp\u00f8rgsm\u00e5let om entydighed.
\nDe lukker ham inde, for at f\u00e5 greb og begreb om, hvem han er. – For \u00e9n gang for alle at f\u00e5 p\u00e5 det rene med – sagt lige ud i en s\u00e6tning, om han er Kristus – som var det en rettergang: skyldig eller ikke skyldig.<\/p>\n

Men Kristus er d\u00e9t, der ikke kan lukkes inde i entydigheden.
\nKristus er det levende, det der er i bev\u00e6gelse.
\nKristus er handling. Kristus er det livgivende.
\nKristus kan ikke lukkes inde eller blive sl\u00e5et ring om. Han skal nok bane sig vej igennem dem.
\nOg det g\u00f8r Jesus ogs\u00e5 ved at sige til dem, at han faktisk allerede har sagt det, men at de ikke har troet ham.
\nHan har jo gjort mange gerninger, og det er dem, der vidner om, at han er sendt af Gud, alts\u00e5 er Kristus.
\nOg nu da de med deres foresp\u00f8rgsel har afsl\u00f8ret, at de ikke har fattet alt det han har gjort, s\u00e5 afsl\u00f8rer de dermed ogs\u00e5, at de ikke tror p\u00e5 ham.<\/p>\n

De tror, de kan komme let afsted med sandheden ved bare at f\u00e5 at vide – ligeud – om han nu ogs\u00e5 er Kristus. Ikke noget med at forholde sig, at fortolke, forst\u00e5, men bare tage til efterretning. Som en lov.<\/p>\n

Men s\u00e5dan f\u00e5r de ikke lov til at forholde sig. De f\u00e5r at vide, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at tage imod hans gerninger, forst\u00e5 hans liv som sendt af Gud. Alts\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tro. Alts\u00e5 noget som i h\u00f8j grad involverer.<\/p>\n

Alt er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tro.
\nMen ikke en hvilken som helst tro.
\nKristus-tro er ikke en tro p\u00e5 entydigheden, men det er den tro, der kan f\u00e5 os til at leve med den tvetydighed, der er i denne mangfoldige verden, leve med den, som et gode<\/em> – se de muligheder, der er i den. Netop det, at der altid er mere at sige, end bare det, der kan siges ligeud.
\nAt vedkende sig, at man tror – er den m\u00e5de vi kan leve med tvetydigheden, leve med at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re anderledes, at vi ikke har endegyldige beviser, at vi ikke kan sl\u00e5 noget fast med sikkerhed – hverken om vi tror eller ikke tror, er skyldige eller er tilgivet….<\/p>\n

N\u00e5r vi har en trang til entydighed og til enkelhed, er det fordi vi synes det er angstfremkaldende at leve med denne usikkerhed, at det hele lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re anderledes og slet ikke v\u00e6re.<\/p>\n

Men Kristus-troen lader usikkerheden komme os til gode. Der er mere at sige. Der er mulighed for forandring. Der er mulighed for at livet kan fornyes. Der er mulighed for en ny begyndelse. Intet ligger fast. Kristus er den levende, den der er i bev\u00e6gelse, den, der handler. Den, der skaber liv.<\/p>\n

Ja, det er faktisk det eneste, kan man sige, der kan sl\u00e5s fast – at Kristus ikke<\/em> kan holdes fast.
\nKristus-troen tog sin begyndelse i det faktum, som ingen ganske vist s\u00e5, at Jesus spr\u00e6ngte den grav, han var lagt i.
\nKristus-troen er en opstandelsestro.
\nIkke engang d\u00f8den og den store tunge gravsten kunne holde ham fast i det, som er det mest entydige af alt: d\u00f8den.
\nD\u00f8d er vel d\u00f8d. Her er ikke noget at diskutere. Her<\/em> kan vi tale ligeud. Enten-eller. Ikke noget med p\u00e5 den ene side eller p\u00e5 den anden side.
\nMen jo – s\u00e5 gr\u00e6nsespr\u00e6ngende er Kristus-troen. Den trodser virkelig entydigheden.<\/p>\n

Den s\u00e6tter virkelig alt sit h\u00e5b til, at det der skete med dette menneske, skete fordi Gud ville tale til os – kalde p\u00e5 os, f\u00f8rer os til de gr\u00f8nne enge, til hvilens vande, d\u00e9r hvor der ikke er nogen tvetydighed, men hvor vi er \u00e9t.<\/p>\n

