{"id":9909,"date":"2021-02-07T19:49:35","date_gmt":"2021-02-07T19:49:35","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9909"},"modified":"2022-10-10T09:36:52","modified_gmt":"2022-10-10T07:36:52","slug":"aristoteles","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/aristoteles\/","title":{"rendered":"Aristoteles"},"content":{"rendered":"
\n

Den gr\u00e6ske filosof Aristoteles siger et sted, hvor han skriver om, hvordan man skal skrive og tale, at man altid skal begynde med begyndelsen. Det lyder jo meget indlysende og selvf\u00f8lgeligt, men det er det alligevel ikke.<\/p>\n

Det er ofte sv\u00e6rt at begynde med begyndelsen, for hvad er begyndelsen? Du kender det godt! Hvis man vil skrive et brev, eller man vil fort\u00e6lle noget, eller holde en tale, hvor skal man s\u00e5 egentlig begynde? For begyndelsen kan tages mange steder.<\/p>\n

Lige s\u00e5 oplagt som det er, at man skal begynde med begyndelsen, s\u00e5ledes er det oplagt, at man skal slutte med afslutningen. Og det lyder mere banalt end det er. For Aristoteles har den vigtige pointe, at begyndelsen altid er i afslutningen og afslutningen altid ogs\u00e5 er i begyndelsen.<\/p>\n

S\u00e5dan er det i s\u00e6rlig grad i evangeliernes fort\u00e6llinger om Jesus. Som vi kender dem, er de fortalt n\u00e6sten som enhver anden historie. Der er en begyndelse: nemlig Jesu f\u00f8dsel i Betlehem og en afslutning i Jerusalem, hvor Jesus lider og d\u00f8r. Det ligner enhver anden fort\u00e6lling om et menneske. En fort\u00e6lling om et liv om tilblivelse og forfald og d\u00f8d.<\/p>\n

S\u00e5dan er det dog alligevel ikke helt. For allerede i begyndelsen kender vi Jesu historie. Vi kan ikke h\u00f8re fort\u00e6llingen om barnets f\u00f8dsel uden at vide, at han ender sine dage p\u00e5 korset i Jerusalem. Og omvendt.<\/p>\n

I Johannesevangeliet er det helt tydeligt. Han begynder med at tale om ordet, der var hos Gud og var Gud, og han slutter med at fort\u00e6lle om alle de ting, Jesus har gjort, og hvis de skulle skrives ned, kunne verden ikke rumme det antal b\u00f8ger, der skulle skrives. Ordet er begyndelsen og enden, og afslutningen er uendelig mange, mange ord.<\/p>\n

Afslutningen er i begyndelsen, og begyndelsen er i afslutningen, sagde Aristoteles. Evangelierne er i virkeligheden slet ikke fortalt fra begyndelsen, men de er fortalt fra det, der blev afslutningen p\u00e5 Jesus liv. De er fortalt, fordi der var nogle kvinder og siden m\u00e6nd, der s\u00e5 at graven var tom og siden m\u00f8dte den opstandne Kristus og troede.<\/p>\n

Det, de troede var afslutningen, var i virkeligheden begyndelsen. S\u00e5dan forstod Jesus disciple bestemt ikke det, Jesus sagde til dem i dagene mellem indtoget i Jerusalem og dagen for p\u00e5skem\u00e5ltidet.<\/p>\n

Ja, sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om de overhovedet forstod noget som helst. Det synes at fremg\u00e5, h\u00f8rte vi, at de var totalt forvirrede. Jesus talte b\u00e5de om begyndelse og ende, og de spurgte – s\u00e5dan sp\u00f8rger vi ogs\u00e5 – om det dog ikke var at blande det hele sammen.<\/p>\n

Det er og det var det nu ikke. Jesus talte om Gud Fader, som altings begyndelse, og han talte om den forel\u00f8bige afslutning i Jesu egen bortgang eller d\u00f8d.<\/p>\n

Det er meget let for os at s\u00e6tte os ind i, hvad der foregik. Vi kan s\u00e5 let som ingenting h\u00f8re, at det var en bev\u00e6get afsked. Jesus talte om at g\u00e5 bort. Disciplene m\u00e5 v\u00e6re blevet forskr\u00e6kkede, for hvor mon han gik hen?<\/p>\n

Vi kender selv en del til at skulle tage afsked. Hver gang vi siger farvel til hinanden, er det en afsked, der er dybt alvorlig. S\u00e5dan anser vi det ikke altid for at v\u00e6re. Vi regner jo med at skulle ses igen, men det er jo ikke sikkert, at d\u00e9t sker. Altid lever vi med risikoen for at miste livet, og s\u00e5 vender vi ikke tilbage til den, vi tog afsked med.
\nEthvert farvel kan v\u00e6re det sidste, og hver gang vi siger farvel, d\u00f8r vi en lille smule.<\/p>\n

Jesus talte til disciplene for at tage afsked med dem. Han havde samlet dem omkring sig. Han gjorde det, som mange syge og d\u00f8ende har styrke til, at kalde sine n\u00e6rmeste til sig og tage afsked med dem. Har vi ikke oplevet det selv, s\u00e5 kender vi det fra litteratur eller film. Og vi har set, hvordan n\u00e6sten kun den, der skal d\u00f8, kan styre bev\u00e6gelsen.<\/p>\n