Billedet af Jesus som hyrden, den gode hyrde, der vogter sine f\u00e5r og kalder p\u00e5 dem og redder dem fra fare og leder dem hen til hvilens vande, til paradiset – det billede fokuserer i liges\u00e5 h\u00f8j grad p\u00e5 os – som f\u00e5r – som p\u00e5 ham som hyrde. Billedet involverer os. Vi bliver n\u00f8dt til at spejle os og vores forhold til Vorherre i billedet.
\nDet g\u00e6lder jo om at h\u00f8re hans r\u00f8st, genkende hyrdens r\u00f8st, v\u00e6re fortrolig med den. Det bliver tegnet p\u00e5 om man h\u00f8rer til hans f\u00e5r, fremg\u00e5r det af det Jesus siger i dag.
\n\u201cJeg har sagt jer det\u201d, siger han til d\u00e9m, der vil have et klart svar. \u201cMen I tror ikke, fordi I ikke h\u00f8rer til mine f\u00e5r. Mine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st, og jeg kender dem, og de f\u00f8lger mig, og jeg giver dem evigt liv.\u201d<\/p>\n

Her er det meningen vi allesammen skal sige: Gisp!
\nH\u00f8rer jeg nu til hans f\u00e5r? H\u00f8rer jeg hans r\u00f8st, h\u00f8rer jeg ham kalde, g\u00f8r jeg det, jeg skal – f\u00f8lger jeg ham i den m\u00e5de jeg lever mit liv p\u00e5, i den m\u00e5de jeg lever sammen med min n\u00e6ste p\u00e5?<\/em>
\nDet er den usikkerhed, den tvetydighed, vi tvinges ud i – hvis vi bekender os til den Herre, der ikke kan holdes fast i entydighed, som vi ikke kan sl\u00e5 ring omkring.<\/p>\n

Sandt nok g\u00e5r der en skillelinje i fort\u00e6llingen mellem dem, der vil have klar besked, og s\u00e5 dem, der faktisk h\u00f8rer hans r\u00f8st som Guds kalden – men p\u00e5 hvilken side af linjen vi<\/em> er, lige nu, her i mit liv, s\u00e5dan som jeg ser det herfra – det ligger hen i det uvisse, i tvetydigheden. Her kan vi kun stole p\u00e5 Guds n\u00e5de.<\/p>\n

Men der er noget, der er vigtigt at f\u00e5 sagt her. Og det er, at det er os, der lever i tvetydigheden. Ikke Kristus og ikke hans gerninger, ikke hans k\u00e6rlighed og ikke hans tro.<\/p>\n

Hans budskab er hans liv, ligesom hans identitet, om han er Kristus eller ej, er hans liv. Og det er s\u00e5re enkelt og entydigt – hans liv: det var et liv levet i k\u00e6rlighed og af k\u00e6rlighed. Et liv som kun ville det gode, som ikke havde rod i noget ondt, som var uden synd, som var uden bagtanke, som var uden selviskhed, som ikke gemte p\u00e5 vrede eller bar nag, som s\u00e5 det som sit livs opgave at ingen skulle g\u00e5 fortabt, at ingen skulle kunne rive os ud af hans h\u00e5nd.
\nDet er s\u00e5 entydigt, som det overhovedet kan v\u00e6re, hans budskab. Det er lysende klart. Det er det vi skal tro, – at den k\u00e6rlighed er Guds. Det er det vi skal g\u00f8re, g\u00f8re den levende her hos os.
\nHyrden er her ikke mere til at lede os, s\u00e5 vi er fritaget fra at t\u00e6nke selv men bare f\u00f8lge efter som nogle um\u00e6lende nokkef\u00e5r. Han har overladt det til os selv. Han tror p\u00e5 os. Lyser for os, kalder p\u00e5 os, har lagt k\u00e6rligheden i vores hjerter, s\u00e5 vi v\u00e9d, hvad vi skal tro og g\u00f8re – s\u00e5
\n\u201dg\u00f8r det, frelser, af din n\u00e5de.
\nSt\u00e5 mig bi, n\u00e5r fjenden frister!
\nR\u00e6k mig h\u00e5nd, n\u00e5r \u00f8jet brister!
\nSig: Vi g\u00e5r til Paradis!\u201d<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke
\nPlatanvej 10
\nDK-5230 Odense M
\nTel.: ++ 45 – 66 12 56 78
\nemail: etg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi m\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de leve med tvetydigheden. Leve med at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re anderledes. At det kan ses fra en anden vinkel. At vi ikke kan f\u00e5 klare svar, \u00e9ntydige svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. De vigtige ting i livet kan ikke bare siges ligeud – s\u00e5dan som j\u00f8derne […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,108,111,561,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9898","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9898"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14301,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9898\/revisions\/14301"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9898"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9898"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9898"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9898"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}