I Det gamle Testamente er der nogle scener, der ligner dette. F.eks. Isak, der kalder Esau til sig for at velsigne ham inden Isak l\u00e6gger sig til at d\u00f8. Eller Jacob, der kalder sine s\u00f8nner til sig. I de situationer bliver der ikke kun sagt farvel. Der sker ogs\u00e5 noget andet. Isak og senere Jacob velsigner. Velsignelsen er en overdragelse, og den har flere betydninger.<\/p>\n

I afskedens stund sker der en overdragelse i dobbelt betydning. Man overgiver den d\u00f8ende eller den rejsende til en uvis fremtid adskilt fra os. Bl.a. derfor er adskillelsen s\u00e5 vanskelig, fordi vi slipper hinanden ud af det menneskelige felt, hvor vi har et direkte ansvar for hinanden. Vi kan ofte f\u00f8le, n\u00e5r nogen rejser fra os, eller n\u00e5r et menneske d\u00f8r fra os, at vi st\u00e5r magtesl\u00f8se og tomh\u00e6ndede, fordi vi nu ikke rigtigt har nogen steder at rette den k\u00e6rlighed hen, vi havde til og for den anden. Vi kan ikke komme af med vores omsorg, og vi kan ikke komme til at tage det ansvar for den anden, som vi f\u00f8ler, vi har og at vi skal tage.<\/p>\n

Den d\u00f8dende eller den rejsende overlader noget i de tilbageblivendes h\u00e5nd. Dette er samlet i ordet velsignelse, der betyder at betegne noget for godt.<\/p>\n

Afskedsscenen, som vi har h\u00f8rt i dag, rummer begge disse to dele, at den bortdragende Jesus af disciplene overdrages til en for dem uvis sk\u00e6bne. De ved, som de siger, ikke hvor han g\u00e5r hen. De har ikke \u2013 synes de \u2013 erfaringsbaggrund nok til at forst\u00e5, at de allerede kender Gud Fader, som Jesus drager hen til ved sin d\u00f8d. Derfor forst\u00e5r de heller ikke, at Jesus overdrager dem noget.<\/p>\n

De har heller ikke \u2013 synes de \u2013 erfaringsbaggrund til at forst\u00e5, hvad han mener, n\u00e5r han siger til dem, at han kommer igen og tager dem med, for hvor han er, skal de ogs\u00e5 v\u00e6re.<\/p>\n

Jesus taler om sin forest\u00e5ende d\u00f8d. Han vidste, hvad der skulle ske. Han skulle overlades i magtens kyniske h\u00e6nder. Han skulle overlades til det spil, hvor ingen vil tage ansvaret, og hvor alt ser ud som om, det bare sker. Han skulle overlades til det spil, hvor den menneskelige anst\u00e6ndighed og ansvarlighed kr\u00e6nger over og bliver til en kold og kynisk umenneskelighed, som vi ser det den dag i dag rundt om i verden. Han vidste, at den – for mennesker at se \u2013 uvisse fremtid ikke var uvis, derimod var og er den tryg, fordi den er Guds fremtid.<\/p>\n

Den anden side er derfor ogs\u00e5 med. Scenen her er i virkeligheden en scene, hvor der gives l\u00f8fter og sk\u00e6nkes en velsignelse. Jesus overdrager de uforst\u00e5ende disciple og os uforst\u00e5ende del i Guds velsignelse. Vi f\u00e5r del i, hvad der er hans. Vi f\u00e5r del i hans magt over liv og d\u00f8d. Vi f\u00e5r del i hans skabende og frelsende magt.<\/p>\n

Vi f\u00e5r del i og erfaring med, at de ikke ligger fremme i den for os at se uvisse fremtid, men ligger allerede i de erfaringer, vi g\u00f8r. Her g\u00e6lder det igen, at begyndelsen rummer afslutningen og afslutningen rummer begyndelsen.<\/p>\n

Fra f\u00f8rste begyndelse, fra skaberordet til Jesu ord til disciplene, at der i hans fars hus er mange boliger, og til ordene til r\u00f8veren p\u00e5 korset \u201di dag skal du v\u00e6re med mig i Paradis\u201d, g\u00e5r der en lang linie. Ja, det ene er indeholdt i det andet.
\nSkabelsen er tilblivelse ved ordet. Ordet er \u201dbliv lys\u201d og mennesket skal blive til og blive lys. Erfaringen fort\u00e6ller os, at vi ikke altid vil lyset, men ogs\u00e5 vil m\u00f8rket. Vi kan ikke forklare hvorfor. Selvk\u00e6rligheden, selvretf\u00e6rdigheden, \u00e6rek\u00e6rheden, mindrev\u00e6rdet tr\u00e6der ind og blokerer for at se det andet menneske som Guds skabning. Vi ser det som en konkurrent, som en trussel. S\u00e5 v\u00e6lger vi m\u00f8rket, kynismen, afmagten, hadet, hvad vi nu m\u00e5tte kalde det.<\/p>\n

Det vil Gud Fader ikke. Han vil intet menneskes d\u00f8d. Han sender os ordet, han sender os sin egen s\u00f8n, som er ham selv. Han kommer med andre ord til os ikke kun i ordet, men i menneskelig skikkelse. Han er Gud og mand. Han kommer for at drage bort igen for at lade os erfare, at vi ved d\u00f8den ikke overgives til en uvis fremtid, men overdrages til den skabende og frelsende Gud, som er \u00e9n og den samme, fra begyndelse til ende, fra evighed og til evighed.<\/p>\n

Han kommer for at give os den erfaring, at vi f\u00e5r overdraget Guds vilje, som en velsignelse og ikke som en byrde, der ikke er til at b\u00e6re.
\nHan kommer ikke for at p\u00e5l\u00e6gge os krav efter krav, betingelse efter betingelse, men for at give os en erfaring af, hvad der er vejen, hvad der er sandhed, og hvad der er livet.<\/p>\n

Han er selv i Jesus Kristus vejen. Han er vejen fra Gud til mennesket, og han er vejen fra mennesket til Gud. Det er ikke en uendelig lang vej. Ikke en umulig vej at finde. Han er inkarnationen af den. Han er legemligg\u00f8relsen af den. Guds vej er at finde i menneskers verden, ikke uden for den, ikke bort fra den, men i den. Der viser han os, hvad han er: Han er vejen, der skal g\u00e5s.<\/p>\n

Vejen er at komme og at drage bort igen. S\u00e5dan er livet. At komme til verden<\/em>. At komme<\/em> til verden. Livet er ogs\u00e5 at skulle g\u00e5 bort herfra. Vejen g\u00e5r gennem d\u00f8den. Og vi er s\u00e5 lykkelige, at vi nu ikke kun kan sige, at vejen g\u00e5r ind i d\u00f8den. Vi kan sige at vejen g\u00e5r gennem d\u00f8den. For det er den velsignelse, Jesus Kristus bringer os, at vejen g\u00e5r gennem d\u00f8den og videre til Guds rige.<\/p>\n

Ja, igen er det s\u00e5dan, at begyndelsen er i afslutningen og afslutningen er i begyndelsen, for hvor vi t\u00e6nker dette udstrakt i tid, som et forl\u00f8b, s\u00e5 er det dog allerede koncentreret i \u00e9t. Det skabende ord og ikke forskelligt eller tidligere end det frelsende ord. Det er ikke noget andet, der f\u00f8jes til. Det skabende ord er allerede det frelsende ord.<\/p>\n

Derfor bliver disciplenes sp\u00f8rgsm\u00e5l om at se faderen afvist. Ham har de jo set. Han har jo vist sig for dem i Jesus. Vi har ingen anden mulighed for at se Gud eller at l\u00e6re Gud at kende end gennem hans \u00e5benbaring i Jesus Kristus. Han er vejen til frelse.<\/p>\n

Der er ingen anden sandhed om menneskelivet. Sandheden er, at Gud har villet mennesket fra f\u00f8rste begyndelse, og at han s\u00e6tter alt p\u00e5 spil for at redde det menneske, der ikke ville, hvad det skulle.<\/p>\n

Og det er livet: Som Jesus lever det: F\u00f8dsel, opv\u00e6kst, misforst\u00e5elser, k\u00e6rlighed, rige og dybe menneskelige erfaringer, der kan ses i forklarelsens lys, som Gud giver, det er lidelse, forh\u00e5nelse og d\u00f8d. Det er h\u00e5b p\u00e5 trods. Det er fred fra Gud trods menneskelig ufred. Livet er ikke et andet sted. Livet er her, hvor Gud i sit ord kommer til os.
\nFor ganske vist er Jesus draget bort. Men han er vendt tilbage i Hellig\u00e5nden og i sit ord. I det er han tilstede hos os. D\u00e9r kan vi se Faderen, for Jesu ord er ikke hans egne menneskelige ord. Det er Gud Faders ord, som han bragte os i Jesu liv og d\u00f8d. Lyksalig er det folk, der har \u00f8re at h\u00f8re med. Det vil h\u00f8re, at Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet, og at vi har f\u00e5et overdraget Guds rige ved ham. Amen.<\/p>\n

Provst Poul Henning Bartholin
\nSelskovvej 42
\nDK-3400 Hiller\u00f8d
\nTel.: ++ 45 – 48 24 90 50
\ne-mail: phb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den gr\u00e6ske filosof Aristoteles siger et sted, hvor han skriver om, hvordan man skal skrive og tale, at man altid skal begynde med begyndelsen. Det lyder jo meget indlysende og selvf\u00f8lgeligt, men det er det alligevel ikke. Det er ofte sv\u00e6rt at begynde med begyndelsen, for hvad er begyndelsen? Du kender det godt! Hvis man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,296,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9909","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigt-ohne-spez-bibelstelle","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9909","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9909"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9909\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14134,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9909\/revisions\/14134"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9909"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9909"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9909"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9909"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9909"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9909"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9909"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}